Ondskabens Øjne

Forsøg på anmeldelse af Paul Duedahl: Ondskabens Øjne (Gads Forlag) Forfatteren har brugt 10 år og kigget 8.000 dokumenter igennem inden denne fremragende bog var færdig. Vi skal kigge på det sidste ofre for øksen herhjemme. Det er en historiebog nærmest i romanform, ja nærmest en thriller, hvor vi kender afslutningen. Det var i en tid, hvor man måtte tæske ens underordnede. De fattige og laveste i samfundet blev nærmest interneret. Jens Nielsen startede med dyremishandling. Som tre – årig var han overladt til sig selv uden voksen tilsyn. Han måtte stjæle mad hos naboen, bare for at stille den værste sult. Vi får en malende beskrivelse af øksehugget.

 

Henrik Cavlings malende beskrivelse

Bogen begynder med Henrik Cavlings malende beskrivelse af øksehugget ved skafottet i Horsens Straffeanstalt den 8. november 1892:

• Den lyd, der hørtes, lød som når man slår en våd svamp mod en væg – så hørte man en svagt klingende metallyd. Det var den halvtredje kvarter lange halvrunde æg, der besindigt blev trukket gennem skåret. Hovedet faldt i blikkoppen og trillede derfra videre ned i grusset.
• Hverken fra hovedet eller fra halspiben kom der ret meget blod. Nogle få dråber drev ned ad blokken.

Og så var det ikke engang sikker, at Cavling selv havde været til stede. Jo det var den sidste henrettelse med økse i Danmark. Egentlig var dødsstraffen afskaffet.

 

Den sidste reminiscens af middelalderens barbari

En anden fremtrædende journalist fra dengang, Georg Brandes udtrykte det således:

• Vi blev øjenvidne til den sidste reminiscens af middelalderens barbari.

Jo det var skarpretter, Theodor Seistrup, der svingede øksen.

 

Han var kendt overalt i verden

New York Times skrev:

• Hans henrettelse vil befri verden for et menneskeuhyre

Jo han var international kendt. Det blev han, da han var skyld i en brandkatastrofe i London.

 

Hvem var ofret for det sidste øksehug

Og bogen handler om den person, der blev offer for historiens sidste øksehug i Danmark. Ja det er nærmest en biografi af Jens Nielsen. Han levede af offentlig forsørgelse og han stjal. Han brugte sine stjålne penge til mad, tøj, alkohol og kvinder.

Han overfaldt fængselsbetjente, satte ild til andre menneskers ejendom. Ja hans forbrydelser kostede både den danske og den engelske stat millioner af kroner.

 

Ondskab

Centralt i historien er netop ondskab. Sådan beskrev samfundet ham. Og sådan en karl kunne man ikke have løbende rundt. Derfor besluttede Højesteret at uskadeliggøre ham.

En del mente, at han var offer for den sociale elendighed og et symbol på uretfærdighederne i samfundet.

Som Brandes meget fornuftig mener, så kunne det jo være, at Jens Nielsen var blevet en hel anden, hvis han havde fået sin frihed og arbejde i stedet for at sende ham på anstalt.

 

Jens Nielsens selvbiografi

Nu har denne Jens Nielsen ikke været en af Guds bedste børn. De fleste af hans forbrydelser er nedfældet og registreret, derfor kan hans lovovertrædelser findes. Men det heldige er også, at Jens Nielsen også selv nedskrev sine erindringer.

Men i mange år var disse erindringer forsvundet. Men en dag mødte en person op i Horsens Statsfængsel. Han fortalte, at han var efterkommer af en tidligere fængselspræst og havde gjort et bemærkelsesmæssigt fund nemlig Jens Nielsens selvbiografier fra 1884.

 

8.000 dokumenter

Kort tid efter dukkede yderligere nogle selvbiografiske noter frem fra 1886 i kælderen under Statsfængslet. Den yngste del mangler dog stadig. Men det har været rigeligt at tage af. Således har Paul Duedahl samlet hele 8.000 dokumenter.

En af forfatterens andre bøger har vi tidligere anmeldt på vores side. Det var Forbrydelsens ansigt. Denne bog blev i 2013 kåret til Årets Historiske Bog.

Som tre årig blev vores hovedperson nærmest overladt til sig selv uden voksen opsyn. Han stjal mad i naboens have bare for at stille den værste sult. Men bliver man virkelig født ond? Ja vi får ikke et svar. Det må vi selv afgøre.

