Tønders Historie indtil 30 – års Krigen

Det var et heldigt bogkøb. Tønders Historie på tysk. Og en fremragende bog men med nogle påstande, der ikke kan passe. Dengang var det en dansk landsdel. Byretten var måske et forsvar mod danske Møgeltønder. Tønderhus har spillet en vigtig rolle. Flotte huse og uhumske gader. I Tønder var det meget mørkt. Byretten var på latin og blev oversat på nedertysk. By-skriveren havde en vigtig funktion. Dansksproget undervisning i 1614. Købmandsstanden var den førende stand. Lægekunsten blev udført af gejstlige inden reformationen. Borgerstanden levede til tider i luksus. Nedertysk (plattysk) var forvaltningssproget. Tønder var et modstykke til Flensborg. Æresdoktor i Kiel. Historieformidling er ikke kun en opremsning af kendsgerninger. Var Tønder grundlagt af nedertyske kolonister. Ikke alle argumenter holder. Stavninddelingen fandtes også i andre nordslesvigske og danske byer. Påstanden om nedertysk (plattysk) dominans holder ikke.

 

Et heldigt køb

Pludselig lå den der bare, denne tysksprogede bog af Ludwig Andresen. Og det var på et bogmarked her i København til rimelige penge. Bogen er udkommet i 1939.

Uden at fornærme nogen kan man vel godt kalde ham byens bedste lokalhistoriker på daværende tidspunkt. Det er en ret så grundig bog og der er brugt rigtig mange kilder. Men der er som om at sporene mod syd er undersøgt grundigere end mod nord og øst.

Vi får også til at starte med en oversigt over, hvilke bøger, der er udkommet med relation til Tønders historie. En interessant kronologisk tidstavle følger med vigtige begivenheder fra 1017 – 1627.

 

En dansk landsdel

Byens oprindelse har der været mange forskellige opfattelser af i tidens løb. Slesvig dukker frem af den forhistoriske usikre formodninger ved den historiske tids begyndelse omkring år 800.

Dengang var det en dansk landsdel med Herreds- og Sysselinddeling indtil Ejderens grænseskove og sumpe. Kun mod vest fik landsdelen et frisisk bebyggelsesområde, der ikke blev regnet med under Syssels-inddelingen. Det fik betegnelsen ”Utland”.

Alle tre Sysler mellem Kongeåen og Ejderen udviklede sig i tidens løb til hertugdømmet Slesvig. Hermed banede vejen sig for en nedertysk kulturbølge, der blev understøttet af en hertugslægt, der var orienteret mod syd.

Nedertysk-talende købmænd og håndværkere kom op til de opstående byer.

 

Et forsvar mod nabobyen

Forfatteren mener, at Hertug Abel har givet Tønder en Lybsk Ret for at styrke den yngre nedertyske bosættelse mod konkurrencen fra det ældre biskoppelige danske Møgeltønder for på den måde sammen med de Lybske forbundsfæller at foretage et skaktræk mod sin kongelige broder.

Tønder Byret indtager en særstilling sammenlignet med Købstadsretterne for Flensborg (1294, Haderslev (1292) og Aabenraa (1335), der var afhængig af Slesvigs Byret (fra omkring 1150) og Jyske Lov (1241).

Forfatteren mener også, at den Lybsk-Nedertyske indflydelse gør sig gældende på de gamle gavlhuse i Tønder og stavne inddelingen.  Og også på byens segl.

 

Tønderhus har spillet en vigtig rolle

I næste hovedafsnit er der en fremstilling af byens skæbne under Hertugernes og Lands-herrernes kampe og de gentagende delinger af Hertugdømmet.

Der er anvendt uhyre meget kildemateriale til at skildre det middelalderlige liv i Tønder by og Borg. Vi følger hvordan byen trods sin stilling som stridsæble mellem konge – og Hertugmagt vokser og udnytter sine privilegier.

Tønderhus spiller en stor rolle under de evindelige brødrekrige. Og så ser vi hvordan livet leves til hverdag og fest under krig og i fredstider.

 

Flotte huse og uhumske gader

Det tredje afsnit beskæftiger sig med beskrivelse af Tønders byplan og bybillede. Vi kigger også på bymarken. Vi ser den gamle by for os med dets ældre træhuse og stråtage. De afløses efterhånden af bindingsværkshuse og de endnu finere og dyrere stenhuse med tegltag. Tønder har lidt under stormflod og brand. Vi kigger inde for i de dyre huse.

Men vi kigger også på vanskelighederne ved at skaffe ordentligt drikkevand. I Tønder var der også uhumske gader. Svin og herreløs hunde hærgede over det hele – også på kirkegården.

I Tønder var der også lygtebærere, de skulle lyse for borgerne med ”Hornlaterner”. Tønder var en meget mørk by.

Borgerne følges under deres handel og vandel og vandringen ud til By-fælleden, hvor kreaturerne græssede.

