I dag har man Æ Synnejysk Ambassade, Højer Pølse, Fuglsang øl og en egen bank. Sønderjysk Forening blev dannet i København i 1879. For at slippe for prøjsisk militærtjeneste søgte mange til hovedstaden. Embedsmænd blev fyret i tusindvis. Flensborg – samfundet, Grænseforeningen og andre foreninger blev dannet. Man indsamlede dansk litteratur og andet, som man sendte ned til grænselandet.

 

Masser af sønderjyske aktiviteter

Der er masser af sønderjyder i København. Hvad skulle københavnerne have gjort uden dem. Og de er ikke kun på Amalienborg Slotsplads. De befinder sig overalt. Godt nok er der små enklaver forskellige steder, blandt andet på Landbohøjskolen, hvor Æ Synnejysk Ambassade holder til. Ja sådan var det dengang, undertegnede skrev artiklen. Men det er hvis ikke mere tilfældet.

Man arrangerer forskellige foredrag, Sønderjysk julefrokost med Grønlangkål og kegledag. Ja på Landbohøjskolen er der endda ringridning. Godt nok ikke på heste, men på cykel. I dag er det så på Vesterbro, man arrangerer dette.

 

Højer Pølse og Fuglsang Øl

Og en sønderjyde kan jo ikke skjule, hvor han/hun kommer fra. Man hører det med det samme på dialekten, selv om man forsøger, at tale rigsdansk. Og man er ikke helt hjemløs herover. Der er masser af Højer Pølse og Fuglsang Øl, at få. Ja selv i Netto kan man få kartoffelspegepølse fra Haderslev.

Og nu kan man også få børnebøger indlæst på sønderjysk. Sønderjysk Forening har ligeledes lavet en sønderjysk ordbog. Den kunne nogle i Æ Synnejysk Ambassade da godt have brug for. De har glemt det sønderjyske sprog.

Skulle vi ikke også nævne at vi sønderjyder også har vores egen Korsbæk bank i København.

 

Opråb til slesvigerne

I Nationaltidende den 24 . januar 1879 kunne man læse et Opraab til Slesvigere. Om at komme til stede i Simons Lokaler på Købmagergade, søndag den 26. januar om aftenen. Man ville danne en forening af slesvigere. Foruden restauratør Simon, var underskriverne inspektør Buhl og detailhandler Kristensen.

I starten fik man 84 medlemmer. Omkring 1980 var det den ældst eksisterende sønderjyske forening i København. Nu eksisterer den ikke mere.

 

Embedsmændene flygtede

Allerede på krigens første dag i 1864 blev danske embedsmænd i Sønderjylland fjernet fra deres poster. Adskillige fulgte efter. Et ret anseeligt antal tog derefter til København. På et statsrådsmøde den 28. oktober 1864 underskrev Kong Christian den Niende deres afsked fra dansk statstjeneste.

Det gik ud over departementschefer, retspræsidenter, men også et betydeligt antal post – og tjenestemænd i beskedne stillinger.

For nogle af dem åbnede der sig mulighed for genansættelse, men de fleste måtte henleve resten af deres liv på vente penge og førtidspension. Ved hjælp af hærloven fik disse følgeskab af et betydeligt antal officerer med højere og lavere charge.

 

Flugt fra militærtjeneste

Mange sønderjyder tog også til hovedstaden for at slippe for den forhadte preussiske militærtjeneste. Efter krigen mellem Preussen og Østrig i 1866 blev Sønderjylland indlemmet i det preussiske kongerige.

Godt nok lovede man ifølge & 5, at der vil blive afholdt afstemning i den nordlige region om genforening med Danmark. Dette løfte blev aldrig overholdt og mærkelig nok accepterede det internationale samfund dette.

I 1866 oprettedes Sønderjysk Samfund. Det var den senere kærer, Jep Jakobsen fra Broager, der tog initiativ til dette. Foreningen blev stiftet ved et møde
på Borchs Kollegium i Store Kannikestræde. Et fremtrædende medlem af dette samfund var den unge lærer fra Flensborg, A.D. Jørgensen. I denne kreds kom både studenter, håndværkssvende og gårdskarle.

Der kom stadig flere sønderjyder til hovedstaden, for den preussiske regering lagde flere hindringer i vejen for danskheden i Sønderjylland/Nordslesvig.  I
1879 annullerede man aftalen om § 5. I 1887 deltes Sønderjysk Forening i to dele, Sønderjysk Selskabelige Forening og Sønderjysk Centralforening.

