Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Andre Historier

Var Danmark “brutal” over for Grønland

Juli 6, 2020

Var Danmark ”brutal” over for Grønland?

Man vil have statuen fjernet. Tre nationer er klar til at forgylde og forsvare Grønland. Skal han bare smides i havet? Folketingsmedlem: Spydspids for koloniseringen. Julie Bertelsen: Det handler om at skabe en ny historie. Filminstruktør: Den grønlandske befolkning har været undertrykt i mange år. Lokalhistorisk Forening: Statuen gør os stolt. Der er masser af informationer. Kultur, etik og moral var anderledes dengang. Danmark udryddede ikke de oprindelige beboere. Hans Egede var ikke den største tyran. Grønlandske politikere: Uværdigt at være på støtten i evig tid. Erik den Røde kom i 982. Uha- Hans Egede tog ikke enken. Børnene fungerede som tolke. Også Herrnhuterne kom. Det ny testamente på grønlandsk. Ingen fornyede hans gravsted. Det danske rigsfællesskab – resultat af svaghed. Norge besætter Østgrønland. FN betragtede Grønland som koloni. Erhvervsudviklingen sakker bagud. Grønlænderne vil ud af Fællesmarkedet. ”Herrefolksmentalitet” I 2021 er det 300 år siden-skal det fejres ved at sende statuen i havet?

 

Man vil have statuen fjernet

I mange år har Hans Egede stået som ”Grønlands Apostel” og kigget på Godthåb. Nu vil man have ham fjernet. Han er et tegn på kolonihavemagt. Danskerne har i den grad været brutale over for grønlænderne. Foreløbig er der kastet rød maling på Hans Egede både i Grønland og i København. Også Knud Rasmussen har i forbifarten fået en gang maling.

 

Tre nationer klar til at forgylde Grønland

Samtidig har både USA og Kina vist stigende interesse for Grønland.

USA er således ved at ændre arktisk strategi. Højst sandsynlig vil Thule i fremtiden skulle være flådebase, herunder isbryder bevæbnet med atomvåben. Og åbenbart skal der også laves en masse nye installationer i Thule.

Der står i hvert fald tre nationer klar til at forgylde Grønland, hvis ellers de kan få deres vilje.

 

Skal han smides i havet?

Det var på Grønlands nationaldag den 21, juni, at Hans Egede fik besøg i Nuuk. Og i den forbindelse har borgmester Charlotte Ludvigsen erklæret, at man sammen med borgerne nu vil inddrage borgerne i om statuen skal flyttes eller smides i havet. Vi vil i denne artikel finde ud af, hvad den stakkels Hans Egede egentlig har gjort.

 

Folketingsmedlem: Spydspids for koloniseringen

Det grønlandske folketingsmedlem Aki-Mathilda Høegh-Dam begrunder fjernelsen af statuen med følgende udtalelse:

 

  • Hans Egede var jo en missionær, som var spydspidsen for koloniseringen af Grønland under en dansk konge. Den her statue står på toppen af et bjerg og nærmest vogter over Nuuk, og det symboliserer i sidste ende den koloniale vold

 

Folketingsmedlemmet siger desuden:

 

  • Det er vigtigt at kende historien. Man bør ikke have en statue af ham stående på en bjergtop ved Nuuk. Den skal i stedet på museum.

 

Befolkningen er desperat?

Hun har også en holdning til, at der sker hærværk på alverdens statuer:

 

  • Det er tegn på, at befolkningen har brug for denne debat. Befolkningen er desperat. Det der sker nu, er at statuer over hele verden rives ned, hvilket på nogle punkter kan være på tide.

 

Julie Bertelsen: Det handler om at skabe en ny historie

Til KNR siger den grønlandske sangerinde, Julie Bertelsen:

 

  • Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at det ikke handlede om at glemme historien eller slette den, eller prøve at gøre det, for det kan man ikke. Det handler bare om at skabe en ny.
  • Den statue minder desværre om en tid, som var knap så fin, hvor vi ikke fik lov til at være dem, vi var. Jeg tror, at der er mange følelser i det, netop fordi den repræsenterer den tid, hvor det var koloni og undertrykkelse, og ”I er forkerte, I skal være sådan her”.
  • Jeg synes, at hvis den bliver taget ned, så skulle den måske hellere på et museum, hvor historien hører til. For historien vil jo altid være der, og den skal være et sted, hvor man kan få lov til at se den, eller høre den og få baggrundshistorien om den.

