Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

På Vesterbro

September 10, 2011

Vi befinder os i Rosenå  – området. Abel Cathrinesgade blev opført oven over en åben kloak, som var Rosenåen. Kjøbenhavns Akvarium bestod kun i to år. Et moderne byggeri afslørede lugtfri luftklosetter. Øl-haller, skydebaner og værthuse opstod i massevis. Området blev centrum for Københavns forlystelsesliv. En kæmpe frugthave blev afbrændt. Englænderne var på vej. Farveplantager gik til pga. Uduelighed.

 

Vester-byen

Vi starter syd for Vesterbrogade.  Mod vest og mod syd blev arealet begrænset af Voldgraven. Det var Christian den Fjerdes fremskudte voldlinje. Mod øst ind mod byen blev arealet begrænset af Dronningens Enghave.

Her lå den lille forstad i Christian den Fjerdes tid Vester-byen. Vi befinder os i det gamle Rosenå – område. Her var mest småboder og haver. Det var ejet af velhavende borgere, men lejet ud til fattigfolk. Nogle få erhverv var repræsenteret, rebslagere, møllere, slagtere og skomagere.

 

Man var i sikkerhed
– troede man

Man var nogenlunde i sikkerhed her, takket være den nye voldlinje, der strakte sig i en bue fra Sankt Jørgens Sø og ned langs stranden. Hele forstaden blev dog ryddet i 1657.
Svenskerne var på vej.  I 1658 foretog Carl Gustavs hær udfald mod Vesterport.

Efter svenskernes ødelæggelser skete der langsom en bebyggelse af området. Brolægningen blev repareret i 1663. Og fra det årstal findes der kongelig skøde på fire nye ejendomme.

 

Bastionerne lå  ødelagte hen

Bastionerne lå også ødelagte hen. Den gamle ydre voldgrav blev senere til Rosenå. I dette område fik kleinsmed Gabriel Bomand i 1661 kongelig privilegium til at anlægge en skydeplads. Her kunne borgene afprøve deres skydefærdigheder. Det kunne jo være en fordel, hvis nu svenskerne skulle vise sig igen.

 

Skydeøvelser

Disse skydeøvelser fik efterhånden en mere selskabelig karakter. Skydebrødrene kunne efter øvelserne slappe af i den kro, som Bomand fik opført helt oppe ved Vesterbrogade. Ifølge en gammel beskrivelse fra 1675 var der i krohaven en runddel med keglebaner og små løvsale.

 

Kongen forærede en kålhave

I 1672 skænkede Christian den Femte en gammel kålhave syd for landevejen til Hans Hoppe. Denne var en kendt møllebrygger. På stedet opførte Hoppe en mølle. Muligvis har det været på en allerede eksisterende mølle-høj. Det var omtrent ved det nuværende Vesterbrogade 13 – 21.   I 1679 kom Fiskemøllen  til. Den var ejet af Jens Krone og lå lige syd for skydebanen og kroen. Denne grund havde en smal adgangsveje ud til Vesterbrogade.

Mellem disse to mølleejendomme lå  en meget stor grund, der i år 1700 blev ejet af kommerceråd Trøstrup.  Gabriel Bomand blev i 1699 efterfulgt af sin søn, Abraham Bomand.  I 1718 var det Anders Jochimsen, der overtog stedet. Men han måtte indstille skydebane – aktiviteten på grund af armod.

 

Kunne ikke få  jorden

I midten af det 18. århundrede opstod der problemer med fæstekontraktens fornyelse. Det viste sig, at det kun var bygningerne, der var privat ejendom. Grunden var stadens ejendom. Flere fæstekontrakter blev opgivet på den baggrund.

Jens Hermansen Kyhl havde i 1750 tænkt sig at udnytte et kongeligt privilegium til her ved Rosenåen at opføre en slibe – og polérvandmølle. Men da han ikke kunne komme til at eje jorden var det hele lige meget.

 

Muncheborg

I 1788 overtog værtshusholder Hans Truelsen Munch fæstet på grunden. Det forblev i familiens eje i 100 år. Værtshuset hed Muncheborg og var et 14 – fags bindingsværkshus. Dertil var en stal på 17 fag. Men den driftige værtshusholder holdt også kvæg, lige som sin nabo på Bjørnsdal.

