Sandheden om Elvira Madigan og Sixten Sparre
En sagnomspunden kærlighedshistorie. Opbygget omkring det romantiske. 30.000 besøger årligt det lille egnsmuseum. Danmarkshistoriens mest fejlfortolkede kvindedrab. Man vidste ellers meget tidligt, hun var blevet dræbt. Det stod i politirapporten og i Kirkebogen. Og så meddelte Elviras mor det også i Politiken. Elvira var cirkusartist. Hun fik sammen med hendes halvsøster et guldkors af kongen. Løjtnant Sixten Sparre forelskede sig i hende. Løjtnantens familie gik konkurs. De flygtede i 1889. Mordet og selvmordet i Nørreskoven 18. juli 1889. Elvira var skræmt. Øresundspostens fremstilling 25. juli 1889. Brudebuketter på Elviras grav. Gravstedet flyttet flere gange. Sixten var i bundløs gæld. Hans oldebarn skriver en bog. Sixten var optaget af datidens romantiseringer af døden. Broderen betalte alle begravelsesomkostninger. En vis modstand i menighedsrådet. Besøgende skal selv vælge, hvilken vision der er rigtig på egnsmuseum.
En sagnomspunden Kærlighedshistorie
Det er en af de mest sagnomspundne kærlighedshistorier. De to elskende endte deres dage i en skov på Tåsinge i 1889. Fortællingen er nærmest en Romeo og Julie historie. I de senere år er der kommet nye ord til romantikken – nemlig mord, stalker og metoo.
Opbygget omkring det romantiske
En masse historier, film, teaterstykker m.m. er bygget op omkring den romantiske fortælling. Man kan så undre sig over, at historikerne var så længe om at finde ud af at det her var tale om mord. Det meddelte Elviras mor allerede samme år med en lang indlæg i Politikken. Det er som om, at de tidligere bøger selv digter afslutningen – uden egne undersøgelse.
30.000 besøger årligt det lille egnsmuseum
Også medierne forsøgte at overgå hinanden med forkerte oplysninger. Og så blev episoden også til en skillingsvise dengang. Ja selv Dræsine-Banden indspillede en plade om dette drama. Men andanten til Mozarts klaverkoncert nr. 21 i C-dur er den vi kender som Elvira Madigan.
Hvert år besøger 30.000 mennesker Elvira og Sixtens gravsted på Landet kirkegård og på Tåsinge Museum.
Danmarkshistoriens mest fejlfortolkede kvindedrab
Jyllands Posten har i en leder har beskyldt museet for at romantisere historien og hylde en morder. DR har taget sagen op. Og her udtaler man fra museets side, at man slet ikke kan genkende Jyllands Postens udlægning.
Jyllands Posten kalder mordet for Danmarkshistorien mest fejlfortolkede kvindedrab.
Man vidste tidligt, at hun var blevet dræbt
Avisen kalder det også Danmarks største politisvigt. Men var det nu det. De kalder det jo også mord og dette står også i kirkebogen.
Avisen glemmer også, at Elvira´s mor den 3. august i Politiken skriver, at Sixten dræber hendes datter. Hun skriver også, at Sixten vil skyde sig selv, hvis datteren ikke sagde ja. Han bildte hendes datter ind at han var skilt.
Elvira var cirkusattest
Elvira hed i virkeligheden Hedvig Antoinette Isabella Elonora Jensen. Hun var dansk-norsk cirkusartist. Hendes speciale var linedans. Hun blev faktisk født i Flensborg den 4. december 1867.
Hedvigs far er Frederik Jensen. De mødte hinanden i Cirque du Nord, hvor Hedvigs mor arbejdede. Frederik var artist og da han tog orlov, da Hedvig fødtes, mistede han jobbet. Et par år efter døde han. Moderen stod nu alene med datteren. Hun arbejdede i cirkusset Cirque Francois Loisset, hvor amerikaneren John Madigan var tilknyttet. John og moderen dannede nu par, men de blev først gift i 1891, Han var kunstberider og lærte Hedvig at ride.
I 1879 grundlagde John Madigan og Elonora deres eget lille cirkus. De optrådte foruden i Skandinavien i Paris, London, Berlin, Bruxelles, Amsterdam og Odessa.
Et guldkors af kongen
Med sin familie turnerede hun rundt om i Skandinavien. Hun debuterede allerede som fem- årig. I 1886 Kom hun til København og optrådte på Kunstplænen i Tivoli. Her optrådte hun sammen med hendes halvsøster Gisella iført en hvid trikot.
Forestillingen blev en overvældende succes. Søstrene modtog efter en privat optræden hver et guldkors af Christian den Niende som tak.
Løjtnant Sixten Sparre forelskede sig i hende
Løjtnant Sixten Sparre mødte hun efter en forestilling i Kristianstad.
Han forelskede sig i den berømte cirkusprinsesse. Utallige indtrængende kærlighedsbreve blev sendt til hende. Problemet var bare, at denne Sixten var en gift mand af adelig slægt og børn. Kærlighed mellem disse to var derfor ikke særlig velanset.
Løjtnantens familie gik konkurs
Som barn voksede han op på et slot og fik alt, hvad han pegede på, indtil familien gik konkurs. Uden penge var Sixten Spare nødt til at lade sig hverve til militæret, hvor han fik en gratis uddannelse. Senere mødte han Luitgaatd Adlercreutz og fik dermed muligheden for at gifte sig til penge – Penge der ikke holdt. Ved hans død skyldte Spare det som i dag svarer til ca. en million kroner.
De flygtede i 1889
I 1889 flygtede de sammen til Stockholm, derefter København, Svendborg og til sidst til Troense på Tåsinge. Det var efter at cirkusset kom til Sundswall i det nordlige Sverige. Sixten ventede på Hedvig ved jernbanestationen i Böllnäs. Hedvig pantsatte sine smykker og så stak de ellers af.
