Spurven – Spionen Vera Schalburg

En udmærket ny bog er begået af Kirstine Kloster Andersen. Man må sige, at det er en vellykket debut. Bogen rummer alle klassiske træk til en spionroman. En tilfældighed førte til bogens fremkomst. Familien Schalburg havde forbindelser til kongehuset. Vera var udsat for flere mordforsøg. Hun var på lukket afdeling og blev afhængig af stoffer. Det første selvmordsforsøg foregik i Dyrehaven. Hun indrettede an aflytningscentral med hendes elsker i Abwehr. Han omkom ved et uheld, eller gjorde han? En uheldig aktion til Skotland, hvor hun var ved at blive henrettet. Deltog hun i Den Kolde Krig eller var hun en stille husmorder til 1993, som hævdet? Hun var vel nærmest en ulykkelig skæbne. Hun døde af lungebetændelse i Hamborg, kun 39 år gammel. Det var langt fra James Bond. Der var stor had mod familien Schalburg efter krigen. Det var det ikke, da borderen blev begravet. Det var nærmest en statsbegravelse. Mon ikke Wikepedia skal have ændret deres oplysninger.

 

Bogen rummer alle klassiske træk

Vi har kigget på en ny bog af Kirstine Kloster Andersen om den mystiske kvinde Vera Schalburg. Men vi har nu også set på en tysk film med hende. Ja og så har vi tidligere skrevet lidt om hende, da vi skrev om hendes bor C.F. Schalburg. Jo det var ham, der var leder af Frikorps Danmark. Han fik nærmest en statsbegravelse herhjemme.

Man kan sige, at bogen rummer næsten alle træk, man kan forlange af en klassisk krimi eller en spionroman. Hovedpersonen er en smuk, eksotisk og erotisk kvinde, som er indhyllet i mystik.

 

En tilfældighed førte til bogens fremkomst

Det var en falmet artikel, der faldt ud af en bog i et sommerhus i Nordjylland i 2013, der startede interessen. Artiklen var fra Jyllands- Posten i 2002.

Måske vil det aldrig have blevet til en bog. Men Kirstine blev kåret som den bedste kvindelig fodboldspiller ved en fodboldturnering for journalister. Og præmien var et to dages kursus i arkivsøgning på Rigsarkivet.

 

Indført i blindgyder

Her er både krig, revolution, psykisk ustabilitet, mord- og selvmordsforsøg, hemmelige børn og kontakter til de øverste samfundslag. Slægtsnavnet går tilbage til Baden-Würtenberg i 1100 – tallet. Og farfaderen deltog i Dybbøl i 1864.

Bogen er inde for det, vi kalder den dokumentariske genre. Den er spændende næsten fra start til slut. Til slut får vi nemlig nogle af de konspirationsteorier, der foreligger om Vera Schalburg. Forfatteren har ellers været særdeles grundig i hendes efterforskning. Det er tydeligt, at manglende arkivadgang irriterer forfatteren. Denne følelse kender vi andre også alt for godt. I de sidste afsnit bliver vi ført ind i arkivararbejdets blindgyder.

Vi skal igennem et meget stort persongalleri. Men vi for en meget nyttig personfortegnelse.

Nu var Vera Schalburg nok ikke den samme eventyrlige figur som Mata Hari. Hun var en smuk og intelligent person. Jo man sagde om hende, at hun nærmest har været prostitueret. Jo hun optrådte med erotisk dans i Paris. Egentlig ville hun har været balletdanser, men det gik nu ikke så godt.

 

Forbindelser til kongefamilien

Vera’ s far var fra Nyborg. Han drog til Rusland for at prøve lykken. Ja han bosatte sig på den anden side af Ural-bjergnene.  Her mødte han Veras mor, der er født i Ukraine. De var i alt tre søskende. Og det gik fint for familien indtil revolutionen i 1917. Omvæltningen forandrede deres skæbne. De flygtede til Danmark med et brændende had til kommunismen. Her levede de i fattigdom, men de havde dog forbindelse til kongefamilien.

Før bruddet levede familien Schalburg godt i det russiske som adelige. De havde forbindelse til zar – familien. Gennem storfyrstinde Olga blev de som skrevet gode venner med flere af de kongelige. Broderen var flere gange til fest ved kongens brødre Prins Gustav og Prins Harald.

 

Første mordforsøg

Vera var en ganske usædvanlig kvinde. Vi får løftet noget af mystikken.

I 1920 flyttede hun sammen med sin familie fra Hellerup til Vibevej 14 og i 1922 flyttede de til Borups Allé 4.

Vera var et følsomt gemyt, og havde et nært forhold til hendes bror. Ja familien havde også et nært forhold til storfyrstinde Olga. I slutningen af 1920erne rejste hun sammen med hendes forældre til Paris.

