Infrastrukturen blev forbedret i Sønderjylland i perioden 1850 – 1864. I Aabenraa dominerede skibsværfterne. I Aabenraa var man bange for Bruhns konkurrence fra Kalvø. En masse var beskæftiget her og afhængig af denne industri. Men der blev også produceret 200.000 cigaretter årligt i Aabenraa. Et jernstøberi i Slotsgade skabte også beskæftigelse.

 

Sønderjylland 1850 – 1864

Der var gang i Aabenraa, inden prøjserne tog over. I Sønderjylland var der i perioden fra 1850 – 1864 tale om industri på et tidlig stadium. Brugen af maskiner og mekanisk drivkraft var endnu på et tidligt stadium.

 

1820erne var præget af landbrugskrise og voldsom tilbagegang for den større industri. Men efter 1826 vendte det og frem til 1870erne kan man tale om en velstandsperiode. Dog måtte man omkring 1857 igennem en lille nedgangsperiode.

 

Forhøjede toldsatser

For hertugdømmerne betød adskillelsen fra kongeriget en del økonomiske problemer. De virksomheder, der indtil da havde eksporteret til kongeriget, måtte søge nye markeder, som følge af ændrede og forhøjede toldsatser.

Industrien skulle også tilpasse sig en ikke ubetydelig konkurrence fra de øvrige tyske rige.

 

Vi har tidligere her på siden beskæftiget os med de kaotiske forhold, der herskede under Treårskrigen (1848 – 1850). Dette fik i høj grad indvirkning for erhvervslivet. Hvis man ikke havde kendskab til ens adfærd under krigen, kunne det knibe med at få en tilladelse.

Ved tre – års – krigen udbrud i 1848 blev hertugdømmerne i toldmæssig henseende betragtet som udland.

 

De stramme lavsbetingelser

For at drive borgerlig næring i købstæderne krævedes det som regel, at man erhvervede borgerskab i den pågældende købstad. Hvis det fag, man beskæftigede sig med var omfattet af lavsbetingelser, ja så var det en række betingelser, man skulle opfylde.

De stramme lavsbetingelser kunne godt virke hæmmende for industriens udvikling.

 

I landdistrikterne kunne ganske få håndværkere nedsætte sig uden koncession. Hovedparten skulle have koncession for at kunne etablere sig. Det samme gjaldt for handlende. De pågældende måtte ikke medhjælp uden tilladelse fra amtmanden.

 

Man tog hensyn til Loyalitet

Man tog i den grad hensyn til loyalitet. Man tog da også hensyn til, om der eksisterede samme industri i forvejen. Ja og så spillede det også ind, om der var adgang til råstoffer på stedet.

Landtransport var ret dyr. Vejnettet var dengang ikke særlig udbygget. Og datidens veje var ikke i særlig god stand. Derfor var det problematisk at transportere varer på længere afstand.

 

Bedre infrastruktur

Via vandtransport var det lettere og hurtigere at transportere diverse ting. Denne transportform favoriserede dem, der lå tæt ved vandet.

I Sønderjylland blev der mellem de to krige bygget såkaldte chausseer (landeveje). Den tidligere etablerede vej fra Flensborg til Aabenraa blev ført videre nordpå mod Kolding. Sønderborg – Flensborg vejen blev bygget. Fra Ribe blev der etableret en vej til Tønder. Den blev senere videreført mod Husum.

 

Det engelske firma Peto, Brassey og Betts fik i 1862 koncession til at anlægge en jernbane og postvæsenet blev udbygget. Flere dampskibe kom i fast rutedrift.

 

De dominerende industrigrene i Sønderjylland dengang var teglindustri, tekstilindustri, skibsbyggeri, jernstøberi og tobaksindustri.

 

Frigjort for lavstvang

Regeringen var interesseret i øget skibsbyggeri inden for monarkiets grænser og søgte at fremme det. I 1837 blev skibsbyggeriet ved patent af 7. november frigjort for lavstvangen. Dette var en befrielse for skibsværfterne idet de beskæftigede folk som tømrer, smede, sejlmagere m.m.

