Anders Wedel havde det ikke let. Han havde underskrevet en kontrakt, hvor han bekræftede, at skulle gifte sig med den gamle præsts datter, og underholde svigermor, såfremt den gamle præst døde. Og snart døde den gamle præst. Og hvad der måske var værre, Anders Wedels kone døde kun 24 ½ år gammel.

Nu var han så selv med svigermor, og hun vidste sandelig godt, hvad hun kunne tilkomme. Ellers fik hun hjælp af den anden svigersøn, Peter Giese, der var rådmand i Tønder.

 

Greven: Overhold Gejstlige ritualer

Vi befinder os på Præstegården i Daler Sogn ved Møgeltønder i 1705. Da Anders Wedel, den nye præst tiltrådte sin stilling, begyndte han at indføre reformer. Det bevirkede, at han den 19. marts 1705 fik en påtale fra greven på Schackenborg:

• Han havde at overholde de gejstlige ritualer og kirkelige ceremonier bedre end hidtil.

 

Konfirmationen indføres i 1707 i Daler Sogn

Snart skulle der atter tilflyde præsten en næse. Det skete, da Anders Wedel ville indføre konfirmation i det kongerigske Daler Sogn. Det kom til et vældigt opgør med menigheden. Præsten mente, at forældrene ville have børnene så tidlig ud af skolen, at de ikke kunne nå at lære deres katekismus. Pigerne skulle tages tidlig ud af skolen for at kniple. Drengene skulle til søs eller ud at tjene.

Afdøde svigerfar havde ellers skrevet en katekismus, den kunne bruges til underviseren. Men problemet var, at især pigerne ikke kunne tyde den skråskrift, den var skrevet med.

Men heldigvis var der kommet en bogfører fra Flensborg på besøg. Han havde en katekismus, som Anders Wedel mente, at de unge skulle have. Han nærmest tvang forældrene til at anskaffe den.

Grevinden på Schackenborg synes, at det var en god ide med en offentlig eksamen i kirken. Det turde præsten dog ikke helt, men så havde grevinden befalet det. Konfirmation var endnu ikke indført i kongeriget, men den fandtes i alle lutherske sogne i Tyskland.

Den 30. november 1707 var der konfirmation i Daler Kirke. I forbindelse med denne handling, blev der indført nye afgifter for menigheden, og det var det, der for alvor satte sindene i bevægelse. Menigheden klagede først via greven.

 

Kreaturer på Kirkegården

Præsten svarede fornærmende, at han heller ikke ville finde sig i, at bønderne lod deres kreaturer græsse på kirkegården.

• Kirkegårdens fornemste brug er vel denne, at udi dens jord gemmes de afdødes legemer indtil Guds basuner opvækker dem, men dens som Gud ikke mere der end andetsteds lader gro forgæves og til ingen nytte, at småt fæ opædes, som ikke kan tilføje gravene nogen skade, helst eftersom det med leen kan afslås.

Præsten var også utilfreds med at de:

• sætter deres excrementum og urenhed ved Herrens hellige tempel bygning

Præsteembedet havde også 4 kreaturer, som bønder i arrigskab over præsten havde jaget ud på heden. Dette klagede præsten over, men Schackenborg afviste klagen.

 

Kirkeoffer tager overhånd

Det var svært for præsten, at få det hele til at løbe rundt økonomisk, for svigermor var meget krævende. Derfor var det godt, ar han kunne tage kirkeoffer.
Men menigheden mente nu nok, at det tog overhånd.

 

Jochum Christian vil ikke betale

Da Jochum Christian, en sømand, der stammede fra Gammel Haderslev Sogn blev viet til Kirsten Simonsdatter af Østerby havde han betalt for lidt i brudeoffer. Sømanden havde heller ikke betalt juleoffer. Præsten skrev til ham flere gange. I et af brevene skrev han

• det gør mig hjertelig ondt, at Jochum Christian var ”gerådden” i så stor vildfarelsesørken og vanvittighedsørken, at I ikke ved at Gud er en retfærdig dommer, der ikke aleneste hader, men endog ofte håndelig hjemsøger dem, som modvillig og forsætligvis gør hans tjener fortræd og uret, nok lærer os af andres eksempler og jeg ville gerne ønske, at I ikke herpå skulle blive et eksempel, som ikke uden årsag, er at befrygte, fordi I ikke kan blive vis af andres skade.

