Skt. Stefanskirken – en kirke med frisind

Jeg har været her mange gange. Hvem er Skt. Stefan? Præsterne kunne ikke lide Socialister. Lensbaronens økonomi havde det ikke så godt. Der blev samlet ind til kirken.  En ny præst gjorde en forskel. Agelica kom forgæves. Personalet havde rigeligt at se til. Fem sogne blev udskilt. Fra 1922 Grundtvigiansk kirke. En præst, der var glad for klokker. Anne Braads ti bud. Her troede jeg, at det var Peter Larsen kaffe. Man kan også få prøver på ”Ondt Orgel”. Og så var det lige ”Sankt Stefans Sognemissions Hjem”.

 

Jeg har været her mange gange

Jeg har efterhånden stået her i kirken mange gange og holdt foredrag. Ofte har det været sammen med Nørrebro Lokalhistoriske Forening. Ja og ofte har det været i Menighedshuset i Vedbækgade – Karmel.

Begge steder har det altid været en fantastisk stemning. Og det skyldes jo nok de ansatte inklusive præsterne. Jeg var så heldig at holde afskedsforedrag for den afholdte præst, Ivan Larsen og velkomstforedrag for den ny præst Thomas Høg Nørager

 

Hvem er Skt. Stefan?

Og måske skal vi lige starte for de knap så religionskyndige med at forklare, hvem Skt. Stefan er.

Stefanus var en af syv fattigforstandere i den første menighed i Jerusalem. Han var ifølge Det Nye testamente den første, der blev slået ihjel på grund af sin kristne tro.

 

Præsterne kunne slet ikke lide socialister

Det er sandelig ikke altid, der har været frisind i denne kirke. Her på siden har du kunne læse, da Skt. Johannes kirken kom til Nørrebro som den første. Her var en meget dynamisk og kreativ præst, pastor Frimodt, der bestemt ikke kunne lide socialister. Og det var de fleste arbejdere dengang. I 1861 blev denne kirke indviet.

Socialisterne mente, at kirkerne var kapitalismens forlængede arm. Og det fik man da i høj grad bekræftet, da man senere så opfordringen til indsamlingen til den anden kirke på Nørrebro.

Frimodt tog initiativ til at Stefanskirken blev den anden kirke på Nørrebro. Det skete i 1874. Det var jo et kæmpe sogn og flere og flere indbyggere kom til bydelen. Men kirken blev først til noget efter en indsamling som Frimodt startede på Store Ravnsborg to år tidligere:

 

• Vi nærer den fulde Tro, at Jesu Kristi Evangelium er den rette Kraft, som formaar at bevare Hjerterne fra socialistiske og kommunistiske Galskaber for hvis forførende og blændende Luftkasteller de Mennesker er mest udsatte som intet har at tabe i denne Verden.

 

Lensbaronens økonomi havde det ikke godt

Lensbaron Herman Frederik Løvenskjold skænkede en del af sin jord, hvor kirken blev opført. Tre år efter ved sin død viste det sig, at hans økonomi ikke havde det så godt. Så man må sige at Gud var med Stefanskirken.

Det var bygningsinspektør ved Københavns Kommune, arkitekt Ludvig Knudsen, der stod for tegningerne. Og det har han gjort ved masser af byggerier på Nørrebro. Tegningerne her fra kirken er blevet brugt til en kirke på Bornholm.

 

Der blev samlet ind til kirken

Kirken blev bygget for indsamlede midler. Den kostede 34.000 rigsdaler. Derudover blev der indsamlet 6.000 rigsdaler til præsteboligen og 10.000 rigsdaler til præstelønningslegat.

Der var oprindelig plads til 700 i kirken. Altertavlen som er indfældet i nygotisk ramme forstille Jesus på besøg hos Martha og Maria. Det frøknerne Dorph Petersen fra det nærliggende Blågården, der stod model til de to søstre.

Kirkeskibet er skænket af skibsbygger, Skifter Andersen fra Aabenraa i 1882 sammen med to syvarmede lysestager. Skroget til skibet har været model til skibet Heinrich Augusta som Skifter Andersen, byggede til et købmandshus i Hamborg.

