Vesterbro omkring år 1900

Der var bal i trejeklasses ventesal. Ejendommen lugtede af ost. Og så var der et eldorado af liv og lystighed. En duft af krydderier, fisk, tovværk og tjære. Vi besøger Rasmus Pengeløs. Denne mark frygtede man. Og Folkets Hus var tilholdsstedet. Murermesteren ville kun have dem med fast arbejde som lejere. Der var masser af lånekontorer. Spækhøkere, urtekræmmere og bagere var her også. Om lørdagen var det som en markedsdag. Man hjalp de arbejdsløse. Og mange gik sulte i seng. Flere blev smidt ud, der kunne ikke betale huslejen. Bajere blev stillet frem til betjentene. Ikke alle betjente var ens. Og så blev han forelsket i Sorte Marie. Napoleon og Sorte Jacob var frygtet. Nytårsaften på Vesterbro, så var det ballade. Jo, der var sportshelte. Så gik den vilde jagt efter knapper. Vi besøger Jægerhuset og Ny Ravnsborg. Lille Tivoli var for den lette brigade. Så var der øvelser i den ædle krigskunst. Søndagsudflugten til Frederiksberg. Frederiksberg var ikke så velfriseret. 1901 gik byggeriet i gang.

 

Bal i tredjeklasses ventesal

Fra Ny Vestergade kunne man endnu i slutningen af 1890erne se til Kalveboderne. Her var store tømmerpladser. Tusinder af brosten var lagret op her.

Fra den gamle restaurant Bræddehytten, der lå lige over for banen ved Tivoli – siden, kunne man se og se, når lokomotiverne skulle dreje på den store drejeskive. Og når vi nu er ved dette emne, så var det på Hovedbanens tredjeklasses ventesal, hvor det kørende personale afholdt deres årlige baller.

 

Ejendommen lugtede af ost

På hjørnet af Istedgade og Knudsgade (Eskildsgade) lå der en osteforretning nede i kælderen. Det betød at hele ejendommen lugtede eller duftede af ost. Ja og pigerne over for, levede af prostitution. Det hade de fået tilladelse til. Og det vrimlede med værtshuse og bordeller i gaden.

 

Eldorado af liv og lystighed

Det var vedtaget i 1877, at dette eldorado af liv og lystighed måtte foregå. Og det skete både tidligt og silde. Det var pigerne og deres alfonser, der domminerede kvarteret.

Pigerne sad i deres lette gevandter og bankede på ruden med en hattenål for at gøre mandfolkene opmærksomme på deres yndigheder. Prisen for et besøg var 75 øre.

Først i oktober 1906 blev den offentlige prostitution gjort ulovlig. Det var den daværende justitsminister Alberti, der sørgede for dette. Den herre måtte senere tilstå, at han havde svindlet for millioner af kroner. Ja og så blev han kørt ned af en sporvogn ved Fælledvej på Nørrebro og døde et par dage efter.

Pigerne blev splittet for alle vinde og fortsatte deres virksomhed andre steder. Men kvarteret var berygtet, og det skulle da gå en hel menneskealder inden pigerne helt forsvandt.

 

En duft af krydderier, fisk, tovværk og tjære

Har lå også en stor hørkræmmerforretning grundlagt i 1885. Der duftede af krydderier, sild i store tønder og klipfisk i høje stabler. Der duftede også af tovværk og tjære. Gulvet i Stenbølles forretning var hvidskuret og sandbestrøet.

Her var to små sild for 10 øre eller en stor. Her var en sennepskværn, hvor man for 2 øre kunne fylde en kop.

 

Den uheldige mælkemand

På Frydsvej (Tøndergade) var mælkemanden meget afholdt med ak. Han kom af dage på en frygtelig måde. En dag da det storemede ret voldsomt, blæste en rude fra en etagerne i en ejendom. Den hvirvlede ned og mælkemanden, der kom i det samme blev ramt i halsen og var død med det samme.