 

Præsten vil ikke skrive skudsmålsbog

Nu ville skæbnen, at de to, der blev gift i Daler Kirke, skulle flytte til Visbys sogn. Og dengang skulle præsten udfylde en skudsmålsbog. I den stod, der hvor blandt andet, hvor ofte man havde været kirke, gået til alters og så videre. Men præsten nægter, at skrive i den skudsmålsbog.

Brudens svoger, Anders Hansen forsøgte også at fremskaffe bogen. Præsten påstod, at hun havde fået den, men det nægtede svogeren. Dertil havde præsten svaret ham

• Den skal I have løgn, som løgner og en skælm.

Menigheden var nu også blevet sure over, at præsten forlangte 3 Rigsdaler for en lig-prædiken for Kådnere (husmænd).

 

Møgeltønder Birketing

Anders Hansen var blevet talsmand for menigheden, og han klagede nu direkte til biskoppen i Ribe, Christian Muus. Han forsøgte nu at udrede trådende om beskyldninger og så videre.

Afhøringerne fandt sted på Møgeltønder Birketing den 15. – 16. august 1708. Anders Hansen havde også klaget over præstens offer – prædikenerne op mod jul.  Anders Wedel sagde til sit forsvar, at hans prædikener ikke var tænkt som en befaling. Men præsten var ikke sent til at indberette til provsten, at sognebørnene ikke var nok gavmilde. Måske var det stadig svigermor, der var for dyr i drift, derfor brugte han enhver lejlighed til at øge indtægten.

Men hans nærmeste foresatte provst Malthe Junghans fra Møgeltønder holdt en beskyttende hånd over ham. Men han kunne dog ikke fornægte, at indførelsen af konfirmationen var et klart brud på Dansk Lov.

 

Du skal tjene præsten mere end forældrene

Der var også indløbet klager over den måde, konfirmationen var foregået på. Præsten ville ikke tage de 12 unge til skrifte før de kunne deres katekismus. Søndagen inden konfirmationen havde han tilsagt hele menigheden til at møde op.  Han havde overhørt de unge om katekismen efter egen fri vilje.

Han havde ved det fjerde bud (Du skal ære din far og mor) sagt, at man skulle ære ham som præst endnu mere end deres forældre. Grunden var, at han kunne give dem det åndelige.

 

Provst Junghans: Vi er ikke vildførernes lærere

Provst Junghans besøgte Daler, palmesøndag 1708. han var synlig irriteret over alle klager, og også over, at de var så velformuleret. Han nærmest skreg ud til menigheden:

• Hvad mener I, er vi som kættere eller vildførernes lærere, at vi ville føre en anden religion ?

Biskoppen i Ribe tog klagerne yderst alvorlig, og overvejede at gå til kongen med dem. Men først skulle Grev Schack have indblik i dem. Provst Junghans, som biskoppen ikke var tilfreds med, foreslog at oprørernes talsmand, Anders Hansen skulle smides i fangehullet på Schackenborg.

 

Idømt en betragtelig bøde

Den 2. juni 1708 bliver Anders Wedel indstævnet for stiftsøvrigheden, der foruden biskoppen bestod af stiftsamtmanden, der var identisk med lensgreve Hans Schack.

Til Landemodet i Varde stævnede Pastor Junghans en række medlemmer af Daler Menighed. Biskoppen blev dog syg, så sagen blev først forelagt den 24. oktober 1707. I alt 30 vidner blev afhørt. Også pastor Brorson (far til den berømte salmedigter) var involveret.   Anders Wedel fik en alvorlig påtale og tildelt for den tid en alvorlig bøde.

 

Svigermor skulle have et
betragteligt beløb

Men i 1712 blev han dog udnævnt som provst i Møgeltønder. Provst Junghans fik en påtale for manglende embedsførelse. I 1720 blev Anders Wedel dømt
til at betale svigermor 1.530 Rigsdaler.  Den stormombruste præst/provst, Anders Wedel døde i 1730. Om Anders Hansen ved vi kun, at han senere blev soldat.

Kilde: 

• Litteratur Møgeltønder
• Litteratur Tønder 
• www.dengang.dk – diverse artikler 
•   Redigeret 15. – 04. 2022