Holmens Kirkegård
Kirkegård for de fattige. Fem forskellige kirkegårde under Holmens Kirke. Kun for de ubemidlede. Menigheden blev opdelt i tre lønningsklasser. En tidligere præst banede vejen for mindesmærker. Admiralsgangen. Nu var det pludselig mondænt at blive begravet her.
Kirkegårde for de fattige
Rige og kendte københavnere kunne lade sig begrave i de kirkegårde som omgav byens kirker. Hvis man var virkelig rig, kunne man også lade sig begrave i selve kirken. Mindre formuende og fattige kunne nøjes med en grav i periferien og ved muren omkring kirkegården. Man kunne også søge ud mod de supplerende hjælp- eller assistens-kirkegårde, som fra 1500 – tallet opstod uden for bygrænserne. De var svære at holde under opsyn og var ofte misligholdte, forstyrrende steder. Her var det ikke så rart at ligge. Derfor blev de fortrinsvis brugt under epidemier og af byens fattige.
Fem forskellige kirkegårde
Holmens Sogn blev oprettet af Christian den Fjerde i 1617 og kirken blev indviet i 1619. I 1546 var der anlagt en kirkegård lige uden for Nørreport. Der var også en på selve Holmen, den var i brug indtil 1666. Den lå omkring der, hvor Det Kongelige Teater i dag findes.
Til Holmens kirke fandtes i tidens løb flere annekskirkegårde. Der var ikke mindre end fem forskellige kirkegårde. Men fra 1660’ernes begyndelse blev den nylig indkaldte fæstningsingeniør Hendrik Rüse (Rusensteen) bedt om at afstikke et par nye kirkegårde uden for voldene. Den ene af disse kirkegårde var beregnet til Hæren og den anden til Flåden, men Hærens, den senere Garnisons Kirkegård lå tættere på stranden og havde en højere grundvandsstand. Den blev først for alvor taget i brug i 1700 – tallet.
Kun for de ubemidlede
Flådens Kirkegård eller Skibskirkegården, som blev Holmes Kirkes tredje assistens-kirkegård blev indviet den 10. august 1666. Den fik en ganske anden varighed end sine forgængere, idet den nu er Københavns ældste kirkegård i brug. Den ligger uden for Østerport. Den var som alle andre kirkegårde uden for byen fra første færd en fattigkirkegård, beregnet for dem, der som det hed, ikke havde råd til at lade sig begrave ”herinde”, dvs. i byen.
I 1706 blev der udsendt en bekendtgørelse, der sagde at man skulle tage det alvorligt at kirkegården kun var for de ubemidlede. Men det var nu ingen i Kongens tjeneste ved Holmen, som var formuende nok til at kunne betale til kirken for Jorden og skolen. Kirkegården var dengang med sine 500 kvadratalen kun halvt så stor som i dag.
Under pesten i 1711 blev den fyldt til bristepunktet, idet antallet af begravelser mere end fordobledes.
Menigheden blev opdelt i lønklasser
Menigheden var efter 1728 opdelt i lønklasser, er hver især fik en pris at lægge for et lod af jorden.
I første omgang var kirkegården for flådens menige og ubemidlede matroser. Den fik navnet Skibskirkegården. De mere velbjergede skibsofficerer brød sig ikke om at blive begravet her. Der måtte som skrevet ikke blive sat mindesmærke op for dem.
Holmens Kirkegård var dog stadig ikke det sted, hvor de afdøde kunne få et varigt minde. I 1733 blev den endelig hegnet inde. Da der stadig fandtes både køer og svin på kirkegården, blev den i 1769 omgivet af en bred grøft, hvortil kom en randbeplanting af hvidtjørn. Så var gravstederne fri for at blive rodet igennem af kreaturer. Det var først tilladt at markere mindesmærker i 1790’erne.