 

Hos Rasmus Pengeløs

Fiskerkonen og hendes mand gik rundt i kvarteret og råbte med deres markante stemmer. Lige over for lille Frydsvej (Tøndergade) lå i Sundevedsgade en forunderlig legetøjsforretning. Det var et sandt eventyr for børnene. Indehaveren blev for resten kaldt Rasmus Pengeløs.

Her kunne man for kun to øre købe små vogne med en hest for. Et lokomotiv med svinghjul kostede 10 øre.

 

Denne mark frygtede man

Kvarteret lå omgivet af marker, hver drengene tumlede sig på. Men det var nu en mark, de ikke kom så meget på. Og det var Galgebakken. Det hed sig, at det var her Struensee og Brandts hoveder blev sat på stage og at deres radbrækkede lemmer blev lagt ud efter henrettelsen på Øster Fælled i 1772.

Da man i 1895 gravede grunden ud til det første arbejdernes forsamlingshus, fandt man her resterne af de henrettede. Dette blev videregivet til Skt. Petri Kirken.

 

Folkets Hus

Der var en stor have til Folkets Hus. Her er udspillede der sig et muntert liv om sommeren. Her kunne madkurve selvfølgelig medbringes. Bajerne kostede 15 øre, lige som kaffen og to kager til kun 5 øre.

Her var karruseller, gynger og vipper og anden fornøjelig underholdning. Her var sportsstævner og socialdemokratiske brandtaler.

Hver søndag blev der spillet komedie. Billetprisen til hele salen og balkonen var 35 øre. Og så var der dans til den lyse morgen. Baltegn kunne erhverves for 25 øre.

Hele haven duftede af hyld og Jasmin. Her var blå og hvide syrener. Jo det var et åndehul. Vinteren var blevet tilbragt i de skidne baggårde med stinkende skraldebøtter og lokummer. Så var dette en kæmpe afveksling.

 

Murermesteren ville kunne have dem med fast arbejde

En toværelses lejlighed kostede fra 15 til 18 kr. For tre værelser med kammer måtte man betale 25 kr. Man beregnede en ugeløn til huslejen. Der var naturligvis lokummer i gården. Elektrisk lys var det ikke noget af. Det var endnu petroleumslampernes tid. Det kostede 6 øre for en flaske petroleum.

Murermester Hansen i Oehlenschlægersgade i nr. 29 havde fundet lejere, der alle havde fast arbejde. Så han skulle sikkert nok få lejen ind.

I skolen var der nok ikke pædagogikken, der gjorde sig gældende. Her blev spanskrøret flittig brugt. Ja man skulle næsten tro, at de fleste lærere var sadister.

 

Masser af lånekontorer

Der var ret så mange lånekontorer i kvarteret. Der kunne man se både mænd og koner vandre ind med deres fattige ejendele for at låne 50 øre eller en krone. Der var dyner, lagner og deres pæne søndagstøj, der måtte holde for. En krone kunne måske slå til, til at par dages forbrug.

 

Spækhøkere, urtekræmmere og bagere

Der var et par spækhøkere, der boede i kælderen. Her kunne man købe for ti øre blandet pålæg, en skive rullepølse, saltkød og kødpølse. Man kunne få for 5 øre leverpostej, en fjerding fedt for 15 øre. Man kunne samme sted få for 3 øre fløde med skind på.

Hos urtekræmmer Nygaard hentede man en halv fjerding kaffe. Der handlet på bog, som det hed. Så kunne børnene hente varerne. Når så ugelønnen faldt om lørdagen, så måtte konerne ned og betale. Men se denne handel blev ikke så lidt indskrænket under den store sørgelige arbejderkamp.

I Oehlenschlægersgade 27 boede bageren. Her fik man rosenbrød, mandelstænger, kaffebrød og sukkerkringler for 2 kr. pr. stk.

