Anmeldelse af bogen Drabet på Clemmensen og Historien om Søren Kam. Dem, der havde været ved Østfronten for tyskerne fik mellem halvanden og to års fængsel. Søren Kam er aldrig blevet straffet. Foruden mordet, samlede ham de største terrorister som leder af Schalburgskolen. Han mistænkes for at have stjålet de jødiske kirkebøger. Af Werner Best blev han udpeget til at udføre specialopgaver. Men Tyskland vil ikke udlevere ham. Drabet var det første terrormord. 771 andre danske civilister blev senere dræbt af tyskerne og deres danske håndlangere.

 

772 danske civilister mistede livet

BT’s redaktør blev i 1943 myrdet af Søren Kam, der i dag er tysk statsborger.

Han er i dag tysk statsborger og årgang 1921. I mange år har de danske myndigheder forsøgt at få ham udleveret fra de tyske myndigheder, men forgæves.

 

Dette var det første terrormord. 772 danske civilister mistede livet og 112 modstandsfolk blev henrettet.

 

Krigsforbrydelser under Anden verdenskrig

Siden 1995 har Erik Høgh – Sørensen samlet oplysninger om danske og tyske krigsforbrydelser fra Anden Verdenskrig.

 

Forfatteren har tidligere udgivet bøgerne:

• Dansk Dødspatrulje (1998)
• Forbrydere uden straf (2004)

 

Forsøg på en anmeldelse

Her forsøger vi at anmelde den yderst interessante bog, Drabet på Clemmensen og Historien om Søren Kam.

Dele af bogen er tidligere udkommet på Askholms Forlag i 1998.

 

Arkivlovgivningen hindrer adgang

Det har ikke været helt let for forfatteren at komme til bunds i mysteriet. Og nogle af problemerne er vores arkivlov. Og de problemer kender undertegnede så udmærket til. Vi har tidligere underholdt vore læsere med dette.

I Berlin – Lichtenfelde fandt forfatteren en del arkivmateriale. Det kneb med at få noget i Danmark.

 

Forfatteren fortæller, at der er masser af dansk materiale at finde i den tyske by Münster. Vi har haft kontakt med myndighederne i Münster, der også oplyser, at der findes en del materiale i Itzehoe. Som det vil være læserne bekendt, så jagter vi en historie fra Padborg (Se Mordet i Padborg 1 – 4) Men arkiverne er blevet lukket for os.

 

Erik Høgh – Sørensen fortæller, at arkivlovgivningen hindrer adgang til vigtige oplysninger. Under trusler om fængselsstraf har historikere i sagens natur levet af arkivadgang. Undertiden hemmeligholdes forskning i henhold til en såkaldt Klausul, som betyder, at værket eller dele deraf først på et senere tidspunkt bliver offentliggjort.

 

Ja forfatteren har ganske ret, når han siger, at man bliver truet med op til seks måneders fængsel, hvis man ikke overholder arkivloven. Egentlig er de danske arkiver hvermandseje, men sådan er det ikke i virkeligheden.

 

Styrkelse af retsbevidstheden

En af formålene med bogen er at styrke retsbevidstheden i Danmark, siger forfatteren. Ved skud – og bombedrab blev 772 civile danskere dræbt i tidsrummet 1943 – 1945. Det er de færreste af disse drab, der er opklaret.

 

Forfatteren gør også opmærksom på Statsminister Buhl’s radiotale den 2. september 1942, hvor han opfordrede danske statsborgere til angive sabotører til dansk politi, som på det tidspunkt ivrigt samarbejde med besættelsesmagten.

 

Idol var malersvend

En pudsig hændelse bliver også omtalt i bogen. Det var på Maglegårdsskolen, hvor Søren Kam altid gik med et hagekors i knaphullet. I et time talte Søren nedsættende om minister Johannes Kjærbøl – han var jo ikke andet end en bagersvend.

Klasselæreren svarede Søren:

• Så vidt jeg ved, er dit idol ikke andet end en malersvend.

 

En død mand i vejsiden

Tidlig om morgenenden, den 31. august 1943 klokken 5.45 gjorde en cyklist et uhyggeligt fund i vejsiden ud for Lundtofte Flyveplads. En død mand lå på ryggen med skudhuller i hovedet og overkroppen. Den døde var den kendte redaktør, Carl Henrik Clemmensen.