 

Husene blev afbrændt

Munch´s  enke Sidse Marie giftede sig i 1790 med gæstgiver Hans Nielsen Sommersted. Året efter fik han fæste på livstid på Muncheborg.  I årene omkring år 1800 kom der flere
tilbygninger på grunden. Men det hele blev ødelagt i 1807. Staden lod husene mellem Rosenåen og Frihedsstøtten afbrænde som en forsvarsforanstaltning.

 

Bygninger genopført

Det fremgår dog, at Sommersted efter 1807 lod bygningerne opføre næsten lig de gamle. Han har sikkert brugt de stående fundamenter. I 1819 fik familien mulighed for at købe Muncheborg. Ejendommen var fortsat som fæsteejendom. Sidse Marie, som havde overlevet sin anden mand, stod som egentlig køber, men overlod begge matrikler til hendes svigersøn, cand. jur. og løjtnant O.U. Muusfeldt. Han fortsatte gæstgivervirksomheden.

 

En aktiv herre

Efter Muusfeldts død i 1829 giftede enken, Ane Marie Sommersted sig med den unge praktiserende læge Frederik Christian Haugsted. Denne unge mand var særdeles aktiv. Foruden sin praksis drev han videnskabelig forskning. Han havde også redaktørvirksomhed og gæstgiveri.  Han var også bygherre på noget etagehusbyggeri på familie-grunden og andet sted på Vesterbro.

 

Fiskermøllen

På Fiskermøllen er der mange forskellige ejere gennem det 18. århundrede. I en vurderingsrapport fra 1793 beskrives møllen som en firkantet bræddebeklædt vindmølle på fire grundmurede piller. Den blev vurderet til 2.000 rigsdaler.  I 1803 omfattede bygningsanlæggene foruden møllen, et toetages forhus i det smalle gab mod Vesterbrogade og et stort lav baghus samt tre stalde.

Brændevinsbrænder Jacob Marcussen, der havde fået fæste  på Fiskemøllen  i 1795 optrådte både som møller og beværter, idet han tog del i den almindelige opblomstring af forlystelseslivet i området ved at indrette værtshus på ejendommen.

 

Eutin

Øst for Fiskermøllen lå den store ejendom, som senere i det 18. århundrede fik navnet Staden Eutin eller bare Eutin. Fra starten var det tale om en lystejendom. Ejerne kom også fra det
højere samfundslag. I 1715 blev ejendommen overtaget af justitsråd, overkammertjener Iver Andersen. I 1721 af seigneur Byssing,  i 1722 af seigneur Hans Petersen Callundborg
og senere af Johan Lehn.

 

Uduelighed

I 1730 blev bygninger og have solgt til Christopher Berendtz. Han drev flere farveplantager i nabolaget. Og her skabte han en have med sjældne farveplanter. Efter hans død i 1738 giftede den 70 årige enke sig med gartnersvend Adam Levin Lassen. Det skete under stærk protest fra den efterfølger i forretningen, Schwertner, som Berendz  havde udpeget.

Lassens uduelighed viste sig hurtig. Plantagen gik i forfald. Ved enkens død i 1741 tilfaldt gården og haven Lassen. Plantagerne tilfaldt Schwertner. Men Lassen købte anparter og det uheldige samarbejde mellem de to, fortsatte.

Gården på Vesterbro  blev efter Lassens død i 1753 overtaget af hans nye kone, Marie Bjerregaard og dernæst af hendes søn fra et tidligere ægteskab, Nicolay Kayser. Da denne døde i 1761, ville datteren, der var enearving, overtage gården fra en seigneur Holm, som havde bestyret ejendommen siden bedste-moderens død.

En vurderingsforretning fortæller dog, at alt er gammelt og forfaldent. Den store have er fuld af vilde træer. Aspargesbedene er græs og ukrudt. Mod øst lå et stort stykke engjord. På et kort fra den 18. århundrede ses flere bygninger og et haveanlæg samt en plantage.

