Sikringsstilling Nord – endnu mere (2)

Uindskrænket u-bådskrig. Besætningsanlæg tværs over Sønderjylland. Byggeriet skabte uro i lokalbefolkningen.  Hård behandling af straffefanger. Første linje færdig i foråret 1917. Der var også forberedt oversvømmelser. Flere tropper kunne nu frigøres. Dansktalende soldater blev udtaget. Danske ingeniørtropper sprang anlægget i luften. 2.000 fordringer på erstatninger. Tyskland afregnede i 1922/23 til dagskursus. Haderslev Amt fik store udgifter.

 

Uindskrænket u-bådskrig

Under Første Verdenskrig blev bælterne herhjemme spærret med miner. Danskerne var bange for at tyskerne også selv kom. Og tyskerne var bange for, at englænderne gik i land ved vestkysten.

Det gik rygter om at et armekorps var på vej. Men Danmark bevarede sin neutralitet og korpset blev sendt til Belgien i stedet for. Tyskerne startede i 1916 deres uindskrænkede U – bådskrig. Man var i Berlin godt klar over, at denne kunne føre til konflikt med de neutrale søfarende nationer, Danmark, Holland og Spanien. At det ville føre til krig med USA, var man på forhånd godt klar over.

 

Befæstningsanlæg tværs over Sønderjylland/Nordslesvig

Af hensyn til den mulige fare fra nord anlagde man den store befæstningslinje tværs over Sønderjylland, hvis eksistens ikke mange i Danmark kender.

Ludendorff og Hindenburg havde netop overtaget den øverste hærledelse.  Rumænien havde netop også erklæret krig. Man havde mod beskyttelse mod Holland og Danmark ikke en eneste hånd fri, skrev Ludendorff i sine erindringer. Ja selv den danske hær frygtede Ludendorff.

 

Byggeriet skabte uro i lokalbefolkningen

Den stedfortrædende Generalkommando i Altona gav ordre til at bygge en forsvarsstilling ved den danske grænse. Man var allerede begyndt at trykke kort over Danmark med arme stabene. Lignende foranstaltningerne blev truffet ved den hollandske grænse.

Men stor energi blev der taget fat på stillingerne. Udbygningen skabte selvsagt uro i befolkningen. 6 pionerkompagnier og store arbejdsstyrker tog fat.

 

Hård behandling af straffefanger

Feltbaner og veje blev anlagt. I løbet af kort tid var terrænet komplet op rodet. Adskillige ejendomme blev raserede for at skaffe plads og frit skudfelt. Egnen blev oversået med underjordiske betonkassematter og infanteri – og skyttestillinger.

Hovedarbejdet blev udført af afdelingen af militære straffefanger og krigsfanger, som førte en frygtelig tilværelse.  De fik dårlig forplejning og hård behandling. Det var et opslidende arbejde. Mange døde af overanstrengelse, underernæring og sygdomme. Nægtede de at arbejde blev de stukket ned. Der fortælles om adskillige blodige eksempler som følge af militærets blodige justits.

Krigsfangelejren i Bajstrup blev omdannet til lejr for militære straffefanger, der arbejdede i stillingen.

 

Første linje færdig i foråret 1917

Hen på foråret 1917 var stillingens første linje færdig. Den var 60 km lang og strakte sig fra Sønderballe ved Hoptrup over Vedsted, Nedre Jerstal, Toftlund, Arrild, Øster Gasse, nord om Skærbæk og ud til Vesterhavet. I hele stillingen var der anlagt ikke mindre end 800 Beton – ”beskyttelser”.

Der var planlagt 2 x 3 stillinger bag hinanden. Det var dog kun den nordlige stilling, der blev kraftig underbygget med skud – og bombesikre rum. Der var pigtrådshegn og armerede batterier.

Hovedstillingen kunne deles i fodfolksstillinger og artilleristillinger. I fodfolksstillingen var anlæggene samlet i grupper i de vigtigste afsnit, mens de mellemliggende strækninger kun var svagt udbygget.

Rummene var i hovedsagen af krigsarmeret beton, der fandtes dog en del tømmerrum. Rummene i forreste parallel var posterings – og sektionsrum i de øvrige gennemgående halvdelingsrum. De gav henholdsvis plads til 8 – 16 og 24 – 36 mand liggende i køjer i to lag.