 

En ny præst gjorde en forskel

Også Stefanskirkens to første præster, Peter Volf og Ivar Dall delte denne antisocialistiske holdning. Måske var det derfor, at kirkegangen ikke var så stor. Dall måtte da også gå af til sidst.

Men i 1914 var det så Axel Rosendahl’ s tur. Han havde ikke samme holdning. Og nu vrimlede det til med kirkegængere. Han var selv opvokset på Nørrebro. Hans far var leder af en grundtvigiansk friskole.

 

Angelica gik forgæves

I 1893 skriver Angelika i sine erindringer, at hun er født på Nørrebro:

 

• I Guder, hvor er vi fattige. Vi havde intet spiseligt, så mor gik ind i Stefanskirken. Hun spurgte pastor Dahl, om han dog ikke kunne hjælpe dem. Men denne Herrens tjener satte alle ti fingre sammen og sagde, mens han så op mod Jesus
• Jesus fastede fyrretyve Dage i Ørkenen.

 

Så kunne Angelikas søskende få det at vide, men det hjalp jo ikke på sulten.

 

Personalet havde rigeligt at se til – om søndagen

Det store sogn bød også på ekstra udfordringer. I det daglige kunne de rige betale for kirkehandlinger. Om søndagen var det gratis. Så kunne arbejderne få deres kirkehandlinger gennemført. Og det betød, at Stefanskirken en søndag gennemførte:

• 40 dåb, 7 vielser, 16 begravelser og 2 gudstjenester.

I årene efter Sankt Stefans Sogns oprettelse voksede indbyggertallet på Nørrebro kraftigt. Således fødtes der i sognet i 1877 – 800 børn. I 1889 var tallet oppe på 1.405.

Ved 25-års jubilæet i 1899 havde malermester Schrøder ny- dekoreret prædikestolen med symboler på tro, håb og kærlighed.

 

Fem sogne blev udskilt

I årene 1890 – 1912 blev yderligere fem sogne udskilt fra Sankt Stefans Sogn:

 

• Hellig Kors i 1890
• Kapernaum i 1902
• Simeon i 1903
• Kingo i 1908
• Anna i 1912

 

Ved en indsamling til menigheden i 1919 blev et maleri forestillende Sankt Stefans martyrdød skænket kirken.

I våbenhuset er der en mindetavle over kirkens grundlægger, Rudolf Frimodt.

 

Fra 1922 en ren Grundtvigiansk kirke

I 1922 blev kirken en ren grundtvigiansk kirke. Og Rosendahl blev i 1935 valgt som biskop af Roskilde Stift.

Der er sket store ændringer i kirken i tidens løb. For et stykke tid siden var det stillads på kirken. Der er kommet nyt tag på. Og indvendig er der også sket vedligeholdelser.

I 1929 blev der bygget et kapel til kirken.

I 1935 hed den nye præst Ejnar Leth Balling.  Det filmmanden Erik Ballings far. Fire år senere udnævntes Emanuel Würtzen til residerende kapellan. De to markante præster kom til at tegne kirkens profil i et kvart århundrede. De døde med to måneders mellemrum i 1962 og 1963. Balling efterfulgtes af Finn Ahlmann Olsen.

 

En præst, der var glad for klokker

I 1958 fik kirken nye klokker. De tre klokker er støbt i England hos firmaet John Taulor & Co. De erstattede ”en tålelig malmklokke og en rædsel af en stålklokke, som præsten Emanuel Würtzen udtrykte det.

Jo han var meget glad for klokkeringning. Han talte om ”fornøjelig klokkeringning”. Han sagde også:

 

• Jeg vil i al ubeskedenhed bekendtgøre, at hvad brugen af kirkeklokker angår, så gør vi i Stefanskirken det rigtige, og vi har også det rigtige at gøre det med. Vi har altså tre klokker – færre bør man ikke have, hvor der er plads til det.

 

I 1965 kom der et dåbsværelse til, hvilket betød at kirkerummet blev afkortet.

