Solbjerg blev nedlagt. En ny Ladegård blev alt for dyr i drift. Et forsøg på  at lade hollænderne få stedet til at blomstre op, lykkedes ikke.
Det var svenskerne og en storbrand skyld i. Redningen for området kom i 1699, da kongen opførte et slot på det tidligere Solbjerg.

Ofringer på  Solbjerget

Ikke alt eksisterer mere som dengang. Nogle lokaliteter eksisterer ikke mere. Det gælder blandt andet byen Serritslev, som vi har omtalt mange steder. Denne gang befinder vi os i området lige syd for Nørrebro.

Ja man kan sige Ny Amager er faktiske den nuværende Allegade.  Måske har man engang dyrket solguden på Frederiksberg Bakke. Dengang hed den Solbjerget. Dengang i bronzealderen kan det være at man har ofret på bjerget.

Solbjerg er opstået i forhistorisk tid. Den fik navn efter bjerget, og dens marker dækkede stort set hele det nuværende Frederiksberg. Byen hørte sammen med Utterslev, der i midten af 1100 – tallet var en stor hovedgård, der tilhørte Kronen. Omkring 1160 forærede Valdemar den Store store landområder til kirken. Heriblandt fulgte Utterslev og nabobyerne.

Solbjerg og de andre byer kom under biskoppens borg i Havn.

 

I Kronens ejendom

I 1417 kom borgen ved Havn på Kronens hænder. Hermed var også Solbjerg, Valby, Vigerslev og selve staden København blevet kongelig ejendom. Rigets administration blev efterhånden samlet her.

Staden fik dog ikke rådighed over Solbjerg og de andre byer. De tilhørte fortsat kongen. Solbjerg fik lov til at føre sin egen tilværelse .

Jorden blev drevet af landsbyfællesskabet. Bønderne var underlagt  herskabet. De har været fæstere under Roskildebispen og Kronen. De har haft nok at gøre med at skaffe det nødvendige til livets opretholdelse og til landgilde, skatter og andre afgifter til herskabet.

 

Ladegård i Nyby

I den sidste halvdel af 1300 tallet var der 17 gårde i Solbjerg, men de fem af dem var ikke beboet. Der var mere jord til gårdene end bønderne magtede at dyrke. Eller også lå nogle af jordstykkerne for afsides. En del af Solbjergs jorde blev derfor udskilt og lagt under den nye aflæggerlandsby Nyby.

I det næste århundrede var der kun 8 gårde tilbage i Solbjerg. Og kun én i Nyby. I 1548 blev der i Nyby opført en kongelig ladegård for Københavns Slot. Helt nøjagtig lå Solbjerg i den nordlige del af Frederiksberg Have. Bredgade har måske været Solbjergs by-gade. Andebakkedammen har sikkert været byens gamle gadekær. Byen har bestået af lave lerklinede eller træbelagte bindingsværksgårde placeret omkring by-gaden.

Hverken Solbjerg eller Nyby fik nogensinde en landsbykirke. Man var henvist til Havns kirker.

 

Solbjerg opgives

København fik efterhånden et nyt forsvarsanlæg. Og dette betød ændringer for de små landsbyer. I 1620 besluttede kongen derfor at nedlægge Solbjerg. Fæsterne fik anvist andre områder.

 

En ny ladegård

Forbruget hos hoffet steg. Så man måtte have flere tilførsler af produkter. Solbjergs og Nybys marker blev udlagt til en stor ladegårdsmark. Området kom til at omfatte hele det nuværende Frederiksberg. Bygningerne stod færdige i 1623. De kom til at ligge der, hvor det tidligere radiohus lå. Når som helst kunne man fra Rosenborg og Københavns Slot sende bud efter mælk, smør, kød og æg.

Stordriften blev dog aldrig en succes. Udgifterne blev alt for store. Det kneb også med at holde fæstebønderne til markarbejdet. Fæstebønderne havde også rigeligt andet at se til. Det bestod også af vej – og broarbejde, grøftegravning og opsætning af hegn. De skulle også passe arbejdet hjemme i landsbyen.

 

Hollænderne måtte hjælpe

Som konsekvens af dette, besluttede Kronen at omlægge driften på Ladegårdsmarken. Man havde haft gode erfaringer med Christian den Andens hollandske bønder ude på Amager. Derude var landsbyen Magleby efterhånden ikke stor nok til at kunne rumme alle bønderne. Derfor fik 20 af dem lejlighed til at komme til Ladegårdens marker.

 

Ny Hollænder-by – Ny Amager

Den 2. maj 1651 udstedte Frederik den Tredje privilegier til 20 navngivne hollandske bønder. De fik lov til at forpagte en del af Ladegårdens marker under specielle vilkår. Man var dog forpligtet til at levere fødevarer til Hoffet. De skulle opføre hver sin gård og selv udføre markarbejdet. Til gengæld slap de for hoveriarbejde, og tiende til bisp, præst og degn.

20 firlængede, lerklinede bindingsværkshuse samt to bygningsrækker med hver 10 gårde blev opført. Til hver gård hørte en stor forplads. I et vist omfang fik hollænderne også lov til at dyrke deres egne anliggender. I spidsen stod en slags birkedommer eller sognefoged. Byen fik også sit eget tingsted.