 

Filminstruktør: Den grønlandske befolkning har været undertrykt i mange år

Filminstruktør Aka Hansen er også fortaler for at statuen skal fjernes:

 

  • Statuen er et symbol i en større sag. Det endegyldige mål er vel at blive selvstændig. Vi er allerede i gang med at frigøre os fra Danmark og statuen er et symbol i en større sag, som vi er i gang med at arbejde for.
  • Det jeg gerne vil gøre op med, det er et opgør mod kolonialisme og undertrykkelse af folk, og det grønlandske folk har været undertrykt i rigtig mange år, og det synes jeg, vi alle sammen skal være med til at bekæmpe.

 

Lokalhistorisk Forening: Statuen gør os stolte

Meningerne om denne statue er delte. Således har Peter Stefani fra Nuuk Lokalhistoriske Forening taget et initiativ til en underskriftsindsamling for at bevare statuen, hvor den står i dag:

  • Den er ikke til skade for nogen. Den gør os stolte. Den er jo et mindesmærke for vores forfædre. Den er rejst af vores forfædre, rejst af vores slægtninge for at hædre en slægtning.
  • Så kan man lige så godt slette Grønlands historie. Sådan var forholdene dengang, ordene betød noget andet dengang.
  • Hvad vil de gavne, hvis vi blot fejrer de onde ting, som er sket, under tæppet? Vi vil ikke opnå noget.

 

Også Knud Rasmussen blev udsat

Også statuen af Hans Egede ved Frederiks Kirke – bedre kendt som Marmorkirken i København var udsat for hærværk. Med rød maling blev den påmalet:

 

  • Decolonize – (afkoloniser)

 

I Hundested gik det ud over polarforskeren Knud Rasmussen, der ellers var en populær mand i Grønland.

 

Masser af informationer

Som det ville kunne ses på vores kildehenvisning, så er det rigeligt med information. Og havde vi taget fat på vores bøger inde på vores bogreoler, kunne vi sikkert også have fundet en masse. I vores moderne tider kan du lynhurtig finde informationer om næsten alt, også hvad angår historie.

Det vil sige, at vi har oplevet, at der er lukket for visse arkiver eller at nogle dokumenter på Arkiverne uforklarligvis er forsvundet.

 

Kultur, etik og moral var anderledes dengang

Men som vi tidligere har skrevet, hvem skal i fremtiden skrive historien. Skal den tilrettes politisk eller efter den gængse holdning? Og skal man fremover tage hensyn til symbolværdi. Kan det ikke være en pointe i, at statuer, monumenter eller plader placeres der, hvor hovedpersonen har haft sit virke?

Og så skal man også huske på, at i 1721 var kulturen, etik og moral en helt anden. Det nytter ikke at lade historien forsvinde, fordi den ikke passer ind hos nogle.

Det er som om, at vi i Danmark retter ind efter internationale strømninger. Skal vi nu til at diskutere, om det var inuitterne eller vikingerne, der var de første på Grønland?

 

Danmark udryddede ikke de oprindelige beboere

Før Hans Egede ankom til Grønland i 1721, var det sikkert ikke et ideal samfund. Man får nærmest indtrykket af, at danskerne udryddede de oprindelige beboere. Man ville omvende dem til en anden tro. Det gjorde man mange steder. Faktisk også i Danmark. Eller hvis man ville omvende folk i en anden retning, der ikke lige passer til gennemsnittet. Tænk, hvis det så kommer en trend mod pietister. Sikke mange statuer skal vi så have fjernet.

 

Hans Egede var nok ikke den største tyran

Selvfølgelig blev Grønland en koloni. Mange beboere er blevet eller har følt sig undertrykt. Danmark gør ganske givet heller ikke altid alt korrekt i Grønland i dag. Men de fejl som Danmark har begået blegner sikkert i forhold til andre nationer. Hans Egede var nok ikke den største tyran, som Grønland kunne få.