 

Hjælp til trængende sønderjyder

Den energiske unge tandlæge Axel Carstens blev formand for Centralforeningen. Samtidig blev der i provinsen oprettet lignende foreninger. De blev så sammensvejset i De Samvirkende Sønderjyske Foreninger. Hovedformålet var at støtte

• Trængende sønderjyder., at udbrede kendskab i kongeriget til sønderjyske forhold og i det hele taget at støtte enhver lovlig bestræbelse for vedligeholdelse af danskheden i Sønderjylland.
  

Sønderjysk Centralforening søgte medlemmer blandt det bedre københavnske borgerskab. Det var en yderst konservativ forening. Stridigheder omkring forsvarspolitikken medførte i 1908 en sprængning af foreningen.

En kreds af medlemmer brød ud og startede Sønderjysk Forening for København og Omegn. Konsul Waldemar Hansen blev formand. Omkring det tidspunkt havde man ca. 1.000 medlemmer.

Ved siden af eksisterede fra 1884 et nyt Sønderjysk Samfund. Her holdt rigsarkivar A.D. Jørgensen ofte foredrag.

De konservative studenter samledes i den gamle studenterforening, mens de radikale mødtes i Studentersamfundet. Inden for denne forening oprettedes i 1888 en særlig fraktion, som kaldte sig Studentersamfundets sønderjyske Samfund. Det blev forkortet til 4 S. Til kredsen hørte historikeren H.V. Clausen.

I 1896 organiserede To Løver en særlig studenterfraktion, som fik navnet Hejmdal. Blandt de opgaver denne sammenslutning påtog sig, var uddeling af
dansk litteratur i sønderjyske hjem og skibe.

 

Opkøb af danske ejendomme

I nærheden af grænsen ved Rødding påbegyndtes fra tysk side et systematisk opkøb af danske ejendomme. Man savnede i det sønderjyske de nødvendige kreditinstitutioner, som kunne hjælpe ubemidlede til at overtage disse ejendomme. H.V. Clausen tog kontakt til sin nære ven, skolebestyrer Niels Hjorth. I
dybeste stilhed tog de initiativet til oprettelse af Foreningen af 5. Oktober 1898. Man påtog sig at fremskaffe de nødvendige midler.

Ved hjælp af disse midler lykkedes det at sikre 180 nordslesvigske ejendomme på danske hænder.

Det var ikke helt ubetydelige midler de eksisterende foreninger sendte til det gamle land. Man fik ved arv og gaver adgang til store beløb. Det var udelukkende private midler, man samlede sammen. Offentlige tilskud kunne ikke komme på tale på grund af mægtige Tyskland. Embedsmænd fik at vide, at de skulle optræde med værdighed.

 

Dansk Kultursamfund

Omkring 1910 oprettedes Dansk Kultursamfund. Også herfra blev der sendt mange midler til Nordslesvig. Men her var der tale om godt skjulte statsmidler.

Under verdenskrigen 1914 – 1918 var det vanskeligt at opretholde de samme forbindelser til det tabte land. Sønderjysk Forening for København og Omegn igangsatte dog en indsamling af mad – og tøjpakker til sønderjyske krigsfanger.

 

Politik i foreningerne

Foreninger blandede sig også i, hvor grænsen skulle gå. De fleste af dem var indstillet på den sydlige grænsedragning. Ved genforeningsfesten på Dybbøl
Banke i sommeren 1920 udtalte statsminister Niels Neergaard til de danske sydslesvigere:

• De skal ikke blive glemte.

De sønderjyske foreninger i København omorganiserede nu deres arbejde, så hjælpen kom de danske sydslesvigere til gode. En mindre gruppe af foreninger havde oprettet et fællesråd. Andre foreninger oprettede Grænseforeningen.

 

Dybbøl – mærke

Grænseforeningen var tænkt som et samlet organ for de sønderjyske foreninger, der på et tidspunkt og senere eksisterede ud over hele landet. I 1937 var der 179 foreninger med ca. 61.500 medlemmer. I 1921 foreslog redaktør Willemoes i Ribe, at man etablerede et mærkesalg. Siden da har man hvert år den 18. april solgt det såkaldte Dybbølmærke.

Nord for den nye grænse støttede man forsamlingshusarbejdet og endvidere driften af det danske kontor og det danske bibliotek i Tønder.

 

Syd for grænsen

Hoved-indsatsen var dog arbejdet syd for grænsen. Her havde det lille danske mindretal i mellemkrigsårene særdeles vanskelige vilkår. Man blev udsat for undertrykkelse og chikaner. Særlig vanskelig blev det efter 1933, hvor den nazistiske bevægelse tog magten. De indførte almindelig værnepligt, arbejdstjeneste og tvungen medlemskab af Hitler – Jugend.

