Under Krigen i Bov Kommune

De kom i en endeløs kolonne gennem Padborg. Der var masser af luftalarmer. Og antiluftskyts var placeret mange steder. Episoden i Frøslev Mose. Gendarm stukket i halsen. Skytteklubben. Ingen væbnet aktion i Frøslevlejren. Der var en feltflyveplads i Frøslev Plantage. Da Caroline Moon” blev ramt. Da gendarmerne blev taget. Masser af sortbørshandel i kommunen Frisergraven. Frygt for at tyskerne ville forsvare sig. Resterne af de tyske jagere blev sprunget i luften. Flygtninge blev anbragt på Smedeby-linjen. Vi skal hjem – Krigen er forbi. Velkommen tilbage. Vi skrev en upopulær bog. Sandheden er ilde hørt. Det er sandelig ikke altid at de gamle historiebøger har ret.

 

I en endeløs kolonne

I en endeløs kolonne rullede krigsmaskinen gennem Padborg By og over grænsen ved Kruså. Forinden var Birk, Hansen og Albertsen blevet skudt. Hjemmetyskerne hilste begejstret på de soldater der sad i og på køretøjerne. Men de dansksindede glemte ikke i den kommende tid, hvem der hilste på dem.

En dansksindet sydslesviger var deserteret fra tysk krigstjeneste og gået over grænsen dagen før. De fandt ham efter nogle få uger og sendte han syd på. Familien så ham aldrig mere.

 

Masser af luftalarmer

Hele vejen rundt om Flensborg blev der under luftalarmer sendt spærreballoner højt op i luften. De var fastlåst med stålwire. De blev trukket ned efter luftalarmen. Sådan en spærreballon havde revet sig løs i en østenstorm. Den satte sig fast i et bøgetræ i skoven lige syd for Padborg.

 

Antiluftskyts

Beboerne oplevede masser af luftalarmer. Hver gang gik tyskernes antiluftskyts i gang. Ruderne klirrede.

Englænderne gik også bevidst efter mål i sognet. Der stod en hel togstamme med ammunition langs banelinjen. En englænder fløj en nat meget lavt frem og tilbage og skød.

Banelinjen var også udsat for sabotageaktioner. Da Flensborg skibsværft blev angrebet kom bombemaskinerne om dagen. De kom strygende meget lavt over byen. Beboerne i sognet kunne følge med, hvad der skete i Flensborg. Desværre gik det ud over en dansk børnehave derover. En lærerinde, der var gift med redaktøren på Flensborg Avis, blev dræbt. Når flyene fløj så lavt, skyldtes det, at så havde antiluftskytset vanskeligt ved at ramme dem.

Tyskerne havde konstant placeret vagt under viadukten og langs banelinjen gik der flere patruljer.

 

Episoden i Frøslev Mose

En råkold tåget nat var gendarm Simon Grosen på vej gennem det uvejsomme Frøslev Mose, da han hørte stemmer. Han stod i skjul bag et par buske, da to mennesker nærmede sig. Grosen sprang frem og forlangte at få at vide, hvad de lavede der på den tid.

Manden spillede døvstum, men kvinden forklarede at de var faret vild. En af Grosens kollegaer kom nu til stede. De blev begge anholdt og ført mod Padborg. I brøkdel af et sekundgreb den anholdte chancen og trak en bajonet op, som han havde skjult i støvlen. Han huggede den i halsen på Grosen og knuste kæben hos kollegaen.

Skønt Grosen var hårdt såret sansede han at trække pistolen og tømme magasinet i maven på manden, inden han selv tabte bevidstheden. Manden var død på stedet.

De yderste huse var ikke længere borte, end at kollegaen kunne slæbe sig hen og tilkalde hjælp. De blev begge ekspres indlagt på Sønderborg Sygehus. Det viste sig at bajonetten var gået gennem halsen kun få millimeter fra halspulsåren. Det var et mirakel at han slap med livet i behold.

Den mand, der var blevet dræbt, var en tysk soldat, der ville desertere.

 

Skytteklubben

I kommunen oprettede man en skytteklub. Formålet var at uddanne de unge i våbenbrug. Den blev oprettet i januar 1942.  Og det var faktisk hele 150 mand, der lærte at håndtere et gevær. De fleste af disse deltog i modstandsbevægelsen.

Al skyttebevægelse blev forbudt i 1944. Tyskerne havde fået en mistanke om, hvad der foregik. To af modstandsfolkene faldt i åben kamp og tre døde i KZ – lejre.

En del illegale blade blev delt ud og endda et radioapparat blev smuglet ind i Frøslevlejren. Da grænsegendarmerne blev taget, blev der sendt advarsler ud til dem, der gik under jorden.

Den modstandsgruppe, der blev dannet i Bov Kommune kom under ”Ringen”. Man lavede en væbnet afdeling som i givet fald kunne undsætte Frøslevlejren.