Grønland har i dag selvstyre. Men danske skatteydere betaler 55 pct. af Grønlands nationalprodukt gennem bloktilskuddet. Man har for eksempel også betalt 80 mio. kr. til de udsatte børn i Grønland.

 

Uværdigt at være på støtten til evig tid

Jo, der er flere og flere i Grønland, der tager ansvar. Som tre grønlandske politikere lige har skrevet i Information:

 

  • For os i Grønland er det uværdigt at være på støtten til evig tid, derfor udvinder vi råstoffer.

 

De ønsker ikke at være kustoder i deres eget land og iklæde sig nationaldragten, mens de dikker små nuttede lam under hagen. Og så gør de opmærksom på, at det ikke virker, at de mod betaling skal lade råstofferne blive i jorden.

 

Erik den Røde i 982

Grønlands forbindelse med Danmark opstod gennem Norge. Udvandrere fra Norge til Island og derfra til Grønland i 982 lagde sig ind under den norske konge. Den norskfødte viking Erik den Røde var en af de første bosættere. Han kaldte øen Grønland for at lokke nybyggere til.

I 1400-tallet ophørte nordboernes bosætning. De danske konger, der fra 1380 til 1814 også var konger i Norge, kom derved også i besiddelse af Island, Færøerne og Grønland. Forbindelsen til Grønland ophørte dog i 1400.

 

Uha – Hans Egede tog ikke enken

Hans Egede fik sin første oplæring hjemme af sin onkel Peder Hind, kapellan på Sandsøy i Trondenes Sogn. Senere kom han til præsten i Hamarøy, der lærte ham græsk, hebraisk, latin og teologi.

I København studerede hans Egede teologi.

Hans Egede blev præst i Lofoten i Norge. På den tid var det skik og brug at en ung præst ikke bare overtog kaldet efter en afdød præst, men også præstens enke. Det vakte derfor berettiget opsigt, at den ny præst ikke ville gifte sig med Dorothea de Fine, enken efter sin forgænger.

I stedet valgte han Gjertrud Rasch, datter af lensmanden i Kvæfjord. Hun var 13 år ældre end ham selv. Forbindelsen blev skabt inden han tog til København.

Præsteenken følte sig højst uretfærdig behandlet, hvilket førte til social isolation af præstefamilien fra de øvrige medlemmer af embedsstanden. Men han blev dog meget afholdt af den lokale befolkning.

 

Hans Egede drømte om Grønland

Egede hørte om, at nordboerne, de islandske nybyggere i vikingetiden havde slået sig ned på Grønland. Dem havde man ikke hørt om siden 1400 – tallet. En redder fra Bergen sendte i 1708 et skib til Grønlandshavet. Om bord var hans bror Niels Rasch. Denne sejlede som styrmand på grønlandsfarten.

De oplysninger Egede fik herfra tegnede et meget mørkt billede af forholdene på Grønland. De var bare vilde folk uden oplysning og kultur. Dette satte i den grad gang i Egedes tanker.

Hele tiden fremkom han med nye tanker og ideer omkring Grønland. Hans kone, Gjertrud var ikke meget for at tage med til Grønland. Også biskoppen i Tronhjem var begejstret for hans ideer.

 

Foretræde for Kongen 1719

Missionskollegiet var også blevet orienteret. Han sagde sin stilling op og tog så til Bergen for at forberede sig på rejsen. Han lærte sig kundskaber som korttegning, guldsmedearbejde og kemi. Han var meget interesseret i alkymi. Måske håbede han at finde guld på Grønland. Ved siden af studierne arbejde Egede som vikarpræst i Bergen. Det gjorde han uden vederlag.

Allerede i 1719 havde han foretræde for kongen. Denne viste interesse for projektet.

I 1721 bad han Frederik den Fjerde af Danmark/Norge om lov til at rejse til Grønland for at påbegynde missionsarbejde her. Med tre skibe, sin 48 – årige kone og fire børn rejste han nu til Grønland. Egede var blevet udnævnt som kongelig embedsmand. Da skibene rundede Kap farvel den 4. juni blev de fanget af pakis. Det ene skib blev mast i isen. De kom til en ø på nordsiden af indsejlingen til Godthåbsfjorden.