Inden flugten havde Sixten tømt børnenes bankbøger svarende til 185.000 kr. i nutidens penge
Mordet og selvmordet i Nørreskoven 18. juli 1889
Den 15. juli 1889 kom parret til Svendborg. Deres penge var brugt. Sixten havde sendt et telegram hjem til sin familie for at bede om flere penge men havde fået afslag. Uden penge og uden fremtidsudsigter sagde parret den 18. juli, at de ville tage en lille skovtur. De tog ud i Nørreskoven, hvor mordet skete den følgende morgen.
Ifølge obduktionsrapporten skød Sixten først Elvira og derefter sig selv. Hun blev 21 år. Han blev 34 år.
Elvira var skræmt
At Elvira skulle være lykkelig, modsiges i den grad af vidner fra badegæster, der mødte parret. De beskrev Elvira som skræmt og isoleret, hvis råb om hjælp ikke blev hørt.
I en af de bøger, som vi har læst, står der stadig at læse, at det var
- Fælles tanke – fælles beslutning.
Det var det skønneste kærlighedsforhold, der nogensinde har eksisteret. – ak ja. Samme forfatter lavede hvis nok også en film. Den blev kun vist en gang.
Øresundsposten fremstilling 25. juli
Øresundsposten den 25. juli 1889 (oversat til nudansk) beskrev de sidste timer således:
- Derefter er de kun set i live i et hus ved Nørreskov, hvor de fik et glas vand. Gennem et sumpet krat var de kommet til en lille åben plads, hvor de under nogle små bøgetræer, havde spist deres mad. Madkurven var tom.
- Under dem lå et tæppe og desuden fandt man en paraply og en parasol. Han lå til venstre for hende, ramt af et revolverskud i højre tinding, hun var såret af et lignende skud i venstre tinding.
- Det var åbenbart, at han havde skudt hende og derefter sig selv, thi hendes arme var foldet sammen over brystet, og hans lå udstrakt ved siden af sammen med våbnet. Begges ansigtsudtryk var ganske rolige.
Brudebuketter på Elviras grav
Det er tradition at brude gift i Landet Kirke lægger deres buket på Elvira Madigans grav. Men den er også flyttet en del gange i tidens løb De originale gravsten er rigtig nok tilbage på kirkegården, men ikke på den plads, hvor Elvira og Sixten hele tiden har hvilet.
Sixten var i bundløs gæld
Sixten var manisk, selvoptaget og i bundløs gæld. Han tog Elvira med sig sikkert under falske forudsætninger. Nogle mener han var en hensynsløs svindler. Han udnyttede stakkels Elvira for egen vindings skyld og for at få opmærksomhed omkring egen person. Noget tyder også på han var sindssyg.
Hustruens medgift var smuldret bort. Sixten kedede sig i ægteskabet
Oldebarn skriver bog
Katinka Lindhe er radiojournalist, bibliotekar og slægtsforsker og ikke mindst oldebarn til Sixten Sparre har begået en bog om oldefar. Hun har haft adgang til familiearkiver og kigget i gamle aviser. Selv om det var tabu i familien at snakke om Sixten Sparre har hun fundet interessante ting frem.
Sixten var optaget af datidens romantiseringer af døden
Han var påvirket om datidens romantiseringer om døden. Han var inspireret fra Østrig, hvor kronprins Rudolf den 30. januar 1889 skød sig selv og sin elskerinde. Han efterlod et brev til sin kone. Han tog sin revolver med i sin sparsomme bagage, hvilket indikerer at mord og selvmord var planlagt.
Sixten Sparre var en psykisk ustabil type, der have planlagt sin dødsrute. Han ville gøre op med det samfund, der ikke forstod hans digtekunst.
Broderen betalte begravelses-udgifter
Ifølge Dines Bogø er den oprindelige grav fra 1889 midt på en kirkesti lige syd for det store egetræ. Det var Sixten Sparres bror, Edvard, der rejste ned fra Stockholm. Han betalte for gravpladsen, gravstenene og andre udgifter i forbindelse med broderens død.
I datidens adelskredse var der tradition for store gravpladser. Måske var det også for at skrue ned for skandalen.
En vis modstand i menighedsrådet
Langt ind i moderne tid fandtes der nok stadig en vis modstand i menighedsrådet med at gravene på nogen måde blev gjort iøjnefaldende. I Sixten Sparres tilfælde handlede det jo om en morder, selvmorder og endda ægteskabsbryders grav. Ifølge den roman version af dramaet ville hun jo dø med sin Sixten. Men i kirkebogen og i dødsattesten står der mord som dødsårsag.
Uanset hvad man mener om den nye minde-plads, findes der altså ingen markering af de oprindelige gravsteder. Det er ellers muligt nu, hvor stedet er blevet identificeret. Midt på kirkestien.
Besøgende skal selv vælge mulighed
På Tåsinge har museet givet de besøgende to muligheder:
- Mord eller ulykkelig kærlighed?
Folk skal selv vælge side. Men sandheden er jo, at det er en tragedie.
Kilde:
- dr.dk
- jyllands-posten.dk
- denstoredanske.lex.dk
- information.dk
- da.wikipedia.org
- visitsvendborg.dk
- faa.dk/
- Svendborg Historie
- Anders Enevig: Fakta om Elvira Madigan og Sixten Sparre
- Katinka Lindhe: Sixten & Elvira, Historien om et mord
- Klaus Grönqvist: En dråbe faldt
- E. Møller Pedersen: Historien om Elvira Madigan
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 2.165 artikler
- På Andre Historier finder du 104 artikler