Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Besættelsestiden

Skal ældre krigsforbrydere straffes?

Februar 18, 2021

Skal ældre krigsforbrydere dømmes?

Skal ældre på anklagebænken? De fleste er gået fri for retsforfølgelse. En 100 – årig medskyldig i 3.518’ s død. En 95-årig sekretær under anklage. Hun regnede med, at deres henrettelse var berettiget. Irmgard F,’ s arbejdsgiver fik 9 års fængsel. Retspraksis ændret for 10 år siden. I Stutthof døde 66.000. Bøddel og offer møder hinanden. Bogholderen fra Auschwitz fik fire års fængsel. Auschwitz-komite kritiserer den tyske jura.

 

Skal ældre på anklagebænken?

Nu er det netop kommet frem, at to ældre personer på 95 år og 100 år er på anklagebænken eller dømt for krigsforbrydelser i Tyskland.

Det er allersidste udkald for at få dem dømt. Selv om det er ældre mennesker, kan de godt retsforfølges. Og måske er det et godt signal at sende. For mange er blevet mærket for livstid efter ophold i en kz-lejr, hvis de overlevede.

Måske er det en form for retfærdighed?

Der er ikke mange vagtfolk tilbage eller andre ansatte fra KZ – lejre. Og af dem, der stadig lever, er mange ikke i stand til at gennemføre en retssag.

Men domstole i Vesten er ikke så meget for at sende ældre mennesker i fængsel. Måske ender det en form for husarrest. Man må jo trods alt gå ud fra at man kigger på helbredstilstanden.

 

De fleste er gået fri for retsforfølgelse

Det har været fremme, at man blev skudt, hvis man ikke udførte en ordre dengang. Men mon ikke man ”bare” blev sendt til fronten.

Efter krigen blev de mest betydningsfulde dømt. Det skete bl.a. ved Nürnberg-processen. Derefter tog man fat i dem længere nede, men stadig dem som var forholdsvis langt oppe i systemet. Derefter fulgte en afmatning. I 1960’erne begyndte man igen at køre sager. Denne gang var det lidt længere nede i systemet.

Senere fandt man ud af, at også almindelige soldater havde deltaget i forbrydelserne. Men trods domme og retsforfølgelse har langt de fleste, der arbejdede for Nazi- Tyskland fået et nogenlunde normalt liv efter krigen og gik fri.

Man blev ansat i statsapparatet og det endelig retsopgør udeblev.

Vi hører altid om mange, der tog til Sydamerika, men det var kun et fåtal.

 

En 100 – årig medskyldig i 3.518 fangers død

En 100-årig mand er ifølge Der Spiegel anklaget for at have arbejdet som vagt i Sachsenhausen. Han skulle have medvirket til 3.518 menneskers død. Han skulle have arbejdet her fra 1942 til 1945

 

En 95 – årig sekretær under anklage

Den 95-årige Irmgard F. var fra juni 1943 til april 1945 ansat som sekretær for Poul Verner Hoppe, der var kommandant i koncentrationslejren Stutthof. Hun er anklaget for medvirken til drab på 10.000 mennesker ved at have assisteret sine overordnede. Det barokke er, at hvis sagen mod hende, der var undersøgt gennem fem år, ender for retten, skal den gennem en ungdomsdomstol. Det er fordi, at hun var under 21 år, da hun blev ansat. Ja hun var 17 år.

Ifølge NDR er hun i dag på et plejehjem i Pinneberg. Men hun er ikke dement og er frisk nok til at blive retsforfulgt lyder det fra anklagemyndigheden. De sidste seks år har Irmgard F. boet her på plejehjemmet.

 

Hun regnede med, at de henrettede havde fortjent det

Hun siger selv, at hun ikke var klar over, hvad der skete. Men det lyder nu meget usandsynligt. Hun sagde, at hun ikke satte en fod i lejren. I 1950’erne havde hun udtalt at hendes arbejdsgiver var en ”pligtopfyldende” arbejdsgiver.

Men hun måtte da indrømme at over hans skrivebord forløb den samlede kommunikation med SS – hovedkontoret. Anklagemyndigheden er overbevist om, at Irmgard F udmærket vidste, hvad der foregik.

Hun har da også indrømmet, at hun godt vidste, at nogle indsatte var blevet henrettet. Men hun regnede med, at de havde fortjent det.

 

Hendes arbejdsgiver dømt til 9-års fængsel

Hun skal have deltaget i systematisk henrettelse af polske partisaner, jødiske indsatte og sovjetrussiske krigsfanger. Stutthof var den KZ – lejr, der fungerede længst af alle. Først den 9. maj 1945 ophørte man med at henrette folk.

Hendes arbejdsgiver, lagerkommandant Paul Werner Hoppe blev i 1957 i Bochum dømt til 9 års fængsel for medhjælp til mord på et par hundrede fanger.

 

Retspraksis ændret for 10 år siden

Allerede ved krigens afslutning var fem kvindelige vagtfolk dømt til døden efter undersøgelser af en sovjetisk og senere en polsk kommission. Koncentrationslejrene i Polen havde ca. 3.500 kvinder beskæftiget.

