Rovmordet i Utterslev Mose

Rovmord opklaret på fire dage. Man skelnede to slags drab. Det var en ”lovlig krigshandling”. Volmer Nissen fik besked på at indstille efterforskningen både på drabet og smugleri af guld over Øresund. Han var ved at blive likvideret. Drabsmand var af god familie og fik derfor lov til at flygte til Amerika. Ingen blev nogensinde dømte for rovmordet. Dundal- gruppen var ellers kendt for kriminelle handlinger. Han blev knyttet til Brønshøj-bataljonen under ”Ringen”. Man forsøgte at løgge låg over kriminelle handlinger begået af modstandsbevægelsen.

 

Rovmord opklaret på fire dage

Ifølge politiets indberetninger blev den 47 – årige købmand Knud Valdemar Hansen den 4. april 1945 bortført af tre bevæbnede mænd den 4. april 1945 fra sin forretning på Rungsted Plads på det Ydre Nørrebro. Samme dag blev han fundet skudt i Utterslev Mose. Efter krigen påtog modstandsbevægelsen ansvaret for drabet.

Politifuldmægtig Volmer Nissen opklarede drabet i løbet af fire dage. Drabsmændene havde stjålet købmandens sparekassebog. De var dumme nok til selv at hæve pengene. Det lignede et rovmord. Men de blev aldrig dømt.

 

Man skelnede mellem to slags drab

Volmer Nissen undgik med nød og næppe at blive arresteret den 19. september 1944. Han opholdt sig i Københavns Byret. Han flygtede med to politifuldmægtige i kulderegn over Sukkens Bro videre over Domhusets loft ned på et skur og via en stige nåede han i sikkerhed på Strøget. Hjulpet af sin far fik han ny identitet og et job som forsikringsagent.

Men i november måned fik statsadvokat Jørgen Trolle brug for ham. Tyskerne havde indset, at en storby som København ville bryde sammen uden en anklagemyndighed til at forfølge kriminelle. De lod derfor statsadvokaten samle en kreds af politifuldmægtige.

Man lærte at skelne mellem to typer drab. Hvis folk var slået ihjel med en økse, var det sikkert tale om et privat opgør. Var der tale om drab med en maskingeværsalve var det snarere et politisk drab begået af enten modstandsbevægelsen eller tyskerne. Disse drab måtte man ikke røre. De blev arkiveret på Retsmedicinsk Institut med en seddel på storetåen, hvorpå der stod ”PD”. Det betød ”Til politidirektørens efterforskning” efter krigen.

 

Måtte ikke efterforske smuglerier over Øresund

Efter krigen begyndte Volmer Nissen at efterforske smuglerier over Øresund. Der blev også smuglet guld under dække af, at man var modstandsfolk. Der var nogle, der tjente styrtende med penge. Men politifuldmægtigens efterforskning i Øresunds – kriminalitet blev standset fra højere sted. Nogle af de ledende i disse smuglerier havde åbenbart gode forbindelser.

 

Volmer Nissen ved at blive likvideret

Den 4. april blev den unge fuldmægtige Volmer Nissen fra Statsadvokaturen kaldt til Utterslev Mose, hvor liget af købmanden fra Rungsted Plads var fundet.  Man kørte derud i en af Statsadvokaturens benzindrevne biler. Chaufføren var officielt kontorist med i virkeligheden en politibetjent fra Tinglev, der var efterlyst af tyskerne.

I nærheden af mosen blev man stoppet af en anden bil. Mændene fra den anden bil kom med hævede pistoler. Det var lige før, de to var blevet likvideret. Det viste sig at være Holger Danske – folk, der troede at politifuldmægtigen og chaufføren var danske Gestapo – folk.

De fortalte, at de havde været ude at undersøge købmand Hansen – sagen. De havde ikke kunnet finde noget på manden og var pikeret over, at han var blevet skudt.

 

Fik besked på at indstille efterforskningen

Kommisen i forretningen og enken blev afhørt af Volmer Nissen. De beskrev et godt signalement af gerningsmændene. Også kasseassistenten og afdelingsbestyreren i Bikubens Jagtvej – afdeling blev afhørt. Drabsmændene havde forsøgt at hæve pengene fra købmandens sparekassebog. Volmer Nissen fandt ud af, at det var den såkaldte Dundal – bande.

Mordet var en såkaldt politisk sag, som Volmer Nissen fik besked om, at lade ligge.

 

Drabsmanden var af god familie

Jens Kristian Dundal forsøgte efter krigen at vaske sig ren ved at sige, at han var modstandsmand. Men det lykkedes ikke rigtig for ham.

Han havde arbejdet for tyskerne, inden han begyndte at arbejde for modstandsbevægelsen. Men det var ikke ham, der havde begået selve drabet. Det var en mere interessant herre, der kaldte sig ”Babyface” Han var af fin familie. Hans far var overretssagfører.

De havde alle kendskab til modstandsmænd og her var der igen en, der var meget interessant. Han hed Aksel Heiberg. Han var en meget modig modstandsmand, der havde deltaget i mange aktioner, men han havde også plyndret banker til den store guldmedalje.