I 1779 stod Johan Hansen som ejer. Et nyopført toetages beboelseshus var opført. Desuden var der lade og stald og ud mod Vesterbrogade et forhus. Grunden lå mellem de møllegrunde.

 

Forlig trak i langdrag

Da Magistraten i 1780 påbegyndte dobbeltalléer på hver side af den regulerede Vesterbrogade  hen over strækningen fra Vesterport til Acciseboden, måtte Eutin i den forbindelse afgive en del jord fra sin tilstødende grund. Johan Hansen klagede over både manglende information og for dårlig erstatning . Sagen trak dog i langdrag. Først to år efter ,at han i 1786 havde overdraget ejendommen til August Carl Müller, blev der indgivet et forlig.

 

Frugthave på Vesterbro 

I 1790 blev Eutin købt af handelsgartner Johan Georg Schimmel. Han anlagde en stor frugtplantage med tilhørende gartneri. Af en vurderingsrapport i forbindelse med erstatning til Schimmel efter ødelæggelse af haven i 1807 ses, at den bl.a. indeholdt:

  • 281 æble – og pæretræer
  • 45 kirsebærtræer
  • 90 blommetræer
  • 400 stikkelsbærbuske
  • Store aspargesbede

Det Danske Broderskab

På engområderne mod øst fik  Forenede Borgerlige Skydeselskabi 1793 lov til at oprejse en fuglestang til sine øvelser. Da dette selskab i 1799 flyttede ned til Enighedsværn ved Tømmerpladserne, rykkede et nyt skydeselskab Det Danske Broderskab ind på Eutin.

I perioden op til 1807 har Eutin taget del i det vældige forlystelsesliv på netop denne strækning af Vesterbrogade. På ejendommen fandtes foruden skydehus og skydebane både keglebaner og lysthuse, foruden selve forhuset. Der var også tre sidehuse og en stor stald.

Allerede i 1802 frasolgte Christian Fritz Schimmel, Eutins nye ejer, en lang strimmel mod vest. Her lå senere værtshuset Egypten.

Efter ødelæggelserne 1807, hvor hele frugtplantagen var blevet omhugget, frasolgte Schimmel endnu tre grunde. I dag må det være omkring, der hvor Vesterbrogade 23 – 25 og Vesterbrogade 9/ Reventlowsgade 4 – 12 ligger.

På det store rest areal forsøgte han at genetablere plantagen og gartneriet. Han opførte en beboelsesejendom. Det var her, hvor Helgolandsgade  udmunder i Vesterbrogade.

 

Hintzes store ejendom

I 1822 overtog handelsgartner Peter Wilhelm Hintze ejendommen, der blev drevet som gartneri helt frem til de store udstykninger i 1879 – 1892.

 

Hans Hoppes mølle

Den sidste ejendom i området, Hans Hoppes møllegrund lå som en lille enklave ud mod Vesterbrogade midt i Eutins jorder. Op igennem det 18. århundrede står en række møllere som ejere, Anders Jensen, Lauritz Jensen, Iver Erlandsen, Niels Andersen, Christian Peter Schleyer  og endelig Johan Henrich Strelow. Sidstnævnte fik skøde på ejendommen den 30.07.1787.

I begyndelsen af århundredet boede møllerne i et lille trelænget bygningsanlæg vestligt på grunden, mens møllen lå omtrent midt på grunden. Senere kom et nyt forhus, der blev forlænget af Strelow. Han drev foruden mølleri også værtshus på stedet.

I 1798 opførte han yderligere et nyt hjørnehus i to etager mod øst. I løbet af få år blev der i beværtningens have bygget hele syv lysthuse og tre keglebaner.

 

Mølleriet opgivet

Alt dette inklusive stubmøllen blev ødelagt i 1807. Ved genopbygningen opgav Strelow mølleriet til fordel for udvidelse af beværtningen. Møllen blev aldrig genopført og grunden blev delt i fire parceller ( Vesterbrogade 21 – 13).

 

Centrum for forlystelseslivet

Forstaden uden for Vesterport var efterhånden ved at blive centrum for Københavns  forlystelsesliv. I første halvdel af det 19. århundrede var det faktisk værtshus i hver eneste ejendom på denne strækning af Vesterbrogade.