 

Om lørdagen var det som en markedsplads

Der var også meget livligt i Istedgade dengang. Om lørdagen havde butikkerne åbne til klokken 9 lørdag aften. Og så åbnede de igen fra 7 til 9 søndag morgen. Efter kirketid var der igen nogle, der åbnede. Der var lutter små butikker, der lå side om side.

Og på gadehjørnerne stod gadehandlerne og faldbød deres varer. Der var en lørdag aften et mylder som på en markedsplads. Og beværtninger var der jo et hav af. Der lå faldgruber på næsten hvert andet gadehjørne og i kældrene.

Gadehandlerne havde fem røget sild for 10 øre, tre bundter radisser for 5 øre. Store fede rødspætter til 15 øre.

Søndag morgen kunne man være heldig at gøre et godt kup hos spækhøkeren. De skulle jo have solgt ud. Der var jo ikke køleskabe, så kunne man byde, og resterne blev så solgt for højeste bud.

 

Man hjalp de arbejdsløse

Der var ikke i mange arbejderhjem dengang der blev til middagsmad i den tid. Det var vandgrød med en kop skummet mælk og så nogle rugbrødshumpler til. Men sammenholdet var stort i kvarteret. Mange børn blev sendt af sted med en spand middagsmad til venner, der var arbejdsløse.

Legekammerater, hvis forældre var arbejdsløse fik pandekager og æbleskiver. Og så fik de øl med sukker i. En flaske hvidtøl kostede 7 øre. Det var heller ikke sjovt, at se en familie, der var sat på gaden, fordi de ikke kunne betale huslejen.

Børnene blev sendt til byggepladserne for at hente brænde til kakkelovnen eller til havnen for at samle kul, der var faldet ned under losningen. Så blev dette fyldt op i en gammel barnevogn.

 

De gik sulten i seng

Der blev åbnet samaritaner rundt om i byen for at afhjælpe den værste nød. Der blev serveret gratis vandgrød med en rugbrødhumpel til og et glas skummet mælk.

Man ernærede sig som gårdsangere, der ellers blev jagtet som vilde dyr. Mange krigsveteraner fra 1864 forsøgte sig som gårdsangere. De manglede enten en arm eller et ben.

Frysende koner stillede sig op ved bagerbutikkerne om vinteren ved 4-tiden for at være den første til at købe gammelt brød. Og når mælkemanden kom og ringede med sin klokke, så kunne der købes en kande varm mælk, aftappet fra vognen til 4 øre.

Det var ikke hver aften, at børnene kunne gå i seng, mætte og tilfredse. En tør rugbrødsskorpe var en himmerigs mundfuld at få lov til at ligge og sutte på. Ofte måtte forældrene gå sultne i seng, fordi de gav børnene de smuler, som der var.

 

Smidt ud

Det fattige bohave blev stillet på fortovet og en betjent blev sat til at passe på stumperne. En jernseng, et træbord, nogle vakkelvorne stole, lidt køkkentøj og nogle urtepotte med nogle forpjuskede planter. Så stod der en grædende kone indsvøbt i et falmet sjal og talte med betjenten. Man var smidt ud og kunne betale huslejen.

Manden var ude for at finde et nyt sted for at anbringe deres fattige ejendele, Børnene holdt sig langt væk. De var flove over situationen. Alt for tidligt mærkede de livets barske virkelighed at kende.

 

Husværterne tilbød ofte, at folk kunne få lov til at bo gratis i to måneder, og få hele lejligheden gjort i stand, når bare de ville flytte ind. Men det viste sig ofte, at der var væggetøj i ejendommen, og så var det med at søge et andet sted hen.

 

Bajere stillet frem til betjente

På hjørnet af Mathæusgade og Oehlenschlægersgade lå beværtningen Vilvorde. Det var hvis nok på et tidspunkt en af Vesterbros ældste værtshuse. Her stillede man også bajere under trappen i gadedøren til betjentene. Det var vigtigt for en værtshusholder, at holde sig gode venner med politiet. Så blev der nemlig set lidt gennem fingrene med, hvad der foregik

 

Ikke alle betjente var ens

Nu var alle betjente ikke ens. Der var en, som var kendt over hele vestebro for sin hjælpsomhed. Han var stærk som en bjørn, men han havde måske ikke lyttet så meget efter i skolen. Han var ikke så god til at skrive. Og det at skrive rapporter var ikke lige hans stærke side.