Var det grund til, at købmanden fra Rungsted Plads skulle myrdes? Han havde udtalt, at der også var noget godt i det, som tyskerne gjorde. Det var en modig udtalelse særlig i et kvarter som Nørrebro. Men dette berettiger jo slet ikke til et koldblodigt mord og røveri.

 

Dundal – banden var kendt for kriminelle handlinger

Dundal – banden var kendt for pengeafpresning, røveri og drab. Og Babyface, som havde begået mordet fik familien sendt til Amerika. Familien var velanset og havde gode forbindelser.

Jens Christian Dundal havde allerede et halvt år efter besættelsen meldt sig ind i DNSAP. Og det var han så de følgende år. I 1941 rejste han til Tyskland for at arbejde og han fortsatte i Norge.

I en periode i sommeren 1941 fungerede han som sabotagevagt for det nazistiske vagtselskab ”Organisation Todt”. Trods dette søgte han også kontakt med modstandsbevægelsen.

Han likviderede en anden sabotagevagt i Vanløse. Men Modstandsbevægelsen ville ikke direkte påtage sig ansvaret for dette drab. Men man ville ikke foretage sig yderligere i denne sag. I efteråret 1944 blev Dundal tilknyttet den såkaldte Brønshøj – gruppe med tilknytning til modstandspartiet Dansk Samling.

Han deltog efter eget udsagn i flere likvideringer og våbenkup efter at han i november på grund af svigtende nerver måtte flygte til Sverige for en tid. I februar vendte han tilbage til Danmark, fordi han havde fået at vide, at hans kone var syg.

 

Han blev tilknyttet Brønshøj – bataljonen

Nu blev han tilknyttet Brønshøj – Bataljonen under modstandsgruppen Ringen. De følgende uger gennemførte han sammen med andre fra gruppen en række røverier og røveriforsøg. Han forklarede, at det var for at skaffe penge til modstandsbevægelsen. I Nærum stjal de i en villa to bankbøger med et indestående på 87.000 kr., et par tusinder i kontanter samt sølvtøj, smykker og tøj til en værdi af 10.000 kr.

Dundahl skulle have modtaget sedler på folk, der skulle gennem en nærmere undersøgelse, men han opfattede det som om, at de skulle likvideres.

En anden fra Dundahls gruppe havde indtil sommeren 1944 været medlem af det nazistiske vagtkorps ”Sommers Vagtkorps”.

 

Det lykkedes ikke at få penge

Ude i Utterslev Mose havde man foretaget en afhøring af købmand Hansen. Det endte med, at de skød ham tre gange i hovedet. De sagde, at de ville have brugt pengene til en ny bil til modstandsbevægelsen. Der var 8.000 kr. på kontoen. Men lige efter bortførelsen havde købmand Hansens enke spærret kontoen i Bikuben.

Enken forklarede politiet at hendes mand aldrig havde været medlem af DNSAP eller nogen anden nazistisk organisation. Hun indrømmede dog, at han var ”tyskervenlig” men kaldte ham for et politisk skvadderhoved.

 

”En lovlig krigshandling”

Åbenbart havde den ene af gruppens medlemmer også været aktiv i Hærens Efterretningstjeneste.

Om Overlandsretssagførerens søn hed det i en række erklæringer fra kendte frihedsfolk, at han havde gjort et godt og påskønnet arbejde, først i Efterretnings- og Bladtjeneste, senere ved Sabotage og likvideringer. Også modstandsbevægelsen Holger Danskes advokat gik i brechen for sin advokatkollegas søn og:

 

• Henstiller at Sagen for F’ s vedkommende henlægges.

 

Men egentlig var sagen i begyndelsen en helt almindelig kriminel sag. Men Københavns Politi betragtede efterhånden sagen som en ”lovlig Krigshandling”. I september 1946 optræder sagen for første gange som en af de drab, som blev foretaget:

 

• Under Modstandsbevægelsens Ansvar

 

Man forsøgte at lægge låg over kriminelle handlinger.

Jens Kristian Dundal og en mere fra drabet samt otte andre mænd fra Dundal-banden blev i september 1947 idømt mellem seks måneder og seks års fængsel for en række røverier begået i krigens sidste to måneder. På dette tidspunkt var ”Babyface” – overlandsretssagførerens søn for længst sendt til Amerika.

Ingen blev dømt for, at de i modstandsbevægelsens navn havde begået forbrydelser og ingen blev nogensinde dømt for rovmord.

Fra Modstandsbevægelsens side var man dybt fortørnet over at Statsadvokaturen efterforskede i disse drab, inden de blev bremset.

Efter besættelsen forsøgte man med held fra Justitsministeriets side også at bremse de kriminelle handlinger som modstandsbevægelsen var involveret i

 

Kilde:

• Ditlev Tamm: Retsopgøret efter Besættelsen
• Steen M. Andersen: Modstandsorganisationen Ringen 1941 – 1945
• Jørgen Trolle: Syv måneder uden politi (1945)
• Peter Øvig Knudsen: Efter Drabet
• Artikler på www.dengang.dk

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 292 artikler fra Besættelsestiden Før/Nu/Efter og 302 artikler fra det gamle Nørrebro:

.