 

Hans Egede grundlagde Godthåb

Han byggede et hjem som var 16 meter lang og fem meter bredt. Det var beregnet til 37 mennesker og et specielt rum til Egede og hans familie.

Det var ikke meget som det norske skib kunne tage med hjem. De lokale havde allerede byttet alt med hollandske hvalfangere. Skibet returnerede med en halv tønde spæk handlet med folk længere syd på.

Han antog, at nordboerne stadig var katolikker. Men han fandt dem ikke. I stedet fandt han inuitter og begyndte at missionere blandt dem. Var nordboerne blevet udsat for folkemord fra Inuitternes side? Ja det viser den nyeste forskning åbenbart.

Han grundlagde Godthåb, det nuværende Nuuk.

 

Børnene fungerede som tolke

Han mødte nogle, som havde en helt anderledes livsform og religiøsitet. Han foretog mange rejser langs den grønlandske vestkyst. I begyndelsen vakte sproget en del problemer. Han fik dog god hjælp af sine to små sønner, som havde mange legekammerater blandt de grønlandske børn. Hans børn kom til at fungere som tolke.

Egede ville sikre sig, at grønlænderne først forstod det kristne budskab, før de lod sig døbe. Ved dåben fik grønlænderne samtidig et nyt kristent navn.

 

Var ved at tage hjem efter et år

Allerede året efter ville Hans Egede være taget hjem. Skørbug var brudt ud og det havde været en meget hård vinter. Men så ankom der et forsyningsskib. Og dette skib returnerede med en næsten tom last. Det bergensisk – grønlandske selskab var ved at blive ruineret. Egede og hans familie og kun 8 andre blev på stedet.

I 1724 fik alle europæer ordre til at forlade Grønland, men Hans Egede og hans kone blev.

Mange grønlændere var i begyndelsen skeptiske over for Hans Egede, fordi de troede, at han kom med onde hensigter. De fik dog gradvist større tillid til ham.

 

Kongen sendte Herrnhutere til Grønland

I 1726 krakkede det bergensiske selskab. Da Frederik den Fjerde i 1730 var død kom det året efter besked fra Danmark om at opgive missionen. Hans Egede og hans familie blev dog i Grønland sammen med 10 matroser, som hans Egede havde fået lov til at beholde af den kommanderende officer.

Den pietistisk interesserede Christian den Sjette havde givet Grev Zinzendorf lov til at missionere i Grønland. Der kom tre Herrnhuter – missionærer sammen med et skib i 1733. De medbragte også koppevirus.

De tre missionærer viste sig at være mistroiske og overlegne over for Hans Egede. De dristede sig endda til at påstå, at han havde beriget sig på missionens bekostning. Et egentligt samarbejde kom aldrig i gang.

 

Det Nye testamente på grønlandsk

Missionærerne lærte også grønlændere at læse og skrive. Men de grønlandske fangere ville i begyndelsen hellere forhandle med hollænderne end med danskerne og nordmændene.

En koppeepidemi ud. Hans Egede’ s kone døde i 1735. Og det slog ham så meget ud, at Hans Egede for stedse forlod Grønland i 1736. Han efterlod sin søn Poul Egede. Han fik senere stor betydning for udvikling af den grønlandske litteratur. Han fik bl.a. oversat Det Ny Testamente til grønlandsk.

Med sig til Danmark tog han sine døtre og sin anden søn, Niels Rasch Egede, der blev missionær i Nordgrønland og bl.a. senere anlagde kolonien Egedsminde.

 

Biskop af Grønland

I 1740 blev Hans Egede udnævnt til biskop af Grønland. Han fik også udgivet en katekismus på grønlandsk i 1747. Man forbinder Hans Egede med pietismen, der var en kristen bevægelse med vægt på fromhed og en levende personlig tro. Herhjemme kender vi Brorson.

Han oprettede Det grønlandske Seminarium i København til uddannelse af missionærer. Og nogle bøger om sit ophold på Grønland udgav han også. Katekismus på grønlandsk fik han også udgivet.