Grupper blev dannet i sognets 5 byer. Man rådede over 75 geværer, 75 maskinpistoler, 2 maskingeværer og 2 bazookaer.

En mislykket sabotageaktion i februar 1945 medførte arrestation af 19 mand, deriblandt flere gruppeledere.

Den 16. marts 1945 kom de sidste 70 grænsegendarmer hjem. Mange var fra området.

 

Ingen væbnet aktion i Frøslevlejren

Modstandsbevægelsen havde kontakt med den danske leder kaptajn Digmann i Frøslevlejren. Den kunne oplyse, at der nok ikke komme på tale med en væbnet aktion i Frøslevlejren. Lederen fortalte den 22. april, at de havde de fleste af vagtmandskabet på deres side.

To dage efter blev byleder Hans Lorentzen arresteret af Gestapo. Via Folke Bernadotte slap han dog fri ved lede en gruppe af befriede KZ – fangere til Sverige.

 

En feltflyveplads i Frøslev Plantage

Tyskerne anlagde i 1944 en flyveplads (feltflyveplads) nordvest for og stødende op til Frøslev plantage. Efter krigen fik de gamle ejere deres jord tilbage. Men en del blev udlejet til eksercerplads for garnisonerne i Padborglejren.

Ved krigsafslutningen var der 70 af disse små flyvepladser over hele landet. Disse skulle bruges i forbindelse med kamphandlinger. 1.200 ultramoderne jagerfly havde ikke mere en fast base men blev flyttet rundt på flyvepladser i Danmark og Nordtyskland.

Hangarer blev gjort klar i løbet af natten og benzinbiler blev skjult.

Kragelund-pladsen blev aldrig helt operationsklar i det omfang, som man havde tænkt sig. I maj 1945 skulle her have været 6-8 dagslørede Heinkel eller Messerschmidt maskiner på pladsen.

En enkelt hangar skulle have befundet sig 500 meter inde i skoven. Til hangaren var forberedt en 30 meter bred rullebane.

 

Der faldt mange bomber i sognet

Der faldt mange bomber i sognet. Det gjorde det også den 1. september 1944. Her faldt 5 sprængbomber i den sydlige del af Frøslev plantage.  De tre af dem faldt på ”Tungsandvej”. De dannede tre næsten sammenstødende krater, hver ca. 10 meter i diameter og godt 3 meters dybde.

Det var en engelsk bombemaskine, der var blevet beskadiget af tysk antiluftskyts, hvis pilot lettede flyet for bombelast over dette noget ”øde” område. Maskinen er enten nødlandet eller faldet ned på Als.

Mindst en anden gang blev der også droppet bomber i plantagen, nærmere beregnet i ”Bossens Plantage” ca. 500 meter nord for den daværende Grænsegendarmeriets ”Tjenestebolig” ved Kolonihusevej.

 

Da ”Carolina Moon” blev ramt

I august 1944 styrtede det amerikanske jagerfly ”Carolina Moon” ned på Bov Mark. Resterne af flyet blev først fundet 63 år senere. Den dag det gik galt for piloten, Argent Arcosta Junior i Mustang-jageren var søndag den 27. august. Han var på en mission fra England som støtte for bombefly på togt til Berlin.

På grund af dårligt vejr over Berlin blev flyene omdirigeret for at bombe Esbjerg. Men det gik galt over Flensborg. Her blev jageren tilsyneladende ramt af antiluftskyts og styrtede ned lidt før klokken halv fire om eftermiddagen på Bov Mark.

Det er så uenigheder om der var en luftkamp over området eller ikke. Et tysk fly skulle samme dag være styrtet ned ved Kliplev. Det har vi dog ikke kunne efterspore.

Den amerikanske pilot døde samme dag og ligger begravet i Belgien.

Inden flyet ramte jorden, nåede piloten imidlertid ud og landede 500 meter fra nedstyrtningsstedet i sin faldskærm. Ved landingen slog Arcosta sit ene ben slemt og blødte meget. Han blev umiddelbart efter taget til fange af en soldat fra den tyske lejr i Bov. Dr, hans Lorenzen fra Bov tog ud til stedet for at hjælpe den sårede pilot.

Ved et uheld skød tyskere fra et troppetransporttog på Padborg Station en af deres egne fly ned.

 

Luftværnsskyts og lyskastere i Kragelund

De første to år forløb forholdsvis roligt i Kragelund. Tyskerne opstillede luftværnsskyts og to lyskastere lige vest for smedjen. Tyskerne havde travlt med anlæg af flyvepladsen. De anlagde også en branddam. Benzindepoter blev anlagt.

 

Da gendarmerne blev taget

En af de værste dage i sognet var den 19. september 1944. det var dengang både politi og grænsegendarmer blev taget.

