Skt. Jørgen var de svages og fattiges beskytter. Og han blev brugt som navn for de ca. 35 hospitaler, gårde og huse som blev opført i Danmark. Her blev de spedalske samlet. Det var en forfærdelig og uhelbredelig sygdom. Skt. Jørgens Hospital ved København er kendt siden 1261.

 

Legemet rådnede indefra

Den mest forfærdelige sygdom, der ramte befolkningen i middelalderen var spedalskheden . Legemet blev fyldt med bylder, der fyldtes med væske. Ja man talte dengang om, at legemet
rådnede op indefra.  Allerede i den tidlige middelalder var sygdommen frygtet. Man udstødte de syge fra samfundet. Alle bånd mellem ægtefolk, forældre og børn blev løst.

I det 14. århundrede mistede den spedalske alle sine rettigheder. Den ramtes ejendomme blev delt mellem arvingerne.

 

Spedalskhed kunne ikke helbredes

Spedalskhed var en sygdom, man ikke kunne helbrede. De første symptomer på, at man var syg, var forstyrrelser i nervesystemet koblet sammen med en voldsom træthed. Musklerne i hænderne og på benene begyndte at svinde ind. Næste fase var pletter på huden, som udviklede sig til knuder.

Knuderne kunne sprække og blev til åbne sår. Man lignede efterhånden halvrådne lig. Ens åndedræt var ikke særlig behagelig. I sidste fase blev huden nærmest grålig, næsen blev tæret bort, hår, fingre og tæer faldt af. Og så døde man.

 

Skt. Jørgen – de svage og hjælpeløses beskytter

Det er katolikkerne vi kan takke for, at der blev bygget sygehuse til disse stakkels mennesker. Allerede fra 1109 påbegyndtes bygningen af disse hospitaler. Og de var oftest helliget Skt. Jørgen, de svage og hjælpeløses beskytter. I Danmark  havde man kendskab til 35 af disse Skt. Jørgens Gårde.

Egentlig var Sankt Jørgen en kristen martyr i Israel. Legenden fortæller, at Jørgen reddede en by, en jomfru eller en prinsesse fra en hadefuld drage. Og navnet er en fordanskning af Georgius.

Spedalskheden var nok mest udbredt i 1100 – og 1200 – tallet. Ved udgangen af middelalderen forsvandt sygdommen.

 

Kendes fra 1261

Skt. Jørgens Hospital ved søen nævnes første gang i 1261, da Peder Olafsen af Karise testamenterede 10 mk. til institutionen.   Skt. Jørgens Hospital lå på den østlige side af Gammel Kongevej ikke langt fra Vodrufgaard.

 

Tvinges på  Skt. Jørgen

I 1275 nævnes Sk. Olafs Blok, der lå ved stranden, og hvis anhold blev anvendt til de spedalskes underhold. Endnu i 1294 var der ikke tvunget ophold på stedet, når man led af spedalskhed. Man skulle blot isolere i sit eget hjem, og ikke omgås andre.

Christoffer af Bayern påbød dog i 1443:

• Hvo som fanger Spitalssot udi Staden, han skal nødes (tvinges) ud at fare til S. Jørgens Hus inden den Tid, som ham af Foged og Borgmestre forelagt vorder. Gør han det ikke, da maa de føre ham og hans Gods did paa hans Kost og Tæring.

 

Egen mark

For at skabe afstand til anden beboelse fik Skt. Jørgens Hospital også sin egen mark. Denne var begrænset af den gamle kongevej, Ladegaarden og søen. Man drev et eget avlsbrug med ladegård på marken. En husmand var ansat til at bestyre det.

Hospitalet fik forskellige gaver til at kunne drive foretagenet. I 1546 havde man således fem indenbys ejendomme. Skt. Jørgens boder på hjørnet af Kattesund  nævnes allerede i 1478. En gård i Vandmøllestræde nævnes i 1529.

Da byen i 1368 blev ødelagt af Hansestæderne, er hospitalet også gået til grunde. Men lige efter blev hospitalet genopbygget. I den gamle jordebog af 1380 nævnes byens jord:

• paa hvilken stod S.Jørgens Hus, hvor spedalske underholdtes.

De syge kaldtes søstre og hospitalsbrødre. Bestyreren blev kaldt formand. Hospitalets segl forstillede Olaf den Hellige. Det var den lokale skytsengel.

 

Sjælemesse

Ved klosteret var et kapel, hvor Gråbrødrene holdt sjælemesse. I Kong Hans  tid var Skt. Jørgens Gård blevet kongelig forlening. Gården blev lejet ud til Peter Albertsen, der var rådmand og vicekansler på Universitetet. Han fik al indtægten fra hospitalets jordegods, mens de fattige og de spedalske var henvist til almisser.  Hospitalets vogn kørte rundt på  landet og tiggede korn og fødevarer.

I hospitalets kirke skulle der holdes tre daglige messer. Og på hospitalet skulle der altid være 20 fattige syge mennesker.