Missionskollegiet tog ikke hensyn til hans store erfaring. Derfor opgav han sit embede på Det grønlandske Seminarium. Det blev overtaget af hans søn, Poul.

I 1743 afslog han et bispeembede i Trondhjem.

 

Ingen fornyede hans gravsted

Han boede fra 1750 til sin død i Stubbekøbings præstegård hos datteren Kirstine, der var gift med den lokale sognepræst. Han blev i 1758 bisat fra Stubbekøbing Kirke, hvorefter han blev begravet den 21. december på Høyers Kirkegård ved Nikolaj Kirke i København. Og det var ved siden af Gertrud, hvis lig han havde taget med fra Grønland.

Blot 20 år efter hans død var der ingen som fornyede hans gravsted. Gravstenen blev derfor solgt på auktion. I 1848 blev kirkegården nedlagt, og man ”optog de endnu da bevarede Egetræskister, sønderhuggede dem og bortkørte masser af skeletter og ben til en udenbys kirkegård”.

En del af Egedes efterkommere lever stadig i Grønland. Gad godt nok at vide, hvordan de har det med denne debat.

 

Den Kongelige Grønlandske handel

I begyndelsen var den danske mission ikke et statsforetagende. Det var finansieret af Bergens-kompagniet. De fik så monopol på handlen, samt frihed for told og afgifter, mod at støtte missionens arbejde i Grønland. Men de måtte opgive i 1726. Så overtog kongen støtten. Men de økonomiske gevinster udeblev.

Christian den Sjette mente nu at missionen skulle lukke. Men Hans Egede fik overbevist kongen om, at missionen skulle fortsætte. Han henviste til alle de døbte grønlændere. Fra 1734 – 50 fortsatte man så under købmand og godsejer Jacob Severins monopol. Det var så under navnet Det Almindelige Handelskompagni.

Allerede fra 1774 stod det klart, at monopolet skulle videregives og det skete så to år efter. Fra 1776 var det Den Kongelige Grønlandske Handel, der fik monopolet. Den kom til at gælde til 1950.

 

Delte meninger om hans indsats

Der var delte meninger om Egedes indsats. Hans støtter påpeger, at han var drivkraften bag Grønlands kolonisation og at han slog tonen an i det missionsarbejder, der fortsatte indtil begyndelsen af 1900-tallet.

Kritikerne mener derimod, at selv om han var drivkraften bag kolonisationen så var hans missionsarbejde ikke særlig succesfuld i samtiden, da det kun lykkedes ham at omvende få mennesker, der overlevede koppepidemien i 1733 – 34.

 

Det danske rigsfællesskab – resultat af svaghed

Grønland var sammen med Island og Færøerne oprindelig norske skattelande. Her opkrævede den norske konge skat. Senere indgik Norge i union med Danmark. I 1814 kom det afgørende øjeblik. Danmark stod på taberens side i de store Napoleonskrige i Europa og måtte ved fredsafslutningen opgive Norge til den svenske konge.

Som krigens store sejrherre havde Storbritannien afgørende indflydelse. Øerne i Nordatlanten kunne udmærket have blevet britiske, eller kunne være fulgt med Norge ind i nyt, stort svensk rige. Men Storbritannien havde andre interesser. Briterne frygtede store omkostninger, hvis de selv skulle tage ansvaret for at holde Grønland, Island og Færøerne forsynet med fødevarer, præster og andre fornødenheder.

Briterne ønskede heller ikke, at det store Sverige overtog øerne. Dermed blev de en potentiel rival. Derfor var det belejligt for Storbritannien, at de fallerede, krigstrætte danske kongedømme fik ansvaret for tre ø – samfund. Måske kan man sige at det danske rigsfællesskab var et resultat af svaghed.

 

200 års missionsarbejde slutter

I 1820’erne blev omkring 50 udsteder anlagt for at bringe vareudvekslingen tættere på grønlænderne.

Grønlænderne fik ikke valgret til rigsdagen i 1849. men fra 1857 fik de valgte forsamlinger, forstanderskaber til administration af lokale forhold.

I Østgrønland blev missionsstationen ved Ammassalik først oprettet i 1894, selvom der har været ekspeditioner til Østgrønland såvel 1828 som 1883.

