Papirfabrik, Senneps-, Tændstik-, og Motorfabrik

I denne artikel besøger vi Hellerup & Glødefri Tændstikfabrik, Bänckes Senneps – og Eddikefabrik, De Forenede Papirfabrikker, Schiønning & Arvé, Brødrene Hentze, Motorfabrikken Dan og Engelsk – Dansk Biskuit Fabrik. I 1912 producerede Motorfabrikken Dan 10.000 motorer på licens i fire lande. Bäncke lå 60 år på Jagtvejen. Glødefri og Hellerup Tændstikfabrik producerede 95.000 æsker tændstikker hver dag. ØK overtog aktiemajoriteten i Schiønning og Arvé, Unge mennesker blev mødt med tåregas. Efter 46 år stoppede De Forenede Papirfabrikker på Nørrebro. Men længe inden de startede var der papirfabrikker på Nørrebro.

 

De Forenede Papirfabrikker

Ja stedet endte med at hedde ”De Forenede Papirfabrikker”. Men det har også heddet ”Dansk Bølgepap Industri” og Colon. Ja og så hed det hvis også Scandinavia på et tidspunkt. Nogle af bygningerne kan også ses endnu. De er bygget om til ungdomsboliger. Men vi skal også kigge på pladsen, hvor Mjølnerparken ligger i dag og Tagensvej 135.

 

Virksomheden oprettet i 1933

De Forenede Papirfabrikker startede i 1889. Men så længe har fabrikken her ikke været i familie med de store. Men Nørrebro Papirfabrik blev oprettet allerede i 1873 og blev en del af sammenslutningen. Driften ophørte og maskineriet blev bortsolgt i 1933. Men samtidig startede Københavns Papir – & kartonfabrik. Dette blev så solgt i 1949. Men denne fabrik var grundstammen i De Forenede Papirfabrikker, der blev etableret i 1933 i et større industrikvarter her ved Tagensvej.

Københavns Papir – og Kartonfabrik hed i daglig tale Kartonfabrikken, og det var også dækkende for produktionen. Fabrikken producerede karton, pap og gråt kardus, især til emballageindustrien. Råstoffet var i vid udstrækning gammelt papir.

Kartonfabrikken startede med en kartonmaskine i 1933 og fabrikken udvidede dramatisk med kartonmaskine nr. 2 i 1956. Kartonmaskine nr. 1 var en kombineret ”langwire og rundwiremaskine”, mens maskine nr. 2 var en ”rundwiremaskine”.

 

En stor dansk koncern

I 1937 var den samlede produktion på omkring 70.000 tons. Der var dengang ansat 1.800 arbejdere og 250 funktionærer i koncernen.

”De Forenede Papirfabrikker” var en stor dansk koncern. Den var skabt ved en sammenslutning af diverse papirmøller og papirfabrikker. Ja virksomheden havde nærmest i sin levetid monopollignende status i Danmark.

Efter sammenslutningen skete der en centralisering og en koordinering af produktionen. Nørrebro papirfabrik producerede de grove papirkvaliteter. Også Frederiksberg papirfabrik blev erhvervet til koncernen.

Der skete hele tiden nye rationaliseringer og opkøb. Men dette kunne ikke forhindre at virksomheden kom i en krise, der blev åbenbar i 1970’erne.

 

Efter 46 år stoppede man på Nørrebro

Koncernens modtræk var decentralisering af virksomheden. Det var et kulturchok for den gamle hæderkronede virksomhed, der var vant til en ganske anden stram og centralistisk virksomhedskultur. Den nye struktur skabte dynamik men også forvirring. Det var ikke nok til at skabe stabilitet og fremgang for koncernen.

Men da De Danske Sukkerfabrikker i 1979 købte aktiemajoriteten i De Forenede Papirfabrikker blev der tilsyneladende skabt ro om fremtiden. Økonomien blev genoprettet. Der blev satset på genbrugspapir, et afsværtningsanlæg blev opført og De Danske Papirfabrikker blev atter attraktiv. Men det betød farvel til den store papirfabrik på Nørrebro.

Kartonfabrikken stoppede den 31. juli 1979 – efter 46 år sluttede denne københavnske industrihistorie. Med lukningen havde DFP ikke længere produktionsanlæg i København.