Men mod de fleste af disse blev der aldrig rejst anklager, da de dengang ikke blev anset for skyldige, da de var ansat i kirken, administration eller telefoncentralen. Men retspraksis blev ændret for ca. 10 år siden.

Også mod en tidligere sekretær var der rejst anklage, men hun døde sidste år.

 

I Stutthof døde 66.000 mennesker

Fra 2. september havde man her henrettet 66.000 mennesker. Man brugte som andre steder giftgas Zyklon B. Andre blev henrettet med dødssprøjte. Mens andre igen døde af tyfus.

De børn, der ankom til lejren blev henrettet med det samme.

 

Bøddel og offer møder hinanden

Marek Dunin-Wasowicz kæmpede i Stutthof for sit liv, mens Bruno D overvågede ham. Ved Landsretten i Hamborg møde de hinanden. Manden fra Polen forsøger på at få øjenkontakt med vagtmanden men denne holder en rød brevordner foran ansigtet.

Polakken fortæller via en tolk, hvordan han og hele sin familie kæmpede mod tyskerne. Efter opstanden i Warschau var alle blevet anholdt. I retten fortalte han om alle de lidelser, som han havde været udsat for.

Han blev udsat for slavearbejde. Og dommeren spurgte om han kendte til gaskammer. Han forklarede, at det var en offentlig hemmelighed.

De blev udråbt og behandlet som undermennesker.

Polakken fortalte, at han ofte havde set fangere blive hængt. Og talrige gange så han folk blev sultet ihjel og døde af overanstrengelse. En masse blev også skudt. Polakken mente, at KZ – lejren slet ikke havde behov for et gaskammer for de indsatte døde alligevel.

Polakken ville gerne have stillet sin vagtmand et spørgsmål, men fik aldrig lejlighed til det.

Bruno D, der som skrevet, var 100 år blev idømt en 2 – års betinget fængsel. En norsk modstandsmand nåede to måneder inden sin død at afgive vidneforklaring.

 

”Bogholderen fra Auschwitz” idømt fire års fængsel

Den meste kendte af de ældre dømte var ”bogholderen fra Auschwitz”, Oskar Grönning. Han blev idømt fire års fængsel for medvirken til 300.000 drab i Auschwitz-Birkenau.

Hans opgave var at tælle og beslaglægge jødiske fangers penge og værdigenstande, når de ankom til lejren i det besatte Polen. Langt de fleste fanger blev sendt direkte ind i KZ – lejrens gaskamre.

Værdierne blev sendt tilbage til SS – hovedkvarteret. Det sørgede Grönning for.

Han vedkendte sig et moralsk ansvar og erkendte, at han ved to tilfælde havde været til stede ved drab. Den 96 – årige døde dog på sygehus inden straffeafsoning.

 

Auschwitz-komité kritiserer tysk jura

Den internationale Auschwitz – komite kritiserer den tyske jura for deres behandling af Nazi-forbrydelser. At gerningsmænd først nu bliver gjort ansvarlig for deres forbrydelser er en forsømmelse som har strakt sig over årtier, siger de. Årsagen til kritikken er netop to af de sager som vi omtaler i denne artikel – sagen mod den 95 – årige sekretær fra Stutthof og mod den 100 – årige forhenværende vagtmand fra Sachsenhausen.

Gerningsmændene har kunnet leve hele deres liv uden at skulle stå til regnskab for deres forbrydelse. Det handler ikke om hævn men retfærdighed siger man fra komiteen. Og sådanne sager har ikke en deadline. Derfor er disse retssager stadig vigtige. Også selv om forbryderne og deres ofre efterhånden har nået en høj alder.

Alle der har været ansat i en KZ – lejr har på en eller anden måde deltaget i hele processen, sådan er komiteens opfattelse. Og sådan er det også i det tyske retssystem.

Fra dansk side har det aldrig været den store lyst til at undersøge danskeres deltagelse i krigsforbrydelser. Men dette tema har vi været inde på i tidligere artikler.

 

 

Kilde:

 

Hvis du vil vide mere:

 

  • Under Besættelse (Før/Nu/efter) 343 artikler finder du:
  • Danskerne begår da ikke krigsforbrydelser
  • Ellef Rasmussen og den brune fortid
  • Klaus Barbie – slagteren fra Lyon
  • De forsvundne Nazi – dokumenter
  • Ikke alle mord skal undersøges
  • Vidste de frivillige, hvad de gik ind til?
  • Fra krig til internering
  • Slemme folk fra Sønderjylland
  • Dødsstraf
  • Da krigsforbryderne flygtede
  • Ikke alle krigsforbrydere skulle straffes
  • Værnet – lægen man lod flygte
  • Kunne man stole på Centralkartoteket?
  • Bovrup – kartoteket
  • Joseph Mengele – dødens engel
  • Waffen SS – engang en elitehær
  • Jagten på krigsforbrydere
  • Hvad skete der i Borbruisk
  • Kryssing og Frikorps Danmark
  • Auschwitz – en udryddelseslejr
  • Bag KZ – lejrens pigtråd
  • KZ – lejr Husum-Schwesing

 

  • Under København (182 artikler):
  • Tilfældet – Søren Kam
  • Frihedsmuseet, Arkivet og selverkendelse
  • SS – absurde forbrydelser

 

 

 

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Besættelsestiden