Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder

Skamstenen i Sæd

Juli 28, 2020

Skamstenen i Sæd

Teksten er forsvundet. Men den skulle erindre om ”et forbandet mord”. Karen Christens boede sammen med mand og tre børn i Sæd’ s fattigste hus. Søsteren købte rottegiften, som Karen blandede i grøden. Hun dræbte hendes tre børn og sig selv. Børnene fik en kristen begravelse, men Karen blev smidt ud af vinduet og begravet på marken.

 

Teksten er forsvundet

Vi har netop besøgt Sæd-Ubjerg og igen besøgt den berygtede skamsten. Denne sten vidner om en frygtelig og tragisk hændelse. Historien har vi taget med omtalte artikel, men den fortjener nu engang at blive uddybet. Hvis man skal se stenen, skal man i dag lede efter den. Og man kan ikke mere se, hvad der står på stenen.

I dag befinder stenen sig på en upåagtet bivej, men dengang var det den gamle hovedvej mellem Tønder og Husum.

En optegnelse fra 1855 oplyser, at der på stenen skulle have stået følgende:

 

  • På dette sted er af bødlen henslæbt og nedgravet legemet af Karen Chrestens fra Sæd fordi hun i året 1712 ved gift har begået et forbandet mord på sig selv og sine fire børn

 

Byens fattigste hus

Karen var dengang 35 år. Hun var gift med Chresten Pedersen. De havde tre drenge sammen, Jens, Per og Christian på 10, 8 og 8 år. Samt den stårige datter Anna.

Familien boede i et af landsbyens fattigste huse. Det var kun med yderste knebenhed, at Chresten kunne bjerge det mest nødvendige til dem.

 

Søsteren købte rottegift

Karen var stærkt deprimeret. Da hendes bror Peter søndag den 17. april 1712 gav hende halvanden skilling, som Chresten skulle købe tobak til ham for i Tønder, slog det klik for hende. Hun bad i stedet sin mands søster Merrit købe rottegift, da hun næste dag skulle til byen.

 

Gift i grøden

Om tirsdagen modtog Karen giften, som hun kom i den gryde grød, børnene skulle have. Hun smagte selv på den og påså nøje, at børne fik nogle solide skefulde. Selv spiste hun resten.

I løbet af eftermiddagen døde alle tre drenge. Både den lille datter og moderen blev alvorligt syge.

Mistanken spredte sig i landsbyen og der gik bud til amtshuset i Tønder. Amtsforvalteren lod straks sætte vagt ved de døde børn. Den stærkt afkræftede Karen blev forhørt. Hun tilstod alt og fortalte at også hendes mor led af tungsind. Det var for at fri børnene fra den arvelige plage, at hun gav dem gift, sagde hun.

 

Karen skulle ikke kristen begraves

Karen og Anna døde onsdag morgen. Præsten i Ubjerg udfærdigede sammen med en kollega en erklæring om, at de gennem længere tid havde bedt for Karens helbredelse for hendes tungsind.

I dag ville man nok have kaldt den skyldige utilregnelig i gerningsøjeblikket. De to præsters menneskekærlige udsagn fik dog ingen betydning. Provsten i Tønder Samuel Reimarus bestemte at børnene skulle have en kristelig begravelse, mens Karen som en hund ”af bøddelen skal slæbes hen og begraves på fri mark”

 

Karen blev smidt ud af vinduet

Børnene blev jordet samme eftermiddag og næste aften udførtes dommen over Karen. Hendes lig skulle

  • Ved solnedgang af skarpretteren kastes ud af vinduet, derpå slæbes videre ud i fri mark og i tilbørlig dybde begraves i jorden.

Dette blev effektueret til punkt og prikke.

 

Stenen skal erindre om ”et forbandet mord”

Kort efter rejstes stenen. Oprindelig for til evig tid at erindre om den, der begik ”et forbandet mord”.

Men som tiden er gået, er der mere og mere blevet et minde om en fattig, udsultet og fortvivlet kone, som ikke så anden udvej for sig selv og sine børn end at bringe dem ud af denne verdens nød og elendighed.

 

Kilde:

  • dengang.dk diverse artikler
  • Se Litteratur Tønder
  • E. Sørensen: Langs Grænsen

 

Hvis du vil vide mere:

  • dengang.dk indeholder 1.608 artikler herunder 264 artikler fra Tønder og 187 artikler fra Sønderjylland herunder:

 

  • Turen går til Sæd-Ubjerg
  • Pastoren fra Bylderup Sogn
  • Historier fra Slogs og Kær Herred
  • Slogs Herred – mellem dansk og tysk
  • Det kneb med moralen i Slogs Herred
  • Solvig – en herregård i Slogs Herred
  • Lendemark og Omegn
  • Lærer i Burkal
  • En herredsfoged i Hajstrupgård
  • Besættelse og befrielse ved grænsen
  • Post til Øster Højst
  • En berømt mand fra Øster Højst
  • Avlsgården Grøngård 1-2
  • Omkring Grøngård (4)
  • Hestholm syd for Tønder
  • Øst for Tønder
  • Dansk – tyske tildragelser i Rørkær
  • Så kom posten til Rørkær
  • Fremstilling af knapper i Tønder Amt (Jejsing)
  • Hostrup, Jejsing og Præsten
  • Langs grænsen
  • En ny tur langs grænsen
  • Emmerske Bedehus og Skole
  • Emmerske ved Tønder
  • Aventoft – Byen ved grænsen
  • Syd for Tønder
  • Askersodde ved Vidåen

 

 

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Tønder