DENNE ARTIKEL ER BLEVET NY-REDIGERET – LED DERFOR EFTER “FLENSBORG I BEGYNDELSEN 1 (b)”
Vi
hører om en ridder ved navn Fleno, og et vandløb kaldet
Flensbæk. Flensborg kendes fra skriftlige kilder fra 1240. Men
byen har eksisteret længe før. Historien er præget
af blodige kampe mellem de holstenske grever og kongemagten. Vi
kigger på Flensborghus, senere Duborg. Efterhånden
voksede byen med en anseelig handel. Skt. Knuds Gildet havde stor
indflydelse i byen. Dette er første del af Flensborgs
historie.
Hvornår
er Flensborg opstået?
Skal man beskrive
Flensborg fra begyndelsen er det svært at finde materiale.
Sandsynligvis er den først opstået i løbet af det
12. århundrede.
I
Knudsgildet
er
udstedt et værnebrev
, som
er udateret. Det henføres til Knud,
Konge over alle danske. Det
må være til Knud
den Sjette. Og
det må være før 1193. Fra dette år kalder
Knud
sig
nemlig også for Slavernes
Konge.
Nævnes
først i 1240
Flensborg
Bys navn
nævnes første gang i et brev fra 1240 udstedt af Hertug
Abel.
Man
mener, at Mariekvarteret
er
det første sammenhængende byggeri Flensborg.
Man
ved, at Mariekirken
i
1284 blev opført i sten til afløsning af en tidligere
kirke på samme grund. Byens ældste gilde Knudsgildet
havde
sit alter i Mariekirken.
Men
også Nikolai
Kirke har
haft en forgænger.
Af
Kong
Valdemars Jordebog (1231) fremgår
det, at blandt de kongelige indtægter var told fra Vis
og Husby Herreder.
Et
Franciskanerkloster
tæt
ved Nikolai
Kirke kan
henføres til midten af det 13. århundrede. I efteråret
1247 skulle Valdemar
Sejrs datter
have mæglet mellem Konge
Erik og
Hertug
Abel.
Ved
fjordens vestkyst, hvor større skibe kunne gå ind, er
der også tegn på en tidlig bebyggelse. Muligvis er dette
sket med Knud
den Sjettes hjælp.
I anden halvdel af det
12. århundrede er der opstået en kongelig eller adelig
borg.
Flensbæk
I
et gammelt sagn omtales Flensbæk.
Fem
adelige skulle have ejet bymarken. De skulle have udøvet stor
skade på befolkningen. De er enten blevet bortkøbt eller
uddrevet af befolkningen.
En
af de fem adelsgårde hed Etteborg.
Den
lå unter
dem Holz. Det
vil sige i Marieskoven,
på
den såkaldte Junkerplads.
Her
fandtes midt i det 18. århundrede en vold med en dyb grav. I et
brev fra 1401 kan man se, at denne gård ejes af borgmester Ivar
Juel.
Flensbæk
har
ligget i byens nordlige del. Måske er navnet det samme som
Flenså.
Historikere
mener at ordet Flens
har
noget med en høj eller bakkedrag at gøre.
Men
ifølge sagnet, er det måske den tapre ridder Fleno,
der
gav navnet til byen.
Schauenborg
Valdemar
Sejr havde
i 1232 givet grænselandet som fyrstelig len til sin næstældste
søn Abel.
Og
denne giftede sig ind i den schauenbogske
slægt.
Dette viste sig at være ret så skæbnesvangert for
Sønderjylland.
I 1248 skulle byen være
blevet ødelagt ved en brand. Man flyttede fra den østlige
til den vestlige flodbred.
En
række turbulente år fulgte. I 1340 deltes Sønderjylland
i
tre dele med slottene, Tørning,
Tønder og Gottorp som
midtpunkt. Men det gamle fjendskab med på den ene side de
holstenske grever med hertugen mod kongen.
En bur rundt om byen
Valdemar
Atterdag tog
på togt i hertugdømmet i 1358. Kongen hjemsøgte
Angel
og Svans. Ifølge
Krønikens
ord:
saa
at Frygt og Skælven og Afmagt kom over os alle.
Grev
Henrik tillod,
at borgerne byggede en mur rundt om byen. Byen skulle forsvares med
bevogtning på Bjerget.
