Hvor gammel er Flensborg egentlig?

Flensborg eksisterede allerede i 1282. Hertugen var i kongens sted. I forlening af den danske konge. Munkene kom til Flensborg i 1240. Inddelt i fire sogne. De nordiske gildevedtægter. Skt. Knudsgildet havde stor magt. Retstilstande ikke sikret af offentlig myndighed. Samme ruter og handelsmål. Dengang var der ingen råd i Flensborg. St. Hans Kirke er ældre end Marie-kirken. Ballade mellem hertug og konge. Flensborg er mindst 100 år ældre.

 

Flensborg eksisterede allerede i 1282

Kan en stadsret fortælle en bys alder? Nej det kan den normalt ikke.

Flensborgs ældste latinske stadsret er fra 1284. Er byen fra dette år? Vi ved, at der i 1282 sluttedes en overenskomst mellem Slesvig og borgerne i Flensborg om gensidig hjælp ved skibbrud og retningslinjer til løsning af stridigheder mellem borgere fra de to byer.

Med andre ord. I 1282 eksisterede Flensborg, men der var ikke noget byråd. De er ikke nævnt som forhandlingspartnere i denne overenskomst. Men et byråd er ikke nogen betingelse for byens eksistens som købstad.

 

Hertugen var i Kongens sted

De fleste danske byer er anlagt på byens grund. Kongen var byens overherre. Hans embedsmand var byfogeden. Denne varetog kongens rettigheder og øvrighedsfunktioner. I hertugdømmet Sønderjylland indtrådte Hertugen i kongens sted som byernes overherre på lignende måde.

Således blev Lybæk oprindelig anlagt i 1143 af greven af Holsten, men sorterede fra 1158 under Hertugen af Sachsen. Først i 1226 blev det en rigsstad direkte under den tyske kejser.

 

I forlening af den danske konge

I 1283 modtog Valdemar den Fjerde Eriksen af Abels slægt sin fars hertugdømme Sønderjylland i forlening af den danske konge Erik Klipping. Hertug Valdemar den Fjerde Eriksen var således Flensborg bys overherre i 1284, da stadsretten blev udsendt. Men hvor tidligt tør man antage, at byen er vokset frem?

 

Navnet kendt i 1240

Bynavnet Flensborg forekommer første gang i et brev fra hertug Abel af 1240 ”apud Flensburg”. Abel havde i 1232 af sin far Valdemar Sejr fået overdraget Sønderjylland som hertugdømme. Brevet røber dog intet om, hvorvidt det drejer sig om en by eller om en borg på det tidspunkt.

 

Munkene kom til Flensborg i 1240

I anden halvdel af 12. århundrede voksede flere danske byer frem i tilslutning til et borganlæg. Det mest berømte eksempel på dette er den lille Köpmannehavn, der opstod ved Absalons borg ved Øresund. Den voksede sin hen til Danmarks hovedstad.

Abel kom efter faderens død i strid med sin bror, Erik Plovpenning, der fulgte Valdemar Sejr som dansk konge. Der fortælles, at deres søster, Sophie, der var gift med markgreve Johan den Første af Brandenburg, skulle være rejst til Danmark i året 1247 for at mægle fred mellem sine brødre. Hun døde imidlertid under opholdet. Hun blev den 2. november 1247 begravet tillige med et nyfødt barn i Franciskanerklostret i Flensborg.

Franciskanerordenen eller gråbrødrene var grundlagt af Frans af Assisi og stadfæstes som tiggermunk-orden af paven i 1223.

Denne orden havde det med at opsøge byerne, hvor mange mennesker opholdt sig. De bredte sig utrolig hurtigt. De kom både til Ribe og Tønder. I 1240erne kom de til Flensborg.

 

De ældste danske byer

De ældst kendte danske byer er Slesvig (Hedeby), Ribe og Århus, der i 948 nævnes som sæde for de ældste danske bisper. Roskilde og Odense nævnes ligeledes i 900-tallet.

De gamle tingsteder Viborg, Ringsted og Lund var utvivlsom også byanlæg af meget høj alder. Vi har bevaret en beretning fra magister Adam af Bremen. Her omtales de gamle byer.

