Viften – Historiefortælling – Sarkasme – eller Revsende?

Med jævne mellemrum anmelder vi lige som historiske bøger også film. Denne gang er det ”Viften”. Og hvorfor hedder filmen lige det? Filmen er lanceret som komedie. Men den er ikke lige morsom hele vejen igennem. Det er heller ikke en ”klassens Time”. Masser af pudsige episoder. Absurd komik blandes med historiens alvor. Men holder det? Filmen behøver ikke at være historisk korrekt. Men så skal det vel anføres? En af filmens formål er at holde diskussionen i gang. Og det handler om historieformidling. Danmarks selvopfattelse. Virker humoren? Danmark vil gerne romantisere sin historie. Black Lives Matter. Nogle ting i filmen får ikke nok opmærksomhed. Forstår ”Den Gamle Redaktør” i grunden filmen? Danmarks romantiske selvbillede er udfordret. Hvem er Irminger? Bekæmpede sørøvere. Slaveriet skulle udfases over 12 år. Oprør nedkæmpet. 40 brune døde – 0 hvide døde. Peter von Scholten først dømt – senere frifundet.

 

Ikke lige morsom hele vejen igennem

Vi har været i biografen for at se filmen ”Viften”. En film om slavehandlen i Dansk Vestindien. Men det er ikke en helt almindelig historiefilm. Og det var heller ikke lige humoristisk hele vejen igennem.

I filmen kan vi høre Søren Sætter Larsen fortælle, at ”Danmark er en stolt slavenation”. Og så ser vi ellers Dannebrog vaje.

 

Det er ikke ”Klassens time”

Filmen blæser på vores uvidenhed om Danmarks fortid som slavernation væk. Er det nu det, filmen ville? Filmen er langt fra ”klassens time”. Ja det er ikke det ulmende oprør, der interesserer filmen. Det er mindre begivenheder og magtkampe.

 

Pudsige episoder

Vi er i den danske guvernør Peter von Scholtens husholdning. Og så er det ellers Petrine, som er et ”pragteksemplar af en husholderske”. Men hun er slave. Og så er det Anna Heegaard, som er ”frikulørt”. Hun er frikøbt og har en affære med Peter von Scholten.

Denne von Scholten skal have en medalje men kongen, der er på besøg, kan ikke finde en eneste ledig plads. Og mens der drikkes te, kan te-selskabet tydelig høre en slave blive pisket lige i nærheden,

 

Absurd komik blandes med historiens alvor

Manuskriptet er skrevet af en filmens hovedpersoner, den mørke Anna, som i virkeligheden hedder Anna Neye, som vi kender fra det satiriske program ”Normalerweize”. I filmen har hun fået den ide at blande absurd komik med historiens alvor.

 

Filmen behøver ikke at være historisk korrekt

Filmen viser på en ironisk måde, hvordan Danmark agerede under den tid, hvor vi var kolonimagt. Filmen vil holde samtalen i gang. Det handler om racespørgsmål og Danmarks historie. Man bruger filmens fordele både med musik og farver. Ja til tider er det helt pastelagtigt. Det er som om det er reklame for caribisk rom.

Man spekulerer på om det er historisk korrekt. Og det behøver det vel heller ikke at være. Filmmager har en kunstnerisk frihed. Men så må det vel på en eller anden måde tilføjes. Man bruger historiske personer.

 

Hvorfor hedder filmen lige ”Viften”?

Og hvorfor hedder den lige viften? Jo små brune børn blev hejst op over bordet, hvor de ”hvide grødhoveder” sad og viftede med en vifte så de hele tiden kunne få frisk luft.

 

Filmen skal holde diskussionen i gang

Nej Danmark var bestemt ikke de ”rare kolonister”. Det ved vi jo vel efterhånden. Og det gælder jo også andre steder i danmarkshistorien. Vi behøver slet ikke at gå så langt tilbage i historien og slet ikke til Dansk Vestindien. Tag bare besættelsestiden.

Og det handler ikke bare om man var gode ved jøderne eller ej.

Filmen skal være med til at holde diskussionen i gang. Men hvad hjælper det hele, når ingen reagerer, når man har fundet ting, der er uretfærdige eller finder konstruerede historier, der skal dække over det, der virkelig er sket i historien. Og så kan det godt være, at man siger, at samtalen aldrig må stoppe.

 

Danmarks selvopfattelse

Det handler også om Danmarks selvopfattelse. Vi ved jo godt efterhånden, at vi ikke var værre eller bedre end så mange andre nationer, Det gælder også for slavehandlen. I denne film er det som om provokationen udebliver.

 

Virker humoren

Grotesk er den scene i filmen, hvor den brune dreng med viften er hejst op på en plade over bordet med viften og hvor kongen hilser på ham:

• Goddag min lille ven.

Så er det scenen, hvor Petrine anmoder sin ellers gode veninde, Anne om lov til at købe sig og sønnen, Frederik fri. Men Anne kvitterer med at give hende en knaldende lussing.

Det virker lidt forkert at bruge humoren i denne lidelsesfulde og dyster historie. Danmark blev rig på slavehandel. Vi kan se det på nogle af de palæer, der blev bygget. Men skal disse palæer så rives ned?

 

Vi romantiserer vores historie

Den største racist i historien er admiral Irminger, der får Petrine og Anna til at stå mellem ham og en abefigur, som var han topmålet af sin egen udgave af evolutionen.

Det er absurd at se slavegjorte betale leje af sig selv, når de arbejder for andre end deres ejere, og se dem prissat som en vare. Det virker alt for pænt.

Mere eller mindre er vi ofte kommet til at romantisere Danmarkshistorien. Handler det om synlig magt eller hvor undertrykte man selv bliver?

