Østerport – endnu mere

Østerport flyttet et par gange. Et nyt overraskende fund. I 1708 placering ved Østerport Station. Det var ikke Pelli, der tegnede porten. Det var Marselis. Men der blev brugt for meget sand og for lidt kalk. Ingeniørofficererne var utilfredse. Det nye hvælv styrtede ned. Alvorligt uheld på broen. Brandenburg var døende. I 150 år blev den nye Østerport benyttet. Et flot skue. Porten blev senere ændret.

 

Østerport flyttet et par gange

Vi har allerede skrevet en historie om Byporten Østerport, men nu får du endnu mere. Den oprindelige port lå, der hvor Østergade munder ud i Kongens Nytorv.

Senere blev den flyttet et par gange, først i den modsatte ende af Torvet, hvorfra landevejen gik til Helsingør. I 1377 blev den kaldt for ”Den Røde Port” og var en del af den fæstningsvold, som lå hvor Kongens Nytorv ligger i dag.

Dette tyder på at porten var malet rød eller var opsat i røde mursten.

 

Et nyt fund

I december 2010 udgravet arkæologer den oprindelige Østerport. Man fandt bl.a. et udhugget løvehoved, som man regner med, var portens oprindelige udsmykning. Det var opfattelsen, at byporten her var genopført af Christian den Fjerde. Men dateringen af fundlagene omkring porten viser, at fundet stammer fra perioden 1300 – 1500-tallet.

Arkæologerne kunne dog se at fundamentet til den gamle byport var ødelagt. Og det skyldtes at Christian den Fjerde lod opfører en ny byport oven over den første. Måske finder man frem til fund fra den allerførste byport fra 1294 som skriftlige kilder beretter om.

Resterne af porten, der er af kalksten, er ikke fundet lige ved Strøgets udmunding i pladsen, hvor arkæologerne havde troet, den lå. Det var en smule sydligere.

 

I 1708 placering ved Østerport Station

Med anlægget af den nye bydel Ny-København. I 1647 blev porten atter flyttet. Denne gang blev den placeret ved den nuværende Rigensgade.

Omkring år 1700 blev Helsingørvejen omlagt og blev til Store Kongensgade. Nu blev porten igen flyttet. Den kom til at ligge nord for Østerport Station, hvor Øster Voldgade møder Oslo Plads.

Det var i 1708 at Frederik den Fjerde lod Østerport genopfører.

Her ved porten stod konsumtions-betjentene gennemsøgte vognlæssene. Med en lang, tynd jernstang, blev der stukket ind i læsset. Der blev undersøgt om der var gemt noget derinde.

På gamle billeder kan det ses, at Østerport var mere enkelt udsmykket end Nørreport med plastre og kugler. Man kan også se to vagtbygninger. Det kunne godt ligne, at man havde lavet en vippebro. En træoverbygning er kommet til i 1745.

 

Velkommen til Domenico Pelli

Inden vi nu går videre med vores historie, skal vi hilse på Domenico Pelli. Han kom hertil i 1688 for at medvirke til moderniseringen af fæstningsforsvaret ved rigets sydgrænse. Han havde medvirket ved ny-befæstningen af Strassbourg. Også hans far havde medvirket. Og denne havde endda skrevet en bog: ”Håndbog i militær og civil bygningskunst”

Pelli junior fik store opgaver først og fremmest i Holsten. Han stod således for Rendsborgs fæstning. Han kom også til Kronborg, hvor såvel Scholten og de Balagny stod for arbejdet 1688-1691. Den kongelige bygmester Hans van Steenwinkel var død i 1700.

 

Det var ikke Pelli, der byggede Østerport

Da der i 1702 skulle bygges et krudttårn i Kastellet overlod man det til Pelli. I det sjette bind af O. Nielsens ”Københavns Historie og Beskrivelse” fra 1892 kan man læse følgende:

 

• Samme Pelli byggede den Tid de fleste Vagthuse og vel ogsaa Østerport

 

Antagelsen er rimelig med forkert. Alligevel har Pellis navn været tilknyttet til denne port i adskillige beskrivelser.

 

Marselis tegnede porten

Frederik den Fjerdes bygningsinspektør hed Wilhelm Frederik von Platen. Det var ham, der var portens arkitekt. Han hentede polskfødte arkitekt Christof Marselis, født i Polen. Ud fra de erindringer Marselis har efterladt sig, fremgår det, at Marselis fik opgaven, da Østerport skulle tegnes. Men han stod også for opførslen.

 

For lidt kalk og for meget sand

En dag, hvor Marselis indfinder sig på arbejdspladsen, konstatere han, at der er kommet for lidt kalk og for meget sand i mørtelen. Han gør indvendinger, men bliver afvist. Han hævder dog, at hvælvet ville falde ned. Han beskyldte entreprenøren for bedrageri. Det kom til en injuriesag, som Marselis tabte. Man forlangte at han fik en skriftlig undskyldning. Marselis ville ikke nævne entreprenørens navn. Men det var Ernst Brandenburg og han fik 5.069 rigsdaler for sit arbejde.

 

Ingeniørofficererne var utilfredse

Ingeniørofficererne var ikke tilfredse. Deres tegninger og overslag blev kasseret. Sådan var det også da Garnisonskirken blev bygget.

Officererne kritiseret hvælvet meget kraftigt. De mente, at det faldt alt for lavt. De mente at kun tøndehvælv kunne klare vores klima. Man sikrede sig flere steder ved at give portene overbygninger med saddeltag og gennemkørsel i voldgravens niveau.