 

To slags værfter

I Sønderjylland fandtes der to slags værfter. Den ene slags var drevet af håndværksmestre med en solid faglig viden. Den anden slags var drevet af folk, der skulle have investeret deres kapital.

Den første kategori var blandt andet repræsenteret af Paulsens Værft, Andersens Værft og Mads Mikkelsens Værft.

Agent Bruhns Værft på Kalvø repræsenterede den anden kategori. Det var dog den første kategori, der dominerede i 1850erne.

 

De største rederier og værfter var i Aabenraa

Skibsbyggeriet havde sin storhedstid fra 1820 – 1880. Det oplevede en højkonjunktur i 1850erne, men kom ikke igennem 1857 uden riser.

Disse skibsværfter havde stor betydning for beskæftigelsen. men de havde også betydning for underleverandørerne. En masse håndværkere var afhængige af disse værfter, såsom smede, snedkere, sejlmagere, malere, kobbersmede og bødkere. En del værfter havde således deres egen smedje.

 

Nogle af monarkiets største værfter og rederier fandtes i Aabenraa. Og vi skal da heller ikke glemme det store værft på Kalvø.

 

Tre værfter i 1851

I 1851 var der i Aabenraa tre skibsværfter, der i alt havde 100 beskæftigede, T. Andersens værft, Mads Mikkelsens værft og Jørgen Paulsens værft.

Det ældste var sidstnævnte. Det var oprettet i 1719, og havde siden været i familiens eje. Skibsbygmester Jørgen Paulsen havde overtaget værftet i 1838, og under hans ledelse nåede det sin storhedstid. Værftet fik i 1854 etableret sin egen smedje trods protester fra Smedelavet i Aabenraa.

Magistraten støttede etableringen af smedjen, da en sådan ville fremme arbejdets kvalitet. Tidligere voldte det praktiske problemer at bruge smedjer i nærheden. Paulsens værft beskæftigede i 1851 ca. 35 faste medarbejdere.

 

Thorkild Andersens Værft var grundlagt i 1831 af nordmanden Thorkild Andersen, som ledede værftet til sin død, hvorefter det en tid blev ført videre af hans enke og derpå overtaget af sønnen, Skifter Andersen.

I 1851 beskæftigede værftet, 30 mand.

 

Mads Michelsens Værft var grundlagt i 1841 af Mads Michelsen, der kom fra kongeriget. Efter hans død i 1856 blev værftet overtaget af brodersønnen, Niels Jacobsen. Værftet beskæftigede i 1851omtrent 35 mand.

 

Alle tre værfter eksisterede fortsat i 1856. Da var der kommet yderligere to værfter i byen, idet Peter Lund og Mads Holm havde etableret sig.

 

Tre nye værfter

Peter Lunds Skibsværft fik ikke nogen lang levetid efter etableringen i 1856. Det har formentlig været krisen i 1857, der gjorde det af med det nye værft. Det har sikkert ikke fået fodfæste og oparbejdet ressourcer til at modstå økonomisk dårlige tider. Værftet var kun i drift i årene 1856 og 1857, hvor der blev bygget nogle mindre skibe.

 

Mads Holm havde ligeledes etableret sig i 1856. Han byggede i perioden 1856 – 1857 en skonnert, hvorpå han flyttede fra byen. Han blev senere direktør for Helsingør Skibsværft.

 

De fem skibsværfter beskæftigede i 1856 i alt 222 personer.

 

I 1857 oprettede H. Reimar et nyt skibsværft. Han var ikke selv faguddannet, men havde i stedet ansat en konstruktør fra København.

Det var også i den periode, at Mads Michelsens Værft skiftede ejer. Som følge heraf blev alle afskediget i 1858, men værftet fortsatte frem til 1880.

 

Bruhns skibsværft på Kalvø

Foruden de store skibsværfter i Aabenraa var der et stort skibsværft på Kalvø i Genner Bugt. Det var i 1849 blevet oprettet af agent Jørgen Bruhn fra Aabenraa som en pengeanbringelse, uden at han dog var i besiddelse af en koncession til skibsbyggeri. Værftet var således etableret og i drift, da der atter kom ordnede forhold efter Tre – års – krigens afslutning.