Med loven om Grønlands Kirke den 1. april 1905 overgik Vestgrønland fra at være en missionsmark til kirke. Dermed blev 200 års missionsarbejde i Vestgrønland afsluttet.

I 1906 indførte man fåreavl i Grønland. Befolkningen var vokset fra knap 6.000 i 1800-tallet til 11.000 indbyggere.

Den sidste station blev skudt i gang i 1909- Det var i Thule. Først i 1937 blev den overtaget af staten.

 

Norge besatte Østgrønland

Efter systemskifte i Danmark i 1901 fulgtes en reformperiode i Grønland frem til 1912 på initiativ af reformivrige missionærer i Grønland.

I 1921 overtog Danmark hele Grønland under sit styre. Men det var Norge utilfreds med. Norske sælfangere havde fangstinteresser på østkysten. Konflikten kulminerede i 1931, hvor nordmænd simpelt hen besatte områder i Østgrønland.

Det endte med en retssag i 1933 ved Den Internationale Domstol i Haag, som bekræftede Danmarks suverænitet i Østgrønland.

Egentlige krigshandlinger fandt ikke sted på Grønland under krigen. Dog var der enkelte træfninger mellem tysk militært vejrpersonale og den slædepatrulje som Danmark havde oprettet på Østkysten i 1942.

Fragtskibet Hans Egede, der var på vej til USA, blev dog i 1942 sænket af en tysk ubåd. I to artikler har vi beskrevet Grønland og USA

 

Statsministeren ville ophæve monopolet

Efter besættelsen sendte landsrådene en delegation til Danmark. Man ønskede større kompetence til et centralt styre i Grønland. Man imødekom dog langt fra alle ideerne. Monopol og isolation blev fastholdt. Dog fik man gennemført omfattende investeringer inden for uddannelse og sundhedsvæsen. Dette betød en betragtelig merinvestering fra dansk side. De balancerede budgetters tid var tydeligvis forladt.

Statsminister Hans Hedtoft fik i løbet af 1948 tilslutning fra såvel dansk som grønlandsk side tilslutning til at ophæve monopol og isolation samt indføre dansk privat initiativ under statskontrol på Grønland.

 

FN betragtede Grønland som en koloni

I årene 1945 – 1954 blev spørgsmålet om Grønlands statsretslige stilling et vigtigt led i dansk FN – politik. Den danske regering forsøgte ihærdigt via en række forhandlinger i FN at bevare Grønland som en del af det danske rige. Det lykkedes for regeringen og ved ændring af Grundloven den 5. juni 1953 ophørte Grønlands status som koloni og landet blev formelt en ligestillet del af Danmark. Strukturændringen blev i 1954 anerkendt af FN.

Selvom Danmark drev Grønland som koloni, så var der i første omgang fra officiel dansk side modvilje mod at anerkende, at Grønland var en koloni på linje med andre landes kolonier. Argumentet gik på, at Grønland aldrig var blevet udbyttet ligesom de afrikanske og asiatiske kolonier. Derfor faldt Grønland ikke ind under FN – pagtens bestemmelser om indberetningspligt.

Danmark indså dog, at det i en dansk optik var fordelagtigt at anerkende Danmark som koloni. På den ene side gav Grønlands geostrategiske placering imellem Sovjet og USA mulighed for, at danske synspunkter blev taget mere alvorlig på den verdenspolitiske scene. Og på den anden side regnede danskerne ikke med, at den danske koloniadministration ville opfattes som kontroversiel i FN, fordi den positiv adskilte sig fra de markante koloniregimer i Asien og Afrika.

Det var altså gode muligheder for at Danmark kunne høste internationale gevinster, samtidig med at Grønland blev international anerkendt som dansk territorium

 

Erhvervsudviklingen sakker bagud

Erhvervsudviklingen sakkede efterhånden bagud. En voldsom befolkningstilvækst vanskeliggjorde en tilstrækkelig udbygning af byerne. Der skulle være centre for havgående helårsfiskeri. Men de private danske investeringer udeblev.

