Slemme folk fra Sønderjylland       

Anton Peter Callesen fra Rens. Han slog syge mennesker med en kæp. Ja han slap med dødsstraf. Og så var de sorte fra SA åbenbart politiets håndlangere. Ns lorns Closter var fra Stollig. Han blev også dømt til døden med løsladt i 1957. Og så var det stikkeren Johannes Nielsen fra Padborg. Han var indirekte skyld at to blev nærmest tortureret til døde. Carl Christian Jensen havde arbejdet i Padborg Mølle. Han gemte sig hos borgmesteren i Handewitt. To brødre i Tønder blev straffet. Men værst gik det ud over en fra Ensted. En skomagersøn fra Aabenraa var efterlyst, antagelig mistet livet om bord på skib. Og Jepsen blev hængt af de amerikanske myndigheder. Wind blev benådet i 1953, han blev beskyldt for at være sadist. 99 KZ- fangere er straffet. Der har været mange flere. 100.000 slemme nazister forsvandt eller fik foretaget et ID-skifte.

 

Anton Peter Callesen fra Rens             

Familien Callesen kom fra Rens meget tæt ved grænsen ca. 17 – 18 km øst for Tønder. Anton Peter har medvirket i begge krige. Allerede i november 1915 kort efter sin konfirmation blev han indkaldt første gang.

I 1920 blev han dansk statsborger. Han arbejdede mange forskellige steder og begik småkriminalitet. I 1935 blev han medlem af NSDAP-N.

Da tyskerne kom fik han arbejde på Fliegerhorst Grove (Karup) som altmuligmand. I 1942 meldte han sig til Waffen SS. Han kom dog ikke til fronten, som han havde håbet, men blev udstationeret i forskellige KZ – lejre.

 

Han slog de syge med en kæp

Han fik hurtigt et øgenavn ”Stokken” eller ”Knippel” fordi han slog fangerne kæp. I Neuengamme blev han i foråret 1943 udnævnt til SS – Rottenführer. Derefter gik turen til KZ Aussenlager Laagberg (Fallersleben). Her blev han udnævnt som næstkommanderende.

I sygebarakkerne slog han de indlagte og udskrev dem til tvangsarbejde. Han lod også hundene bide fangerne til blods. Han beordrede fangerne til at begå mishandlinger mod andre fangere. På appelpladsen lod han fangerne stå i timevis i al slags vejr. I den grad udøvede han tortur mod de fangere, som han havde set sig gal på.

I begyndelsen af april 1945 var de engelske og amerikanske tropper kommet til Tyskland. Dette betød at mange udkommandoer og KZ – lejre sendte fangerne fra lejr til lejr uden vådt eller tørt.

 

Slap for dødsstraf

Anton Peter Callesen tog i civilt tøj og drog nord på. Men her blev han hurtig opdaget og indsat i Fårhuslejren. Han fortalte selvfølgelig ikke noget om sine mange gøremål. Derfor slap han i første omgang med fire års fængsel.

I januar 1950 havde Københavns Byret. Her blev han dømt for forbrydelser mod menneskeheden og dømt til døden. Men den 14. december 1950 blev han benådet for dødsstraf og i stedet hensat til afsoning på livstid.

Man kan så spørge sig selv, hvorfor en mand med så mange liv på samvittigheden skulle slippe for dødsstraf. Den 5. februar 1960 blev Callesen løsladt fra Vridsløse Statsfængsel.

 

Benådet allerede i 1948

C.S. havde også gjort tjeneste samme sted som Callesen. Han blev anholdt i Tønder. Han idømtes tre års fængsel, men dommen blev anket til Vestre fængsel. Her fik fire års fængsel. Men allerede i 5. juni 1948 blev han benådet.

 

SK fungerede som tyskernes håndlangere

Den 9. april 1940 ankom tre sortklædte mennesker til rederiet Cleemanns kontor i Aabenraa. De anholdt skibsredder Knud Thyregod Larsen mistænkt for spionage for England. Og de sortklædte, ja de var fra Schleswigsche Kammeradenschaft. De handlede på ordre af politiet i Flensborg. Samme dag blev skibsredderen ført over grænsen. Visiteret og smidt i en celle. Man fandt da også et engelsk visum.

Næste dag blev han løsladt og sat af ved grænsen, dog med en formaning om, at han ikke måtte gå til pressen. Det tyske politi havde fundet beviser på, at han havde en kæreste i England.

 

Nis Lorens Closter fra Stollig

De tre sortklædte personer var anført Nis Lorens Closter. Familien Closter stammede fra Stollig lige syd for Aabenraa. Han blev erklæret 40 pct. krigsinvalid efter sin deltagelse i Første Verdenskrig.

