Var Rønshoved og andre højskoler brune?

Er historieformidlingen neutral? En god anbefaling. De danske nazister var begejstret for Grundtvig. En fordrejning af historien. Grundtvig har vaccineret danskerne. Først i 1939 tog man endelig stilling. Kaj Munk havde mere tillid til Indre Mission. Den mest Højreorienterede. Venstre-folk tilsluttede sig LS. Kaj Munk mente besættelsestiden var en skamplet for Danmark. Mon Kaj Munk gik over grænsen? Han lod sig inspirere. Det demokratiske styre under pres. Et ”Ungdomsforbund” med anti-demokratisk sigte. Vi glemmer de andre forfattere. Socialdemokrater sprang fra i tide. Kunne ikke forstå kritikken. Foredrag på Askov Højskole. Den levende krop på Ollerup Højskole. Bukh til partidage i Nürnberg. Hans status blev ikke mindre.  Aage Møller forstander på Rønshoved Højskole. Han var dybt fascineret af nazismen. Flere tilhængere af den nazistiske ideologi. Mikkel Ejlerslev. I flere nazistiske partier. Folke Trier Hansen. Forundrende læserbrev i Hejmdal. Rønshoved Højskole solgt i 1941 grundet manglende lever.

 

Er historieformidlingen neutral?

Det kan være svært at finde materiale som forholder sig neutralt til dette spørgsmål. Som det ofte er, når man beskæftiger sig med tiden omkring besættelsestiden, så oplever man ofte at angreb bliver besvaret med modangreb. Og man kan læse en biografi om en person som man slet ikke genkender i en anden kronik. Der er vidt forskellige holdninger. Dette er ofte baseret på forfatternes politiske ståsted. Men egentlig giver det et forkert historisk overblik.

Der bliver citeret ud fra en anden sammenhæng så det passer ind i forfatterens synspunkt. Man glemmer helt at tiden dengang var åben for mange strømninger.

Vi har forsøgt at finde kilder, der giver et rigtigt eller nuanceret billede af situationen dengang.

 

En god anbefaling

En af de kilder, som vi bruger, er en bog af Jørn Buch om Rønshoved Højskole, som han efter to års arbejde ikke fik lov til at udgive. Flensborg Avis har skrevet om dette. Under kilder har vi lavet et link til meget interessant læsning.

 

De danske nazister var begejstret for Grundtvig

De danske nazister var i begyndelsen begejstrede for Grundtvig. Men de havde nu svært ved at sælge den nazistiske ideologi til højskolefolk.  Da partiet lancerede deres program i 1930, skete det foran Grundtvigs Hus i København.

Det grundtvigske folkelighedsbegreb var tæt knyttet til demokratiet. Og det kan man vel ikke lige mene om nazismen. Grundtvigianere støttede folkestyret, men nazisterne afviste den demokratiske Grundtvig.

 

En fordrejning af historien

Partibladet skrev dette i 1941:

• Det synes ikke at være nogen Ende paa demokratiets Misbrug af store Navne i Nordens Aandsliv, naarsomhelst en enkelt løsreven Ytring i Digt, Prosa eller Tale kan bruges til Anbefaling af den jammerlige Parlamentarisk – partipolitiske Korruption, der i Øjeblikket regerer i Danmark. Hvor meget f.eks. ikke Grundtvig bliver mishandlet og fordrejet af Parlamentarismens Lakajer i den Hensigt at fremstille den helt igennem danske Skjald som Forkæmper for et fra England importeret ”Folkestyre”. Men Grundtvig er jo død og kan ikke replicere.

Grundtvig har vaccineret danskerne

I udgangspunktet var det en sammenhæng mellem for eksempel den nazistiske forestilling om ”Volk” og det folkelighedsbegreb, der blev udviklet af grundtvigianismen. For grundtvigianere såvel som nazister hørte forestillingen om folket, forstået som nationens organiske centrum til det ideologiske kernegods.

Grundtvigianerne brød sig slet ikke om nazismen. Allerede tidligt i 1930’erne var langt de fleste højskolefolk imod.  Socialdemokraten og grundtvigianer Frederik Borgbjerg sagde det meget rammende:

• Det er Grundtvig, der har vaccineret danskerne mod den politiske smitte sydfra.

 

Først i 1939 tog man endelig stilling

Diktaturet og nazismen var noget skidt, fordi det var udansk. Det var det generelle argument blandt grundtvigianske højskolefolk. Men først i 1939 tog man klart afstand i Højskolebladet.

Det er usmageligt at historikere pr. automatik knytter Grundtvigianere til nazisme.

 

Kaj Munk havde mere tillid til Indre Mission

Men også her kan vi knytte nogle vise ord af Kaj Munk:

• Ak hvor er Højskolens røde Tro og hvide Vrede i den sorte Nat.

