Selv om administrations – skole og kirkesproget var tysk, ja så kunne tøndringerne både læse og skrive dansk. Det gjaldt også for bystyret. Men hvor lærte de det. Tog de udenbys? Går man tættere på arkivet, finder man en række privatlærere rundt omkring i byen. Kun kortvarig var der en dansk skole.

 

I Tønder talte man i 1500 og 1600 – tallet sønderjysk, men mange voksne kunne også nedertysk. Administrations – og rets-sproget var dog nedertysk. Og det var også dette sprog, handelen brugte. Når de unge studenter eller købmænd skulle på dannelsesrejse, ja så brugte man også nedertysk.

I løbet af 1600 – tallet blev nedertysk efterhånden afløst af højtysk.

 

Den første borgerskole

Den første Borgerskole, vi hører om i Tønder var dansksproget. Mærkelig nok for det var dansk, man talte derhjemme og for at begå sig ude i samfundet
var det nødvendig at lære tysk.

Byrådet gav i 1614 Johan Ketelsen tilladelse til at undervise indtil 10 drenge i skrivning og regning på dansk under forudsætning at drengene ikke vakte forargelse i kirken eller andetsteds.. Men det lykkedes ikke rigtig og skolen blev lukket.

Til gengæld blev der åbnet en tysk skole i 1616, hvor der undervistes i tysk, læsning og skrivning, samt regning. Det så ud til, at dette blev en succes. Johan Ketelsen var berømt for sin flotte underskrift. Måske var det derfor, at han senere blev humleskriver.

 

Et brev fra Møgeltønder

På Tønders Byarkiv der befinder sig på Landsarkivet for Sønderjylland er da nogle interessante tekster fra den tid – på dansk. Det er ikke mange. Korrespondance med hertugen og forskellige regnskaber præger arkivet fra den tid.

Fra 1602 findes et dokument fra en blytækker Anders Karstensen og på den står:

– Dette Zedel ehre loest Paa Mögeltønder Birketing 16/7 1602.

Men det er måske lidt snyd. For Møgeltønder var en af enklaverne og tilhøret kongeriget.

 

En dansk låne – obligation

I arkivet findes et lånedokument skrevet af en borger i Tønder fra 1632. På byens hospital kunne man låne penge på en såkaldt hospitalsobligation. Det er by-skriver Jürgen Thimsen, der har udfærdiget dokumentet på nedertysk. Men låntagers underskrift med tilhørende tekst er på dansk. By-skriveren har antagelig accepteret, at låntageren ikke kunne nedertysk.

 

En fuldmagt på dansk

I 1683 blev en flok matroser antaget til flåden og skulle have deres rejseomkostninger godtgjort. De skulle underskrive en kvittering ved modtagelse af pengene. En af dem gav sin kammerat fuldmagt til at hente pengene. Også dette skete på dansk.

 

Besked fra Tønder Vandmølle

En person fra Tønder skrev et brev den 15. september 1687 til en person i Tved, at han skulle tilsige Peder Pedersen i Abild, Lars Hansen i Nørhus og Fedder Mickelsen i Bønderby at skaffe vogn og heste, som skal køre til Sønderborg færge For at afhente tømmer til Tønder Vandmølle.
Personen, der har skrevet brevet, må have været tilknyttet Tønder Vandmølle. Han har været vant til at skrive på tysk, for han har skrevet bynavnet på tysk i dateringen Tundern. Inden i teksten, hvor han nævner Tønder Vandmølle, har han skrevet navnet på dansk med lille forbogstav tunder.

 

Borgmester og råd kunne dansk

Forskellige ting er fundet i arkivet, som tyder på, at folk i Tønder kunne læse dansk.

Allerede den 6. maj 1609. Det var nogle år før Johan Kettelsen var skolemester, lod adelsmanden Bendikt Rantzau skrive (på nedertysk) i et brev om en dom, der blev afsagt i Viborg. Han ville gerne have afsagt dommen på tysk, men at den ikke skulle oversættes, da både borgmester og råd i Tønder forstår begge sprog-

 

Bådsmænd søges

Der findes tre breve fra april 1676 på dansk til borgmester og råd i Tønder fra admiral Jens Rodsteen, der det følgende år deltog i slaget ved Køge Bugt.
Nu opholdt han sig i Ribe og forlangte nogle bådsmænd, som skulle stille hos ham i Ribe.

Fra Rådet i Tønder svarede man omgående og fortalte, at man ikke kunne levere bådsmænd så hurtig som admiralen havde ønsket.

 

En arvesag fra Tønder

Et privat brev findes fra den 20. juni 1674. Det var fra en dame i Odense, Ingeborg salig Anders Polles. Det er sendt til Peter von Halten, som var hendes svigersøn. Datteren var død, og Ingeborg takker for at Peter har givet hende en smuk begravelse. Nu beder hun så om arv efter sin datter. Brevet er måske havnet hos bystyret i forbindelse med arvesagen. Ingeborg har forfattet brevet på dansk og Peter von Halten har åbenbart kunnet forstå det.

Peter von Halten har åbenbart tilhørt den højere sociale klasse i byen. Ifølge kæmnerregnskaberne fra 1693 har byen haft penge stående på rente hos ham.

 

I sørøvernes varetægt

Fra årene 1685 – 1696 findes der en korrespondance med Odense, hvor odenseanerne skrev dansk til Tønder og tøndringerne tysk til Odense.