Myndighederne begyndte derfor fra slutningen af 1950’erne at bygge fiskefabrikker og indkøbe trawlere til fiskeri, der skulle være det økonomiske grundlag. Det lovende torskefiskeri gik dog voldsomt tilbage i 1960’erne.

Det Grønlandske Landsråd ønskede i 1959 at få større indflydelse. Man ønskede mere normalisering og ligestilling. I 1964 fremkom Grønlandsudvalget med en ti-årsplan.

 

Grønlænderne ville ud af Fællesmarkedet

I 1972 valgte Danmark at indtræde i Fællesmarkedet. På Grønland stemte 70 pct imod. Landsrådet stilede herefter mod en hjemmestyreordning, der som på Færøerne kunne muliggøre Grønlands udtræden af Fællesmarkedet.

På baggrund af den amerikanske tilstedeværelse på Thulebasen har Grønland ønsket en mere selvstændig indflydelse på den del af dansk udenrigspolitik. Fornyelig har man i Grønland takket ja til en ”gave” fra USA. Og mon ikke, der er flere gaver i vente.

Vi har tidligere i to artikler beskrevet amerikanernes manglende oprydning i Grønland.

 

Herrefolksmentalitet

I starten af 1900 – tallet skrev de intellektuelle de første romaner om et fremtidigt, højtudviklet Grønland i ligeværdigt parløb med Danmark, Den fattige fisker Peter Gundel kritiserede i skarpe vendinger den forskelsbehandling grønlænderne var udsat for. Hans udkast til en roman blev bremset, fordi han for tæt på navngivne danskere i Grønland.

Læreren Augo Lynge formulerede nye krav om indflydelse, samarbejde og fremskridt. I 1957 efter fire år som medlem af det danske folketing, mente han stadig at ”herrefolksmentaliteten” fortsat herskede.

Juristen Alf Ross var Danmarks førende ekspert i folkeret. Han havde fået at vide at han ikke måtte sige et ord til landsrådets grønlandske medlemmer. Og det var inden de skulle træffe en meget vigtig afgørelse. De skulle sige ja eller nej til, at Grønland blev omfattet af den danske grundlov. Men den danske landfoged, der også sad ved bordet var blevet informeret og juristens tanker.

 

Tre nationer vil hjælpe med forsvaret

For bare 50 år siden bestemte Danmark stort set enerådigt over hele Grønland. Danmark havde fri adgang til Grønlands rigdomme: Fisk, olie, guld, uran, bly og meget andet godt. . De havde også frie hænder til at indgå forsvarspolitiske aftaler med USA og NATO om Thule – basen og Grønland.

I dag har Grønland Selvstyre og ejerskab til alle fiskene i havet og alle råstoffer i undergrunden. Det grønlandske folk er anerkendt som et folk efter folkeretten og har dermed ret til at løsrive sig fra Danmark, hvis det grønlandske folk engang måtte ønske dette.

Og igen engang, er især tre nationer nok behjælpelig med forsvaret af Grønland.

Reel selvstændighed opnår kun folk. Der kan håndhæve landets grænser. Det er grønlænderne alt for få til at kunne. De vil for al forudsigelig fremtid være tvunget til at overlade håndhævelsen af deres grænser til andre.

 

I 2021 er det 300 år siden

Åbenbart er Hans Egedes arbejde blevet kontroversielt, måske fordi grønlænderne arbejder hen imod til at blive selvstændige. Her risikerer Egede og hans arbejde at blive et fokuspunkt for fortalere for og modstandere af rigsfællesskabet op til 300-års jubilæet i 2021 for hans ankomst til Grønland.

Gad godt nok vide, om dette jubilæum bliver fejret med fjernelsen af statuen.

I ”Altinget” skriver Davis Trads, at Danmark var en ”brutal” kolonibesidder. Men var Danmark egentlig det?

 

Kilde:

 

  • Hvis du vil vide mere: dengang.dk indeholder 1.593 artikler. Under Andre Historier finder du 61 artikler herunder
  • Hvem skriver historien?

 

 

  • Under Besættelsestiden (Før/Nu/efter) finder du 324 artikler herunder:
  • Henrik Kauffmann og Grønland (1)
  • Henrik Kaufmann og NATO (2)

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Andre Historier