 

En mærkelig udformning

I de gamle bindingsværksbygninger, som Strelow lod opføre efter 1807 blev der drevet værtshus langt op i århundredet. Først i 1875 lod den nye ejer, fhv. kaptajn, malermester Riise de gamle bygninger nedrive. Et fireetagers hjørnehus blev opført. Huset fik en mærkelig udformning. (Vesterbrogade 13 – Helgolandsgade 2)

 

Familien Stauning

En anden af Strelows ejendomme blev i 1823 købt af slagtermester Cordt Nielsen Stauning. Familien boede og virkede på stedet i flere årtier. I 1857 stod sadelmagermester Jens Bentzen Stauning som ejer.

Ejendommen blev bebygget med flere lave bygninger. Foruden det gamle forhus med øl-haller og sadelmagerforretning i kælderen, var der både mellem – og bagbygning, formentlig stalde og værksteder, desuden brændehus, svinesti og vognskur.

Først i 1883 lod den nye ejer, snedkermester og møbelfabrikant Mørck, de gamle bygninger nedrive og påbegyndte en mere tidsvarende bygning. (Vesterbrogade 15)

 

Fra dansebod til kirkesal

Værtshusholder Jens Petersen købte en af parcellerne af Strelow. Helt frem til 1875 drev han beværtningen og danseboden Peters Håb.  Enke – madam C. Dehlesen opførte en fem – etagers beboelsesejendom og en bagbygning, der blev indrettet som dansesalon. I 1878 fik dansesalonen både ny tagetage og en ny tilbygning.

Omkring århundredeskiftet overtog Det Københavnske Kirkefond og A/S Det Nye Missionshotel danselokalerne. Det blev indrettet til kirkesal. Få år senere blev kælderen under den såkaldte Sct. Maria Kirkesal indrettet som trykkeri for Christeligt Dagblad.

 

Alkoholfri spisested

I 1912 hvor kirkefunktionen i mellemtiden var blevet overtaget af den nybyggede Maria Kirke, lod Det Københavnske Kirkefond  det gamle lokale indrette til alkoholfrit spisested for mænd. (Vesterbrogade 17)

 

Demarkationslinje gennem grunden

Strelow frasolgte først den vestligste strimmel i 1809 til koffardi-kaptajn Ole Hansen Blom. I 1815 stod billardholder Carl Wilhelm Frederichsen som ejer. På et kort fra 1819 ses et nyopført værtshus. Det var et forhus i en etage og fem fag. Det eksisterede helt frem til 1891. Så sent som i 1855 opførte lysstøbe – enke Agathe Borup foruden en keglebane også et nyt forhus til venstre for den gamle længe. Dette beskedne hus på fire fag og i to etager afspejler klart, at grunden lå inden for den nye demarkationslinje fra 1852. Denne linje forløb fra søernes inderside ud mod stranden. Den passerede lige igennem denne grund.

Beværtningen blev flyttet over i det nye forhus, mens der kom to butikker i det gamle hus. I gården kom der senere en smedje. Først i 1882 lod murermester Tang grunden bebygge (Vesterbrogade 19).

Vi er nu kommet på den store Eutin – grund. Frem til 1941 bestod den af to ejendomme, Vesterbrogade 23 – 25. Rigtig, det er Saga – Biografen.

 

Astronomisk observatorium

Schimmel havde solgt den ene parcel i 1812 til bogtrykker Elazer Moses Cohen. Men samme dag blev grunden solgt videre til etatsråd Fr. Hammerich.  Den mindre nabogrund blev solgt til slagter Johan Henrich Klein. På disse to ejendomme lå der i 1819 nogle nyopførte bygninger. Den ene af dem blev liggende helt til 1941.

Der var masser af byggeri på grunden. Således blev der i 1876 opført en skolebygning i fire etager midt i haven. På taget blev der bl.a. opført et astronomisk observatorium til brug for skolen.

 

Saga – biografen

I 1941 fik man tilladelse til at nedrive ikke mindre end 14 bygninger på grunden. Dermed blev der plads til opførelse af Saga – biografen.  I 1960 blev forhuset, Vesterbrogade  23 revet ned. Det havde stået tomt i ca. seks år. I en årrække fungerede det som hotel.