Han
skulle også nord for byen i Bov
Sogn have
bygget borgen Nyhus.
Dette
er sket før 1365.
De holstenske grever
Valdemar
erobrede
i slutningen af 1372 med en stor troppestyrke Flensborg
og
sluttede en fordelagtig fred med greverne og de jyske adelige.
Foruden Tørning
manglede
han kun Gottorp,
som
greverne ikke ville af med.
Men
da Valdemar
Atterdag døde,
gik alt hvad kongen havde erobret tabt. De holstenske grever kunne
atter tage Sønderjylland
i
deres herredømme.
Fra
Gerhard
stammer
det ældst bevarede privilegiebrev af 1398 for Flensborg.
Hertugen
bekræfter de friheder, som borgerne havde fået under
hertugerne Erik
og Valdemar såvel
som greverne Henrik
og Claus.
Margrethe købte jord tilbage
Efter
Gerhard
den Sjettes død
i 1404 forsøgte dronningen at få genoprettet det, der
var tabt. Slot efter slot, herreder efter herreder fik hun købt
eller pansat.
Gerhards
enke,
Elisabeth
havde
efter få år kun Gottorp,
Flensborg med
det nærliggende slot, Nyhus
samt
Als
og Ærø.
I
september 1409 blev der på Hindsgavl
afsluttet
overenskomst, hvor Elisabeth
pantsatte
Flensborg
og
Nyhus
til
dronningen.
Biskoppen blev mishandlet
Men
ak, freden varede ganske kort. Biskoppen
af Slesvig, Johan blev
under et ophold i Flensborg
udsat
for brutale mishandlinger af den holstenske adel. En ny aftale
sluttedes ved en aftale i Kolding
i
1411.
En
krig om Flensborg
opstod
i 1412. Samtidig udbrød der en pestepidemi. Enden på det
hele, at Flensborg
by skulle
udleveres til dronningen.
Dronningen
var selv mødt op i Flensborg,
for
at modtage byens troskabserkæring. Fire dage efter døde
hun som følge af pesten ombord på sit skib i Flensborg
Fjord.
Vanskelige vilkår for
Flensborg
Kongen
opholdt sig på Mariebjerg,
det
senere Duborg.
Herfra
udstedte han den 14. september 1413 en stadfæstelse af byens
privilegier i udvidet form.
Da en femårig
våbenstilstand udløb, startede nye kamphandlinger. Et
nyt forligsmøde kom i stand. Men freden varede heller ikke her
ret længe.
I
1423 udråbtes freden atter en gang på Flensborgs
gader.
Men de holstenske grever gav ikke op. På et tidspunkt erobrede
de Brundlund
Slot ved
Aabenraa.
Det var i 1429. Nu
var forbindelsen mod nord afbrudt. Det gav vanskelige vilkår
for Flensborg.
Blodige kampe
Atter
en gang i 1431 overrumplede de holstenske grever, Flensborg.
Det
skete efter et halvt års kampe. Hovedmanden var tyskeren, Kurt
von der Lucht. Med
200 mand lykkedes det ham at slippe gennem byportene. Efterfølgende
kom det til blodige kampe i Flensborgs
gader
mellem holstenske tropper og byens borgere. Blandt borgerne var der
dog også et holstensk mindretal, som stillede sig på
troppernes side.
Nogle
af borgerne søgte tilflugt i klosteret. Men det blev snart
erobret. Kun slottet stod tilbage. Det blev godt forsvaret af ridder
Morten Jensen (Gyrstlinge) og
Gert
Gyldenstjerne , biskop af Børglum. Fra
søsiden fik slottet hjælp.
Situationen
blev dog forværret. Belejringen af området fik
efterhånden slottet til at overgive sig. Efter tabet af
Flensborg
opgav
man fra dansk side at fordrive holstenerne. Nyhus
faldt
samme efterår. Kongen havde nu kun Haderslev
og Ærø tilbage.
Også disse rester blev nogle få år senere overladt
til hertug Adolf.
Stadsret
for Flensborg
Påfaldende
er det, at der inden for 200 år findes fire stadsretter for
Flensborg,
der
på mange måder afviger fra hinanden:
Flensborg Statdsret af
16. august 1284. Den indeholder 101 artikler og er på latin.