 

Schiønning og Arvé

Ja denne virksomhed havde egentlig et temmelig langt navn:

• A/S De Forenede Gummi og Luftringe Fabrikker Schiønning & Arvé

Det var en dansk gummifabrik, der lå i Heimdalsgade 45 – 47. Tænk engang, fabrikken eksisterede som selvstændig virksomhed 1896 – 1983.

 

Unge mødt med tåregas

De fleste kan sikkert huske virksomheden i forbindelse med BZ-bevægelsen. Den blev besat den 24. oktober 1981 og var kampplads for konfrontationer mellem BZ’ere og politi, der for første gang anvendte tåregas.

Det vil sige, at det var først to dage efter, at politiet mødte talstærkt op. Over megafon meddelte man, at virksomheden ville blive stormet og alle ville blive anholdt. Kort efter brugte man tåregas. Det gik panik i folk. Man kunne ikke lige komme ud. Der manglede stiger. Og for dem, der lykkedes at komme ud, ja så stod politiet parat med stavene og huggede løs.

98 blev anholdt. Ingen blev varetægtsfængslet eller retsforfulgt for lovovertrædelser.

Tåregas kan være farligt. En pige, der deltog hostede blod op i månedsvis. Det var en syrlig lugt og svider med det samme i øjnene. Det er om at komme væk for at få luft.

 

ØK overtog aktiemajoriteten

Fabrikken havde allerede i 1924 fremstillet ballondæk ud fra corslærred. I 1928 var man nået op på at kunne fremstille ringe med meget lavt tryk selv for svære vogne. I 1934 kunne luftringe klare vogne med akseltryk over 10 tons.

Det var en sensation, da man i løbet af 1920’erne fik pålidelige luftringe til bilerne, som førhen havde kørt på tunge, massive gummihjul.

Fabrikken blev udvidet i 1932.

ØK overtog i 1914 aktiemajoriteten i Schiønning & Arve for selv at kunne oparbejde en del af den fra Østen hjemførte rågummi og udvidede året efter aktiekapitalen til 2 ½ millioner kr.

I 1981 ophørte produktionen i Heimdalsgade. To år senere blev virksomheden opkøbt af Codan Gummi A/S. Dette firma udvidede nok engang og blev til Codan Tech.

Fabrikken i Heimdalsgade blev revet ned for at give plads til AAB’s 250 lejligheder. De stod indflytningsklare i september 1984.

 

Hellerup & Glødefri Tændstikfabrik

I maj 1901 startede Edward Hans Jørgensen en tændstikfabrik i Heimdalsgade 37 – 39. han fandt på det geniale navn glødefri. 40.000 – 50.000 æsker pr. dag blev det produceret.

 

Imprægnerede tændstikker

Det var den første fabrik herhjemme som blev anlagt udelukkende for produktion af Glødefri – altså imprægnerede tændstikker. Den kaldte sig Aktietændstikfabrikken Glødefri.

Glansperioden var da man lancerede mærket Niels Ebbesen, Sort Sats og Glødefri, Rød Sats.

I 1906 blev virksomheden anklaget af Gosch for at kopiere deres produkter. Dette kostede lige 500 kr.

Samme år nedlagde kvinderne arbejdet på fabrikken. Dette blev også dyrt for virksomheden.

 

Hellerup Tændstikfabrik fusionerer med Glødefri

Vi skal også lige hilse på en senere samarbejdspartner, nemlig Hellerup Tændstikfabrik. Fabrikken var grundlagt i 1904. Allerede i 1912 havde man 50 mand ansat.

Både tændstikker og tændstikæsker bliver lavet af træ. Og til dette brug har man hos denne virksomhed alene brug for 10.000 store træstammer hvert år. De blev fragtet med skib fra Rusland til Tuborg havn.

Æskerne havde et kendt logo med Christian den Tiende, der signaliserede, at der var tale om et dansk produkt. Derfor sikrede dette et godt salg i Nordslesvig.

Efter krigen fik man endnu flere maskiner og kunne udvide produktionen.

Og så i december 1921 gik Hellerup Tændstikfabrik sammen med Glødefri på Nørrebro. Alt foregik nu på Heimdalsvej. Maskinerne blev alle flyttet fra Hellerup til Nørrebro. Man sænkede løbende priserne for at klare sig i konkurrencen.

