To vandløb i Aabenraa
Der blev smuglet på begge vandløb. Vi kigger på den mægtige Stadsgrav og Mølleåen. Udgravning eller værnegrav. I nærheden af mit gamle hjem. Syd for Rådhusgade. Har et lille bysamfund kunne magte dette? Omtales ikke i Byens Skrå. Stadsgraven omtales andre steder. Byen forsømte vedligeholdelsen. Tyve – og smuglergods blev fragtet Tydelige rester af graven. Bolværk og palisader er også fundet. Et større vandløb langs kirkebakke – foden. Hvordan kan forklare disse forhold? Hvor lå Aabenraa Hus? Mølleåen syd for Kongelund. Caspar von Saldern skriver til hertugen. Laue Jacobsen havde skabt mistanke. Tolderne lå på lur. Konfiskation af hele ladningen. Hvad er den rigtige forklaring? Købstaden forsøgte at forhindre Slotsgades beboere i at handle på Skibroen. Mølleåen var amtmandens ansvar.
Smuglet på begge to vandløb
Det er ikke altid historiebøgerne har ret. Hvis man forsøger at undersøge tingene, kan det være at man får et helt andet resultat. Sådan er det i hvert fald med den gamle stadsgrav. Den havde også en forbindelse til den gamle Mølleå dengang. Og hvad de to vandløb mere havde tilfældes var, at der på begge vandløb blev smuglet.
Udgravning eller værnegrav
Stadsgraven er ofte blevet omtalt som en udgravning eller værnegrav. Den strakte sig fra den gamle slotsgrund ved Vestergades udmunding i Nybro, nord for Vestergade over Storetorv og ned til markedspladsen ud i Kilen. Der var altid blevet fortalt, at bygninger på den nævnte strækning er tilbøjelige til at slå revner, fordi de stod på opfyldt grund. Stadsgraven havde også andre navne.
I nærheden af mit gamle hjem
Nu var det måske lige for meget at kalde det et slot. Det var vel nærmere tale om en lille borg med et tårn. I nærheden af Nybro 5, hvor jeg engang boede, har man fundet rester af den sydlige voldgrav med en dybde helt op til 30 meter. Her i nærheden fandt arkæologer også i 1984 en godt en meter bred og ½ meter dyb middelalderlig rende. Denne blev senere i historien fyldt op med affald. Men her er der ikke tale om en voldgrav.
Syd for Rådhusgade
Ved udgravningen i 1966 til Centrumgården syd for Rådhusgaden, som delvis berører arealet for Stadsgravens forløb, var det interessant at iagttage de store dimensioner, som Stadsgraven skal have haft. Piloteringen af grunden, som var nødvendig, da man ingen steder under udgravningen kom ned på fast grund. Man fandt kun mosejord i hele grundens bredde. På nordsiden måtte man bruge pæle på 3 – 5 meters længde.
Har et lille bysamfund kunne magte det?
Midt på grunden mod syd, skulle man anvende pæle op til 13 meters længde. Der blev mærkeligt nok ikke foretaget prøveboringer på arealet for at fastslå de virkelige forhold. Det må have været et mægtigt udgravningsarbejde, hvis det er foretaget af de lokale borgere. Dengang var Aabenraa et lille bysamfund på 3 – 400 indbyggere i tiden omkring 1350 – 1400.
Omtales ikke i Byens Skrå
I byens Skrå fra 1355 omtales Stadsgraven ikke og har derfor sandsynligvis ikke eksisteret som et værn for byen. Den er omtalt af Claus Møller i hans kronik over byen i 1620. Der omtales Stadsgraven som et lille vandløb. Men det bliver dog omtalt som et tidligere værneanlæg. Senere får vi at vide at arealet var et sumpet areal og blev kaldt ”æ Paidsik” og ligger som sådan udyrket og ejerløst midt gennem byen.
