Et mindested er indrettet for Urnehoved Tingsted. Men ingen ved nøjagtig, hvor det lå. Vi giver ni muligheder. En del drabelige episoder fandt sted på Urnehoved. En herredsfoged måtte flygte, og en kongemorder blev udråbt som helt. Historierne foregår 10 km sydvest for Aabenraa.

Vi befinder os i denne historie cirka 10 kilometer sydvest for Aabenraa. Byerne Uge, Bolderslev og Hjordkær ligger i en radius på ca. 2 kilometer omkring Urnehoved. Vi tager en lille afstikker til Rise, der ligger en del nordligere.

På et tidspunkt i Jernalderen havde Oksevejen en anden rute end den, vi kender i dag. Den kravlede op af bakkedragene ved Urnehoved.

 

At fælde og lovgive

Fra gammel tid bestod Danmark af såkaldte \”lande\”, som havde hver sit ting, dannet af en række herreder. Landstingene var placeret på steder, hvor mange mennesker forsamlede sig og faldt derfor sammen med de hedenske hellig – eller kultsteder. Alle \”bofaste våbenføre\” mænd havde ret til at deltage i landstinget. Tingene holdt som regel møde hver fjortende dag og fungerede nu og da som politiske forsamlinger, men deres hovedopgave var at fælde og lovgive.

 

Måtte man omplacere Tingstedet?

Ved Løgpold ligger mindeparken for tingstedet. Den blev indrettet i 1946 – 48. Men det er stor uenighed om tingstedet egentlig lå her.

Vi ved at det gamle Tingsted lå i området mellem Rise, Uge og Bolderslev.  I forbindelse med Hærvejen. Der foregik mange spændene ting omkring Hærvejen, og de mange fund giver næring til mange antagelser om placeringen af Tinget. Vi skal senere pege på 9 mulige steder.

Måske havde man flyttet rundt på Tinget efter vejr – og vindforhold. Men kloge historikere mente, at dette var i strid med Erik’ s sjællandske Lov, hvori der blev bestemt, at både konge og herredsmænd skulle fastsætte Tingstedet.

 

Sven Estridsøn

Den ældste og indirekte omtale som mødested mellem konge og folk får vi i forbindelse med kong Sven Estridsøns død i Søderup i 1074. Knutlingesagaen
beretter, at han døde efter afholdt ting. De kloge historikere mener, at det her er tale om det nærliggende Urneting.

 

Erik Emune

Men vores alle sammen’ s Saxo fortæller, at Erik Ejegods \”frilleson\”, Harald Kesja i året 1134 lod sig kåre til konge ved Urnetingets stemmer.

Harald var efter sin faders død blevet vraget. I stedet var hans farbror, Niels i 1104 blevet valgt af folket. I 1134 blev Niels imidlertid myrdet i Slesvig, hvorefter Harald hastede nord på for at blive valgt. Undervejs mod Viborg havde han fundet det hensigtsmæssigt at lade sig hylde på Urnehoved. Men kort tid efter
lod hans halvbror, Erik Emune ham halshugge. Erik blev dog allerede i 1137 dræbt – muligvis på grund af forhandlinger om pålæg  af skat – mens han var på tinge.

Og her mener de kloge, at dette mord også foregik på Urnehoved.

Erik havde plyndret og huseret landet med mord, drab, voldtægt og halshugninger. Mens kongen stod og lyttede på folkets taler trådte en jyde ved navn Sorte Plov frem for at tage ordet. Men i stedet gennemborede han kongen med et spyd. Han opfordrede desuden bønderne til at angribe Kong Eriks hirdmænd. Sorte Plov blev af bønderne udråbt som helt.

Men et eller andet halter i denne historie. Hvorfor ligger Erik begravet i Ribe?

 

Knud den Sjette

Omkring et halvt århundrede senere omtales tinget atter. Dette skete i forbindelse med at Knud den Sjette i 1182 blev valgt til konge. Ifølge Saxo var der nogle på Urneting, der

• i løn så skævt til ham, men de måtte holde deres mis-øje nede, da alle de andre tog vel imod ham

Dannebrog på Tinget 

Dannebrog faldt som bekendt ned fra himmelen under Valdemar den Førstes sejr i Estland i 1219. Han gik i land ved Aabenraa og efterfølgende tog han flaget med til Urnehoved. Det er ganske vist.

I året 1254 hører vi om hertugens, Valdemar den Tredjes forlening og anden gang er det i forbindelse med omtalen af et forlig i 1306 mellem Erik Menved og Valdemar den Fjerde.

 

Mølleren fra Hajstrup

Den sidste politiske begivenhed, der fandt sted på Urnehoved var historien om herredsfogeden, Nis Henrichsen i 1523. Han var ejer af Hajstrupgård i Bylderup Sogn. I 1518 blev han herredsfoged i Slogs Herred i Tønder Amt, der hørte til den hertugelige del af Sønderjylland.

Ved et lille vandløb i nærheden ligger en resterne af en lille granitbro under vejen. Efter sagnet var det over denne bro, at herredsfogeden måtte flygte. Bønderne var sure på fogeden. Han holdt med Frederik den Første, mens bønderne holdt på Christian den Anden. Hertug Frederiks lejetropper havde udført
store grusomheder på Aabenraa – egnen.

I marts opsagde de jyske stormænd deres troskab til Christian den Anden, der måtte flygte ud af landet.

Den 26. marts 1523 blev Hertug Frederik hyldet på Landstinget i Viborg og blev udråbt til konge (Frederik den Første). Han drog derefter til Sønderjylland, dog ikke til Urnehoved.