 

Byretten blev oversat til nedertysk

Det fjerde hovedafsnit afsluttes med byens retsvæsen og forvaltning, om kirke, fattigpleje og skole., om handel og håndværk, om sundhedsvæsen og befolkningstilvækst. Her er om skik og brug, fællesskab og selskabelighed, dannelse sprog og forskellige ejendommeligheder.

Tønders Lybske Byret fra 1243 er på latin. På den tid var befolkningen dansk.  Der har været frisere i byen og der var nedertyske befolkningselementer.

En senere nedertysk oversættelse af byretten var ganske naturlig. Denne kan være forsvundet ved byens brand i 1517. For først omkring 1520 høres der om denne oversættelse.

 

By-skriveren havde en vigtig funktion

Tønder fik gennem sin ophøjelse til købstad sin egen forvaltning og sit eget retsvæsen, dog under Landherrens overtilsyn. Det var så gennem byfogeden.

Byens ledere kaldtes for Rådmænd. Men i 1243 kaldtes de i Slesvig By, Flensborg og Ribe for Oldermænd. Byfogeden får mindre og mindre at se til med byens anliggender, da der bliver indført en borgmester – ordning.

Fra omkring 1600 optræder fogeden som offentlig anklager, når privatklageren udebliver.

I bogen følger så beskrivelser af de grusomme straffe, som man bliver idømt for ved tyveri, ægteskabsbrud, mord og trolddom. Retsvæsnet stod endnu i pinebænkens tegn.

Et meget vigtigt embede var By skriveren. Under ham stod Stadsmusikanten, Fattigfogeden, By tjenerne og bødlen med sine rakkerkarle.

 

Dansksproget undervisning i 1614

Det følgende underafsnit fortæller om Tønders Kirke og klostre i den katolske tid., om middelalderlig mirakeltro og afladshandel, om Reformationens gennemførsel i Tønder, om hospitalet og fattigplejen og om skolevæsnet. Der var både Skrive- og Regneskolen og Latinskolen.

Kirke- og skolesproget var nedertysk. Kun den almindelige prædiken var på dansk. Først i 1729 fik Landsognet en dansk præst, men dansk salmesang indførtes først i 1801.

Om dansksproget undervisning hører vi kun en gang, idet Rådet i 1614 tillod Johann Ketelsen at undervise 10 drenge i regning og skrivning i sit hjem.

 

Købmandsstanden var den førende stand

En af bysamfundets vigtigste opgaver var handelen. Købmandsstanden i Tønder var derfor den førende stand, der vidste at udnytte de gunstige konjekturer.

De egentlige torvedage og de store markeder i den katolske tid var blevet henlagt til helligdagene. Tidligt satte disse begivenheder deres præg over byen.

Fiske- og især studehandlen kom meget tidligt til at spille en stor rolle for byen. Det skete ofte i konkurrence med Ribe og Flensborg. Også kornhandlen havde en stor betydning. Desværre krævede handelen med Holland og England en omladning, da Vidåen ind til Tønder efterhånden kun kunne besejles af pramme og mindre skibe.

Livet inden for håndværkerstanden blev præget af lavsvæsenet.

 

Lægekunsten

I middelalderen var lægekunsten blevet udøvet af gejstlige. Først efter Reformationen fandtes der rigtige læger i Tønder. De tog sig dog kun af ”de indre sygdomme”. Operationerne blev fortaget af sårlægerne og bartskærerne. Lægevisdommen var dengang også bevaret i hjemmerådene.

Farsot og anden sygdom var Guds straf. De måtte bæres med tålmodighed. Først den 25. september 1623 fik Tønder sit første apotekerprivilegium.

Med hensyn til indbyggertal er det baseret på formodninger. I 1537 var der vel 1.200 indbyggere. Og i år 1600 var der vel 1.800 indbyggere.

 

Borgerstanden levede til tider i luksus

De gode konjekturer i 1500-tallet førte inden for borgerkredse til en hang af luksus i klædedragt og mad og drikke med sig. Det forsøgte diverse forordninger forgæves at forhindre.

Den vidtberejste Tønder – købmand lod sig ikke gå på af land-adelens mere eller mindre indbildske og stridige repræsentanter der havde eneret til opkøb, salg og eksport af staldfede stude.

Trods denne modsætning forekom der selskabelig omgang mellem adelige og byens førende patricierslægter.

Købmandsgildet fejrede sine hovedfester ved fastelavn og ved Skt. Hans Fester, hvor der ikke blev sparet på mad og drikke. Her deltog man også i ringridning og papegøjeskydning.

 

Nedertysk (Plattysk) blev forvaltningssproget

Sprogligt set var Tønder dengang tosproget, mener forfatteren. Netop omkring 1600 har Neder-tyskerne haft deres blomstringstid. Forfatteren betoner, at dansk, nedertysk og frisisk har levet side om side. Og det lige fra byens grundlæggelse.