Fra ca år 1300
findes 133 artikler, forfattet på dansk.
Flensborgs Stadsret af
1431 indeholder 128 artikler på plattysk.
Tekst fra det 14. –
15. århundrede, indeholder 132 artikler på latin.
Lov og ret i Flensborg
Det
kan virke forvirrende med så mange forskelligartede
udlægninger. Som retssystem brugte man Jyske
Lov.
For
manddrab
var
straffen 3 gange 18 marks bod til den dræbtes slægt, samt
en overbod på en mark guld. Dertil kom en speciel bod på
40 mark til kongen og lige så meget til byen. Dette er dog ikke
nedfældet i Jyske
Lov.
Dødsstraf ved
tyveri gjaldt, når tyven blev grebet på fersk gerning og
havde stjålet for ½ mark eller mere.
I
det hele taget syntes det som om, at Flensborgs
Stadsret behandlede
almindelige forbrydelser meget strengt.
Ved
køb af en hest,
hors, syet klæde, skæftet økse, sværd med
skede eller smedet guld og sølv, krævedes
to vidner.
Lovgivningen
for Flensborg
vidnede
om flere ejendommeligheder.
Kirke og klostre
Omkring
1280 omtales en St.
Jørgensgård. I
Flensborg
vidner
Jørgensby
endnu
om denne gård. Ifølge Flensborgs
Jordebog fra
1450 ejede St.
Jørgensgård flere
ejendomme. I og uden for Flensborg.
Hele
komplekset, hospital, kirke og kirkegård synes af hensyn til
smittefaren at have været omgivet af en grav. St.
Jørgensgården har
ligesom Helligåndshuset
haft
asylret. I 1582 blev den nedrevet og stenene blev anvendt til St.
Nikolai Kirkes tårn.
Helligåndshuset
ejede
i 1451 28 huse i Flensborg
og
25 landejendomme. Stedet var en borgerlig stiftelse. Stiftelsen havde
også egen kirke. Skriftlige kilder vidner om at sygehusene
Helligåndshuset
og
St.
Jørgensgården har
haft samme ledelse.
Franciskanerklosteret
er
antagelig blevet grundlagt 1263 af Johannes
Hviding. Klosteret
hørte under kustodiet
Ribe og
omfattede klostrene i Ribe,
Slesvig og Tønder., Flensborg og Kolding. I
1494 kom klosteret i Husum
til.
I
årene omkring 1430 førte klosteret en strid med
Cistercienserne
i
Ryd,
der
var tysksindede. Nord for Flensborg
lå
Krogsris
(Klusris) Kapel. Her
var gudstjenesten på grund af manglende indtægter næsten
ophørt. Derfor skænkede Hertug
Henrik kapellet
til klosteret i Rud,der
lovede at forny gudstjenesten. Da han døde kort tid efter,
overdrog kongen igen retten til franciskanerne.
Men
ak og ve, da holstenerne så fik magten, blev kapellet givet til
Rud
Kloster nok
engang. De besad kapellet ind til reformationen.
Munkene
i Flensborg
blev
ombyttet med tyske munke. Jo kirkelivet var blevet en vigtig brik i
magtforholdet mellem kongen og de holstenske graver.
Franciskanerne
stod
sig godt med borgerne. De forskellige lav holdt sjælemester i
klosterkirken flere gange årligt. Til gengæld fik
klosteret mange gaver. I 1479 bestemte Lübeckerborgen
Heinrich Pentzyn at
der årligt skulle gives munkene 12 stob vin til
at holde messe for. I
1495 skete der en revision af munkeordenen og flere danske munke kom
til.
Flensborghus
og Duborg
På
Mariabjerget
blev
Duborg
til
i de urolige år i begyndelsen af det 15. århundrede. Højt
over byen ejede den adelige Iver
Juel en
større ejendom med stenhus, træbygninger og stalde. I
1409 solgte han denne ejendom til dronning
Margrete. Hendes
hensigt var at bygge en borg her til at sikre byen mod holstenerne.
Det
var på denne, endnu ufærdige borg, snart kaldet
Flensborghus,
hvor
dronning
Margrete opholdt
sig i 1412, inden hun gik ombord i sit skib, hvor hun døde af
pest.