Da en hjemmetysk gård i nærheden blev solgt til en dansk landmand var Closter anfører for en række chikaner mod den danske landmand. Men han slap med en bøde på kun 100 kr.

Han meldte sig ind i NSAP-N og blev afvist af Waffen SS på grund af sine skader. Men i maj 1942 lykkedes det for ham at blive ansat af den tyske besættelsesmagt. Han blev tolk ved flere byggerier. I november 1943 fik han arbejde hos Sicherheitsdienst i Aarhus.

 

Dømt til døden – løsladt i 1957

Han gik lige til grænsen af, hvad hans helbred kunne holde til ofte gik han meget videre end sine kollegaer, når det gjaldt razziaer, afhøringer og brutale mishandlinger.

Den 28. april 1944 troede Closter, at han skulle stige i graderne, men da fandt de ud af, at han ikke var arisk gift. Nu måtte han tage til takke med et job på Vandel Flyveplads. Men han fik kontakt til Staldgården i Kolding – Gestapos hovedkvarter i Sydjylland. Her fortsatte han så med at mishandle folk.

Closter blev dømt til døden, men benådet i 1949. I løbet af 1957 blev hans helbredstilstand svækket, så man besluttede at løslade ham. Men man var nu ikke meget for det.

 

Stikkeren Johannes Nielsen fra Padborg

To modstandsfolk sneg sig over grænsen ved Padborg. De havde Johannes Nielsen med sig. De sidste forhandlinger om et våbenkøb skulle afsluttes hos en mand ved navn Clausen i Flensborg. Men pludselig præsenterede denne Clausen sig som dansker og ansat hos Gestapo i Flensborg. Og så vrimlede der pludselig med bevæbnet politi over det hele. En af de senere torturede modstandsfolk befandt sig i direkte livsfare.

Stikkeren Johannes Nielsen boede i Padborg. En mængde penge havde han fået for sin ”heltedåd” Han havde her kone og fem børn. Han havde i 1942 fået arbejde hos den tyske statsbane som fyrbøder på strækningen Flensborg og Padborg. Modstandsbevægelsen vidste godt, at Johannes Nielsen havde meldt sig ind hos DNSAP, men alligevel kontaktede de ham.

Johannes Nielsen blev anholdt den 27. maj 1945. I sagen kom det frem, at Johannes Nielsen havde angivet mange for Judas – penge. Han blev dømt til døden med benådet. Han kom til at sidde i 10 ½ år, inden han blev løsladt.

 

Havde Jeppe Jepsen begået forbrydelser?

Jeppe Jepsen var fra Årøsund. Han gjorde tjeneste i KZ Dachau. Det har ikke kunnet bevises, at han her lavede forbrydelser.

 

Thomsen fra Gråsten var sadist

SS manden Thomsen er fra nærheden af Gråsten. Han var medlem af forskellige nazistiske organisationer i mindretallet. I Sachsenhausen var han ansat i våbenafdelingen. I KZ Sachsenhausen var han desuden chef for transportafdelingen. Vidner har set han banke fangere med kæppe. Han blev karakteriseret som sadistisk.

 

Carsten Christian Jensen arbejdede ved Padborg Mølle

SS- manden Carsten Christian Jensen blev født i landsbyen Jardelund i Medelby sogn i Kreis Süd Tondern i Tyskland. Han havnene i Toftlund blev gift og fik fire børn. I flere omgang arbejde han ved Padborg Mølle.

Han meldte sig ind i NSDAP-N og meldte sig ind i Deutsche Selsthilfe. Han kom til Neuengamme, hvor han blev en del af vagtmandskabet. 1. november 1943 bliver han forfremmet til SS-Sturmann og iklædt SS-uniform og dødningehoved.

 

Han gemte sig hos borgmesteren i Handewitt

Vidner har fortalt, at Jensen ofte pryglede KZ-fanger uden grund. Han slog KZ- fangere med slagvåben og pisk. Krøblinger og ældre mennesker fik også klø af ham.

Han forsøgte den 6. maj 1945 at krydse grænsen sammen med en anden vagtmand fra Neuengamme.

Den 9. august blev han fundet hos borgmesteren i Handewitt efter, at det ar lykkedes ham at holde sig skjult. Først skulle han dog forbi karantænestationen i Padborg og afluses. Under retssagen blev der afhørt hele 21 vidner. Han blev også erkendt skyldige i, at han bevidst havde slået jødiske indsatte. Ja hele 21 anklagepunkter blev han dømt for, herunder hængning.

Carsten Christian Jensen slap for dødsstraf. I 1949 blev han idømt 14 års fængsel. Men allerede i 1952 blev han benådet af Frederik den Niende. Senere i 1969 efterforskede Statsadvikaten ved Landgericht i Hamborg mod Carl Christian Jensen for meddelagtighed for mord i KZ Neuengamme. Men sagen blev henlagt.