Stadsgraven omtales flere steder
På Johs Mejer’ s kort fra 1640 antydes Stadsgravens (By-gravens) forløb. Den omtales også i den tilhørende beskrivelse af Aabenraa. Den bliver også svagt antydet på et kort fra 1779. I en interessant artikel i Sønderjyske Årbøger fra 1923 kan vi læse, hvordan en borger, rådmand Christian Frellesen Hinriksen og hans svigersøn Peter Johan Ottsen afvander arealet. Under oprensningen af vandløbet finder findes gamle pælerester af fortøjningsanlæg.
I Aabenraa Bys Historie omtales Stadsgraven. Kortskitser og luftfotografier viser by-rendens løb. By-rendens forløb er svagt buet mod syd, især i den vestlige del i modsætning til antydninger på Johs Mejer’ s kort. By-renden som er delvis ubebygget areal, følger rundingen langs Kirkebakkens fod fra vest til øst.
Byen forsømte vedligeholdelsen
Byen forsømte at vedligeholde Stadsgraven. Til sidst var det bare en lille rende med smudsigt vand. Her kunne beboerne efterhånden se store mængder af ”Paider” (Frøer). Det var så det der gav By-graven navnet ”Paidsik”
Ligesom navnet Nøret forsvinder også begrebet ”Bygraven” og ”Stadsgraven” men Paidsik bliver hængende, . Efterhånden var det kun en ussel rende tilbage, der gik fra vest til øst langs de nordlige haver i Vestergade og over i den nordlige del af Storetorv, for nede ved Gildegade at løbe over i ”Æ Kiil” (Kilen).
Palisader og bolværk flere steder
I 1707 lå Paidsik i hele sin længde kun 1 ¼ stavn nord om Vestergades haver, lidt syd for rådhuset som en øde sump fra vest til øst.
Ved ældre fund har man fundet ud af, at der var palisader og bolværk med kramper i By-graven, så det ser ud som om der er sejlet både i graven.
Tyve- og smuglergods blev fragtet
Claus Møller nævner at man havde begreber som ”Tyvkjærhavn” og ”Tyvkjærret”. Rak og pak skulle have holdt til ”ved Aaen nothern By” Åbenbart er der blevet fragtet tyvegods i By-renden. Ellers plejede tyverrakket at holde til i Ramsherred.
Hvor By-renden gik over Vestergade, lå købmands Schmidts hus. Og man sagde, at bygningen slog revner grundet By-graven. Over for boede Thomas Iversen. Han fik i 1795 at vide at han på sin grund skulle sørge for at By – graven skulle være mindst en alen bred.
Tydelige rester af graven
I lang tid var By-renden eller Stadsgraven synlig ved nordenden af det gamle Løve Apotek på Store Torv. Et lille usselt hus tilhørende rebslager Daniel Møller havde ligget på Store Torv. Da der nu skulle ligge et større hus på grunden kunne dette ikke bare lade sig gøre. Det var nemlig ikke sikker grund. Man skulle først gennem 3-4 alen fyld. I en bredde af 26 alen fra nord til syd var der derefter et fedt morads, som i midten var 11 alen dyb. Først i denne dybde havde man fast ler-grund. Også her traf man på rester af bolværk efter plankeværk på 12 – 15-tommers tykkelse.
Et større vandløb langs kirkebakke – foden
Ved kloak-arbejdet nord for det nye tyske bibliotek i 1967 gennemgravede man et gammelt åleje, som tydeligvis viste, at der var gået et større gammelt vandløb langs Kirkebakke – foden og derfra mod vest, måske over den gamle isbane, fru Andersens eng, og ud til Mølleåen over grunden, hvor Brundlund-skolen blev bygget.
Hvordan kan man forklare disse forhold?
Men hvordan kan man nu forklare disse forhold, som ikke helt stemmer overnes med alle historiebøger og kort?
Man ved, at det gamle Aabenraa Hus har ligget på et højdedrag vest for Nybro. Indtil 1930 kunne man tydeligt se, at højdedraget var højere end omgivelserne nord og syd for. Det blev anvendt som kolonihaver i modsætning til de omgivende engarealer. I tidligere tid hed arealet ”Kongslund”. Lund hentyder nok til, at det har været bevokset i modsætning til de omgivende engarealer. Det hed Kongs-lund, fordi arealet havde tilhørt kongen. Det lå uden for bygrænsen og har været slotsgrund til det ældste Aabenraa Slot.