Snart
blev Flensborghus
kaldt
Duborg
efter
en af dets befalingsmænd, Jens
Due. Den
er for længst sunket i grus. Gader og huse samt den danske
Duborg
Skole, dækker
nu området. Endnu i det 18. århundrede har man fundet
rester af anlæg med dobbelte volde og grave, og endnu i det 19.
århundrede fandt man rester af en ringmur.
Når
de danske konger var på besøg gjorde de ophold på
Duborg.
Christian den Tredje syntes
dog ikke den var standsmæssig nok, så i 1546 lod han
opføre et helt nyt hus på grunden. I 1604 påbegyndte
Christian
den Fjerde en
istandsættelse af slottet.
Endnu
til 1703 var Duborg
sæde
for amtmanden. Derefter begyndte slottet at forfalde.
I
1719 blev store dele af slottet nedbrudt. Stenene blev blandt andet
brugt til det nye Vajsenhus
i
Nørregade.
Men
i 1770erne var dele af slottet dog stadig i behold.
Det
holstenske ridderskab
Ifølge
jordebogen
var
det kun få adelige i byen i 1436. Til gengæld kunne man
støde på både den gamle sønderjyske adel og
navnlig i tiden efter 144o det holstenske ridderskab i de mange
gilder i byen.
Den
adelige juelske slægt havde besiddelser lige uden for byens
mure på slotsbjerget. Borgmester
Ivar Juel deltog
i kampen mod holstenerne på dronning
Margretes og
kong
Eriks side.
Derfor blev hans besiddelser taget fra ham, og han blev taget til
fange, da holstenerne fik magten.
Stor
handel
Borgerbefolkningen
bestod allerede tidlig af købmænd, skippere og
håndværkere. Allerede fra 1284 regnedes strækningen
helt til Bruusnæs
som
hørende til byen. Handelens voksende betydning ses af de nye
bestemmelser om told indført i byretten af ca. 1300, både
af varer til udførsel som heste og kvæg, korn, smør,
tælle, fisk, huder og skind m.m. og af indførte varer
som salt, vin, øl, klæde og lærred, kramvarer,
voks, kobber m.fl.
Den
tyske indvandring
Byen opnåede en førerstilling
blandt de sønderjyske købstæder. Man prægede
egne mønter og høstede gavn af de fredelige vilkår
after 1431. Den tyske indvandring til byen kom som følge af
holstenernes erobring.
I
1440erne byggedes et nyt rådhus, liggende på hovedgaden,
hvor Storegade
og
Holm
mødes.
Ud – og indførsel foregik
som regel med egne skibe. Et privilegium af 1521 indskærpede på
ny borgernes eneret på handel med ridderskab og bønder i
lenet.
Ligeledes
var handel med okser stor. Flensborgene købte dem bl.a. i Ribe
og Kolding for
at føre dem med den gamle Oksevej
gennem
Sønderjylland
over
Gottorp
til
de store markeder i Nordtyskland.
Flensborg
nød
på forskellige områder godt af sit ry som kongelig
by. Ret
til toldfrihed i Danmark
og
Norge
stammer
nok først fra delingen i 1544
Efter
nordiske forhold var Flensborg
ved
middelalderens slutning en ret betydningsfuld by. Den rangerede efter
København,
Malmø og
Odense.
I
1508 havde byen 420 huse og et indbyggerantal på 3.000.
Slægtsfejde
I
en årrække var der en blodig slægtsfejde i byen.
Borgmester
Lasse Siverts blev
i 1406 dræbt af Attrupperne,
over
hvilket Lasses
søn
Lyder
og
dennes svoger Kurt
von der Licht tog
hævn ved drabet af Peter
Attrup. Herfter
fulgte en ny blodhævn, idet unge
Sivert i
1420 blev dræbt af Attrupperne.
60
fornemme fruer havde gjort forbøn for Attrupperne
på
bytinget, med et forlig i 1451.
Den tyske indvandring i
købmandsstanden aftog omkring 1440.
Knudsgildet
Knudsgildets
skrå i
Flensborg
er
den ældst bevarede gildevedtægt i norden. Den foreligger
dog kun som en sent håndskrift fra ca. 1400. den er udateret
men regnes at føre tilbage til Knud
den Sjette.