 

J.F.C. slap med 2 ½ år

Tre SS-vagter var blevet dømt i Tønder. Det var J.N.C, C.W. Og J.F.C. Deres sager var indbundne forbundne og tilmed var to af dem brødre.

J.F.C. var 23 år og tilhørte den tyske mindretal og havde været medlem af Deutsche Jugendscahft. Nordschleswig. Han var blevet indrullet i Divison Totenkopf. Han var blevet såret, men blev igen indkaldt i tjeneste. Han gjorde tjeneste i Normark ved Kiel. Han blev i 1946 idømt 2 ½ års fængsel.

 

J.N.C. fik 3 ½ år

Hans bror J.N.C. var zeitfrewillig. Omkring den 29. august 1943 lå han i fem dage i beredskab på Tønder Kaserne. På broderens foranledning kom han også til Nordmark. Han slog ofte fangerne med en stok under afhøringer. Han blev dømt for 3 ½ års fængsel.

 

C.W. fra Ensted fik 8 år.

C.W tilhøret også det tyske mindretal. Han stammede fra Ensted. Han havde 3 været Zeitfreiwwilig. Flere vidner berettede om, at han havde været brutal. CW blev ved retten i Tønder dømt 8 års fængsel.

 

Heide blev eftersøgt

En SS-mand ved navn Carl Friedrich Robert Heide blev eftersøgt. Han blev nævnt af flere vidner. Han er født i Aabenraa som søn af en skomagermester. Han var gift med børn og tilhørte det tyske mindretal. Han tilhørte det tyske mindretal og blev overført til KZ Neuengamme. Senere blev han overført til Aussenlager Meppen-Versen. Sammen med en fangetransport blev han indskibet i Lübeck.

Det var det sidste livstegn fra ham. Han blev eftersøgt af både rigspolitiets efterretningstjeneste og de allierede for mishandlinger. Den 2. maj 1945 blev han formodet som død om bord på et skib.

 

I første omgang, 4 års fængsel

Gustav Alfred Jepsen er blevet født i Haderslev af en søskendeflok på fire. Han kom ind i SS Germania. Han kom til Prag og Holland og Blev sendt til Dachau. Han blev i september 1944 overført til Neuengamme og videre til Aussenlager Marinenwerft/Wilhelmshafen. Han blev overført til skibsværftet Westwerft i nærheden af Banterweg.

På et tidspunkt var Jepsen afløser for lejrkommandanten Günther Rudolf. Jepsen havde en elskerinde, selv om han havde en kone derhjemme.

Jepsen blev anholdt den 17. juni 1945. I første omgang fik han fire års fængsel. Via Military Mission Demark henvendte man sig tide danske myndigheder og forlange Jepsen udleveret. Man meddelte dog, at en dansk undersåt ikke kunne retsforfølges i udlandet.

 

Det endte med hængning

Men den 7. marts blev Jepsen idømt livsvarig fængsel til afsoning i Celle. Men den 7. marts 1947 idømtes Carl Alfred Jepsen i Hamborg døden ved hængning.

I Danmark overvejede myndighederne, hvordan de kunne forlange Jepsen udleveret. Men egentlig ikke udleveret, da man mente, at have begået så grusomme ting og druknet folk. Den 26. juni 1947 blev den knap 39 – årige Gustav Alfred Jepsen hængt for forbrydelser begået i Aussenlager Marinenwerft/Wilhelmshafen.

 

Hans ven fik tre år

En af hans venner fra Haderslev. Han udførte vagttjeneste i Dachau. Efter endt krigsfangenskab var han ankommet til den dansk-tyske grænse den 29. juni 1946. Den 7. november samme år blev han idømt tre års fængsel. Den 4. maj 1948 blev han benådet.

 

Wind allerede benådet i 1953

Karl Johannes Wind var gået i tysk skole indtil han blev 14 år. I sommeren 1942 meldte hans sig til tysk krigstjeneste efter, at han havde meldt sig ind i NSDAP-N. Han indkaldtes sammen med 12 andre danskere den 10. oktober 1942 til KZ Sachsenhausen. Senere blev han tilknyttet vagtmandskabet i Neuengamme.

I februar 1943 blev Wind overført til Aussenlager Wittenberge. Her var en delvis underjordisk rustningsfabrik. Ifølge vidner var han meget grusom. Et vidne kunne fortælle, at Wind havde en særlig forkærlighed at banke invalide mennesker. Hanhavde også banket en fange indtil denne faldt om og døde.

Wind deltog også i et stort antal hængninger. Han var også med til at hænge 40 hollændere.