 

Fabrikken på Nørrebro blev bibeholdt

Tændstikfabrikkernes Salgscentral blev oprettet. Det blev oprettet som en underafdeling af Handelsselskabet Hafnia. Det var kun gennem disse, at Hellerup & Glødefri solgte deres produkter.

Egentlig var det svenskerne, der ejede virksomheden. Efter nogle års forhandlinger blev det slået sammen med Gosch. Men man valgte dog at bibeholde fabrikken på Nørrebro.

I 1938 udskiftede man portrættet af kronprins Christian til portrættet af Kong Christian den Tiende.

Den 20. november 1944 blev virksomheden offer for schallburgtage. Men fabrikken blev dog genopført. Den 22. november 1945 kunne grundstenen til en ny fabrik lægges.

Selv om mange kvinder i mellemtiden havde fået job andre steder kunne fabrikken genåbnes.

 

Dagligt 95.000 æsker dagligt

I 1950 nåede produktionen til næsten 95.000 æsker dagligt. I 1955 begyndte Monopoltilsynet at interessere sig for ejerforholdene. Datidens medier interesserede også for det og i især i 1957 og 1958 var disse tændstikfabrikker ofte i mediernes søgelys.

Og den eksisterede helt til 1960. Da besluttede man at samle det hele på Islands brygge. Man lukkede Tændstikfabrikken på Heimdalsvej.

 

Bänckes Senneps – og Eddikefabrik

Fabrikken blev grundlagt i Kiel i 1830. Den blev overflyttet til København i 1858 af Wilhelm Bäncke, der ledede virksomheden til sin død i 1907. Firmaet blev videreført af hans to sønner, Emil og Albert.

Den første sennepsfabrik i København blev etableret i Sølvgade 6 i 1858. Og så fik man patent på at bruge sennepspulver. Nu kunne det blødes op på 15 minutter i stedet for tidligere 24 timer.

 

Fra 1919 etablerer man sig på Nørrebro

I 1869 opnår man sølvmedalje ved Verdensudstillingen i Altona. Og i 1884 indvier man et eddikebryggeri på Kathrineberg. I 1917 får man solgt assuranceafdelingen fra så man nu kun koncentrere sig om fødevarer.

Fra 1919 etablerer firmaet sig på Jagtvej 113 – 115. I 60 år drev familien under ledelse af Emil Bäncke en fabrik her på stedet. Efterhånden omfattede produktionen også tomatpuré, ketchup, syltede agurker, asier m.m.

Det var først i 1929 at Emil Bäncke fik opført den flotte ejendom, Jagtvej 113. Han flyttede selv ind i den men fik ikke meget glæde af den. Han døde et par år efter af hjertelammelse.

 

Slutter først på Nørrebro i 1979

Afdelingen her bliver moderselskabet. Den blev moderniseret i løbet af 1940’erne. Ved 100-års jubilæet i 1958 beskæftigede man 100 medarbejdere. Senere opkøbte man forskellige mindre fødevare-virksomheder.

I 1931 blev firmaet omdannet til et familie – og aktieselskab. I 1958 byggede man en fabrik i Ballerup. Men produktionen på Nørrebro fortsætter til 1979

I 1932 lancerede man det kendte slogan ”Intet bord uden Bäncke”.

I 1982 blev virksomheden en del af De Danske Spritfabrikker og i 1989 en del af Danisco A/S. Men i 2005 blev det overtaget sf den norske koncern Orkla. Bäncke blev så lagt sammen med Beauvais Foods A/S til Orkla Foods Denmark.

Det var her Ægirs Apotek lå i mange år. Ja nogle kan sikkert også huske Nørrebros Byggecenter.

 

Brødrene Hentze

I Bragesgade 8 lå Brødrene Hentze’ s Skruebolte & Møtrikfabrik. Den blev grundlagt i 1881. Den 1. januar 1936 blev den overtaget af Københavns Bolte – og Møtrikfabrik. På fabrikken var der beskæftiget 200 – 250 ansatte.

Virksomheden eksisterede frem til omkring 1950.