Hvordan det ulyksalige retsopgør mellem Marselis og Brandenburg forløb er ikke klart. Men Marselis var blevet tvunget til at underskrive en undskyldning.

 

Det nye hvælv styrtede ned

Men et par dage efter kom nogle kendte forretningsfolk ham i møde og gratulerede ham med at han havde fået revanche. Ved ni – tiden om morgenen var kommandanten general de Cormaillon med kongen og gehejmeråd von Platen redet ud til den ny Østerport for med øjne at se det:

 

• Allerede forudsagte Spectakel

 

Og det var af det helt nedstyrtede nye hvælv. Det lå nu pladask på vejen gennem porten. Og den ”halve” by var vandret dertil for at beskue skaderne.

Arkitektens høje chef, gehejmeråd von Platen mente, at Marselis nu kunne triumfere.

 

Alvorligt uheld på broen

Porten blev bragt i orden. En aften kørte Brandenburg en aften en tur kort før at porten blev lukket. Han kom udefra i en lille let tohjulet vogn (kariol). Og så gik det galt. Han blev skubbet ud fra broen, der førte til porten og ned i den brede tørre grav. Vognen var blevet ramt på den smalle plankebelagte bro af en larmende bondevogn, som rasede ud af byen. Det var halvmørkt. Det hele gik meget hurtigt. Ingen så hvad der skete.

Porten var smækket i efter bondevognen.

En time senere runderede vagten terrænet foran den lukkede port. Det var helt mørkt. Men vagten melder til den vagthavende officer, at det spøger i voldgraven! Officeren sendte nu folk ud med lygter.

Man fandt hesten dræbt og vognen splittet i tusinde stumper. Manden der kørte den var endnu i live. Kommandanten, der fik at vide, hvem der var, beordrede porten åbnet og Brandenburg bragt hjem.

 

Brandenburg var døende

Han levede endnu et år og kom til forståelse med Marselis. De havde arbejdet sammen en halv snes år, så forsoningen gjorde godt.

Brandenburg var sengeliggende. Marselis blev sendt til ham under hans sidste svære sygdom i et ”kongeligt ærinde”. Han førtes til hans seng for tjenesteligt at forelægge ham en sag, der krævede besvarelse. Ved den lejlighed beskylder Brandenburg sin kone for at udgive ham som syg. Han havde aldrig været syg. Og det var aldeles ikke rigtig, at han var dødssyg.

Marselis kom i vildrede, men lægen som var til stede, hviskede ham i øret at patienten allerede var på vej i sin dødskamp. Det svar som Marselis skulle have haft fik han aldrig. Han trak sig tilbage og afgav forklaring om det skete. Da han for anden gang blev sendt afsted var det for sent.

Med et ”Gud være os nådig” sluttede Marselis sin fortælling. Ernst Brandenburg blev bisat i Sankt Petri Kirke den 14. november 1713.

 

I 150 år blev den nye Østerport benyttet

Porten blev nedrevet i 1857. Men i 150 år blev porten flittigt benyttet af rejsende, der ville ud til Nordsjælland og af andre, der skulle ind til byen. De sidste kom straks efter gennemkørslen til et græsklædt område, der kaldtes Grønland. Til midten af 1700 – tallet dannede det en del af det frie åbne felt (Esplanaden) mellem Kastellets glacis og bebyggelsen.

 

Et flot skue

Kongens operahus lå ligefrem for dem, der kom ind ad porten og kørte videre af den nyanlagte forlængelse af Store Kongensgade.

Det vældige teater, der løftede sig højt over bydelens huse, var med facadernes pilastre i stor orden blevet til under von Platens ledelse.

Østerport blev den tidssvarende entré til dette vidunder i lige så stor orden som port bygningen ved en kordongesims var opdelt i to ”etager”. De to et – etagers huse med vagt og portnerbolig, der flankerede indersiden af porten, var også pilastersmykkede.

 

Porten blev ændret

Ingeniørerne havde i 1704 tænkt sig at lægge et svært egetræsdæk over porten. Det fik von Platen forpurret. Men efter hvælvets sammenstyrtning kunne planen måske være taget op igen. På diverse tegninger og malerier kan vi se, at der skete en ændring.

 

 

 

Kilde:

• dengang.dk – div. Artikler
• Historiske meddelelser fra København
• Pontoppidan: Omkring Københavns gamle volde og Stokhuse
• Svend Cedergreen Bech: Københavns historie gennem 800 år
• Aage Andersen: Kulturhistoriske Smaaglimt
• Nielsen: Københavns Historie og Beskrivelse 6. bind (1892)
• denstoredanske.lex.dk
• wikipedia.org
• ddb.byhistorie.dk/byporte

 

• Hvis du vil vide mere: dengang.dk indeholder 1.711 artikler, herunder

 

• Under Østerbro (95 artikler):
• Østerports historie
• Kastellet (1)
• Kastellet – endnu mere (2)
• De gamle fængsler i Citadellet
• Legemsdele i Kastelgraven
• Det mærkelige fund i Garnisonskirken
• Henrettet på Østerbro
• Livet i Nyboder og Østerbro
• Nyboder – dengang (b)
• Nyboders historie

 

• Under København (184 artikler):
• Nyboder omkring 1900
• Da Voldene forsvandt
• Nyboder var ikke Chr. Den Fjerdes opfindelse
• Ballade ved portene