Kaj Munk mente, at grundtvigianerne havde svigtet landet ved ikke aktivt at støtte modstandsbevægelsen. Han havde i stedet ros til Indre Mission, der i 1942 flere gange offentligt havde kritiseret den tyske besættelse og jødeforfølgelsen.

 

Den mest Højre – orienterede

Kaj Munk støttede dog Dansk Samling økonomisk. Her sad højskoleforstander Robert Stærmose som ledende DS – medlem. Men den grundtvigianer, der var mest til højre, var nok højskoleforstander Aage Møller, Rønshoved Højskole.

 

Venstre-folk tilsluttede sig LS

Mange Venstre-folk tilsluttede sig Landbrugernes Sammenslutning (LS). Dets ledelse var klar nazi – orienteret. LS blev i folketinget repræsenteret af Det frie Folkeparti/Bondepartiet. Det var også et udbryderparti fra Venstre som gik i direkte samarbejde med DNSAP.

Flere borgerlige aviser nærede sympati for nazismen

 

Kaj Munk stemplede besættelsen som en skamplet

Hvorfor har vi så taget Kaj Munk med i denne sammenhæng? Jo han brugte ofte højskolerne til at fremsige sine markante meninger. Han stemplede besættelsen som en skamplet på Danmark. Og det var fordi, at Danmark uden videre havde kapituleret.

Han var fascineret af Hitler, men hvor længe? Ja det diskuterer de lærde stadig. Han kaldte han således nazismen for

• Ånden fra Helvede

 

Mon ikke Kaj Munk gik over grænsen?

Og måske gik Kaj Munk for vidt, da han i anledning af Grundtvigs 150-års fødselsdag i 1933 udtalte, at Grundtvig ville have set positivt på Hitlers magtovertagelse

Glemt af kritikkere af Kaj Munk er også dette citat fra 9. april 1940:

• De tusind år – så blev de væk
• I morges klokken fem af skræk

 

Han lod sig inspirere

Historikere har haft det svært med Kaj Munk, som også et par gange gæstede Rønshoved højskole og Tønder statsseminarium. Vi har tidligere beskrevet hans specielle forhold til Sønderjylland. Han kom med ret skarp kritik i særdeleshed i den borgerlige presse mod parlamentarismen, statsminister Stauning og i særdeleshed De Radikale.

Han lod sig inspirere af de fascistiske diktaturers ideale fordring, handlekraft og tilsyneladende effektivitet.

 

Det demokratiske styre under pres

Men historikere glemmer at dengang var den demokratiske tanke og styreform under pres. Kongen havde brændt fingrene under Påskekrisen i 1920. De Konservative var trods KU’ s skaftestøvler, skrårem og cykelpumpe (foretrukket håndvåben), når det kom til stykket ikke så konservative, så det gjorde noget, og fastholdt demokratiet takket være Christmas Møllers insisteren over for de rabiate. Selv Mussolini – forførte Ole Bjørn kraft hummede sig, men strømningerne var aggressive.

 

Et ”Ungdomsforbund” med antiparlamentarisk sigte

Kaj Munk havde sin daglige polemik til højre og venstre i alle skrivemediets genrer. Han leverede det bedste i omsværmet modvind. Han var lunefuld og temperamentsfuld. Han kan sagtens bruges af socialdemokratiske historikeres angreb på borgerlige og nazisme, når man skærer citater til.

Kaj Munk var to gange på Rønshoved Højskole. Første gang under Aage Møller – anden gang under Hans Haarder i 1943.

Vi skal da heller ikke glemme at Niels Bukh og Kaj Munk havde planer om et ”Ungdomsforbund”, der tydeligvis havde et autoritært og anti-parlamentarisk sigte.

 

Vi glemmer andre forfattere

K.K. Steincke holdt jøderne ude af Danmark og forbød et skuespil af Kaj Munk opført i Sønderborg for ikke at genere tyskerne. I Gerlev erkendte Kaj Munk, at han engang havde elsket Hitler. Men det var nu ikke alt, han havde elsket. Fra starten var han imod antisemitisme. Han mente, at den var ukristelig.

Det er sjovt nok, at vi glemmer at nævnte at forfattere som Hans Kirk og Martin Andersen Nexø m.fl. aldrig indså deres fejltagelser og vedblev med at forsvare Lenin og Stalin. Jo Munk er uforudsigelig og meget kompliceret.

 

Socialdemokrater sprang fra i tide

Vi ved jo også at der var en håndfuld socialdemokrater, der var fascineret af nazismen. Det har vi allerede beskrevet i tidligere artikler. Og det var jo med jens Otto Kragh i spidsen. Men de nåede så næsten alle at springe fra i tide. Det lykkedes så ikke lige for Harald Bergsted.