Åbenbart fik hun en elsker, der tvang hende til at være kurér for Sovjetunionen. Det kan lyde mærkelig, når hun hadede landet. Men hun rejste rundt i Europa med dokumenter. I 1933 forsøgte en mand, at myrde hende i Moulin Rouge. Om det var fordi hun var spion eller om det var et jalousi-forhold, ja det vides ikke rigtig.

 

På lukket afdeling

Efter dette knivoverfald tog hun tilbage til Danmark og sin bror. Han var i mellemtiden blevet officer i Livgarden. Hun led af depression i en periode og forsøgte flere gange at begå selvmord.

Hun boede hos storfyrstinde Olga, men efter et stykke tid, rejste hun til Bruxelles, hvor familien i mellemtiden havde slået sig ned.

Men i 1934 var hun tilbage i København. Hun boede i en ussel lejlighed på Østerbro. Hun var uden penge og arbejde.

Det var i denne situation, at hendes bror satte hende i forbindelse med den tyske militære efterretningstjeneste Abwehr under ledelse af general Wilhelm Canaris.

Mange af de ting, som Vera Schalburg afgav var modstridende og utroværdige.

Desværre fik Kirstine Kloster Andersen ikke adgang til den private korrespondance, der foreligger mellem hende og familien. Man hun fik adgang til patientjournaler i 1933 og 1934, som kaster et nyt lys på hendes sind og hendes vej ind i Abwehr.

Det var efter megen besvær og klage, at hun endelig fik adgang til patientjournaler

Kirstine viste, at Vera på et tidspunkt mellem 1932 og 1938 havde været indlagt på 6. afdeling på Kommunehospitalet.

Broderen mente, at hendes arbejde hos Abwehr kunne skade hans arbejde for DNSAP, så den unge Schalburg henvendte sig til Renthe-Fink, der sørgede for, at Vera blev hjemsendt fra London.

 

Selvmordsforsøg i Dyrehaven

Men hun havde også været indlagt i 1933 efter et selvmordsforsøg i Dyrehaven. Hun gik ude i Ulvedalene og slugte en overdosis piller. En tilfældig forbipasserende fandt hende og bragte hende ind til sygehuset i Gentofte, hvor hun blev udpumpet og fik modgift.

Da hun var indlagt i 1934, havde hun ligget og skreget efter morfin. Hun havde rejst sig fra sengen og tisset på gulvet og skræmt de andre patienter. Hun blev overflyttet til den lukkede afdeling. Her sker så en fuldstændig omvæltning. Dagen efter får hendes bror og vennen Max Bodenhoff hende udskrevet.

 

Aflytningscentral

I februar 1939 blev hun sendt på hendes første spiontur til Storbritannien. Hun skulle rapportere, hvad officerer sagde til en hertuginde, der var nazisterne venlig stemt. Missionen var en stor fiasko. Vera var total uforberedt.

I Abwehr-kredse havde hun tæt kontakt også kødeligt med Kart Theo Drueke. Senere havde hun et forhold til en anden af de betydelige folk i Abwehr, baron von Wedel, hvis borgerlige navn var Hilmar Dierks. Denne talte flydende dansk.

De to var i februar 1940 i København, hvor de i Palægade 5 indrettede en aflytningscentral, der var rettet mod den franske militærattache, der boede i lejligheden over dem. Der vides ikke, om de fik noget ud af deres aflytning. Men her var Vera udsat for et mordforsøg og nær var død.

 

En uheldig tur til Skotland

Situationen ændrede sig i april 1940. Da måtte de to rejse til Tyskland. Vera var åbenbart gravid med Wedels søn. Men baronen døde i et trafikuheld. Rygter vil vide, at denne ulykke var fingeret.

Næste gang Vera optræder for Abwehr er i en gummibåd sammen med to andre agenter. Opgaven var meget amatøragtig udført. De bliver snart opdaget, og vi er ud for Skotlands kyst.

Politiet undersøgte Vera Schalburgs taske. De fandt både morfin, asperin og andre medikamenter.

Det går nu op for forfatteren, at Vera Schalburg var narkoman. Hun var også psykisk syg og havde det forfærdeligt. Hun havde været stofbruger i mange år. For hende handlede det bare om at få det næste fix.

De to agenter bliver henrettet. Vera fyldte de engelske efterretningsfolk med løgn. I briternes tophemmelige spionfængsel, Lachmere House i Richmond i det sydvestlige London foregår en væsentlig del af handlingen. Der er en levende beskrivelse af forhørene. Her blev hendes fysiske og psykiske tilstand hurtig forværret. Hun nægtede at spise noget som helst.

Senere kommer hun i kvindefængslet Holloway. Ret hurtigt fik Kirstine Kloster Andersen adgang til National Archives i London.

Hun fortalte, at hun var gravid og havde taget Kinin for at adoptere. Det var svært at gennemskue, hvorfor hun var sådan.