Johan Wilhelm Wind blev idømt 18 års fængsel. Men han blev benådet allerede den 15. maj 1953.

 

Fire år og seks måneder for terror

Frederik Peter Andreas Schmidt arbejde indtil 1941 på Aabenraa Havn. Egentlig var han kommunist men han meldte sig ind i Schleswigsche Kammeratenschaft (SK). Han arbejde sig til en tillidspost men blev degraderet på grund af alkoholproblemer.

Han meldte sig til vagttjeneste i Waffen SS og kom til Sachsenhausen. Da han under en orlov kom 12 timer for sent blev han overført til KZ-lejr Krakow Plaaszow i Polen. I september 1944 kom han til Neuengamme.

Den 9. maj 1945 blev han anholdt på sin bopæl. Han blev fire år og seks års fængsel. Schmidt var en aktiv del af terror og chikane.

 

Gerninger oprullet mange år efter

Hans Friedrich Petersen fra Sønderborg og hans gerninger i Bullenhuser Damm blev først oprullet i 1970erne og 1980erne. Det var det tyske magasin Stern, der fandt ud af identiteten. Og den tyske statsadvokat fortsatte undersøgelserne. Men Petersen var død den 22 december 1967.

 

99 danske KZ – fangere dømt

I 1945 blev 99 danske KZ-vagter dømt. Men der var mange flere. 44 af disse var medlem af NSDAP-N eller DNSAP. 43 af de dømte KZ-vagter tilhørte det tyske mindretal. Og de 1.500 af de godt 6.000 frivillige kom fra mindretallet, der også leverede 500 til værnemagten.

10 – 20 medlemmer af det tyske mindretal fungerede som vagter ved KZ- lejren Ladelund sydøst for Tønder. Den lå her kun i meget kort tid og fungerede som en aussenlager for KZ Neuengamme.

 

Masser af frivillige til Gestapo

En 14 stykker fra mindretallet havde også meldt sig som vagtmandskab m.m. hos de forskellige Gestapo – hovekvarterer. Men inden vi nu går i selvsving over dette, så var det lige så mange rent dansksindede der gjorde det samme. Dertil kom også de mange terrorgrupper og uniformerede korps.

Alene i Neuengamme var der 30 danske vagter. Destruktionen af kildemateriale fra de forskellige KZ – lejre hjalp senere en masse danske SS-vagter. Hurtig var det også lykkedes for det tyske efterretningsvæsen at få fat i en masse registre fra lagrene.

 

100.000 forsvandt lige så stille

På den måde lykkedes det for ca. 100.000 svært belastede nazister at ”forsvinde” lige efter krigens afslutning eller bare at skifte navn. Særlig i Flensborg i de sidste 20 dage af Döniz magt var myndighederne gode til at ændre topforbryderes identitet. Det var som om, at man havde forberedt sig på det.

For de danske myndigheder var det ikke let at knytte en vagt, som man havde fanget til en bestemt forbrydelse, så i sidste ende måtte man bare lade vedkommende slippe igen.

Vi burde også i denne artikel have det store antal stikkere med, der befandt sig i Sønderjylland. Ja her var også før krigen egentlige spioner, men vi har allerede berettet om disse.

 

Mange ulykkelige skæbner

Og så er det også alle de ulykkelige historier, hvor forældre fra mindretallet har fået at vide, at deres søn er efterlyst. Han vil blive henrettet, når de finder ham. Han er flygtet som en vagt fra en KZ – lejr. Da vi var inde i ”Dibbernhaus – kartoteket” i Aabenraa fandt vi mindst fem eksempler.

 

Kilde:

• Dennis Larsen: Fortrængt Grusomhed
• Artikler på www.dengang.dk
• H.P. Barfod: Helvede har mange navne
• Claus Bundgård Christensen m.m.: Under Hagekors og Dannebrog
• Gads leksikon om dansk besættelsestid
• Ditlev Tamm: retsopgøret efter besættelsestiden 1-2
• Henning Poulsen: Besættelsesårene 1-2
• Uwe Brodersen: Grænsen er overskredet

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 234 artikler fro inden/under/efter besættelsestiden herunder:

 

• Dødsstraf
• Retssikkerheden under og efter besættelsestiden
• Da krigsforbrydere flygtede
• Dibbernhaus i Aabenraa
• Flensborg 1945 – 20 dage som regeringsby
• Efter besættelsestiden
• Skal alle krigsforbrydere ikke straffes?
• Jagten på krigsforbrydere
• Værnemagere
• Hvad sker der i Borburuisk?
• Retsopgøret i Sønderjylland
• Buchenwald – rædsler og lidelser
• SS – absurde grusomheder
• Stikkerdrab
• Landsforrædere og landssvigere og mange flere