 

Black Lives Matter

Black Lives Matter ramte Verden og ramte Danmark. Pludselig skulle skulpturer ødelægges og historien omskrives. Men hvad hjælper det hele, når dokumenter ligger skjult for almindelige mennesker eller du bliver nægtet adgang til dem.

Det Oscar – vindende slavedrama ”12 Years a Slave” blev for ti år siden kritiseret for at være torturporno med sin nådesløse realisme. Nu må volden ikke mere udpensles.

 

Nogle ting får ikke fuld opmærksomhed

Admiral Irminger vil statuere et eksempel. Han vil statuere et eksempel mod den gruende opstand. Han samler husets slavegjorte og svinger sin økse mod syndernes håndled fastholdt på en træblok. Men der klippes væk lige inden afhugningen.

Hverken satiren, grusomhederne eller humoren får fuld opmærksomhed. Egentlig var det ikke så meget at grine af undervejs. Formålet har sikkert været af fortælle en afvigende historie

 

Forstår ”Den Gamle Redaktør” fremgangsmåden?

Men filmen handler om frihed contra ufrihed, om at vold avler modvold. Filmen virker som om den er inddelt i kapitler. Men måske er filmen en opvisning i tvetydighed som ”Den Gamle Redaktør” ikke rigtig forstår.

 

Danmarks romantiske selvbillede er udfordret

Måske skal vi fjerne ”Cirkel-kaffe-pigen”? Det er som de farlige ord i ”Facebook”. Her er der ord du ikke må sige, så bliver du i den grad sat i bås. På en måde er det befriende at Danmarks romantiske selvbillede bliver udfordret. Og så er verdenshistorien skrevet af og om hvide mænd.

Her på siden har vi en artikel med Peter von Scholten. Og det er fint nok, hvis filmen sætter spørgsmålstegn ved hans heroisme. Racisme er ondskabsfuld, det viser filmen også. Og man må heller ikke skille sig ud fra normerne – det gælder for øvrigt også i historieformidlingen.

 

Hvem var Irminger?

Men hvem var denne åbenbart meget racistiske Carl L.C. Irminger i virkeligheden? Peter von Scholten er helten eller er han? Irminger skulle bekæmpe ethvert oprør med magt. Han arbejdede i mange år tæt på kongehuset. Han var ærgerlig over at slaveriet var opgivet.

 

Bekæmpede sørøvere

Irminger var en stor modstander af Grevinde Danner, som giftede sig med Frederik den Syvende. Som 23 – årig blev han sekondløjtnant. På en tjenesterejse til Vestindien fik han til opgave at bekæmpe pirater, som havde plaget de danske besiddelser i lang tid. Og det lykkedes med succes.

 

Slaveriet skulle udfases over 12 år

Han nåede at hjælpe med at bekæmpe et oprør i Guinea med sit besøg med det danske orlogsskib Guinea. Denne ø blev senere solgt til England i 1850 for 10.000 pund.

På De Vestindiske Øer var storhedstiden for længst forsvundet. Jorden var efterhånden udpint. Planteejerne var i skarp konkurrence var i skarp konkurrence med Cuba og Costa Rica.

I 1847 var det besluttet at slaveriet ved kongelig forordning skulle afvikles over en 12 – årigperiode. Dette betød at børn fremover blev født frie. Deres forældre skulle fortsat i et årti være slaver. Denne beslutning var upopulær på øerne.

Peter von Scholten giver efterhånden efter for slavernes krav.

 

Oprør nedkæmpet – 40 døde

Den 2. juli 1848 er der ballade, særlig i Frederikssted. Irminger vil straks sejle afsted for at slå oprøret ned men Peter von Scholten sig nej.

Åbenbart var han alligevel kommet til Frederikssted. Han erklærede stedet i undtagelsestilstand og oprettede standretter. Han begyndte at fange dem, som han troede var urostiftere.

I mellemtiden havde Peter von Scholten fået et slagtilfælde og var døden nær. Mod Peter von Scholtens ordre var der træfninger rundt omkring, hvor hvide skød mod ubevæbnede sorte. Da der kom ro på, blev tabene opgjort til 40 dræbte. Alle var sorte og ikke en eneste hvid.

 

Peter von Scholten først dømt – senere frikendt

I Danmark mener man, at Peter von Scholten havde fået et nervesammenbrud. I 1850 begyndte retssagen mod ham. Han fik frataget sin titel og sin pension. Måske var det fordi, at Carl Irminger spillede en stor rolle som medlem af domstolen.

Et par år efter kommer sagen for Højesteret. Her blev on Scholten blive frifundet. I samtiden var der flere, der mente at von Scholten ikke havde rygdækning for det han gjorde. Skulle man have fulgt Irminger, havde slaverne ikke fået deres frihed.

Irminger døde i 1888 og er begravet på Holmens kirkegård. Og der blev opkaldt en gade efter ham. Irmingersgade forbinder Blegdamsvej og Sortedam Dosseringen på Østerbro.

Peter von Scholten ligger på Assistens Kirkegård. Her var der debat om pladen skulle laves om.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.982 artikler
• Under Andre Historier finder du 92 artikler
• Under Nørrebro finder du 316 artikler

 

• Mindeplade for Peter von Scholten
• Du spreder hadefuld retorik
• Er Facebook fortid for dengang.dk
• Vi føler os til grin på Facebook
• Hvem skriver Historien?
• Den digitale ytringsfrihed er under pres
• Historieformidling på Facebook
• Danmark kæmpede for sit gode rygte
• Flammen og Citronen – en mere sand historie Og mange flere