Det kunne hænde at en fuld mand kom dinglende hen ad gaden med en masse hujende børn efter sig, så det tog betjent Christian Holm ikke så nøje. Han kendte sine folk, og hvis han ikke anså vedkommende for at være farlig, så fulgte han vedkommende hjem, så han kunne sove rusen ud.

Hvis der var fyre, der havde drukket hele ugelønnen op og så bankede både børn og koner, så tog han ikke så let på det. Han sørgede for en trækvogn og fik dem læsset op på den. Så gik det med hylende børn bagefter til Svandsgades politistation. Og så blev de sendt i detentionen.

 

Forelsket i Sorte Marie

Nu måtte Christian Holm også tage sig af de løse piger. Han måtte sørge for, at de blev indendørs. Og han brugte altid det trick, at skete det en gang til blev han nødt til at skrive rapport. Det plejede at virke.

Måske havde Sorte Marie måske ved den lejlighed blinket lidt for meget med hendes smukke øjne. Men vores betjent var blevet forelsket i hende. Og Sorte Marie var blevet forelsket i betjenten. Og snart svirrede rygterne hos pigerne. Snart måtte Christian Holm stå ret for selve politidirektøren, der mindede ham om, hvilken skandale han havde rodet politietaten ud i.

Stående fik Christian Holm ordre til at afslutte forholdet eller at forlade politiet. Han smed øjeblikkelig sin hjelm og sin frakke foran en chokeret politidirektør. Denne skulle ikke bestemme, hvem han ville have som kone. Og Sorte Marie blev gift med politibetjenten. Og så kunne historien have endt lykkelig. Men det gjorde den ikke.

Christian blev havnearbejder. Og det var et hårdt arbejde. Der blev drukket tæt, vel en snes bajere pr. dag. En dag faldt Christian ned i lasten på et skib. Han lå i lang tid med indre kvæstelser på hospitalet.

Han begyndte igen i havnen. Det gik slet ikke. Han skrantede. Og så fik han tuberkulose. I løbet af kort tid døde Christian Holm.

 

Napoleon og Sorte Jacob

To andre betjente, store kraftige med tyrenakke og en ølmave, som de benyttede på en meget effektiv måde til at give et puf, så man trillede hen ad gaden, blev kaldt for Napoleon og Sorte Jacob.

De passede på kvarteret Saxogade, Dannebrogsgade og Mathæusgade. Dette kvarter hørte ikke til de mest stille i byen. Urostifterne fik travlt, når de to nærmede sig. Og ungerne skreg, at det lynede. Disse to holdt heller ikke af at skrive rapport. De ville hellere gennemtæve urostifterne i en port.

 

Nytårsaften på Vesterbro

Nytårsaften var helt specielt på Vesterbro. Ungdommen slæbte gamle sofaer, halmmadrasser og andet husgeråd, der alligel skulle kasseres, på gaden. Så blev der hældt en flaske petroleum til 5 øre over det hele. Det kan godt være, at det så blussede op. Så hentede bisserne og bøllerne, som bladene kaldte ballademagerne dagen efter, latrintønderne og lokummerne i gården ud og smed over bålet.

Under skrigende munterhed blev gamle trækvogne også flammernes bytte. Men her dukkede Napoleon og Sorte Jacob med kniplerne fremme og der blev rekvireret hjælp fra andre stationer, når der var nytårsaften på Vestebro.

Men når politiet var borte og brandsprøjterne havde slukket ilden, så var folkene igen på gaden.