Når man antager, at Mølleåen har haft sit løb nord for Kongslund og har afgivet vand til voldgraven ved Aabenraa Hus og så fortsat langs bakkefoden mod øst i Stadsgravens forløb så har man:
- begrebet Opnå-å, idet Opnør efter nutidig viden har ligget på Kirkebakken.
- en forklaring på betegnelsen Holmen som et navn på det tidligste byanlæg, idet dette er blevet lagt på en holm, skilt fra Kirkebakken ved Opnør-å
- dette forklarer også rundingen på Stadsgraven og de store dimensioner, som udgravningerne til Centrumgården har antydet.
Hvor lå Aabenraa Hus?
Der er forskellige meninger om, hvor Aabenraa Hus har ligget. Volde og grave havde omgivet borgen/slottet. I 1193 havde Valdemar Sejr været fange her. I 1366 sad Hertug Henrik af Sønderjylland på dette slot. Man havde betalt Kongens Foged, Spiker til at åbne slottets port.
I 1411 lod Magrethe den Første Aabenraa Hus nedrive. Endnu i 1635 i Claus Møllers tid fandtes der rester af det gamle slot.
Mølleåen syd om Kongelund
Da dronning Margrethe i 1410 anlægger Brundlund Slot på et højdedrag sydvest for byen, strækkende sig fra bakken, hvor indtil 1920 vejrmøllen lå i øst, over arealet ”Bag Møllen”, ”Bag Slottet”. Dette omfattede slotsgrunden og det hele blev kaldt Brundlund – lund fordi arealet har været træbevokset i modsætning til de lave arealer omkring højdedraget. Den nuværende Mølleå blev ledet syd om Kongelund højdedraget for at føre vand ud til voldgraven omkring det nye slot.
Ja den førte også vand til brug for vandmøllen, hvis denne er blevet anlagt samtidig med slottet. Derfra har åen fortsat øst over ud til fjorden. Antagelig har bygrænsen mod syd fulgt Mølleåen. Det ville have været en meget mere naturlig grænse.
Slotsgaden er nok først anlagt som tilkørsel til det nye slot efter 1410, evt. ved et gennembrud i Søndergade og har jo hørt til amtet helt til 1861.
Caspar von Saldern skriver til Hertugen
Den 10. juni1680 mod myndighederne på Gottorp et langt brev fra den hertugelige tolder, Casper von Saldern, hvori han fortæller følgende:
- For en uges tid siden var skipper Laue Jacobsen, hjemmehørende i Slotsgade (der dengang hørte under amtmandens jurisdiktion) vendt hjem fra Västervik på den smålandske kyst med en god ladning tømmer og tjære, sådan som de åbenråske skippere nu plejede.
Det var et længere brev som vi her beskriver på en anden måde. Sverige var i de tider det gottorpske Aabenraas allerbedste handelspartner, og skipper Laue Jacobsen tog flittigt del i denne handel, indtil hans navn efter 1697 forsvinder ud af de gamle toldregnskaber.
Laue Jacobsen havde skabt mistanke
Ved sin ankomst afleverede skipperen som sædvanligt en specifikation over ladningen udstedt af havnemyndighederne Västervik, men han meddelte samtidig at han havde mere ombord, end der var nævnt i specifikationen. Han ville derfor senere fremkomme med en egenhændig opgørelse over hele ladningen, hvorfor han ønskede at vente med at lade lasten bryde. Visitationen måtte derfor udsættes.
Det lød meget for så vidt alt sammen meget troværdigt, hvis ikke samme skipper ved sin afrejse havde pådraget sig tolderens mistanke. Da en af visitatorerne ved den lejlighed var mødt frem for at kontrollere, om ladningen var i overensstemmelse med den opgørelse, som skipperen havde afleveret, havde denne uden mange omsvøb revet sedlen ud af hænderne på tolderens mand og derefter den følgende dag afleveret en ny opgørelse, hvor der var opført 30 tdr. rug mere end på den første seddel.