I forbindelse med restaureringen i 1974 blev der opsat et nyt alterbord. Prædikestolen blev sænket og trukket nærmere koret.  Døbefonten som undertegnede ofte, har lænet sig op ad ved foredrag er af grønlandsk marmor.

 

Anna Braads ti bud

I 1980 afløstes Ahlmann Olsen af Ivan Larsen, der havde været residerende kapellan ved kirken siden 1976. Med Anne Braad ansættelse som sognepræst i 1989 indledtes endnu et langvarigt parløb af markante personligheder på præstestillingerne.

Ivan Larsen markerede sig tidligt som fortaler for homoseksuelles rettigheder i kirken og for en kirkelig vielse af homoseksuelle. Anne Braad var en flittig debattør med en til tider ukonventionel indstilling til de kirkelige og teologiske traditioner.

Jeg har et par gange besøgt Ivan Larsen og Ove Carlsen, der boede i den hyggelige præstegård bag kirken.

Og Anne Braad har jeg ofte diskuteret med. Det startede med, at jeg efter min kones død skrev en artikel om sorg og sorgbearbejdelse. Hun kom op i butikken og spurgte om hun måtte bruge artiklen til en studiekreds om sorg.

Jeg har også fået en øl med hende på den lokale. Her kom hun ofte med hendes hund.

Anne udviklede sine egne 10 bud:

 

1. Du skal holde din sti ren
2. Du skal ikke misbruge Vej og Park
3. Du må kun pisse i din egen rede
4. Du må selv tage skraldet
5. Du må gerne male byen rød
6. Men du må ikke skrifte på væggen
7. Du skal feje for din egn dør
8. Også naboens
9. Du må ikke modet
10. Du skal finde melodien

 

Her troede jeg, at det var Peter Larsen kaffe

I 2001 kom kirken i Kristeligt Dagblads søgelys med overskriften ”Stefanskirken – intrigernes holdeplads”. Det var bestemt ikke artige ting, der kom for dagens lys. Også biskoppen måtte blande sig dengang.

Efter Anne Braads død i 2008 blev Pernille Østrem ansat som sognepræst og efter Ivan Larsens afgang i 2012 som kirkebogsførende sognepræst. I 2014 blev Thomas Høg Nørager ansat som sognepræst.

De er ret gode til det med banner foran kirken. Og Første Maj reklamerede de med Rød Gevalia Kaffe. Men det må siges at være falsk varebetegnelse. De sidste mange gange, hvor undertegnede har optrådt i Karmel i Vedbækgade, har det været Peter Larsen Kaffe.

 

Man kan også opleve ”Ondt orgel”

Til højre foran koret står en lysbærer. Den første af sin art og tegnet og fremstillet af Ove Carlsen.

Orgelet er meget specielt. Udover de 24 stemmer har det også et klokkespil. Som det eneste i Norden har det også slagtøj, stortromme og bækken.

Orgelet er skabt i 1983 af den dygtige orgelbygger Carsten Lund, der noget usædvanligt fik frie hænder af kirkens menighedsråd til at udtrykke sig i en klar kunstnerisk og håndværksmæssig vision. Det kom der et instrument ud af, som måske deler vandene bland organister, men som tilhængere regnes for noget af det ypperligste i orgelverdenen.

Meget specielt kan man så opleve orgelet. Når kirken fejrer Halloween. Så kalder man det for ”Ondt Orgel”.

 

Sankt Stefans Sognemissions Hjem

Vi skal da også nævne Karmel i Vedbækgade – menighedshuset for Stefanskirken. Her har jeg både været til konferencer, møder og sågar til fest. Men ikke mindst har jeg holdt mange foredrag her.

Den smukke bygning hed dengang ”Sankt Stefans Sognemissions Hjem. I den høje kælderetage havde generalinde Harboulejet bespisningslokaler til ”Mødre og Børns bespisning”.

Inde af hovedindgangen var der plads til 300 mennesker. På førstesalen havde Frøken Marie Købke lejet 8 rummelige værelser til Sankt Stefans Haandgerningsforening”. Denne virksomhed forgrenede sig til hele Nørrebro.