 

Karrusel med musik

Der hvor Vesterbrogade 27 i dag ligger, lå der i 1807 et lille slagterhus og tilhørende smeltehus. Det tilhørte slagtermester Mathias Christian Lange.  I 1816 lod slagtermesteren opføre et
beboelseshus tværs over grunden. I løbet af første halvdel af det 19. århundrede er forskellige slagtermestre ejere. Derefter kom der forskellige forlystelsesetablissementer Ægypten og Friedrichs Dal.

Her var karrusel med musik, keglebane, fortunaspil og loppemarked. Slagtermester Johannes Neiindam lod omkring 1855 de gamle bygninger nedrive og erstatte med et beboelseshus.

 

Vesterbro Bryggeri

Den gamle Fiskermølle – ejendom er i dag Vesterbrogade 29. Den svarer til den grund Christian den Femte  skødede til møller Jens Krone i 1679. Den har haft mange skiftende ejere, og
der er drevet værtshus og gæstgiveri i bygningerne. Gavlhuset blev kort efter 1854 erstattet med et fem fags forhus i tre etager.

Ejendommen blev købt af interesse-skabet Vesterbros Bryggeri. De havde besluttet, at anlægge både produktionssted og salgslokaler for deres øl. Et syv fags Bryggeribygning eller
maltgjøreri
i tre etager blev opført.

 

Øl-halle

Bagerst på grunden opførtes en såkaldt bayersk øl-halle. Den kom til at hedder Strucks Øl-pavillon efter ejeren. Foran denne enetages grundmurede bygning lå en åben veranda og en lang smal have med trælysthuse på række til begge sider. Dette anlæg gav anledning til navnet Pusterummet i folkemunde.

Stedet blev markeret ud til Vesterbrogade på husfacaden ved en stor øltønde, der hang over porten. Herpå red en nisse med et stort ølkrus, der tjente som lygte. I Øl-hallen  kunne man få både dansk ”Bayersk Øl” og Engelsk Porter og Ale. Man kunne få 16 genstande for en rigsdaler. I et praktisk kuponsystem.

Man forsøgte at opbygge en popularitet med flygelkoncerter.

 

Masser af forlystelser

Men først da man havde taget navneforandring til Olympen og indrettet lokalet som sangerindepavillon var succesen i hus. I denne forbindelse blev Øl-hallen  udvidet med scene, påklædningsværelser, buffet og køkken.

Gennem næsten halvtreds år skiftede den gamle øl-hal funktion og navn med påfølgende ombygninger. Varieté – teatret, Vesterbros Teater, Concert du Boulevard, Apolloteatret,
Parisienne.

Allerede i 1909 blev lokalet omdannet til biograf. Man foretog ind-rettelse af et brandsikkert rum for elektriske lysprojektører til fremvisning af levende billeder.  Den gamle bryggerbygning fik med tiden også flere om – og tilbygninger, bl.a. med ny kontorbygning samt pakhustilbygning i 1881. Det oprindelige forhus fra ca. 1855 blev revet ned i 1902 og erstattet af et andet.

 

Herskabelige lejligheder

På den nuværende grund på  Vesterbrogade 31 lod arvingerne efter Dr. Haugsted den østlige del af den gamle krohave fraseparere i 1866. Køber var snedkermester N. Knudsen, som næsten var lokal byggematador. Her lod han to herskabelige seksværelses lejligheder på hver etage opføre.

 

Akvarium og Elysium

I 1871 købte civilingeniør  Viggo Schmidt en del af den gamle krohave. Det er den grund, der i dag svarer til Vesterbrogade 33.  Han lod opføre Kjøbenhavns Akvarium . Selve akvariet lå i stueetagen . Her var seks bassiner med både fersk – og saltvandsfisk.

På førstesalen over akvariet lå forrest et konditori i tre fag. Bagved i den smalle del af overbygningen var der lejligheder til konditoren og akvariemesteren.

Det gik dog ikke så godt dette akvarium. Allerede efter to år ansøgtes om ombygningstilladelse. Akvariet blev nu omdøbt til Elysium. I begge etager blev der indrettet restaurationslokaler. Men ak, heller ikke dette gik særlig godt.

