Ja inden vi hører lidt om Tønder Statsskole, skal vi lige høre om Realschule Tondern. Her var der tale om opdragelse og disciplin. Eleverne blev også belært om, hvordan de skulle begå sig i fritiden. Her på Statsskolen var  Frode Kristoffersen også realist. Han fik en sød hævn over for en lussing, han modtog af religionslæreren. Michael Falch kaldte skolen for resterne af den sorte skole.

 

Knabenschule nedlagt

Skolen har ikke altid fungeret som statsskole. Vi skal tilbage til omkring 1903, hvor det hedder sig, at Tønders borgere ønsker sig en oprettelse af eine Königliche Realschule i byen. I første omgang bliver det dog tale om en kommunal (Städtische) realskole.

 

Statut for de ny realskole

Den 17. januar 1906 vedtog byrådet en statut for den ny realskole. I april samme år begyndte man med de to yngste årgange (Sexta og Quinta).

Fra april 1910 er alle seks årgange ( fra Sexta til Prima) repræsenteret med i alt 152 elever. Samtidig blev Knabenschule nedlagt.

 

Dårlige forhold

De første år underviste man i et par lokaler i den kommunale skole i Richtsensgade. Lærermøderne foregik im Klassenzimmer der Sextra eller in Wohnung des Dirigenten. Og Der Dirigent var skolelederen Oberlehrer Wiedermann.

 

Men forholdene var ikke de allerbedste. Og det blev konstateret på et lærermøde den 20 juni 1907, unter Vorsitz des Geheimen Regierungs – und Provinzialschulrats Dr. Brocks. Den høje herre konstaterede, at man snarest mulig skulle finde en bedre løsning. Kun tre af klasseværelserne svarede til det, hvad man kunne forvente af en højere skole. Heller ikke læreværelset fandt embedsmanden tilstrækkelig.

 

Lære udenad

Man havde tænkt på det hele, også hvordan og hvad eleverne skulle lære udenad. Også matematiske formler læres udenad. Det gjaldt også for historiske årstal.

Som Regierungs – und Provinzialschulrat Brocks formulerede det, ville det bedste være, hvis også lærerne lærte de ting udenad.

 

Jo det ældste ved skolen er den gamle hovedfløj og festsalsfløjen. Det blev bygget i 1908 – 1910.

 

Regler for tysk grammatik

Og den omtalte Brocks brokkede sig meget over både den tyske og den franske udtale. I begyndelsen af hver tysk og fransk time, skulle man i 1910 øve sig i de ord, man ofte udtalte forkert. Her skulle regler i sprogene også gennemgås.

Den 24. oktober 1910 minder Brocks om, det er vigtigt at gentage nogle af reglerne i den tyske grammatik.

 

Historieundervisningen

Man diskuterede også hvordan Slesvig – Holstens historie kunne indlemmes i den generelle historieundervisning. Da første verdenskrig nærmede sig, blev historieundervisningen ændret.

 

Opdragelse og disciplin

Og det var ikke kun undervisningen man fokuserede på. Opdragelse og disciplin hørte med. Således meddelte, Der Dirigent, at skoleleverne efter klokken 8 ikke skulle vise sig på gaden uden ledsagelse af voksne.

Inden man gik ind på skolen skulle man tage hatten af og tørre fødderne af. Og så blev det bestemt, at de ældste elever Die Primaner skulle tiltales med De. Husk på, at vi er i 1910.

Og så skulle man huske, at den første undervisningstime skulle starte med en bøn.

 

I skoleferierne opfordrede skolen, at eleverne indtrådte en ungdomsforening im vaterländischem Geiste.

 

Tandhygiejne

Måske var det galt med de unges tandhygiejne, for i 1909 blev der besluttet, at bestille 100 eksemplarer af Jessen: Zahnpflege im Kindesalter.

 

Opfør jer ordentlig

I 1916 blev der henstillet til, at eleverne opførte sig ordentligt, når de skulle køre med jernbanen. Der var indløbet klager over deres opførsel.

 

Eine Schulmütze

Allerede i 1906 blev det besluttet, at man indførte en sort Klassenmütze for Sexta og en grøn for Quinta. Begge skulle have en sølvstribe.