Det var ikke til i flere dage i det nye år, at åbne vinduerne. Det var en ulidelig stank over hele kvarteret. Stanken trængte ind i stuerne. Det lugtede af latrin alle vegne. Folk måtte tage gardinerne ned og vaske dem.

Napoleon og Sorte Jacob tog dem med på stationen som de kendte. Det var ikke nødvendigvis de skyldige. De måtte bøde for fortidens synder.

 

Sportshelte

Dengang var der også sportshelte. Det var cykelrytteren Thorvald Ellegård, der kørte sig til et verdensmesterskab. Der hvor hovedbanegården nu ligger lå cykelbanen, hvor Ellegård kørte.

Og så var det bryderen Bech Olsen, der ligeledes blev verdensmester i brydning.

En af disse kampe foregik på Vodrofflund, en forlystelseshave på Vodroffvej. Det var en stor fed tyrker, som Bech Olsen med et kæmpe brag blev kastet i gulvet.

 

På jagt efter knapper

I Istedgade mellem Skydebanegade og Absalonsgade, lå der en boghandel. Her kunne man købe dekorationer for 4 øre pr. ark. Og det var nok at vælge imellem. Fantastiske skovtæpper, slotssale, bondestuer, vilde bjergegne, som var taget ud af Grims eventyr. For en fem øre kunne man så købe en cikoriekasse hos urtekræmmeren. På den byggede man så det fineste teater.

I Oehlenschlægersgade 24 boede et par gamle søskende, der havde en manufakturforretning. Denne butik havde også sin helt egen duft. Her kunne man købe knapper. Tre stykker for 2 øre. Dem brugte man til spil.

Men man brugte også knapper til at samle på. Særlig eftertragtet var de knapper, der sad på ladegårds-lemmernes blå sommerjakker. Det store blyknapper. Hver torsdag havde disse lemmer udgangstilladelse. Så var der chancer for at købe disse knapper. Og de kostede en øre stykket. Efterstræbt var også knapper fra brandfolk, jernbanefolk og politiets uniformer.

 

Jægerhuset

Vi skal sandelig også huske Jægerhuset. Det lå på hjørnet af Enghavevej og Sønder Boulevard. Det var et traktørsted med gynger og vipper. På et skilt stod, at madkurve kunne medbringes. Det lå nede i en fordybning, hvor man skulle ned ad nogle trapper for at komme til indgangen og haven.

Det var et sted, hvor de mange jægere holdt til, når de kom hjem fra jagten. Gasværkshavnen fortsatte langs Boulevarden, der lå som et sumpet og opfyldt terræn med marker, der strakte sig helt ud til Avderød. Det var som at være på landet med de mange køer og heste, der gik og græssede. De bølgende kornmarker kunne ses lige så langt som øjet rakte. Her var også et meget rigt fugleliv.

Når jægerne så kom ind med deres bytte, så skulle resultat så drøftes. Og det skete i Jægerhuset. Det var et yndet udflugtssted. Madkurven blev pakket og der blev spist i det grønne.

 

Ny Ravnsborg

Længere ud ad Valby til kunne man se Gl. Carlsbergs bryghus, der lå ud til den gamle banegårdsgrav. Men dengang gik der ingen tog her.

Vestre Fælled lå mellem Enghavevej og Fælledvej, deraf navnet. Så tog man ellers drager med. Jernbanevoldene blev planeret og de sumpede områder opfyldt. Jægerhuset stod der til 1920.

På Fælledvejen lå et andet gammelt traktørsted, som hed Ny Ravnsborg. Her samledes folk sig, når de havde været til begravelse på Vestre Kirkegård. Der skulle drikkes gravøl. Senere blev stedet et yndet udflugtsmål og her spillet revy.

Omkring Istedgade var de grå bygninger placeret uden hensyn til lys og luft. Og i 1895 opførtes Vestre Fængsel. Når man stod på Sønder Boulevard kunne man se fængslet ligge som en truende mørk silhuet i det øde landskab.

Når man skulle besøge sin kære afdøde, skulle man forbi fængslet.