Niels Bukh fra Ollerup var allerede fra 1933 optændt af nazismen. Op gennem 1930’erne nærede han en dyb beundring for Hitler og det nazistiske Tyskland. Han samarbejdede også med nazistiske idrætsautoriteter og propagandaorganisationer.

 

Kunne ikke forstå kritikken

En af lærerne på Niels Bukhs højskole i Ollerup, Morten Bredsdorff stillede i Højskolebladet 12. og 19. maj 1933 spørgsmålet:

• Hvad vil Fascismen?

Han kunne simpelthen ikke forstå kritikken af Mussolinis og Hitlers proklamationer.

 

Foredrag på Askov Højskole

Ved Askov Højskoles traditionelle efterårsmøder i 1933 drejede det sig om Hitlers magtovertagelse. I invitationen hed det bl.a., at man burde

• Indrømme at nazismen hidtil havde vist en folkerejsende kraft i det tyske folk

En af foredragsholderne var Hans Haarder.

 

Den levende krop på Ollerup

I 1942 planlagde Bukh en ”fredsfest”, der skulle markere tyskernes sejr i krigen. Denne sympati for nazismen slår selvfølgelig skår i hele Bukhs omdømme og han genvinder aldrig fordums ry efter besættelsen.

Højskolernes ideologiske grundlag ”Det levende ord” blev på Ollerup til ”Den levende Krop”.  Vejen for en mere effektiv mennesketype var banet. Niels Bukh, som vi har beskrevet i en særskilt artikel, dør i 1950 som en bitter og knækket mand. Han mødte ret så stor modstand de sidste fem år af sit liv.

 

Bukh til partidage i Nürnberg

Bukh nød stor anerkendelse i Tyskland både før og efter nazisternes overtagelse.  Ved OL i Berlin var der gymnastikopvisninger med Bukhs hold.

Ollerup Idrætshøjskole har slet ikke noget tilbage af den gymnastikform og ideologi tilbage, som Niels Bukh stod for. Man blev inviteret til partidagene i Nürnberg. En af Bukh’ s store fans var Hitler.

Højskolefolket herhjemme enedes om, at frihed er et afgørende begreb for bevægelsens selvforståelse. Men det var netop forståelsen af frihed, der før, at højskolefolkene har svært ved helt at afvise nazismen.

 

Bukhs status blev ikke mindre

Man tog heller ikke afstand til Niels Bukh’ s antisemitiske ytringer. Man var generelt stolt af ham. Højskolefolket var ikke meget for at tage direkte stilling for eller imod nazismen. Det var først i 1939 at man i Højskolebladet bekendtgjorde at man gik ind for demokratiet. Men det betød dog ikke at Bukh mistede sin status.

 

Aage Møller – forstander på Rønshoved Højskole

Rønshoved Højskole blev oprettet lige efter ”Genforeningen” i 1921. Et af formålene var at bevare danskheden.

Forstanderen Aage Møller arbejdede ihærdigt på at løse:

• Den åndelige krise i dansk menneskeliv, folkeliv og kristenliv. Men ”Tidsånden arbejdede imod os”. Så skete der gudskelov noget i Tyskland

I 1925 blev han af frimenighedspræst Niels Dael ordineret til præst For Rønshoved Frimenighed, der holdt gudstjenester på højskolen. Fra 1942 – 1958 fungerede han som præst for Mellerup – Randers valgmenighed.

Siden boede han på Højbjerggård i Rinkenæs, hvor han fortsatte som præst for Rønshoved Frimenighed frem til 1976.

 

Han var dybt fascineret af nazismen

Årsskriftet fra Rønshoved Højskole i 1933 viser at højskoleforstander Aage Møller er dybt fascineret af nazismen.

Han skrev en artikel ”Mod Vaarbrud”, hvor han prøvede at vide, hvor meget det har ændret sig for de danske højskoler siden Grundtvigs tid.  Til sidst nævnte han de nye vinde, som blæser ind over Danmark og det øvrige Europa.

• Naar det nu skrives om i Aviserne, at jeg er Nationalsocialist, saa maa jeg dertil svare, at jeg nøjagtig det samme, som jeg har været i lange Tider.
• Jeg er Grundtviganer, og jeg er det, fordi jeg har faaet hjælp af Grundtvig, naar jeg ville prøve paa at klare mig mit Livs Oplevelser – og faa samlet den Del af Dansk Ungdom, som tør vove at gaa ad de nye Troens Veje frem til det gamle Maal – og det nye skal komme som et aandeligt Vaarbrud

 

Flere tilhængere af den nazistiske ideologi

I samme blad fra 1933 er der også en artikel af Frede Bording, som var en af skolens faste støtter. Han skriver om Arv og Race. Hans argumenter støttede klart den nazistiske ideologi. Også pastor Anders Nørgård støttede Aage Møller hele vejen.