En tidligere præst banede vejen for mindesmærker
Men efter 1728 blev der forordnet at også officerer og skibsfører og andre måtte blive begravet her dog mod betaling. Men efterhånden blev det tilladt at sættes mindesmærker op. Det var hvis nok en tidligere præst ved Holmens Kirke, Laurids Smith, der endte som slotspræst på Fredensborg, der startede. Han ønskede ”at hvile blandt sine hensovende tilhørere”.
Men det var godt nok uden for hegnet. På monumentets forplade er der en hund og hvorfor nu det? Jo Laurids Smith var både præst, filosof, forfatter og dyreven. Tre år før sin død skrev han et banebrydende værk, der hed:
- Forsøg til en fuldstændig Lærebygning om Dyrenes Natur og Bestemmelse og Menneskets Pligter mod Dyrene.
Admiralsgangen
I 1798 blev der anlagt en bred nord-syd gående hovedalle, hvortil kom, at den fik et nyt reglement, som tillod monumenter og som naturligvis også satte en række priser på, hvad der skulle koste at have et gravsted med en sten.
Og hovedalleen blev kaldt Admiralsgangen. Egentlig var der popler, der var plantet i siden. De er så senere erstattet af lindetræer.
På Holmes Kirkegård ligger der legender begravet. Det vrimler med fortidens store politiker, kvindeskæbner, krigshelte og ofre for historiske begivenheder. Jo her fortælles i den grad Københavner historie.
Slaget på Rheden
Her er også en gravhøj for de faldne ved Slaget på Rheden den 2. april 1801, hvor sø-krigerne vovede at tage kampen op mod Lord Nelson. Slaget fandt sted skærtorsdag. Påskedag udgik det berømte ligtog fra Søvæksthuset til Holmens Kirkegård. Hele staden fulgte de døde til det sidste hvilested.
Det var en enorm procession. Hofmarskalen, de højeste hofembedsmænd, Københavns kommandant, admiraler, søofficerer, videnskabsmænd, kunstnere og borgere og bagerst den sidste eskorte på 1.000 mand fra Det Kongelige Livskorps. I følget så man Oehlenschläger, Grundtvig og Blicher.
I dagene fra 5. april til 3. juli blev 500 begravet i fællesgraven. En stor del af de faldne var optaget fra søen.
Der blev samlet 1.600 Rigsdaler ind til et mindesmærke. Dengang var det frit udsyn til Kongedybet. Ved højens fod står en række kampsten på de 11 officerer, som blev dræbt under slaget og navnene på de skibe, hvor de faldt. Stenenes størrelse er afpasset efter de afdødes rang og opsat i orden, skibene havde ligget på Rheden.
Nu var det mondænt at blive begravet her
Med Krigergraven indledtes en ny epoke, idet det nu blev mondænt at blive gravsat på skibskirkegården.
Her er både berømte og mindre berømte kvinder i 1800-tallet, Guldalderens personligheder og personligheder fra De Slesvigske Krige, Indlemmelsen 1920 og Anden verdenskrig.
Her møder vi Gunnar ”Nu” Hansen, Dea Trier Mørch, Karen Lykkehus, H.C. Lumbye og digteren Christian Winther.
Trækapellet er fra 1902. I tidens løb har det mødt meget kritik. Egentlig ligner det en norsk stavkirke.
Kilde:
- dengang.dk – div. Artikler
- holmenskirkegaard.dk
- hovedstadshistorie.dk
- kristeligt-dagblad.dk
- kunstforeningen-rh.dk
- Ulla Kjær: Holmens kirke
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 1.714 artikler – heraf 96 artikler fra Østerbro:
- Garnisons Kirkegård
- Krigergraven på Garnisonskirkegård
- Under Nørrebro finder du 297 artikler herunder:
- Genforenet på Assistens Kirkegård
- Assistens Kirkegård – 250 år
- Assistens Kirkegård – en oase
- Begravelse på Assistens Kirkegård 1887
- Da Gertrud rejste sig fra kisten
- Livet på Assistens Kirkegård
- Under jorden på Assistens Kirkegård
- Præster og døden på Nørrebro