 

Lille Tivoli for den lette brigade

Når man gik fra skolen, gik vejen forbi kvæghusene ved Halmtorvet og så forbi slagtehusene. Lige over for Gasværksvej lå Vestre gasværk med sine store beholdere. Så var der Alfred Banzons fabrikker, hvorfra der kom en skøn duft af krydderier og andre fine sager.

Her lå også et lille traktørsted, som man kalde Lille Tivoli. Det var et lille hus med en have foran. Men stedet var nu ikke så meget besøgt af godtfolket. Gæsterne var kvarterets lette brigade med deres alfonser. Det hele så også lidt skummel ud.

 

Øvelser i den ædle krigskunst

Ellers var her flere oplagspladser og marker. På markerne var der fordybninger og vandhuller. Her blev der udkæmpet mange kampe mellem gadens kamptropper. Drengene var bevæbnet med remmer og stave. Der var øvelser i den ædle krigskunst og blodet flød. De sejeste var dem fra Saxogade og Oehlenschlægersgade.

Men krigsbegivenhederne endte også ofte alvorlig med hospitalsbesøg. Politiet måtte sætte en stopper for flere slag. Men i skolen blussede kampene op igen. Og her var krigsskuepladsen ofte Halmtorvet. Kom der en ny knægt i klassen skulle der også afgøres, om han nu var den stærkeste. For hvis man var det fik man foræret lakrids og cigaretter af de andre.

 

Søndagsudflugt til Frederiksberg

Om søndagen tog familierne også til Søndermarken på Frederiksberg. Og så kunne man på hjemvejen tage et smut forbi Bakkehuset. Her kunne man så få historien om, at dette var engang et berygtet værtshus på den gamle Roskilde Landevej.

I Valby Langgade lå Korups Have, et meget søgt udflugtssted for vesterbroerne. Her udfoldede der sig om sommeren et muntert liv. Lidt længere henne lå et andet traktørsted, det var afholdsrestauranten Skovly. Her var en stor gammel have, hvor der også blev spillet teater.

Men også Alleenborg på Frederiksberg var et udflugtsmål. Her var et meget muntert folkeliv. Her kom det jævne folk og soldater med deres piger. Langs vejen var der små lysthuse med kulørte ruder ud til vejen.

 

Frederiksberg var ikke så velfriseret

For nogen var Schultz Variete et forbudt område. Her optrådte letpåklædte syngepiger med deres frivole sange.

Sommerlyst lå længere op ved Runddelen. Det var forbeholdt det bedrestillede borgerskab samt den fine del af byens borgere.

Dengang var Frederiksberg Alle ikke se velfriseret som nu. Nej det var på regnvejrsdage en pløret vej med grøfter på begge sider. Der var store villahaver foran de enkelte grosserer- og direktørboliger.

 

1901 med gang i byggeriet

I 1901 var der vældig gang i byggeriet på Vesterbro i kvarteret omkring Boulevarden. Sankelmarksgade blev helt udbygget. Boulevarden blev planeret, og der fyldtes mere og mere op ude i Kalveboderne. I 1901 blev den nye godsbanegård anlagt.

 

Kilde:

• Københavns Stadsarkiv: Erindringer (div.)
• Litteratur København (under udarbejdelse)

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder bl.a. 156 artikler om Det gamle København, herunder:

 

• Vesterbro – under Besættesen 1 – 2
• Vesterbro 1914
• Frihedsstøtten 1914
• Frederiksberg/Valby fra A til Å
• Valby – dengang
• Vejen går min tro over Vesterbro
• Vesterbro i gamle dage
• Frederiksberg – dengang
• Vesterbro – den fjerde tur
• Vesterbro – en historisk vandretur
• Et sted på Vesterbro
• På Vesterbro
• På Vesterbro
• Gader og vej på Frederiksberg (A-J)
• Flere gader og veje på Frederiksberg (K-Å)
• Det var på Frederiksberg og mange flere