 

Få timer før henrettelsen holder Scavenius og Werner Best et møde i forbindelse med August – oprøret.

27 danske soldater dør under kampene med værnemagten rundt om i landet. Og Werner Best tordner op over for journalister:

•  I dette latterlige land har pressen indpodet den opfattelse i befolkningen at Tyskland skulle være svagt.

 

Et dragt prygl blev til mord

Sammen med to kammerater fra Waffen SS, Jørgen Valdemar Bitsch og Knud Flemming Helweg – Larsen stod han for mordet på den populære redaktør, Carl Henrik Clemmensen.

Clemmensen skulle angiveligt have spyttet efter en SS – officer og kaldt ham for Landsforræder.

Man mente, at denne redaktør burde have en dragt prygl dels på grund af hans udtalelser mod den anden, og dels for at det senere kunne virke som skræk og advarsel for andre.

 

De tog med ham ud i et sommerhus, hvor de afhørte ham hele natten. Tidligt om morgenen  forlod de sommerhuset, og på den øde landevej standsede de vognen, steg ud og diskuterede videre med Clemmensen. Til sidst tømte de deres magasiner i ham og forlod ham liggende død i vejkanten.

 

Det var nu ikke en SS – officerer, som Clemmensen spyttede, men en journalist – kollega på den nationalsocialistiske avis Fædrelandet. Clemmensen fik ved samme lejlighed en lussing.

 

Var det efter ordre?

Helweg – Larsen blev efter krigen dømt til døden og henrettet, alene for sin rolle i drabet. Bitsch forsvandt sporløst.

Kam har erkendt, at han havde skudt på Clemmensen, men kun som solidarisk handling efter at Helweg – Larsen skulle have dræbt redaktøren, som lå død på jorden.

 

Kam og Helweg – Larsen skulle have ringet til Fædrelandet og sagt, at de havde handlet efter ordre fra Best’s stedfortræder, Paul Barandon. Dette fremgår af politiets forhørsrapport af Fædrelandets redaktør.

 

31 eftersøgte personer

Den 26. februar 1965 fremkom der pludselig en hemmelig note. Heri fandtes der navnene på 31 personer, der med de tyske myndigheders ord eftersøges af de danske myndigheder for forsætligt begåede drabshandlinger i den nationalsocialistiske tid. Det var de tyske myndigheder, der offentliggjorde denne liste. Fra dansk side var den hemmelig. Men de danske myndigheder var forbavsende passive. De tyske myndigheder bad om uddybende materiale.

 

Søren Kam til Nazi – møde

Sagen blev henlagt i 1971, da den tyske anklagemyndighed ikke mente, at have beviser nok til at vinde en retssag.

Denne Søren Kam gav anledning til medieomtale, da han i byen Ulrichsberg i den østrigske delstat Kärnten deltog i et Waffen – SS stævne for krigsveteraner. Ved træffet, hvor Jörg Haider og Gudrun Burwitz (Heinrich Himmlers datter) deltog, blev Søren Kam videofilmet af tyske antifascister. Optagelsen blev vist på tysk tv, hvor han blev genkendt af danske seer.

Clemmensen – familien hjemme i Danmark fandt det graverende, at Søren Kam efter krigen kunne sole sig i opmærksomhed på de årlige stævner, hvor gamle nazister og nye højreekstremister var til stede.

 

Den stille hjælp

Gudrun Burwitz stod i spidsen for den lyssky organisation, Stille Hilfe, der hjælper nazister på flugt og støtter dem økonomisk. Organisationen blev stiftet i 1951 af tidligere SS – officerer og højreorienterede kirkelige kræfter. Den Stille Hjælp gives til dem, der mistede friheden under eller efter anden verdenskrig, og som fortsat har brug for hjælp. Med andre ord dømte og eftersøgte nazister.

Der samles også penge ind til nynazistiske bevægelser.

 

I 1985 udtalte Søren Kam, at han flere gange havde besøgt slægtninge i Danmark. Han havde indtryk af, at politiet ikke var interesseret i ham. I 1998 afviste han dog, at have været i Danmark.