Aage Møller betegnes som særpræget og selvstændig. Han vendte sig kritisk imod den nyere såkaldte ”humanistiske retning” i højskolen og ønskede en genoplivelse af de grundtvigske højskoleideer. Hans stærkt drømmende holdning isolerede ham både i grænselandet og fra adskillige samtidige højskolemænd.

 

Mikkel Ejlerslev

Det er også Aage Møller, der ansætter Mikkel Ejlerslev som lærer. Denne bliver ikke afskediget fordi han er nazist. Men alene på grund af en avisdebat om denne lærer. Dette bevirker så, at der er manglende elever på Rønshoved Højskole. Og det var åbenbart kun for at redde skolen, at Ejlersen blev afskediget.

• Det har i snart 100 aar været gjort kraftigt gældende af højskolemænd, at deres politiske indstilling ikke vedkom deres skolearbejde.

Denne Mikkel Ejerslev var søn af højskoleforstander Poul Hansen og Sigrid Trier, der var datter af højskoleforstander Ernst Trier fra Vallekilde Højskole.

 

I flere nazistiske partier

Mikkel Ejerslev blev senere medlem af flere nazistiske partier. Han endte dog ikke i Bovrup-kartoteket- Han tog dog afstand til frit Clausen og beskyldte ham for ”abekatteri”.

Der var andre vidnesbyrd om hans nazistiske holdninger, bl.a. i hans samarbejde med den kendte pastor Anders Malling fra Brøns. Denne Malling havde oprettet den nazistiske Forening Dansk Folkefællesskab i 1936. Denne forening var Ejerslev bl.a. medlem af.

Kort efter sin afskedigelse fra Rønshoved i foråret 1934 var han med til at oprette NSA – National Socialistisk Arbejderfællesskab. Og det var sammen med den berygtede Ollerup – lærer Ejnar Vaaben. De havde begge været medlem af DNSAP.

I en række artikler i Årsskriftet afslørede han sin gammeldags og nationalistiske livssyn med fascistiske tendenser.

Et læserbrev antydede at Ejerslev var rejst rundt med højskolelever til en række:

• Forskellige naziforetagender i Sydslesvig og Holsten nu i foråret

 

Folke Trier Hansen

Folke Trier Hansen blev gift med Aage Møllers brors datter Karen La Cour. Han skrev i Årsskriftet på Rønshoved Højskole i 1929 om sin begejstring for Mussolini og Italien. Han sluttede sit indlæg med:

• Der er noget raadent ved Tilstanden her hjemme

 

Forundrende læserbrev i Hejmdal

H.P. Hanssen talte på Rønshoved Højskole om jordkampen i 1935. Hans blad Hejmdal havde allerede i 1920’erne advaret mod nazismen. En læser i Hejmdal undrede sig over at

– en statsunderstøttet dansk højskole giver husly til en sådan virksomhed.

 

Rønshoved Højskole sælges i 1941

Aage Møller måtte på grund af svigtende elevtilgang i 1941 sælge til højskolelærerne Hans og Agnete Haarder. De kom fra Askov Højskole. Haarder var kendt i Vestjylland og i landbrugskredse efter en omfattende foredragsrække. Oscar og Martha Haarder overtog gradvist forstanderstillingen i 1970’erne og i 1986 blev Marianne og Laurits Kjær Nielsen forstandere.

 

 

 

 

Kilde:

• Sønderjysk Månedsskrift
• Grænseforeningen
• Rønshoved Højskole – Aarsskrifter
• Hal Koch: Grundtvig
• Weekendavisen
• Gunhild Nissen: Danske Folkehøjskoler1844 – 1994
• jorn-buch/assets/Rønshoved_Højskoles_historie_1921-2021
• højskolebladet.dk
• kristeligt-dagblad.dk
• information.dk
• lex.dk
• da.wikipedia.dk
• berlingske.dk
• faklen.dk
• dengang.dk – diverse artikler
• Hans Bonde: Niels Bukh 1-2
• Hans Bonde: Fra udkant til Forkant – Kampen om gymnastikken gennem 100 år
• Henrik S. Nissen: Dansk Identitetshistorie
• Ove Korsgaard. Solskin for den sorte muld
• Rasmus Kreth: Pilestræde under pres
• Per Stig Møller: Kaj Munk
• Per Stig Møller: Kaj Munk, Digter, præst og urostifter

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.814 artikler
• Under Besættelsestiden (Før/under/efter) finder du 369 artikler
• Kaj Munk og Sønderjylland
• Kaj Munk og Nazismen
• Niels Bukh og hans sympatier for Hitler
• Pibende hængsler
• Bovrup Kartoteket
• Kunne man stole på Centralkartoteket
• At handle med ondskaben
• Politik under besættelsen