Hun førtes derefter til en fangelejr på øen Man. Kirstine Kloster Andersen har fundet dokumentation for hendes tilstedeværelse. I England har hun muligvis været dobbeltagent. Det har sikkert været betingelsen for, at han ikke også skulle henrettes.

 

Hvad skete der så?

Hvad skete der så? Var hun med i ”Den Kolde Krig? Ja rygterne siger, at hun levede et stille liv som husmoder i Storbritannien indtil 1993. Andre kilder siger, at hun tog til Tyskland i 1945.

Havde hun været tudegrim, ja så havde hun nok ikke været så spændende at følge. Men hun brugte sit udseende til at lokke informationer ud af folk. Hun var i lange perioder forpjusket og skrøbelig. Og spå var hun en lystløgner af format. Man kan godt forstå, at der eksisterer så mange myter om hende.

 

Var hun en ulykkelig skæbne?

Var hun en skurk? Eller var hun en ulykkelig skæbne, der var offer for tilfældigheder og storpolitiske begivenheder. Den farverige historie er ikke udelukkende sort/hvide eller kun ”de gode” og ”de onde”. Er hun ond? Er hun god? Hvordan skal man egentlig bedømme Vera Schalburg?

En fjeder bliver let til fem høns. De engelske arkiver blev ført åbnet i 1999. Indtil da var det kun mundtlige rygter og konspirationer, der blev videregivet. At hun skulle have levet til 1993 troede forfatteren ikke på.

 

Død af lungebetændelse – 39 år gammel

På et tidspunkt i efteråret 1945 eller tidligt i 1946 ankom hun til det totalt udbombede Hamborg ”træt og skrøbelig”. Hun døde af lungebetændelse klokken fire om natten den 8. februar 1946.

I slutningen af bogen besøger Kirstine Kloster Andersen det sted på Ohlsdorf-kirkegården i det nordlige Hamborg, hvor Vera Schalburg blev begravet. Hun blev kun 39 år gammel.

 

Det var langt fra James Bond

Hendes liv var langt fra James Bond. Det var dramatisk, men ikke glamourøst. Ja og som forfatteren siger, normalt er det vinderne, der skriver historien. Men her er det som om, at det er en historie fra taber-siden.

Gennem fem år er det blevet researchet. Turen er gået til Tyskland, England og Belgien. Bogen er særdeles velskrevet og en fornøjelse at læse.

 

Stor had mod familien Schalburg

Det var stort had mod familien Schalburg efter krigen. Moderen fortsatte også sin tilstedeværelse i nazistiske kredse. Faderen blev fængslet, men han havde sådan set ikke bedrevet noget ulovligt. Men sådan skete det for mange dengang.

Moderen blev i 1948 dømt et års fængsel for at have oprettet en fond til minde om hendes søn.

 

En vellykket debut

Spændende er det, at se hvilken opgave forfatteren kaster sig ud i næste gang efter denne vellykkede debut.

 

Wikipedia bør ændre deres oplysninger

Mon ikke også Wikipedia skal have revideret deres informationer, som i dette tema berør på rygter. Fantasien fylder mere end fakta. Meget smart kan man i løbet af bogen følge Kirstine Kloster Andersens tvivl og overvejelser imens hun så dokumenterer fakta. Fake News har det i forbindelse med Vera Schalburg været masser af.

I Tyskland er der lavet en tv-film om den skønne spion. I denne har hun en søn der hedder Christian. Filmen er nu ikke en af de bedre film og sandhedsværdien er nok lig nul. Filmen virker lidt glat og tænder ikke rigtig.

 

 

 

Kilde:

• Kirstine Kloster Andersen: Spurven – Den dramatiske historie om spionen Vera Schalburg.
• Mikkel Kirkebæk: Schalburg – en patriotisk landsforræder
• Artikel fra dengang dk: C.F. von Schalburg – hvem var han?
• historieonline.dk
• b.dk
• pol.dk

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 263 artikler fra besættelsestiden (før, under og efter):

 

• F. von Schalburg – hvem var han?
• Nazister i Tønder
• Da Hagekorsflaget blev hejst i Tønder
• Jens Møller-Folkefører – eller folkeforfører
• Bloddrenge og unge nazister
• Sommerkorpset
• B. Marthiesen – portræt af en forræder
• Da Frits Clausen kom til middag
• Bovrup-kartoteket
• Frits Clausen – den tredje historie
• Waffen SS – engang en elitehær
• Søren Kam – og hans erindringer
• De dødsdømte fra Tønder
• Frits, Nazister og et kartotek
• Frits Clausen – lægen fra Aabenraa
• Jagten på det perfekte menneske
• Frits som sprællemand og med trillebør
• Da Nazismen kom til Sønderjylland
• Himmler og hans datter
• Hvad skete der i Bobruisk?
• Kryssing og Frikorps Danmark og mange flere