 

Obduktionsrapport blev fundet frem

Den 50 år gamle obduktions rapport om den myrdede blev fundet frem atter engang i 1997. Af den fremgik det at de otte pistolskud blev affyret på samme tid, mens han stod oprejst.

I 1998 ændrede Kam forklaring. Nu hed det sig, at han og de to andre skød mod den ubevæbnede redaktør i nødværge.

 

Det var ved hjælp af den tyske tv – station ARD genoptog man Søren Kam’s sag. Men det tog tre måneder før oplysningerne fra Justitsministeriet i København nåede Statsadvokaten i Bayern.

 

Arkiver forsøgt lukket for forfatter

I 1999 bad den daværende danske justitsminister Frank Jensen om, at de tyske myndigheder lukkede arkiverne for Erik Høgh – Sørensen. Men tyskerne fandt, at henvendelsen fra den danske justitsminister var mere end mærkelig. De danske medier blev gjort opmærksom på dette.

 

Dokumentarfilm

I 2004 lavede Søren Fauli dokumentarfilmen Min morfars morder, hvor Søren Fauli opsøger Søren Kam. Den myrdede redaktør, Carl Henrik Clemmensen var Søren Faulis morfar.

 

Dømt af retten i Lyngby

Søren Kam blev den 10. december 2004 af Retten i Lyngby varetægtsfængslet in absentia for mordet på redaktør Carl Henrik Clemmensen. Kendelsen blev stadfæstet i Østre Landsret.

Kam selv siger, at han er uskyldig, men ønsker ikke at deltage i en retssag i Danmark. Tyskerne nægtede fortsat at udlevere ham. Men langt om længe den 7. juli 2006 ratificerede det tyske parlament konventionen om den europæiske arrestordre, som åbner retslig mulighed for at få ham udleveret.

 

Tysk ret: Det var ikke overlagt mord

Den 21. september 2006 blev Søren Kam arresteret af det tyske politi og fængslet i München. Den 12. oktober 2006 blev han igen løsladt, fordi han ifølge tyske myndigheder næppe ville flygte, mens hans sag blev behandlet. En afgørelse faldt i starten af februar 2007, hvor Landsretten i München afviste en udlevering. Retten fandt frem til, at der ikke var tale om overlagt mord, men i stedet drab, hvorfor sagen var forældet.

Retten lagde blandt andet Søren Kams egen udtalelser til grund for beslutningen. Et uheld, kalder Søren Kam, drabet.

 

I tidens løb har Søren Kam gang på gang ændret forklaring. I dommen i Bayern, bliver det fastslået, at han ikke skulle være gået med de to bevæbnede mænd. Der bliver fastslået, at han ikke blev lokket i baghold. Efter de Bayerske forhold var det nødværge at skyde en ubevæbnet og bortført mand.

 

Under denne sag fik Kam også hjælp fra nazi – organisationen Stille Hilfe. Dr. Klaus Goebel har i årevis været en central skikkelse i Stille Hilfe. Han har i tidens løb med stor succes forsvaret de tidligere SS’er.

 

Det må nok siges, at være en mærkelig tysk fortolkning af en ubevæbnet dansk avismand, der blev bortført af en række nazister og mejet ned på åben gade.

Af uforklarlige grunde var det ikke muligt at påvise Søren Kam’s rolle i overlagt mord.

Der burde ifølge diverse regler være gensidig tillid til hinandens retspolitik i EU. Men det gælder åbenbart ikke for tyskerne.

 

Domstol har ikke kendskab til Kam’s forhold

I bogen bliver det konkluderet, at Bayerns domstol den dag i dag ikke kender til tyveriet af de jødiske kirkebøger og samlingen af terrorister på Schalburg – skolen. Kam’s mange møder med Werner Best kender domstolen heller ikke noget til.

 

På liste af krigsforbrydere

Den 1. april 2007 rangerede Søren Kam som nummer otte på listen over efterlyste krigsforbrydere på Simon Wiesenthal Centrets liste over nulevende personer. Centret mistænker Søren Kam for under besættelsen at have stjålet informationer om navne og adresser på jøder i Danmark, hvilket muliggjorde nazisternes deportation af jøder til Tyskland.