I denne stilling fandtes ca. 400 af denne slags rum. Af særlige rum fandtes ca. 50 flankeringsrum og et lignende antal observationsrum og rum for kommandostationer o.l.

 

Der var forberedt oversvømmelser

Oversvømmelser var forberedt f.eks. ved Hoptrup, Tirslund, nord for Toftlund, ved Arrild og ved Bredeåens udløb i Vesterhavet. Stedvis fandtes fremskudte anlæg med rum til maskingeværer.

Artilleristillingens feltbatterier var i hovedsagen jordværker, dog var der enkelte steder beton. Deres afstand til forreste linje var 1-2 km. Nogle lå der helt op i stillingen.

De mellemsvære batterier havde betonrum til mandskab og ammunition. Afstanden fra forreste linje var ca. 2 km. De sværeste batterier, som skal have været armeret med 24 cm marinekanoner havde beton-anordning og betonrum til ammunition og mandskab. Der fandtes i alt 9 af disse batterier.

Batterier havde antagelig med deres ild kunnet nå op over den gamle grænse. I tilknytning til batterierne fandtes observationsposter, målestationer og blinksignalstationer bl.a. på Knivsbjerg.

Jernbanenettet var suppleret med spor både med stillinger selv og med udbygning for øje. Disse feltbaner var udbygget i tilknytning til de lokale amtsbaner.

 

Flere tropper kunne frigøres

Der var udstykket en anden linje bag venstre fløj. Antagelig skulle den have været fuldt udbygget bag hele stillingen, men den blev aldrig færdig, selv om man arbejdede på den lige til våbenstilstanden.

Det havde ret snart vist sig, at det ikke var brug for stillingen. U – bådskrigen var først begyndt den 31. januar 1917. Sejrene i Rumænien frigjorde tropper, så stillingen dermed blev noget lettere for Tyskland.

 

Dansktalende soldater blev udtaget

Den tyske overkommando traf dog visse sikkerhedsforanstaltninger selv om man i og for sig ikke frygtede, at Danmark ville erklære krig. Det blev således oprettet en Hovedkommando i Slesvig. Der blev fremskudt nogle svære kavaleri- afdelinger til støtte for grænsebevogtningen.

Der blev ligeledes ved fronten udpeget en del dansktalende soldater, som i givet tilfælde skulle knyttes til Nordarmeens stabe som tolke. I februar var stillingen så vidt klaret. Så kunne alle disponible tropper sendes til vestfronten.

 

Danske Ingeniørtropper sprang det i luften

Efter sammenbruddet blev befæstningslinjen helt evakueret. Kanoner og materiel blev ført bort. Efter indlemmelsen har danske ingeniørtropper i årene 1922 – 25 sprængt diverse ting i luften. Kun få steder kan der endnu ses rester.

 

2.000 fordringer på erstatning

Disse omfattende befæstningsanlæg var til en overordentlig gene for befolkningen. Den tyske stat anerkendte ved overdragelsen af suveræniteten til Danmark en vis grad af erstatningspligt over for lodsejerne.

Der indkom i alt ca. 2.000 fordringer på et samlet beløb på 1 ¼ mio. mark. Men efterhånden som tiden gik og pengene ikke kom til udbetaling, opstod der en uoverensstemmelse om kursen, hvorefter erstatningerne skal udbetales.

 

Tyskland afregnede i 1922/23 til dagskurs

Tyskland afregnede i 1922 og 23 til dagskurs, så lodsejerne fik betydeligt mindre end de havde forlangt og ventet. De gik derfor til den danske regering, der bevilligede 124.000 kr. til supplering af de tyske forretninger.

Dette beløb blev udbetalt i april 1923. Tillige fik lodsejerne lov til at beholde de materialer, der fremkom ved befæstningens sprængning. Den betalte den danske regering selv.

Haderslev Amt fik store udgifter

Desuden fik navnlig Haderslev Amt ikke ubetydelige udgifter i form af tilskud til sognekommunerne til istandsættelse af de veje, som var blevet ødelagt ved den store vogn – og biltrafik, der havde været i forbindelse med anlæggene.

 

Kilde:

• Sprogforeningens Almanak
• dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.897 artikler
• Under Sønderjylland finder du 227 artikler

 

• Sikringsstilling Nord (1)