 

Inddelt i fire sogne

Flensborg omfatter fra gammel tid fire sogne

• Gerttrud (nordligst)
• Marie
• Nikolai
• Hans (sydligst)

Det var kun de to midterste (Marie og Nikolai), der havde torveplads. Det er også kun de to kvarterer, der blev omsluttet af en middelagtig bymur. Den ældste torveby må være anlagt omkring disse torve.

En ny bydel omkring et senere torveanlæg må på et tidspunkt være smeltet sammen med den gamle bykerne.  Endnu omkring 1600 skulle de efter Henrik Rantzaus beskrivelse have virket som to adskilte bydele.

Den omstændighed, at byens købmandsgilde St. Knudsgildet havde sit alter i Marie Sogn. Mariekirken kan tilfældigvis tidsfæstes ret nøje, nemlig til 1284. Men den afløste på dette tidspunkt en ældre kirke på samme sted.

 

De nordiske gildevedtægter

Forsøget på at knytte det gamle St. Knudsgilde til de ældste torveanlæg bør følges op. Dette gilde er opmærksomheden værd. Selv om den først er bevaret i en sen afskrift fra ca. 1400, kan det næppe herske nogen tvivl om, at det er den ældste af de bevarede nordiske gildevedtægter.

Den er ganske vist ikke dateret, men den henføres normalt til Knud den Fjerdes tid, altså slutningen af 12 århundrede, hvor vi har de tidligste efterretninger om Knuds – brødre i Danmark.

 

Retstilstande ikke sikret af offentlig myndighed

Afgørende for denne antagelse er det, at gildevedtægterne bestemmelserne afspejler gildets karakter af eget retssamfund med dømmende myndighed, der endog kunne idømme dødsstraf eller medvirke til blodhævn. Disse bestemmelser må hidrøre fra en tid, hvor retstilstandene ikke var sikret af offentlig myndighed, så gildebrødrene derfor havde brug for gildets beskyttelse med delvis retsløse omgivelser.

Dette bliver mere forståelig, om man erindrer, at fjernhandel kunne bringe købmændene til egne, hvor retsbevidstheden var mindre eller i hvert fald anderledes. Mange af skråens bestemmelser indskærper netop gildebrødrenes pligt til indbyrdes hjælp mod farer og uheld under købmandsrejser i det fremmede f. eks skibbrud, overfald og røveri, men tillige som medembedsmænd i retssager.

 

Samme ruter og handelsmål

Hvis vi nu knytter Flensborgs tidligste oprindelse til byens St. Knudsgilde er det således ensbetydende med, at de ledende og foretagsomme i den lille købmandskoloni omkring Mariekirken og det ældste tov var involveret i det danske handelsfremstød i Østersøen mod Gotland og sandsynligvis fjernere kysters handelsmål. Det var de ruter og handelsmål, som købmændene i nabobyen Slesvig (Hedeby) havde fulgt i mere end 100 år, så det kan næppe siges at være en urimelig antagelse, om det skulle være baggrunden for fremvæksten af det nye torveanlæg ved Flensborg.

Er denne antagelse rigtig, tør vi føre Flensborgs alder mindst 100 år længere tilbage end den latinske stadsrets udstedelsesår 1284. Kan Stadsretten hjælpe os yderligere?

 

Dengang var der ingen råd i Flensborg

Slesvigs ældste stadsret fra begyndelsen af det 13. århundrede omtaler rådmænd men intet om oldermænd. Men i 1272 fik Slesvigs borgere pålæg om at adlyde deres rådmænd. Disse rådmænd omtales allerede i Ribe i 1252.

I den overenskomst som vi har omtalt flere gange mellem Flensborg og Slesvig nævnes rådet som Slesvigs ledende organ men en tilsvarende nævnes ikke i Flensborg. Her har de været lige på trapperne.

Men fortæller Stadsretten noget om Flensborgs alder? Den stadsret fra 1284 rummer 101 artikler. En dansk stadsret fra 1300 indeholder 133 artikler. En plattysk udgave fra 1431 rummer 132 artikler.

Det er en kendsgerning at oldermanden fra St. Knudsgildet fik indflydelse på rådmandssammensætningen.