I 1654 byggede de hollandske bønder en kirke. Det var en simpel bindingsværkskirke. Den stod på sydsiden af den nuværende Frederiksberg Runddel Den blev brændt ned allerede i 1658 under Københavns belejring. En ny kirke blev opført, men den gik hurtig i forfald. I 1734 opførtes en ny kirke på stedet.

 

Kongelige bygninger

I 1670 lagde Christian den Femte grunden til Falkonergården. Allerede i 1662 havde Frederik den Tredjes dronning Sofie Amalie købt en gård på Ny Amager.
I dag er det ved indgangen til Frederiksberg Have, hvor Prinsens Gård blev opført. Dette trak nysgerrige til området. Så en af gårdene på Ny Amager blev indrettet som traktørsted.

Og når nu kongefamilien kunne søge til området, så kunne det rige borgerskab også bosætte sig i området. I en periode begyndte bønderne at sælge deres jorder til velhavende københavnere.

 

Stakkels bønder

For de oprindelige Amager – bønder var tiden ikke gunstig. De måtte bygge deres tilværelse op fra grunden. Da fjenden nærmede sig, blev man nødt til at afbrænder forstæderne. Og netop på Ny Amager indledte svenskerne en belejring.

Da bønderne efter freden vendte tilbage, fandt de kun ødelagte marker, og en by, der lå i ruiner. Gårdene måtte rejses igen, og det varede mange år, før jordene genvandt deres ydeevne. Men det kneb med at få jorden til at give et godt udbytte. Afgiften til Kronen var givetvis for høj. Gælden til Kronen voksede. De tidligere nævnte jordsalg var også ulovlige. Kronens tålmodighed med Ny Amager lå på et meget lille sted.

 

Storbrand
ødelægger byen

I 1697 oplevede Ny Amager en storbrand . Bønderne evnede ikke for tredje gang at bygge deres by op igen. Det blev besluttet at lade hovedparten af jorden gå tilbage til Kronen. Kongen anvendte arealerne til høstmarker, mens mindre arealer blev udlagt som havejord til gårdene.

Eksistensgrundlaget for bønderne var borte. Nogle rejste bort og fik fæstegårde i nærheden. Andre blev tilbage og måtte nu leve af deres haver.

 

Slottet ændrede alt

Udsigterne var dårlige for bysamfundet. Men Prinsens Gård var efterhånden blevet for lille. I 1699 besluttede Frederik den Fjerde derfor at opføre et slot på Solbjerget. Dette tiltag fik stor betydning for området, men se det er en helt anden historie

Den gamle landsby Ny Amager der efterhånden tog navn efter slottet blev genopbygget umiddelbart efter branden. De fleste ejendomme blev overtaget af velhavende københavnere.

De gamle bindingsværksgårde blev erstattet af grundmurede bygninger. Den fornemme del af befolkningen bosatte sig omkring Allé-gaden, mens husmænd slog sig ned i små og ydmyge huse. Langs Pile Allés vestside opstod desuden boliger til slottets vægtere og lavere funktionærer.

 

Ejendommelig status

I første del af 1700 – tallet havde stedet en lidt ejendommelig status. Hver enkelt gård havde havelodder, men landsbyens gamle tilliggende Ladegårdsmarken
var byen fuldstændig uvedkommende. Da den var udlagt som Kronens hø – og græsmark. Den blev drevet af fæstebønder fra Kronens omkringliggende landsbyer.

Selv om gårdene havde ret til at lade et par køer græsse på hø-marken, var mulighederne for at drive landbrug på Frederiksberg meget små.

Man måtte derfor prøve andre veje. En af dem var håndværk. Men også her, var der problemer. Købstæderne havde monopol på fremstilling og handel med købmandsvarer. Myndighederne og håndværkslavene betragtede Frederiksberg som en landsby.

Man måtte gerne fremstille det, som bønderne havde brug for, men ikke varer der kunne give en konkurrence i hovedstaden. Selv om der var mange forhindringer, lykkedes det dog ikke at bremse håndværket. Navnlig vævervirksomhed og ølbrygning klarede sig godt.

 

Nye indtægtsområder

Men efterhånden var der mange ansatte på slottet. Nysgerrigheden fortsatte. Så indtægten blev suppleret med sommerpension, værelsesudlejning og restaurationsvirksomhed.

 

Kilde:

• Litteratur København (under udarbejdelse)
• Litteratur Frederiksberg (under udarbejdelse)
• Litteratur Nørrebro
• www.dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.784artikler
• Under København finder du 190 artikler 
• Under Nørrebro finder du 305 artikler 

 

• Det var på Frederiksberg
• Hvad så Absalon?
• Dragør og Store Magleby – dengang
• Fattiglemmer på Ladegården (under Nørrebro)
• Fattiglemmer, bisser og bøller på Nørrebro (under Nørrebro)
• Hvad skete der med Serridslev? (under Nørrebro)
• Ladegården – dengang (under Nørrebro)
• Pest på Nørrebro (under Nørrebro)
• Svenske tropper på Nørrebro (under Nørrebro)
• Uden for voldene (under Nørrebro)

Redigeret 20.02.2022