Men se dette kan nu være svært at fastslå, da hverken dansk eller frisisk var skriftsproget dengang. På dette punkt er det nok tvivlsomt om Ludwig Andresen har ret.

Først det højtyske sprogs fremtrængende som skriftsprog før og efter 1600 dæmmede op for den fremtrængende nedertyske. Det trængte også det nedertyske væk i Tønder inden for forvaltnings-, rets-, kirke- og handelssprog i Tønder.

Nu blev nedertysk en dialekt lige som det sønderjyske. Og det var nok sønderjysk, der var det fremtrædende sprog, som folk også talte på gaden dengang.

Vi får også en liste over embedsmænd indtil 1620. Og så er der en fortegnelse af de førende slægter i Tønder i tiden fra 1500 til 1650.

Det er et flot stykke arbejde Ludwig Andresen har lavet.

 

Tønder – et modstykke til Flensborg

Man kan selvfølgelig mærke forfatterens sympati for det tyske men han gør det i grunden på en sober måde. Det virker ikke sårende.

Nedertysk eller plattysk blev trængt mere og mere tilbage. Engang var det også det sprog de privilegerede i Tønder talte.

Tønder By danner et interessant modstykke til Flensborg, hvor nedertysk endte som sejrherre over dansk.

 

Æresdoktor i Kiel

Igennem en lang årrække var Ludwig Andresen lærer i Kiel, men født og opvokset i Tønder. Han blev udnævnt som æresdoktor på Universitetet i Kiel.

De mange plattyske citater kan måske gøre det vanskeligt for mange at tyde. Til tider er historien ret dramatisk, når vi overværer en uhyggelig realisme ved hekseprocesserne eller i torturkamrene.

 

Historieformidling er ikke bare en opremsning af kendsgerninger

Historieforskning og historieformidling er ikke bare en opremsning af kendsgerninger. Man skal kunne drage sine slutninger. Det kan være svært i et grænseland.  En dansk og en tysk forsker vil vel altid se forskellig på historiske kendsgerninger.

De historiske kilder fra dengang er meget få. Så bliver man nødt til at komme med hypoteser. Og det er det personlige skøn.

Og sammenligningerne er ofte drejet syd på. Hvordan var de danske forhold dengang?

 

Var Tønder grundlagt af nedertyske kolonister?

Ludwig Andresen mener at Tønder var en koloni anlagt af nedertyske kolonister. Som en af de vigtigste argumenter for dette anføres stavne-inddelingen i 120 lige store dele. Det var her stavnhusene stod. Mark- og græsningsrettigheder, visse skatter m.m. blev fordelt efter stavne Disse kunne ikke deles. Der var en uløselig forbindelse mellem bygrunden og markjorden.

 

Stavninddelinger også andre steder

Men nu var det altså ikke kun i Tønder man havde dette. I bogen anføres det som noget særligt. Andre steder både i Nordslesvig og I Danmark havde man lignende forhold.

I Aabenraa var forholdene næsten som i Tønder. Her havde man også 120 stavne.  Markrettigheder og skat var på samme måde. På grund af en brand i Aabenraa i 1610 kendes forholdene først fra det 17. århundrede, da inddelingen allerede syntes at være i opløsning.

Betegnelsen ”Stavn” blev ikke brugt nord for Kongeåen, men dog i Aabenraa. Men navnet er et almindeligt dansk ord. Tallet 120 møder vi også i Vejle og muligvis også i Ribe. Så her må vi nok påstå, at dette forhold kan Ludwig Andresen ikke anføre som specielt nedertysk.

 

Påstanden om den nedertyske dominans er næppe rigtig

I de andre nordslesvigske byer blev der talt dansk (Sønderjysk). De stærkeste vidnesbyrd kommer fra Aabenraa. Måske var det tyske i Tønder dominerende, fordi det var en grænseby.

Men påstanden om det nedertyske/plattyske sprogs dominerende status i Tønder er næppe rigtig. Vi kan jo bare kigge på stednavnene.  En del af dem, som bliver fremhævet som nedertyske eller frisiske, må også naturligt opfattes som danske. Vi skal ikke trætte læserne med eksempler.

Dansk har jo i de nordslesvigske byer igennem århundrede haft samme stilling som Andresen påstod at det plattyske fik i det 17. århundrede. Men alligevel levede det videre ude i den store befolkning.

Når man i Tønder skulle rekruttere arbejde, så skete det ofte fra oplandet, hvor der også blev talt dansk eller nord for Kongeåen.

 

 

Kilde:

• Sønderjysk Årbog
• Ludwig Andresen: Geschichte der Stadt Tondern bis zum dreizigjährigen Krieg
• dengang.dk – div. Artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• På dengang.dk finder du 1.769 artikler og under Tønder finder du 283 artikler:

 

• Uro og korruption i Tønder 1680
• Tønder i 1600 – tallet
• Tønderhus-Slot, Borg og Fæstning
• Historier fra Tønder 1581 – 1634
• Man talte da dansk i Tønder i 1600 – tallet