 

Dyremishandling var begyndelsen

Som 7 – årig bankede han samtlige køer, som han var sat til at passe. Han klippede halerne af og solgte dem. Han morede sig med at fange fugle, som han skar vinger og ben af. De sprællede helt vildt, når han slap dem løs. Men denne dyremishandling var bare begyndelsen.

Vi følger næsten Jens Nielsen fra dag til dag. Og det er lige fra Fattiggården, opdragelsesanstalter, flugtforsøg, daglige tyverier, brandstiftelser, indbrud, fængselsophold, udlandsrejser og til sidst mordforsøg mod en fængselsbetjent.

I hele sit unge liv blev han tugtet. Men på opdragelsesanstalten pryglede han forstanderen. Han havde et had til ham, som aldrig ophørte.

 

Hovedpersonens lidelseshistorie

Det er en meget tæt og detaljeret skildring vi får af Jens Nielsen. Og det er helt igennem en fremragende bog. Men måske er skildringen for intens, for det forhindrer måske, at vi ikke kommer hurtigere videre. Det er som om, at vi absolut skal have det hele med. Men til forfatterens ros, så har han fundet masser af spændende materiale.

 

Man havde ret til at slå underordnede

Samtidig med hovedpersonens lidelseshistorie får vi et godt indblik i 1800 – tallets fattigdom og besynderlige afstraffelsesmetoder. Man havde ret til at straffe underordnede og børn korporligt.

Herremænd slog deres husmænd. Mestre slog deres svende. Bønder slog deres tjenestefolk. Mænd slog deres koner. Og forældre slog deres børn.

Fattige og subsistensløse blev samlet og interneret på arbejdsanstalter og fattiggårde. Uvorne unger blev sendt væk og tæsket til lydighed.

Det var århundredet, hvor staten idømte lovovertrædere afskæring af ører eller brandmærkning. En majestætsfornærmelse blev takseret med afhugning af højre hånd.

 

Historiebøger i romanform

Disse historiebøger, der nærmest har romanlignende form er blevet meget populære. Vi har set det hos Ulrik Langen og Tom Buk – Swienty. På den måde følger vi en afgrænset periode i danmarkshistorien fortalt på en meget levende måde. Vi bliver i den grad klogere på, hvordan vores forfædre har levet.

Det har angiveligt taget forfatteren ti år at lave bogen. Men der har da også været mange protokoller, som skulle læses igennem, samt de 8.000 dokumenter.

 

Sendt til Canada

Også i denne historie hører vi om hjemkommunen, der ville slippe for alt bøvl, og sendte ham til Canada. Men han tager tilbage igen, først til London. Og det går ikke stille for sig. Han festede på skumle værtshuse og bordeller. Han tænkte ikke på dagen i morgen. Dette at finde et fast arbejde var ikke noget for vores hovedperson.

Og her i London fremkaldte han den største brand i en menneskealder med skader dengang for 27 millioner kroner.

 

Nærmest en thriller med kendt afslutning

Bogen er en thriller, hvor vi kender afslutningen. Og det gjorde Jens Nielsen vel også selv. Han fremtvang vel nærmest selv dødsdommen. Det meste af sit liv levede han på lukkede institutioner.

 

Bunden af det danske samfund

Bogen giver også et fremragende indblik af bunden i det danske samfund. Man kan stille spørgsmålet om, hvilke roller arv, miljø og rene tilfældigheder spiller, når de mødes og bliver til en skæbne.

Jens kunne ikke indordne sig. Han blev trodsig af de mange tæsk. Han gik ofte langt for at straffe dem, der havde straffet ham. Og hans erindringer skal ikke ses som anger, tvært imod er det en opgørelse over alle hans bedrifter.

Ja egentlig var erindringerne skrevet med slag for øje. Og pengene skulle hans søster have.

 

Poul Duedahl: Ondskabens øjne (Gad)

 

Hvis du vil vide mere: Om straf, henrettelse og lov og orden:

• En skarpretter fra Haderslev
• Henrettelse på Østerbro
• Henrettet i Aabenraa
• Lov og ret i Aabenraa
• Henrettet i Tønder
• Riber Ret (3)
• Ribe – og Hekseafbrænding
• Da skarpretterfamilien overtog kroen i Rørkær
• Æ Kachmand (Kagmanden) i Tønder
• Udvist til Amerika og mange andre