 

St. Hans Kirke er ældre

Mariekirken, der blev opført i årene omkring 1284 er ikke Flensborgs ældste kirke. St. Hans Kirke er fra sidste halvdel af det 12. århundrede. Det er en traditionel romantisk landsbykirke. Egnen var dengang beboet af landbo – fisker – samfund. St. Nikolaikirke er fra 1400 men torvebebyggelsen er adskillige år ældre.

Arkæologer har i Angelborggade fundet en mønt fra kong Abels tid (1250 – 52). I 1248 skal Flensborg være blevet ødelagt af kong Erik. Genopbygningen kan være sket i Nikolai Sogn. De forskellige torveanlæg kunne også være konkurrerende byanlæg. Måske har Franciskanerklostret trukket ny bebyggelse til. Noget tyder på, at St. Knudsgildet havde fået mindre indflydelse.

 

Ballade mellem hertug og konge

Hertugdømmet Sønderjylland blev genforenet med riget, da Abel i 1250 blev dansk konge. Men da den 3. broder Kristoffer fulgte ham på tronen, så denne sig nødsaget til at overdrage sin brodersøn Valdemar Abelsen faderens hertugdømme.

Da hertugen døde ung, mente kongen sig stærk nok til at inddrage hertugdømmet på trods af krav fra Abels 2. søn Erik. Under de fortsatte stridigheder efter Kristoffers død, måtte Erik Klipping anerkende Erik Abelsens besiddelse af hertugdømmet. Da hertug Erik døde i 1272, så kongen sin chance til at inddrage Sønderjylland på ny, mens sønnen Valdemar Eriksen var mindreårig.

Da denne blev myndig blussede striden op på ny, og presset af stormands – oppositionen måtte kongen under danehoffets møde i Vordingborg 1283 skride til den omtalte forlening.

De evige stridigheder var en plage for byerne. I den foran nævnte overenskomst 28. juni 1282 mellem Slesvig og Flensborg enes man om forbud mod at anklage en borger ”hos de mægtige”.

Borgerne ønskede tydeligt ikke at blive kastebold i magtkampen mellem konge og hertug. Den unge hertug indledte sin regering med by-privilegier og anden by-lovgivning, der klart viste, hvor han søgte støtte til sit styre.

 

Flensborg er mindst 100 år ældre

Det er i dette lys, Flensborgs stadsret 1284 skal ses. Haderslev fik sin stadsret 1292. Den nære forståelse mellem hertugdømmets købstæder og hertug Valdemar den Fjerde holdt sig. Det er således bemærkelsesværdigt, at byråd og borgere i Slesvig, Flensborg og Haderslev forpligtede sig som garanter for et lån, hertug Valdemar fik i Østersøbyen, Grevfswald Det var en fordel at have et godt forhold til byerne.

Fik vi overbevist læserne om, at Flensborg er mindst 100 år ældre end antaget?

 

Kilde:

• Sprogforeningens Almanak
• dengang.dk – diverse artikler
• Flensborg Bys Historie (1953)
• La Cour: Sønderjyllands Historie 1 – 2

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.889 artikler
• Under Sønderjylland finder du 226 artikler
• Under Indlemmelse, Grænsedragning, Genforening finder du 147 artikler
• Under Besættelsestiden (før, under, efter) finder du 384 artikler
• Under Padborg/Kruså/Bov finder du 64 artikler

 

• Sydslesvig under og efter Anden Verdenskrig
• Flensborg efter 1945
• Flensborg i begyndelsen (b)
• Flensborg til hverdag og fest
• Flensborg – for længe siden
• Slottet Duborg i Flensborg
• Sankt Knuds Gilde i Flensborg
• Turen går til Flensborg
• Flensborg skulle absolut til Danmark
• Sydslesvig – hvad er den sande historie?
• Flensborg 1945 – 20 dage som regeringsby
• Da Danmark fik tilbudt Sydslesvig
• Det danske mindretal i hagekorsets skygge
• Militære efterretninger i grænselandet
• Syd for grænsen – efter besættelsen
• Ryd Kloster
• Klus – et valfartssted syd for grænsen
• Kobbermøllen ved Kruså