De dansksindede fik oprettet Generalsekretariatet og Flensborghus – bogsamlingen. Man fik oprettet Kobbermølleskolen og forskellige børnehaver i Flensborg – området. I Flensborg fik man oprettet dansk aftenskoleundervisning. I Slesvig by drev man privatskole og børnehave.

De forskellige foreninger levede deres egen liv, men man påtog sig ikke nye opgaver inden en aftale med Grænseforeningen.

Sønderjysk Forening for København og Omegn havde i 1920erne et medlemstal på ca. 1.000. Men da man som modstykke til tyskernes opkøb af ejendomme (Vogelgesang) oprettede Landeværnet, oplevede foreningen en betydelig medlemstilgang. Man nåede helt op på 9.000 medlemmer. I 1939 etablerede man sig i  Absalons Gaard.

 

Flensborg – samfundet

I 1920 blev Flensborg – Samfundet oprettet. Det blev oprettet af personer, der havde stemmeret i 2. zone. Denne forening blev i 1921 sluttet sammen med Foreningen Dannebrog, der oprindelig havde sit udgangspunkt i Kolding. I 1934 skiltes Flensborg – Samfundet og Grænseforeningen.

Da nazisterne slap sit tag, meldte en masse sydslesvigere sig til den danske bevægelse. Man mente at de danske sydslesvigere skulle lige stilles med det tyske mindretal nord for grænsen. Speckdänen blev de kaldt.

Nord for grænsen opnåede det tyske mindretal i 1920 en andel på 25 pct. af stemmerne. I 1957 var dette tal svundet ind til 8,8 pct. I dag udgør de 15 – 20.000.

 

Hovedstadens Grænseforening

Siden 1945 er der ydet betydelig støtte til opbygning af de danske institutioner syd for grænsen. På de festlige årsmøder deltager nu danske regeringsrepræsentanter. Grænseforeningen fortsætter sin støtte. I 1953 startede man Det Sønderjyske Lotteri.  I 1958 tog man navneforandring til Hovedstadens Grænseforening.

Grænseforeningen udgav fra 1951 – 1970 bladet Vor omstridte Land.

Sønderjysk Centralforening fortsatte deres virke. Man havde ikke så mange medlemmer, men i medlemskredsen var meget kendte personer. I 1955 stiftede man Grænselandets Legatfond.

I Københavns – området tog man fadderskaber for forskellige områder i Sydslesvig. Der var Amager – fadderskabet for Før og Amrum. Brønshøj – Husum for
Askfeldt, København N og NV for Jernved og Gottorp osv. 

 

Krigsveteraner

I 1969 tog an initiativ til at sønderjyske krigsveteraner i anledningen af 50 års dagen for deres hjemkomst til København kunne gense hovedstaden. Det lykkedes at samle de 65.000 kr. ind som arrangementet kostede. Der var 229 deltagere, som kom med særtog. Modtagelse i snapstinget, aftenfest i Lorry
og udflugt til Den Slesvigske Sten i Dyrehaven. Så var der frokost på Carlsberg – museet, festmøde på Rådhuset og meget mere.

 

Stort arbejde i Sydslesvig

I dag er danskheden i Sydslesvig klemt økonomisk. Det er et spørgsmål om man kan opretholde det vidt forgrenede net af skoler og børnehaver. ca. 58 skoler og 62 børnehaver samt 57 menigheder med en dansk kirke virker imponerende.

Hovedstadens Grænseforening yder stadig støtte til danskheden.

 

Aktivitet i Æ Synnejysk Ambassade

Og i Æ Synnejysk Ambassade fortsætter arrangementerne på Landbohøjskolen. Ja det gør de så ikke mere. Man har nu fundet et nyt sted. Hver
måned står en interessant foredragsholder parat. De fleste kan stadig huske Æ Sproch, men der er sandelig nogen, der trænger til en opstramning.  Og
pludselig ved et af mine egne foredrag dukkede gamle bekendte op fra min tid i Aabenraa og Padborg Det var en speciel oplevelse.

Hvert år er der Grøntlangkåls- spisning. Det plejer at være helt booket op. Og der er også Sommermesterskaber i keglen.

 

Kilde:

• Litteratur København (under udarbejdelse)
• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• www.dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Sønderjylland finder du 297 artikler
• Under Indlemmelse, Afståelse, Genforening finder du 143 artikler
• I Sønderjylland siger vi Mojn
• Jordkamp, Vogelgesang og Domænegårde
• Sønderjylland til Ejderen?
• Det tyske Mindretal i Sønderjylland og mange flere artikler 

Redigeret 1- 01. 2022