Tolderne lå på lur
Det var derfor ikke så sært at tolderen nu fik en anelse om, at der var luskeri med i spillet, siden skipperen havde ønsket at vente nogle dage med at bryde lasten.
Og ganske rigtigt. Da tolderens folk om natten lå på lur i nærheden af, hvor skipperen boede, opdagede de ved tolv-tiden nogle af Laue Jacobsens bådsmænd, som i et lille fartøj var på vej fra fjorden op ad åen til skipperens ejendom i Slotsgade. Toldbetjentene greb da øjeblikkelig ind og beslaglagde 4 tdr. tjære, som fandtes på båden. Laue Jacobsens tjenestepige havde ganske vist forsøgt at byde dem penge mod, at de ville fortie sagen, men det havde dog været forgæves.
Konfiskation af hele ladningen
I de påfølgende forhør kastede skipperen skylden over på sine bådsmænd, idet han hævdede, at det havde været deres fragt, som uden hans vidne var blevet fjernet fra hans skib.
Bådsmændene tilstod dog under tårer, at skipperen havde befalet dem at hente tjæretønderne, som det havde været meningen, at en købmand i Tønder skulle overtage. Samtidig måtte de tilstå, at de havde haft nogle tønder med tjære til sig selv ombord på skibet. Disse var allerede blevet fjernet og var ikke de samme som de konfiskerede.
Det var ingen vej udenom. Dertil var sagen alt for oplagt. Straffen blev derfor som bestemt i forordningen:
- Konfiskation af hele ladningen.
Myndighederne har da åbenbart søgt at hindre overtrædelser af toldbestemmelserne ved indførelse af meget strenge straffebestemmelser.
Hvad er den rigtige forklaring?
Caspar von Salderns klagebrev har også topografiske interesse. Det omtalte sejlløb er tydeligt nok Mølleåen ned til hvis bred ejendommene på den søndre side af Slotsgade strækker sig. Rimeligvis skylder denne gade da netop Mølleåen sin oprindelse, idet det i ældre tid har været bekvemt for beboerne. De fleste var fiskere og det var behageligt at kunne sejle helt ind til deres hjemsted med deres fartøjer.
Men er det nu den rigtige forklaring? Var det ikke vand til voldgraven omkring Brundlund Slot og til møllen?
Det var praktisk at kunne sejle hertil, nok kun med fladbundede både. Her forekom masser af ulovlig import. Håndværkerne i Slotsgade var dog underlagt købstadens lav og gilder.
Købstaden forsøgte at hindre Slotsgades beboere i at handle på Skibroen
Men købstaden forsøgte at hindre at Slotsgades beboere handlede på Skibroen. Men dette forhindrede Hertugen vel sagtens fordi mange af Hertugens embedsmænd boede i Slotsgade.
Hertugen bestemte også at skulle Brundlund Slot repareres skulle håndværkerne i Slotsgade have første bud.
Mølleåen var amtmandens ansvar
Mølleåen var amtmandens. Under amtet hørte jo såvel som Slotsmøllen som Nymølle inde i skoven. Selvfølgelig måtte da også husene i gaden langs med åen høre ind under amtmandens jurisdiktion – et forhold, der som tidligere nævnt varede helt til 1861.
Var det derfor Slotsgade fik dette romantisk svungne gadestrøg.
Kilde:
- dengang.dk – diverse artikler
- Sønderjyske Årbøger
- Sønderjysk Månedsskrift
- Aabenraa Bys Historie 1-2
- Claus Müller: Aabenraa By-Krønikke 1620
- Hans Valdemar Gregersen
- Michelsen
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 2.141 artikler
- Under Aabenraa finder du 219 artikler
- Aabenraa – starten på historien (1)
- Aabenraa – i Højmiddelalderen
- Det spændende kvarter i Aabenraa
- Aabenraa – hvordan så byen ud dengang?
- Aabenraa for meget længe siden
- Aabenraas oprindelse
- Brundlund Slot
- Adelsslægten fra Aabenraa
- Caspar von Saldern – Hvem var han?