 

Fra herskab til pension

I 1877 blev hele bygningen revet ned. Den nye ejer, grosserer P.W. Petersen lod forhus med side – og baghus opføre. Mod gaden og i sidehuset lå en stor syvværelses lejlighed pr. etage. Har var bl.a. daglig værelse, kabinet, to herreværelser og smuk oval spisestue. Den oprindelige butiks-facade forsvandt i 1901, da det blev indrettet til apotek. Senere blev de store lejligheder
på 1., 2. og 3. sal samt i tagetagen indrettet til pensionat.

 

Vestergade 35

Der hvor det gamle værtshus Muncheborg  lå, og som blev ejet af Dr. Haugsted fra 1829 til hans død i 1866, er i dag Vestergade 35.  De gamle bindingsværksbygninger lå her helt til 1903. Det syv fags forhus var opført efter afbrændingen i 1807. I henholdsvis 1873 og 1876 blev der lagt arealer mod syd til grunden.

I 1903 påbegyndte den nye ejer, justitsråd og snedkermester Anders Nielsen en rydning af de gamle bygninger.

 

Lugtfri luftklosetter

Ved reguleringen af Rosenåen og anlæg af Viktoriagade 1856 – 1858 fik direktør F.C. Haugsted lav til at købe de nordligste arealer af det gamle vænge. Hidtil havde han haft det i fæste.

Her blev opført flotte moderne lejligheder med lugtfri luftklosetter efter Marinos metode i alle etager. (Vesterbrogade 37 – Viktoriagade 1)  Grunden Viktoriagde 3 var en del af Muncheborg. Den og nabogrunden blev i 1868 solgt til smedemester  N. Knudsen – den lokale byggematador.

 

Abel Cathrinesgade oven på kloak

Abel Cathrinesgade blev anlagt oven på den åbne kloak i 1880erne. Ja egentlig blev Rosenåen jo en del af kloakken. Ved reguleringen af Rosenåen  1856 – 58 beholdt kommunen den sydlige del af den gamle fæstevænge, der strakte sig ned til jernbanedæmningen. En del af arealet omkring Abel Carhrinesgade blev brugt til losseplads for is og sne, som blev tippet ud i åen.

 

Den gamle stiftelse

Gaden fik sit navn efter stiftelsen på den nordligste parcel. Denne velgørende institution var oprettet af Abel Cathrine Mesing. Hun havde i sit testamente skænket et hus i Dronningens Tværgade til en stiftelse for syge, elendige og sengeliggende fattige.

Ved den gamle bygnings nedrivning i 1884 blev stiftelsen overført til Vesterbro. Og fik til huse i det firfløjet anlæg. Selve funktionen som stiftelse blev i 1949 ændret til husvilde-boliger. Huset blev fredet i 1980.

 

Frk. Barnes Institut

Handelsgartner Hintze havde et stort grundstykke, der blev frasolgt. En af grundende var det nuværende Helgolandsgade 8.  Grunden erhvervede Foreningen til værn for enligt stillede kvinder.  Her lod de opføre Værnehjemmet Bethania. I 1939 benævnes ejendommen Frk. Barness Hjem for unge Kvinder, senere blev det til Frk. Barnes Institut. En benævnelse som Frk. Barnes Kollegium for unge Kvinder. I dag er bygningen indrettet til lejligheder.

 

Gartnerens salg betød nye gader

Det var da gartner Hintze  begyndte at sælge sin store grund, at man kunne anlægge Helgolandsgade, Colbjørnsensgade og Halmtorvet. Man gennemførte Istedgade helt frem til Reventlowsgade.

Hermed nåede vi til enden af Rosenås – området.

Kilde:

  • Litteratur København (under udarbejdelse)
  • www.dengang.dk – diverse artikler 

 

Hvis du vil vide mere:

  • www.dengang.dk indeholder 1.783artikler
  • Under København finder du 191 artikler 
  • Gamle værtshuse i København
  • Flere værtshuse i København
  • Forlystelser i København og mange flere artikler 

Redigeret den 19. – 11. 2021


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København