En borgersøn og slagtersvend fra Tønder, Jacob Rasmussen eller Asmussen som havde været ombord på et hollandsk skib, var blevet taget til fange af sørøvere i Algier. Der var blevet anmodet om penge til løskøb af ham til borgmester og råd i Odense. Her havde Jacob åbenbart familie.

Vedlagt er et brev fra Odense dateret den 26. juni 1686. Det er en erklæring på dansk fra Jacob Rasmussens svoger, Jacob Brochman, der nævner, at hans kone for 12 dage siden har været i Tønder. I Odense havde været klar over sprogforholdene i Tønder. I Tønder kunne rådet åbenbart forstå dansk, men de besvarede henvendelserne på tysk.

Historikerne har gennem tiden fokuseret meget på begreberne tysk eller dansk. Men måske var situationen mere fleksibel end historikerne har fundet frem til.

 

I København for at lære dansk

Således sendte Petrus Jacobi von Alslef en brev fra København den 23. marts 1634. Som skik var dengang, fik alle lærde mænd deres navn oversat til latin. Derhjemme hed den omtalte person Peter Jacobsen fra Aslev.

Tøndringerne ville åbenbart gerne have ham som kapellan i byen. Han skriver på højtysk og er glad for at han er blevet kvalificeret til kapelan-tjenesten. Han fortæller, at han opholder sig i København for det danske sprogs skyld. Han har opholdt sig så meget blandt tyske, at han næsten havde glemt sit danske sprog.
Derfor vil han opholde sig endnu et år i København for at få tilegnet sig det danske sprog igen. Men til den tid ville han stå til tjeneste for Tønder.

Han forventede at borgmester og råd havde en positiv holdning til det danske sprog. Det var sikkert den tidlige morgengudstjeneste, han skulle forrette, for den foregik på dansk. Salmesangen foregik dog på tysk.

Tøndringerne kunne dog ikke vente på Petrus, og ansatte i stedet for Lorenz Wieding fra Flensborg.

 

Tilskud til skolemesteren

I en retsprotokol fra den 10. januar 1609 på nedertysk forfattet af by-skriver Jürgen Thimsen, blev det befalet byfogeden at melde Jacob Scholmeister, at han har forsømt at henvise skoledrengene fra sit hus til den rigtige skole, og fra den dag må han ikke igen holde drenge i sit hus. Hvis han gjorde det, blev han sat fra sin tjeneste.

Det var skolemesteren i den tyske skole, der jo var i byens tjeneste og blev lønnet af byen. Han har haft privatelever i sit eget hus. Det måtte han ikke, Åbenbart har man haft lokaler til den tyske skole et eller andet sted i byen.

En bygning, der stadig står lige ved kirken kom til at huse byens latinskole. Ved siden af kom den tyske skole til at lige. På første salen boede den tyske skolemester.

En af skolemestrene hed Jacob Albrecht. I en retsprotokol fra den 9. september 1637 er der en oplysning om, at den tyske skolemester havde søgt om huslejetilskud. Han havde svært ved at bo på skolen og betale husleje andetsteds. Han havde åbenbart også været dårlig gående, for han havde svært ved at klare trappen til første sal.

 

Regnelæreren, der ikke kunne regne

Et par gange nævnes også andre lærere i byarkivet. Det var blandt andet regnelæreren Arend Höyer som havde dårlige regnekundskaber. Og vi ved, at kæmner i Tønder, Hans Thomsen tog til Pellworm for at antage Johannes Gudeknecht, hvis han egnede sig.

Det ser ud til, at der en kort overgang i perioden 1614 – 1616 har været to offentlige skoler i Tønder – en dansk og en tysk.

 

Mange private lærere

Men nu hvor der ikke var nogen dansk skole. Hvor lærte tøndringerne så at skrive dansk? Rejste de alle udenbys for at lære det?

Det er også en anden mulighed, I skattelisterne kan vi se, at der har fungeret nogle skolemestre, som har undervist privat. Det gælder blandt andet Jens Schulmeister. Særlig velhavende kunne han ikke have været, for i listerne kan det ses, at han var i restance. Vi finder også en Hans Schulmeister, som boede i Sydvestkvarteret. Marten Schulmeister boede i Slotsgade i 1670. Og vi finder også andre såsom Detleff og Simon – alle med titlen Schulmeister.

I Vonsild kirkebog nævnes en pige, som er født i Tønder i 1638. Hun har gået i to privatskoler i Tønder.

 

Bondeskoler

Vi ved også fra den tid, at kapellaner, klokkere og organister virkede som lærere. Opfattelsen i Hertugdømmet på den tid var, at man ikke skulle blande sig i undervisningen.

Før 1600 lærte degnene børnene katekismus. I første halvdel af 1600 – tallet var der i de fleste sogne såkaldte bondeskoler. Det var private skoler oprettet og finansieret af bønderne uden indblanding fra kirke og øvrighed. Kirken forlangte dog, at man fik en kristelig elementær undervisning. Men det modsatte bønderne sig. De mente, at det var præsterne og degnens opgave.

Det danske skriftsprog har formodentlig været mere brugt i Tønder end hidtil antaget. Men i hvilket omfang, tøndringerne har kunnet læse og skrive dansk har det ikke været muligt at finde frem til.

Kilde: Se

• Litteratur Tønder
• www.dengang.dk – diverse artikler

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783artikler
• Under Tønder finder du 283 artikler.

Redigeret 29. – 12. 2021