 

Aabenraa frygtede konkurrencen

Borgere i Aabenraa frygtede konkurrencen fra skibsværftet på Kalvø og var især bange for, at agent Bruhn i forbindelse med skibsværftet skulle etablere en hel by, som skulle kunne true Aabenraas position. De klagede derfor til kongen. Resultatet blev, at Jørgen Bruhn i februar 1851 fik dom for, at han ikke måtte fortsætte skibsbyggeriet på Kalvø uden koncession. I efteråret samme år, opnåede Bruhn dog koncession til skibsbyggeri på Kalvø – blandt andet mod at betale en afgift til Aabenraa By.

 

Striden mellem Jørgen Bruhn og borgerne i Aabenraa blussede op igen, da Bruhn i sommeren 1852 søgte tilladelse til at drive høkeri på Kalvø. Endnu engang var Aabenraa – borgernes frygt for en konkurrerende by på Kalvø, vagt. Måske var det derfor, at ministeriet afslog ansøgningen fra Bruhn.

 

Sønnerne kunne ikke køre det videre

Jørgen Bruhns sønner formåede ikke at fortsætte skibsværftet på Kalvø, og efter nogle døde perioder lukkede værftet i 1864.

I 1851 havde værftet 60 beskæftigede.

 

Teglværker i Aabenraa Amt

Nu var det også andet industri i Aabenraa, således er det registreret 12 teglværker i Aabenraa Amt i 1851 med mere end fem beskæftigede. I alt var der her beskæftiget 111 personer. I 1856 var dette tal steget til 17 teglværker.

 

Et jernstøberi i Slotsgade

I Slotsgade var der desuden et jernstøberi. I 1861 blev Slotsgade indlemmet i Aabenraa By. Stallknechts Jernstøberi var blevet grundlagt i 1852, og i 1856 var der her beskæftiget 20 personer.

 

Tobaksfabrikker

I Aabenraa var der to tobaksfabrikker med mere end fem ansatte. Den ene hed Joh. H. Middelheus Cigar – og Tobaksfabrik. I 1851 figurerer en fabrik drevet af F. Andreasens arvinger. I midten af perioden figurer desuden Hans Offersens Cigar – og Tobaksfabrik . Disse fabrikker var dog ret beskedne. I 1856 udgjorde det samlede antal beskæftigede ca. 27 personer.

Vi kender den samlede produktion fra 1851, og det var 51.170 pund tobak og 197.250 stk. cigaretter. Alene Middelheus producerede 175.250 cigaretter.

 

Små teglværker

I Aabenraa Amt var virksomhederne hovedsagelig repræsenteret teglværker, der dog langt fra måle sig med virksomhederne omkring Flensborg Fjord. Hertil kom en klædefabrik i slutningen af perioden i Gråsten.

Teglværkerne  var fordelt med 5 – 7 i Lundtofte herred og 7 – 10 i Rise og Sdr. Rangstrup herred. Men ellers var der ikke meget industri.

 

En orgelfabrik

I Aabenraa By var det skibsværftsindustrien, der dominerede. Byen havde dog en betydelig handel, et par tobaksvirksomheder, et ikke lille jernstøberi og en orgelfabrik. Denne orgelfabrik vil vi senere vende tilbage til.

 

Kilde: Se

• Litteratur Aabenraa
• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)

 

Hvis du vil vide mere: Læs

• Aabenraa 1800 – 1850
• Aabenraa i gamle dage
• Aabenraa – før prøjserne
• Aabenraa – som søfartsby
• Aabenraa, skibe og søfart
• Briggen Chico af Aabenraa
• En skibskaptajn fra Aabenraa
• Et Gammelt jernbaneprojekt
• Flere skibe fra Aabenraa
• Gamle butikker og erhverv i Aabenraa
• Skibe fra Aabenraa
• Sømandsslægten Fischer fra Aabenraa
• Tog til Aabenraa
• Turen går til Aabenraa 1
• Aabenraa 1848 – 1851