Da bønderne hørte, at den nye konge var på vej, samlede de sig på Urnehoved. De troede mere på den landflygtige Christian den Anden, fordi han havde indført nogle rigslove til beskyttelse af bønderne mod herremændene. Disse love blev dog brændt offentlige på Landstinget i Viborg i forbindelse med kåringen af Frederik den Første.

Herredsfogeden Nis Henrichsen, som også blev kaldt for \”Mølleren fra Haystrup\”, men han var ikke møller. Han fortalte, at Hertug Frederik var blevet lovformelig valgt.

Bønderne angreb ham. Angivelig skulle han være blevet alvorlig såret. Fem pile blev hængende i hans tykke røde kappe. Han undslap ved hjælp af sin rappe skimmel, der bragte ham væk fra Tingstedet.

Frederik den Første gjorde ham som belønning for sin gerning til friherre. Han fik vidtstrakte friheder for sine gårde på grund af sin kamp for kongen på Urnehoved. Størstedelen af hans efterslægt var embedsmænd og storbønder, der var nøje tilknyttet det gottorpske styre.

Kappen med pilene og hans porer hang i Bylderup Kirke ind til slutningen af 1800tallet. Antagelig var herredsfogeden slet ikke blevet alvorlig såret. Under hans kappe har han sikkert båret en brynje, men derfor er historien dog god nok.

I Bylderup Kirke findes en lig-sten, der efter traditionen skulle have dækket ægteparret. Nu ligger den foran prædikestolen under mandfolkestolene. På stenen står.

• Anno Domini MVCLIIII – word hier begraven Nis Henrichsen Hardefanget dem Godt ane Twivel gnedig – Got min hogest Trost.

Episoden er gengivet på en nødpengeseddel. Det var Pastor Schumacher fra Uge, der i 1919 havde foreslået dette.

 

Tinget mister sin betydning

Tinget mistede sin betydning. Antagelig var det fordi Flensborg overtog rollen. I adelens privilegiebrev fra 1524 hedder det sig, at

• landdagen årligt skal afholdes i Flensborg otte dage efter påske.

En højborg for danskheden

Efter Genforeningen i 1920, dyrkedes danskheden i området og ikke mindst de ting, der foregik dengang på Urnehoved. En sommerdag i 1923 samledes man i nærheden af Løgpold på initiativ af H.P. Hanssen. Man fortsatte år efter år med friluftsmøder på en plads i skovbrynet eller ved et hegn. Efterhånden blev Grundlovsdagen det tidspunkt, hvor man samlede sig.

Urnehoved-selskabet blev stiftet i 1940. Men selskabet trådte først aktivt frem efter befrielsen. Man tog initiativ til en mindepark. På en sten i parken, den såkaldte Urnehoved-sten står følgende inskription:

• Urnehoved, Sønderjyllands landsting indtil 1523. Med Lov skal Land bygges.

Stenen blev afsløret ved sommerstævnet i 1930. Omkring den store sten står 8 mindre sten, hvoraf de fem bærer inskriptioner om begivenheder, man mener knytter sig til stedet. Foran stenene er Kong Christian den Tiendes initialer indlagt i sten. I 1956 blev hele området fredet.

 

Hvor lå Tingstedet?

Men hvor lå Tingstedet egentlig. Ja, det er der mange gode bud på.

• 1. Riddersalen lå lige nord for Nybøl. Det var en central beliggenhed, hvor tre store veje mødtes. Her var der også forbindelse til frisernes vej.
• 2. 4 km sydøst for Mellerup lige vest for Oksevejen lå gården Nordhøj. Her lå også en gammel festplads Stajsrøgel. Her lå også en nu forsvunden gravhøj
• 3. 1 km nordøst for dette sted lå gården Nyborg og øst for denne, en rund banke, der var egnens højeste punkt. Dette punkt havde forbindelse til en urgammel frugtbarhedskult. Denne havde så igen forbindelse til en mark på Nørager. I matrikel-systemet har disse steder haft en mærkelig særstilling,
  som tydede på, at her var foregået noget specielt.
• 4. Det kongelige jagtslot Haldenbol forsvandt ved en ildebrand. På stedet er der fundet ildhærgede bjælker i jorden. Dette slot kaldtes også for Baldersborg og må ikke forveksles med den kongelige storgård i Bolderslev.
• 5. Ja, så er det dem, der fastholder stedet som Løgpold. Selve ordet skulle betyde \”Lovsigtested\”. Andre påstår igen at ordet har en naturlig forklaring. Det kommer af planten, løg. En kro, Stenbjerg Kro har tidligere ligget på stedet. Andre gisninger går på, at det tidligste tingsted lå her. Senere er det efter Valdemar Sejrs tid flyttet over sognegrænsen ind i Uge Sogn, og dermed ind i det hertugelige landområde.
• 6. Nogle 100 meter længere mod syd, øst for Oksevejen, er der fundet tydelige stensatte tingskæl i en mark.
• 7. På selve gården Urnehoved, 1 ½ kilometer mod syd, lige øst for Petersborg, mener mange, at det har ligget på en mark
• 8. Tingstedet skulle fra 1028 – 1490 have ligget på Brunlyngen i Rise Sogn. Efterfølgende skulle den så have ligget ved Løgpold.
• 9. Tingstedet skulle have ligget i umiddelbar tilknytning til Rise Kirke. I området foregik mange specielle ting, som afgudsdyrkelse, hedenske skikke og meget mere.

Kilde: 

• Litteratur Aabenraa
• Sønderjysk Månedsskrift (Diverse udgaver)
• www.dengang.dk – diverse artikler

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dkindeholder1.783artikler
• Under Aabenraa finder du 169 artikler

Redigeret 25. – 01 – 2022