Da de jødiske kirkebøger blev stjålet, havde en af gerningsmændene en hvid cottencoat på. Og da Clemmensen blev myrdet havde Søren Kam en hvid cottencoat på.

 

Den 1. april 2008 rangerede Wiesenthal Centret ham som nummer fem på en ny liste over efterlyste krigsforbrydere.

 

Tysk statsborgerskab grundet SS – fortid

På baggrund af sit SS medlemsskab fik Kamp tysk statsborgerskab. Han kan fortsat sidde ustraffet i en bayersk by. Hvor mange andre SS forbrydere er bosiddende her, beskyttet af den lokale lovgivning?

Skal Nazi – krigsforbrydere ikke stilles til ansvar for deres afskyelige handlinger?

 

Røvede Søren Kam kirkebøgerne?

Wiesenthal Centret og Mosaisk Trossamfund anmeldte i foråret Søren Kam for at have røvet kirkebøgerne fra Trossamfundet den 31. august 1943. Men Stadsadvokaten har frafaldet sagen på grund af manglende beviser.

 

Søren Kam skulle ifølge en politirapport fra 1946 havde spurgt en nu dømt arrestant om, hvor kirkebøgerne blev opbevaret. Men det var faktisk vidnet, der blev dømt for tyveriet. Den anholdte, Paul Henning beskyldte Søren Kam for at have haft en central finger med i forsøget på at indfange de danske jøder og deportere dem til KZ – lejre i efteråret 1943.

 

Hvis det virkelig var Søren Kam, der stjal de jødiske kirkebøger, så er han medansvarlig for 52 danske jøders død.

 

Modstandsbevægelsen mener ikke, at de danske myndigheder har gjort nok i bestræbelserne for at få Søren Kam dømt. Således har justitsministeriet forsøgt at hemmeligholde dokumenter, der beviser Kam’s tætte forbindelser til Werner Best.

 

Håndtryk af “Der Führer”

Under Anden Verdenskrig kæmpede Søren Kam i Femte SS – Panzer – Division Wiking, med andre danske frivillige. Han gjorde sig heldig bemærket hos tyskerne og fik tildelt Jernkorsets Ridderkors. Samtidig blev han udnævnt til SS – Obersturmführer. Han fik også et håndtryk af Der Führer.

Han havde bestået SS – uddannelsen som officer med glans

 

Udtaget til at skabe terror

Hjemme i Danmark i sommeren 1943 fik Kam til opgave at grundlægge Schalburgkorpset. Dette korps skulle anvendes mod den danske modstandsbevægelse og deres støtter. Deres opgave var at skabe terror.

 

Ligeledes havde Best udset pålidelige mænd til indsættelse i specielle aktioner. En af dem var Søren Kam. Man måtte dog ikke foretage sig noget uden Best’s vidende og ordre. Og Kam stillede sig til rådighed for deltagelse i nazistisk terror, det vil sige dødspatruljer. Kam var parat til at bekæmpe egne landsmænd.

 

Leder af Schalburg – skolen

Det var Heinrich Himmler der overtalte Søren Kam til at blive leder af Schalburg – skolen. Det skete i marts 1943. Skolen lå på Høveltegård ved Birkerød. Her trænes fem af de seks mest dødbringende danske terrorister målt i antal af drab begået på dansk grund under besættelsen.

Efter krigen blev mindst seks af Søren Kam’s elever på Schalburg – skolen dømt til døden.

 

55 mennesker på samvittigheden

En af disse elever var Kaj Bothildsen Nielsen. Han har mindst 55 mennesker på samvittigheden. Han levede i høj grad op til førerens befaling, at terror skulle besvares med modterror.

 

Forbindelser til Peter – gruppen

Senere arbejde på Germanische Leitstelle på A.F. Kriegersvej Fl. Helweg – Larsen, Søren Kam og Erik Spleth.

Alle tre havde forbindelser til den berygtede nazistiske commando – raider, Otto Skorzeny. Denne var med til at udpege Peter – Gruppens medlemmer og også deres ofre.

I tiden frem til 1945 myrdede denne gruppe mellem 125 og 160 civile danskere. Her på siden vil vi senere lave en artikel om denne gruppe.