 

Engelsk – Dansk Biskuit Fabrik

Engelsk – Dansk Biskuit Fabrik blev grundlagt i år 1900. Ja hvis man bare skal oversætte det, så betyder det, dansk – engelsk kiksefabrik, men det andet lyder jo bedre. Her blev der fremstillet småkager og meget mere til den helt store guldmedalje.

Fra 1912 havde virksomheden til huse i Heimdalsgade 35 – 37.

Man kan stadig se de flotte bygninger i nationalromantisk stil tegnet af arkitekten Olaf Petri.

Fabrikken, der hovedsagelig beskæftigede kvinder lukkede i 1978.

Gamle kagedåser med firmaets navn er stadig meget eftertragtet. De dukker nu og da op på loppemarkeder.

 

Motorfabrikken Dan

Peter Jørgensen fik sit næringsbrev den 1. februar 1887 som smedemester. Han havde længe gået med tanken om at bygge en motor, der var billigere og mere driftssikker end de hidtil brugte dampmaskiner. Den eneste forbrændingsmotor, der var fremme på det tidspunkt, var motorer bygget hos B&W. Den var god men også dyr.

 

Petroleumsmaskiner

I 1894 konstruerede P. Jørgensen sin første petroleumsmotor med glødehoved. Det var en 4 takts på 2HK. Den skulle kun bruge blæselampe under start. Under drift holdt den selv flødehovedet varmt. Denne motor kan i dag opleves på Teknisk Museum i Helsingør.

Det blev fiskeriet, der aftog de fleste motorer. Allerede i 1895 leverede Jørgensen 14 motorer til fiskerne. Disse var dog ikke til fremdrift af bådene. De blev brugt til at trække spil for indhaling af fiskeredskaber. Dette havde hidtil foregået med håndkraft.

En del både havde dog fået installeret dampspil på dækket, men de var ustabile. De krævede også en mand til at passe kedlen. Fra 1895 – 1905 fik petroleumsmotoren udkonkurreret dampspillene.

Peter Jørgensen døde allerede som 49 – årig grundet sygdom i 1909. Da havde petroleumsmotoren allerede vundet tre guldmedaljer ved verdensudstillinger. Firmaet i Bragesgade 10 blev overtaget af hans bror, Chr. Emil Jørgensen.

 

I 1912 laver man i alt 10.000 motorer

Den 5. juli 1910 blev firmaet omdannet til Aktieselskabet P. Jørgensens Dan Motorfabrikker. Aktiekapitalen var på 300.000 kr. Fabrikken kørte på højtryk. I 1912 havde man en årsproduktion på 400 motorer og en stab på 150 ansatte.

Alle bygninger i Bragesgade var fyldt op. På dette tidspunkt havde Dan leveret 3.100 motorer. Man antog at med licensfremstillingen i 4 lande var der i 1912 bygget 10.000 motorer. I sommeren 1912 udvidede man produktionen af motorer over 50 HK. Derfor opkøbte man en fabrik på Finsensvej.

Allerede fra 1900 havde man eget jern – og metalstøberi i Glostrup. I årene op til Første verdenskrig steg produktionen voldsomt. Man leverede også motorer til landbrug og industri.

 

En tak til fabrikken

I Norge blev fabrikken etableret af den fjerde lærling, som P. Jørgensen havde udlært, Isidor Nielsen. De leverede en motor til Roald Amunsens skib Gjøa, der i tre år udforskede Polarområderne. Efter hjemkomsten sendte Roald Amunsen et takkebrev til fabrikken.

I 1915 trak Chr. Emil Jørgensen sig ud af fabrikken i Bragesgade og fortsatte sin egen virksomhed Nordan maskinfabrikker. I 1918 blev Motorfabrikken Dan reorganiseret.

I oktober 1953 flyttede fabrikken til Smedeholm i Herlev. I 1958 blev produktionen flyttet til Esbjerg Havn. Og i 1975 flyttede man uden for Esbjerg til Kvaglund.

 

• Denne artikel er en del af Projekt ”Industri på Nørrebro”

 

• Hvis du vil vide mere: dengang.dk indeholder 1.646 artikler:

 

• Under ”Industri på Nørrebro” finder du 58 artikler

 

• Under ”Historier fra Nørrebro” finder du 291 artikler

 

• Under ”Fra Urtekræmmer til Shawarmabar” – Nørrebro Handelsforenings Historie finder du 28 artikler.