 

Overdraget til Karmeliterne

I 1522 bestemte Christian den Anden at Karmeliterne i Helsingør at

• Vort og Kronens Hospital S.Jørgens Kapel og Gaard udenfor Kjøbenhavn efter Dr. Peder Albertsens Død skulde tilfalde deres Kloster

Da København blev belejret af Frederik den Første og han kom i besiddelse af hospitalet, gav han i 1523 kannikken Jep Heye livsbrev på hospitalet. Han skulle vedlige hospitalet, sørge
for de syge og afholde gudstjeneste. Antagelig har forholdene været meget dårlige for i 1528, talte man om at overføre Lemmerne fra Sankt Anna til Sankt Jørgen :

• Til S. Jørgen ville vi aldrig hellere lade os udføre og sænke i Stranden.

Da Helligåndsklosteret i 1530 blev omdannet til hospital flyttede Skt. Jørgens Hospital hertil. Avlsbruget blev dog fortsat.

 

Overflyttet til Vartov

I en Fundats  af 17. marts 1600, fremgår det at Skt. Jørgen fortsatte som et epidemi –  hospital under Helligånds Hospital med en Tilsynsmand og Tilsynskvinde, 2 piger, en Fæhyrde og en Vangegæmmer.

Da Helligånds Hospitalet i 1607 og det følgende år flyttede til Vartov,  ophørte Skt. Jørgen som en afdeling.

 

Stedet blev udlejet

I 1609 lejede Morten Wesling jorden:

• sanct Jørgen liggende her uden for Staden, at jeg den skal have, nyde, bruge og beholde udi 10 samfulde Aar med Huse, Have, Bygning, Ager og Eng, Fiskeparker og Uddrevet, som dertil har været af Arilds Tid, dog Indbyggerne udi Kjøbenhavn og andre Danemænd som paa St. Jørgens Mark, Grund og Ejendom har Paaløb, uden al Skade og Forkrænkelse i alle Maade for 80 Rd.

 

En del af Ladegården

I et skøde fra 1621 fremgår det, at ejendommen Skt. Jørgen blev en del af Ladegården. Ved Sortedamssøen var der blevet oprettet  et særskilt hospital, som ikke havde noget at gøre med Skt. Jørgens Hospital.

 

Kjærlighedsstien

Langs Sankt Jørgens Sø  til Gammel Kongevej gik Kjærlighedsstien. I gunstigt vejr var det en særdeles behagelig promenade. Når man var kommet over den lange og bekvemme vejbro, kommer man til Dosseringerne.  Den omtalte sti med det smukke navn ender ved Ladegårdsåen.

 

Et hospital for de afsindige

Ladegården vedblev i mange år som et hospital for Afsindige. Man opdagede dog, at det var uhensigtsmæssig, at opsamle hele Landets erklærede Galskab så nær ved hovedstaden. Anstalten blev derfor flyttet til Bidstrupgaard i nærheden af Roskilde.

 

De mange broer

For at komme fra Ladegårdsvejen  tilbage til Nørrebro, hvor vi skulle fortsætte vor vandring, kunne man benytte sig af en af de broer, der privat var opsat over Ladegårdsåen. Det var Bangerts Bro, Büllows Bro og Blaagaards Bro. Den førstnævnte var den mest befærdede.

 

Skt. Jørgens Sø 

Sank Jørgens Sø  er den dybeste af søerne, vel nok 4 – 5 meter dyb. I søen ligger to små øer, Fiskeøen og Fugleøen.  Fugleøen blev i 1967 befriet af aktivister. Og dæmningen på søens vestside hedder Svineryggen. Det er også her at kommunegrænsen cirka ligger.

I midten af 1800 – tallet blev Peblinge og Sortedams – søen opgivet som vandreservoirer på grund af for dårlig vandkvalitet. I stedet tog man Sankt Jørgens Sø  i brug. Søen havde en central rolle i Københavns vandforsyning frem til Anden verdenskrig. Indtil 1959 fungerede den som reservereservoir.

 

Naturoplevelse

Og så kan den gamle redaktør anbefale en ægte sundheds – oplevelse, både for krop og sjæl ved at løbe rundt om de tre søer. Det gjorde undertegnede i en årrække, indtil knæet sagde fra. Men for dem, der kan, er det absolut en oplevelse.  Nu siger sundheds-guruer at det er usundt!!!
Kilde:

• Litteratur Nørrebro
• Litteratur Østerbro
• Litteratur København (under udarbejdelse)
• www.dengang.dk – diverse artikler 

 

Hvis du vil vide mere:
       – www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 

• Under København finder du 191 artikler
• Under Østerbro finder du 101 artikel 
• Under Nørrebro finder du 304 artikler 
• Pest i København
• Solbjerg, Nyby og Ny Amager
• Det var på Frederiksberg
• Østerbro – langs søerne (under Østerbro)
• Fattiglemmer på Ladegården ( under Nørrebro)
• Ladegården dengang (under Nørrebro)
• Pest på Nørrebro (under Nørrebro)
• Søerne foran Nørrebro (under Nørrebro)

Redigeret 19. – 11. 2021