 

Sortbørshandel

Der skete en masse sortbørshandel i sognet. En tysk skolemaskine ”Storken” kom ca. to gange om ugen med tobaksvarer. Den fløj så tilbage med flæsk. Det blev leveret af en bestemt person. De ”sorte” varer blev tildækket med halmknipper. Det skulle så se ud som om man kørte med halm.

 

Frisegraven

Også gennem Kragelund blev der gravet panser og skyttegrave. Det blev udført af de såkaldte Schippere, ældre mænd fra Sydslesvig.

Tyskerne var bange for en allieret landgang i vadehavsområdet. Værnemagten ønskede at beskytte sig mod angreb fra de allierede ned gennem Jylland og Nordtyskland startende i området omkring Esbjerg.

På dette grundlag udgik der en ordre gående på bygning af den såkaldte Friservold med 6 tilhørende spærrestillinger. Volden skulle strække sig langs den tyske vestkyst fra Holland til Danmark og til Danmark. Der skulle i volden opbygges pansergrave, løbegrave og maskingeværstillinger.

Det blev Marinenoberkommando Nordsee, der i samarbejde med Generalkommandoen i Hamborg, der var ansvarlig for projektets udførelse. Det praktiske blev overladt til Organisation Todt som havde ca. 7.000 mand og 50 firmaer i gang.

Spærrestillingerne på dansk område blev dog overladt til general von Hanneken, der fra sin residens i Silkeborg skulle etablere og styre den del af projektet. Til at koordinere det hele blev Fürungsstab Nordseeküste etableret.

På dette tidspunkt af krigen var der imidlertid stor mangel på mandskab og materialer. Ja mandskabet bestod nu ikke kun af gamle mænd, men også af store børn, frivillige og kz – fangere.

Man startede med at grave i november 1944. I januar 1945 blev hele projektet opprioriteret. Desuden blev det på grund af mangel af ressourcer af næsten enhver art pålagt at der yderligere var visse steder, der skulle opprioriteres.

 

Frygt for at tyskerne ville forsvare sig

I april 1945 blev det besluttet at ”vende” de 4 nordligste stillinger, da de allierede styrker rykkede hurtigere frem mod Nordtyskland. Dette ville give de tyske stillinger mulighed for at forsvare Danmark og Norge mod fjenden fra syd. Der blev i tyske kredse talt om at området mellem Flensborg og Aabenraa kunne blive den sidste del af ”Tyskland”, der blev forsvaret mod fjenderne. Så langt nåede man heldigvis ikke inden freden kom.

 

Resterne af de tyske jagere blev sprængt

Der skulle også have været lavet en underjordisk bunker i slutningen af vinteren 1944-1945 i den nordlige del af flyvepladsen. Men det måtte opgives, da vandstanden i jorden var for høj.

Resterne af de tyske jagere blev sprængt i stykker nogle måneder efter krigens ophør efter ordre fra englænderne.

Omkring midten af maj måned ville en engelsk 2 – motoret RAF – maskine lande på flyvepladsen. Men den tog jorden for sent og rullede uden for arealet. Den pløjede sig igennem jordvolde, hvorved den fik understellet knust.

Et hold englændere kom nogle dage senere og demonterede hele maskinen og kørte den bort på tre lastbiler.

 

Flygtninge anbragt på Smedeby-linjen

Ved krigens slutning gik der mange rygter i Bov Sogn. De gik på at englænderne kun var få kilometer fra grænsen.

Der kom mange flygtninge til kommunen. De skulle videre til Karantænestationen. Men der var ikke plads i baraklejren. Så fik man rangeret et meget langt vogntog ind på den nedlagte Smedeby-linje. Her blev de bespist, badet, afluset, tilset og behandlet af læger, sygeplejerske m.m. Derefter blev de med lazarettog sendt til Sverige.

 

Vi skal hjem – krigen er forbi

Det var vel 70 – 80 kvindelige fangere i Frøslevlejren. Elisabeth Bornhoff arbejdede tæt sammen med Flammen og Citronen gik hver morgen og aften ”stuegang” med en tysk officer og talte til fangerne. Hun var barakformand

Den 5. maj 1945 var hun som sædvanlig stået tidligt op. Pludselig blev døren revet op. Næstformanden i den danske lejrledelse stak hovedet ind og råbte:

• Vi skal hjem, vi skal hjem, krigen er forbi.

De var spærret inde bag dobbelt pigtråd. Hver aften kl. 21 blev dørene låst, skodderne sat for og lyset slukket. Også den 4. maj. Mændene havde en illegal radio under gulvbrædderne i deres afdeling. De havde fejret befrielsen hele natten.