 

Tætte forbindelse til Best

Kam og Helweg – Larsen var i Werner Best’s inderste cirkel. Et møde mellem Søren Kam og Werner Best tre dage efter mordet, tyder ikke på, at Werner Best fordømte mordet, som det er blevet hævdet.

 

Den tredje person – Bitch

Hvad med den tredje person i drabet på Clemmensen?

Bitch har åbenbart haft en dobbeltrolle. Han var også aktiv i modstandsbevægelsen. Angivelig skulle han være afhentet af Gestapo den 12. marts 1945. Han havde et tysk Ausweis.

 

Under mystiske omstændigheder flygtede han fra Frøslevlejren i maj 1945. Han havde åbenbart fået hjælp af vagterne.

I 1943 var han blevet medlem af DNSAP, og er med i Bovrup – kartoteket. Han meldte sig frivillig til Schalburgkorpset. I Høveltelejren gjorde han tjeneste til august 1943.

 

Erik Haarest har i en af sine bøger påstået, at Bitch mødte en anden eftersøgt dansk krigsforbryder, Adam Eigil Bjørn Bentzen. De mødte hinanden i en britisk fangelejr i Friedrichstadt.

 

Ifølge Haarest døde Bitch den 9. september 1999 omgivet af sin tyske familie.

 

Tøvede med anerkendelsen

I en fællesudtalelse den 3. januar 1945 går Danmarks Frihedsråd og ledere af landets fire største politiske partier sammen og anmoder Storbritanien, USA og Sovjet om at erkende, Danmark som krigsførende allieret.

Det tog dog temmelig lang tid, inden det skete. Særlig Sovjet tøvede med at anerkende Danmark som allieret.

 

Godkendte et tvivlsomt retssystem

Wilhelm Buhl og andre politikere forblev ustraffet, og Buhl fik endda en vej opkaldt efter sig. Det fik Scavenius dog ikke!

Men er det ikke lidt af et paradoks, at modstandsbevægelsen accepterede det retssystem, som under krigen havde forfulgt kommunister og sabotører. Nu skulle de stå for retsopgøret. Under krigen brugte politikere og myndighederne både billeder, dusører og efterlysninger i jagten efter danske sabotører og modstandsfolk.

 

Førerbefaling førte til tysk statsborgerskab

Da Søren Kam smed uniformen, optrådte han i landbruget i Sydtyskland. Som tidligere SS – mand fik han hurtig tysk statsborgerskab. Rent juridisk var det en førerbefaling fra 1943, man brugte, når udenlandsk fødte SS’er skaffede sig tysk statsborgerskab.

Han bliver gift og får tre børn.

 

Fra 1. november 1957 til 30. september 1960 arbejde Søren Kam på bryggeriet Robert Leicht i Stuttgart.

De næste 25 år til pensioneringen arbejde han på Allgäuer Brauhaus. Han startede som sælger, men arbejde sig op som salgsleder.

 

Belønning gav politimester – job

En af dem, der gerne ser Søren Kam dømt er formanden for Aktive Modstandsfolk Frede Klitgaard. Han går ikke efter en langvarig fængselsstraf for den aldrende mand. Men retfærdighed skal ske fyldest. Han mener, at talrige danske justitsministre har fejlet.

 

Selv blev Frede Klitgaard anholdt for planlagt sabotage i september 1943. han blev fanget af dansk politi. Han blev udleveret af Paul Stavnstrup til tysk tortur. Denne Stavnstrup blev efter krigen belønnet med en politimester – stilling på Frederiksberg.

 

Andre fik lange straffe

Man kan undre sig, at også Søren Kam kan slippe for straf, når bare det at melde sig som tysk soldat på østfronten, dengang det var “tilladt” kunne udløse mellem halvanden og to et halvårs ophold i Faarhuslejren.

 

Spændende og tankevækkende

Bogen Drabet på Clemmensen og Historien om Søren Kam er både spændende og rystende læsning. Forfatterens kombinationer er tankevækkende. Og som Erik Høgh – Sørensen antyder, så vil Besættelsestidens Historie se helt anderledes ud, når arkiverne åbnes. Læs bogen, der er fra People’sPress og tilmed billig.

 

Kilde:

• Besættelsestidens Litteratur A – L
• Besættelsestidens Litteratur M – Å

 

På www.dengang.dk er der 118 artikler fra besættelsestiden