Som ordinært medlem af denne forening betalte man årligt 5 kr. Men så fik man til gengæld også mindst hvert andet år tøj til en værdi af 8 kroner. Det var så de mest trængende, der fik først.

På samme etage havde Sankt Stefans Sygepleje tre værelser til bolig for to uddannede sygeplejersker, hvis virksomhed havde stor betydning for det fattige sogn.

På anden-salen var værelserne udlejet til ”Klokkerkontor”.

Karmel blev indviet ved en smuk højtidelighed på Allehelgens Dag. Bygningen var foreløbig den sidste af en række bygninger, der kom de fattige til gode.  Af andre kan nævnes Jagtvejens Asyl, Prinsesse Thyras Asyl, Marthahjemmet, Sankt Stefans Børnely og Dronning Louises Asyl. Alt dette krævede en enorm indsats af præster og frivillige.

Hvis du endnu ikke har prøvet det – så kom til Fredagsrundstykker i Karmel. Det er vældig hyggeligt, hvis du kan stå tidligt op.

 

 

Kilde:

• dengang.dk – div. Artikler
• stefanskirken.dk
• da.wikipedia.org
• Stefans Sogns Medlemsblad (januar 1949)
• Anne Mette Gravgaard: Storbyens virkeliggjorte længsler – Kirkerne i København og på Frederiksberg 1860 – 1940

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 1.729 artikler – Om præster, Kirker, Åndsliv og Kirkegårde:

Nørrebro (301 artikler):

• Assistens Kirkegård – 250 år
• Assistens Kirkegård – en oase
• Begravelser på Assistens Kirkegård 1887
• Da Gertrud rejste sig fra kisten
• Dramaet i Brorsons Kirke
• Grundtvig på Nørrebro
• Kan du råbe mig Nørrebro op?
• Marta – hjemmet på Nørrebro
• Kejserinde Dagmar på Nørrebro
• Kirker og mennesker på Nørrebro
• Livet på Assistens Kirkegård
• En kirke på Nørrebro (Helligkors Kirke)
• Samuels Kirke – 100 år
• Mosaisk Nordre Begravelsesplads på Nørrebro

København (87 artikler):

• Vesterbros Kirkeliv
• Petri og omgivelserne

Østerbro (96 artikler):

• Østerbros Kirker
• Holmens Kirkegård
• En engelsk kirke ved Østerbro
• Garnisons Kirkegård
• Krigergraven på Garnisons Kirkegård
• Østerbros Kirker

Tønder (278 artikler):

• Brorsons Bogtrykkeri i Tønder
• Brorson – en præst fra Tønder
• Et kloster – 15 km fra Tønder
• Løgumkloster – nordøst for Tønder
• Hostrup, Jejsing og præsten
• Møgeltønder Kirke
• Præsten fra Daler
• Tønder Kristkirke
• Åndens folk fra Tønder
• Vajsenhuset i Tønder n1-2
• Sygdom og andre lidelser i Tønder
• En berømt mand fra Øster Højst
• Emmerske bedehus og skole

Højer (77 artikler):

• Bryllupsskikke fra Højer
• Højer Kirke
• Den sure præst fra Højer

Aabenraa (165 artikler):

• En salmebog fra Varnæs
• Kirker syd for Aabenraa
• Mysteriet i Ensted
• To kirker i Aabenraa
• En pastor fra Rise
• En berømt mand fra Hellevad
• Fra Hjordkær til Rødekro

Padborg/Kruså/Bov (61 artikler):

• Ligvognen fra Bov
• Livet omkring Bov Kirke
• Ryd Kloster

Sønderjylland (200 artikler):

• Klager over præsten i Ballum
• Præster og Godtfolk i Sønderjylland (b)
• Indre Mission, Baptister og andre
• Pastoren fra Bylderup Sogn
• Ude mod vest
• Ballum – dengang
• Da Christiansfeld opstod
• Herrnhuterne i Christiansfeld
• Hvem ejede Brede Kirke
• Pastor Jacobsen fra Skærbæk