Frihedsbudskabet bredte sig som en løbeild over det meste af lejren. De Hvide Busser med de norske KZ – fanger havde gjort holdt i Frøslevlejren på hjemturen. De internerede havde set dem gennem pigtråden og fået smidt rare ting fra deres Røde Kors-pakker ind over hegnet. Man kunne også høre at de allierede havde bombet syd for grænsen.

Men de indsatte vidste ikke, hvordan befrielsen ville udvikle sig. Det kunne have udviklet sig til kamp.

 

Velkommen tilbage

De tyske fangevogtere var forsvundet. Den danske lejrleder – Frøslevlejren havde et vist dansk selvstyre – P.M. Digmann fik barakkerne låst op. De 700 fanger fik besked om at møde på appelpladsen klokken 12.00.

I hemmelighed var der blevet gravet en høj flagstang ned ved spisebarakken. Den havde mændene nu gravet frem og hejst. Dannebrog vajede i solskinnet, da man kom frem til appelpladsen. Og selvfølgelig blev ”Der er et yndigt land” sunget.

Frants Hvass fra Udenrigsministeriet var kommet ned for at byde de internerede – velkommen hjem. Lejren blev åbnet og folk begyndte at sive. Nogle jublede og var glade. Andre var mere stille og indadvendte.

 

Vi skrev en ”upopulær” bog

Vi har meget mere om den tid i området. Det kan finde en artikeloversigt neden under. Men under vores arbejde med vores bog om Asmus Jensen fandt vi ud af, at dette var meget upopulært i området. Lokalarkivet ville ikke samarbejde og ville ikke engang have vores bog, da den var færdig. Man opfattede os nærmest som konspiratorer.

De fik ellers de fleste af vores dokumenter. Vi har siden fået bekræftet alt, som vi har dokumenteret fra et arkiv i udlandet. Efterhånden var der også blevet lagt hindringer i vejen andre steder.

De lokale aviser fra området ville heller ikke omtale bogudgivelsen, selv om en journalist fra en af aviserne var meget tidligt ud. Han ville gerne have det stof, som vi havde samlet. Men vi var enige om, at han ikke fik mere end det, der hele tiden blev offentliggjort på vores hjemmeside. Men der var dog en afdeling af denne avis, der ikke havde noget mod at omtale vores bog. Og det gjorde Flensborg Avis og Der Nordschleswiger også.

 

Sandheden er ilde hørt

Vores undersøgelser viste, at en familie var holdt hen med løgn fra myndighederne indtil vi kunne komme med de rigtige kendsgerninger. Og selv om ligsynsrapporten kunne dokumentere, at det som en afdeling af Den danske Brigade hævdede ikke kunne have fundet sted, så ville politiet i Aabenraa ikke tage imod vores beviser. Sagen var lukket i 1947.

Nej, Asmus Jensen blev ikke skudt under flugt. Han blev tortureret og skudt med to nakkeskud af fem personer fra den lokale modstandsbevægelse i en lade, der stadig den dag i dag eksisterer.

Men selv om man mente vi var konspiratorer, så har vi hjulpet en familie med at finde sandheden. Og den kan være ”ilde hørt”.

Og hvor vil vi så hen med dette? Historieformidling er ikke bare en skabelon, som man skal følge. Man må gerne forholde sig kritisk til det, som man hører og læser.

 

 

Kilde:

• dengang.dk – div. Artikler
• berlingske.dk
• Historisk Forening for Vis Herred (Bov og Holbøl Sogne)
• Uwe Brodersen: Grænsen er overskredet.

 

Hvis du vil vide mere:

www.dengang.dk indeholder 1.777 artikler:

 

• Under besættelsestiden (Før/nu/efter) finder du 360 artikler:
• Dramaet ved Viadukten – endnu mere
• Myten om de hvide busser
• I Kollund Østerskov lå to villaer
• Sandheden om karantænestationerne
• Holocaust – fornægteren fra Kollund
• Militære efterretninger i Grænselandet
• Kæmp for alt. Hvad du har kært – Chr. Fries

 

• Under Kruså/Bov/Padborg finder du 61 artikler:
• Asmus Jensen – opdateret 2020
• Mord i Padborg 1-4 (dårlig grafik-beklager)
• To skæbner i Kiskelund
• Frøslevlejren – i den sidste tid
• Frøslevlejren
• Fårhuslejren
• Straffelejren
• KZ – lejr Ladelund
• Dramaet ved Viadukten (1)
• Harreslev – dengang
• Rønshoved, Hokkerup, Gardeby
• Dansk agent skyld i gendarms død
• Sandheden om de hvide busser
• Grænsen – dengang
• Bov Kommune – under besættelsen
• En sønderjyde krydser sit spor

 

• Under Grænsen er overskredet finder du 6 artikler:
• Forord (1) til grænsen er overskredet
• Asmus Jensen – et mord efter 5. maj 1945
• Var det et hævnmotiv?
• Grænsen er overskredet – anmeldelse og omtale