 

Festdage med flidspræmie

Hvert år blev to festdage markeret på skolen. Sedan – dagen var til minde om tyskernes sejr Frankrig i slaget ved Sedan den 2. september 1870 og Kaiser – Geburtstag, Kajser Wilhelm den Andens fødselsdag den 27. januar.

 

På Sedan – dagen mødtes alle elever i aulaen, hvor en af de ældste elever fortalte om det historiske slag. Og på kejserens fødselsdag blev der givet flidspræmier. Og det var flotte præmier:

 

       Berner: Geschichte des preussischen Staates

       Hans Bohrdt: Deustsche Schiffart in Wort und Bild

       Koser: Aus dem Leben Friedrich des Grossen

       Ein Marinealbum

       Mit Bismarck daheim im Felde

 

I 1911 blev det også bekendtgjort, at man skulle fejre kejserinde Augustas 100 års fødselsdag. Hun var gift med kejser Wilhelm den Første, og døde i 1890.

 

Prøjsens historie

Ja og også kejserens 25 års jubilæum skulle fejres. Der var også mange andre historiske mærkedage, der skulle huskes. Nogle af disse dage havde skolen besøg af krigsveteran – foreninger fra byen. I skolens anordninger stod der nøjagtig beskrevet, at man skulle give eleverne en levende beskrivelse af Prøjsens historie.

 

Dybbøl og Knivsbjerg

Også Slaget ved Dybbøl blev markeret. Hvert år deltog skolen ved Knivsbjerg – festen med et eller flere langbold – og håndboldhold.

 

Frivillig tjeneste

I 1914, da krigen var startet blev eleverne opfordret til at deltage frivillig i forskellige arrangementer omkring militæret. Det kunne være øvelser, førstehjælp eller et års frivillig tjeneste.

Man opfordrede også eleverne til at samle bøger til militæret. Disse bøger blev overbragt mandskabet ved Zeppelin – basen nord for Tønder og ved fangelejren ved Løgumkloster.

 

I oktober 1915 var det muligt at blive fritaget for undervisning, hvis man ville gå til hånde i landbruget.

 

Fra tre til otte lærere

Skolen havde det første år kun tre faste lærere, i 1911 – 12 var dette antal vokset til otte. Rektor Johann Wiedermann kom fra en lærergerning i Hannover i 1906. Han ledede skolen i alle årene fra 1906 til 1920.

 

Totenkopf

Min far gik på skolen i Richtsensgade. Da de engang havde passeret kirken på vej til skolen, havde de fundet noget som de kunne bruge som fodbold. Men på den tyske skole i Richtsensgade udbrød læreren:

 

       Ihr könnt doch nicht mit dem Todenkopf spielen

 

Der var udgravninger ved kirken. Her lå den gamle kirkegård. Min far var en overgang sikker på, at det var rester af Brorson, de havde spillet med. Men den bemærkning vakte heller ikke jubel hos den tyske lærer.

 

De tyske lærere

Overlærer Johann Weste var født i Tønder i 1853, og det var også her, han tog sin lærereksamen på seminariets tyske afdeling i 1875. I nogle år var han lærer i Uertsen i Holsten. Han kom tilbage til Tønder i 1881, hvor han blev lærer på Drengeskolen i 1885.

 

Overlærer Hermann Bernhard var lærer i Altona indtil 1908. Han kom derefter til Tønder. Han ledede realskolen som vikar for den indkaldte rektor Wiedemann fra 1914.

 

Tønder Statsskole afløser

I 1920 afløste Tønder Statsskole, Realschule Tondern. Den danske regering havde efter Genforeningen besluttet, at der skulle placeres fire gymnasieskoler i Sønderjylland. Det var langt tættere end i det øvrige land.

 

Spejdere i København

Fra den 3. til den 12. juli 1923  var 18 af skolens spejdere under ledelse af adjunkt Johan Larsen på sommerferielejr i Nordsjælland. Det fik rektor en personlig rapport fra adjunkten.

Og det var ikke meget at mærke af den disciplin, som vi nævnte tidligere.

Således lå meget skælmske Hans Posselt på maven oppe fra et vindue i 4.sal og kastede småting ned i hovedet på folk på gaden i København.