Gildet
havde egen retsmyndighed. Når der opstod fejde mellem brødre,
hedder det eksempelvis, skal
alle brødre komme sammen og prøve og dømme
mellem lov og deres ”skrå”. Hvis en broder ikke
bærer over en anden broder for oldermand og brødre, men
for ”herrer eller mægtige mænd indenlands og
udenlands, ifalder
han bøde.
Gildets
domsmyndighed hævdedes både i civil – og
kriminalsager. Den broder, der trænger ind i en anden broders
hus med
væbnet hånd og uvenlig hu og begår vold mod nogen
af husets folk, skal således bøde med liv og gods.
Brødrende
skulle stå hinanden bi i sager, der bringes for den offentlige
domstol, først og fremmest drabsager. Bliver en broder dræbt
af en ikke – broder, skal gildebrødrene hjælpe den
dræbtes arving til hævn, det vil sige blodhævn. Man
skal tvinge drabsmanden til en forhøjet mandsbod. Men haver
han intet at bøde med, da skal liv bødes for liv.
Den
broder, der forsømmer sin pligt til at hjælpe, skal have
nidings
navn. I
det omvendte tilfælde, hvis en broder havde dræbt en ikke
– broder, skal
gildebrødrene hjælpe ham af hans livsnød, som de
bedst kan.
Er han ved vand, skal de hjælpe
ham med en båd og årer, øsekar, ildjern og økse.
Siden må han hjælpe sig selv, som han bedst kan.
Men behøver han en hest, skal
brødre forsyne ham med hest, eller han må tage sin
broders hest som sin egen hest og bruge den en dag og en nat.
Den
broder, der ej hjælper og vel kan, skal udstødes af
gildet med
nidings navn. Den
der har samkvem med ham, skal straffes med bøde.
St.
Knudsgildet i
Flensborg
hørte
til de såkaldte værnegilder.
Disse
gilder var altid indviet til en national nordisk helgen, St.
Knud, St. Olav eller
St.
Erik.
Gilderne
i Odense
og Flensborg udgjorde
en særlig gruppe over for en række yngre gilder, som ved
et møde i Skanør
i
1256 fik en fælles organisation.
St.
Knudsgildet hørte
til de højeste i Flensborg.
Det
var samlingssted for byens mest velhavende købmænd. I
lighed med Knudsgildet
i
Slesvig
har
det været enkelte skindere
og skomagere med
flere håndværkere.
Skråen
har bestemmelser om hjælp ved skibbrud og fangenskab i
hedningeland.
Det
henviser til købmænd på langfart.
En
senere tilføjelse bestemmer, at gildelaget skal fejres
en sjælemesse for afdøde søstre og brødre,
hvortil alle skal give møde.
Gildet
har
haft stor indflydelse på rådmændene. De har også
haft nær forbindelse med magistraten i pengesager.
Andre Gilder
Kalenderen
fra
1362 var et gejstligt gilde. Ifølge skråen bestod den af
24 præster, som kunne suppleres af 8 lægmænd, hvis
der ikke var præster nok. To gange om året mødtes
alle brødre for i tre dage at
prise Gud og for at spise sammen.
Af
andre gilder kan nævnes Laurentusgildet,
Gertudgildet og
Dragergildet.
Og
så var det også Vor
Frues Købmandsgilde, Nicolaigilde, Hellig Legemesgilde.
Byens styre
Den fyrstelige myndighed bestod af
amtmanden. Byens styre blev varetaget af Rådet. Det var også
blandt dem, at borgmesteren skulle findes. Og som i de fleste andre
sønderjyske byer var det kun en snæver kreds der kom i
betragtning til dette råd.
Ved
Kong
Eriks privilegium
af 1413 fik magistraten ret til at vælge fogeden. Og fogeden
var den embedsmand, som repræsenterede den kongelige myndighed
i byen.
Omkring 1489 nævnes et
borgerskab på 24 medlemmer, som skulle gennemgå byens
regnskab. En tilsvarende institution kendes ikke fra andre tyske
byer, men kom senere i en række danske købstæder.
Byens
pengesager styredes direkte af borgmesteren og Rådet.