 

Stifinderne havde stjålet Ørnenes patruljeflag og broderet et B foran. Stifinderne blev kaldt for damer, fordi ved en fejltagelse en dag ved en skæbnesvanger fejltagelse i toget var gået ind i en damekupé.

 

Gratis, fordi man er fra Tønder

Og så kom man gratis ind i etablissementer som Badeanstalten Helgoland, Cirkus Schuman, Højbro – biografen m.m., dels fordi de var spejdere, men sandelig også man var fra Tønder.

 

Masser af om – og tilbygninger

Dette blev så senere til fem danske gymnasier og et tysk, samt et studenterkursus i Toftlund. Hvis en elev fra Realschule Tondern i dag skulle forvilde sig ind på Tønder Statsskole, ville vedkommende sikkert fare vild.

 

Der er konstant sket til – og ombygninger. Hele grunden omkring de gamle skolebygninger er nu forsynet med tilbygninger. De vigtigste årstal i den forbindelse er 1936, 1960, 1992, og 1993.

 

Fra 122 til 454 elever

I 1920 og 1930erne klarede skolen sig takket være en stærk mellemskole. Skoleloven fra 1958 var hårdt for skolen. Man blev berøvet de to yngste årgange. På fire år faldt elevtallet fra 279 til 122.

I 1971 blev skolens realafdeling afskaffet. Der var fare for lukning, men det lykkedes at få en HF – afdeling.

I 1982 var den negative udvikling vendt. Der var hele 454 elever fordelt på 21 klasser.

 

Frodes tur til Statsskolen

En kendt realist fra 1948 var journalist m.m. Frode Kristoffersen. Han kan huske, at han fra

Højer kørte med Rasmus Hansens skolebus uf af byen. I Møgeltønder ventede em herre ved stoppestedet ved byens lindeallé. Det var adjunkt Knus Fanø, den senere rektor ved Duborgskolen i Flensborg. Han forsøgte, at bibringe Frode, latin.

 

For en fremmed barsk og fattig

På skolen sang man ofte en melodi, der blev en landeplage i landsdelen. Den var skrevet af Egebjerg Jensen og musikken var af skolens musiklærer, Ernst Kiørboe. Og den var selvfølgelig:

 

       For en fremmed barsk og fattig

 

En sød hævn

Matematik, ja det var hos Erling Rossing og religion hos Kaj Sieverts. Sidstnævnte gav Frode en lussing. Men han kunne så senere hævne sig. Sieverts havde sendt et meterlangt læserbrev, som Frode fik ordre på at redigere, da han var blevet ansat på dagbladet Vestkysten – hvilken hævn.

 

Så var det også den fine tysklærer, dr. Felix Arndt. Han var overgået fra Realschule Tondern til Tønder Statsskole.

 

Et knus fra en søde oberst – datter

Frode husker også et teaterstykke, hvor han skulle spille lærer, Zirlich. Oberstdatteren, Kirsten Løwener Jensen skulle spille fin dame og overrække Zirlich en indbydelse. Men den havde hun glemt. Så Frode samlede en stykke flødekaramelpapir op fra gulvet, og spurgte, om det ikke var denne. Bagefter fik Frode et ordentligt smækkys af den skønne oberst – datter.

 

Undertegnede på Statsskolen

Selv oplevede undertegnede kun at komme på skolen, når vi fra Andersen & Nissens Boghandel skulle levere bøger til skolen. Men kusine Christel gik på skolen.

I Michael Falchs tid skulle man endnu rejse for lærerne. Man talte om, at Statsskolen var den sidste rest af Den Sorte Skole.

 

Kilde: Se

       Litteratur Tønder

 

Hvis du vil vide mere: Læs om Tønder Stasskole:

       Michael Falch i Tønder

 

Hvis du vil vide mere: Om at gå i skole i Tønder:

       Drengestreger i Tønder 1920 (min far på den tyske skole i Richtsensgade)

       Tønder i 1600 – tallet

       Tønder Statsseminariums historie

       I Skole i Tønder

       Vajsenhuset i Tønder

       Blomst til skilsmissebyen (parodi på Tønder Kommuneskole)