Lønnet
var kun byskriveren, der i Flensborg
nævnes
første gang i 1507.
Dansk
eller tysk
Det
ældste Flensborg
var
den by, der voksede frem i Valdemars
– tiden. Den
var omgivet af dansktalende bønder. Mange af dens indbyggere
kom fra andre dansktalende byer. En del kom dog også fra
Tyskland.
Knudsgildets
skrå
og Stadsretten
fra
omkring 1300 var begge på dansk. Den overvejende del af
borgerne talte dansk. De mest indflydelsesrige talte også
dansk. Byretten blev også omkring 1300 oversat fra latin til
dansk.
Slesvig
var
efterhånden overvejende tysk. En fortegnelse over byens
grundejere fra 1406 viser at højest en tredjedel eller en
fjerdedel af borgene bar danske navne. Også i Flensborg
begyndte
de danske navne at blive fortrængt.
I
1436 begyndte man i Flensborg
at
føre byens
bog. Her
ses tydelig, at fremmede navne begyndte at dominere.
En fortegnelse over 415 gildebrødre,
som omtales i tiden 1377 til 1518 var omtrent en femtedel tyskere,
mens lidt over halvdelen var danskere. Cirka en fjerdedel var
frisere.
Efterhånden udgjorde tyskerne i
de velhavende købmænd et flertal.
Men disse undersøgelser har den
skævhed, at de ikke medtager en del af tyendet, småfolk,
daglejere og fattige stakler.
Plattysk
I
løbet af det 15. århundrede var kultursproget i
Flensborg
plattysk.
Befolkningen talte både tysk, dansk og sønderjysk.
Det danske skriftsprog slutter omkring
midten eller udgangen af det 14. århundrede. Købmændene
fra hansestæderne brugte det plattyske sprog. Tysk adel og
dermed det tyske sprog vandt indpas i det danske hertugdømme.
Kongens og hertugens kancellier brugte
allerede plattysk fra omkring 1400.
Rådhusdokumenter
fra før 1400 var forfattet på latin, sikkert af
gejstlige. Fra 1400 var disse dokumenter på plattysk. Den
lavere klasse fortsatte med at tale dansk. Christian
den Anden forlangte
dog, at når breve skulle sendes til resten af Sønderjylland,
så
skulle de skrives på dansk.
Snart måtte det plattyske
skriftsprog vige pladsen for det højtyske
Under
hertug Adolf
kom
der fred i Flensborg.
Han
havde venskabelige bånd til kong
Christoffer og
endnu bedre forbindelser til søstersønnen Christian
den Første. I
1431 skænkede han byen et privilegiebrev med beskæftigelser
på alle friheder, som borgerne have opnået.
Flensborg som len
Han
blev medlem af Købmandsgildet.
Og
under hans styre voksede holstenernes magt. Den barnløse
hertug Adolf
døde
i 1459. Året efter blev Kong
Christian den Første valgt
som hertug af Slesvig
og
greve af Holsten.
For
Flensborg
var
det af betydning, at den stadig hørte under den danske konge.
Betydningen viste sig dog først lidt efter lidt.
Kong
Christians kreditorer
tilhørte alle sammen adelen. Flensborg
By spillede
en hvis rolle. Byen blev stillet som sikkerhed for lån.
I
oktober 1470 blev byen, lenet og slottet givet til alle kautionister
under eet som underpant for betaling af gælden. Mæglerne
var Lübeck
og
Hamborg.
Da
gælden stadig ikke var betalt i 1472, blev de overgivet til
kautionisterne. Foged Otto
Walstorp havde
fra april 1473 slot og by i forvaring.
Gælden var vokset til 40.500
mark. Og disse skulle betales tilbage i 8 terminer. Pengene faldt
også prompte. I 1487 var gælden indløst, og det
finansielle grundlag for besiddelsen af hertugdømmerne var
hermed sikret.
I
1490 skete der en deling mellem Kong
Hans og
hans yngre bror, Frederik.
Denne
historie fortsættes
Kilde:
Se
Litteratur Sønderjylland (under
udarbejdelse)
Hvis
du vil vide mere: Læs
Abel og hans sønner
Margrete den Første og
Sønderjylland
Sønderjyllands historie
indtil 1200
Flensborg mere end 725 år