Vi besøger Europas største badeanstalt Helgoland. Vibensgaard bliver præmieret og Sportsridderklubben Store Vibenshus samler 80 deltagere til Hubertusjagt. Blindeinstituttet og den gamle fabrik Øresund bliver besøgt. Man samler ind til Københavns Idrætspark og ser tilbage til dengang Østerbro var idyllisk. Der var
brand i Jerusalemskirken og Hellerup Glasværk. Vi besøger Østerbro handelsskole og Hans Just. Så rejses en skamstøtte for Struensee – og så videre. 

 

Badeanstalten Helgoland (1902)

Den ny store sø – badeanstalt, der ligger i Svanemølle – bugten ved den ny Strandvej, og som sidste år blev åbnet for publikum, har allerede for længst vundet så stor tilslutning fra publikums side, at Aktieselskabet har udvidet den i forvejen omfattende virksomhed, så den i vinter har kunnet byde velkommen i sin fortrinlige vinterbadeafdeling.

Det moderne badeetablissement ligger med sine hvide tage i solen omgivet af Øresunds blå vand. Den omfatter forskellige afdelinger – skolebade, herre – og dameafdeling samt restaurant. Den kan let rumme 4.000 mennesker på badeafdelingen og 4000 tilskuer omkring sportsbassinet. For de badegæster, der dyrker søbad året rundt, er det interessant at vide, at der findes
centralvarme i de hyggelige omklædningsrum, ligesom der er indrettet overdængede bassiner.

De varme saltvandsbade er Helgolands specialitet. Vandet oppumpes direkte fra sundet og badet gives som karbade eller douche. Fyrrenålsbade kan man også få. Og så er der en afdeling for både universal og lokal massagebehandling  Det er hvis nok Europas største søbade-anstalt. Den er bygget på ca. 2.400 pæle og har en facade på 30 meter. Længden er 360 meter. Dette dækker 14.000 kvadratmeter.

En 110 meter lang bro fører fra land til den private afdeling. Et højt tårn med ur til 4 sider viser, hvor den begynder. Bassinet er 32 meter langt og 7 meter bredt. Damerne har deres egen bassin. Endvidere forefindes der på anstalten kiosker til cigarer, blade, postkort, chokolade, blade, chokolade og konfekt. Der er sygeværelse og afdelinger for manicure og fodpleje samt frisørsalon. Der er endvidere en cykelstald til 500 cyklister.

Yderst mod rum sø er der en restaurant med plads til 400 mennesker. Den er indrettet i 4 afdelinger og kan benyttes i al slags vejr. Der er en enestående udsigt ud over Øresund.

Anstalten som kan gøre stor gavn for det badende folk og en stor pryd for byen. Selskabet bag dette ejer også en badeanstalt på Amager, samt den gamle badeanstalt Helgoland ved molen i Kalkbrænderihavnen.

 

Flotte bygninger (1904)

Vibensgaard på Strandvejen lige over for det gamle Vibenshus er blevet præmieret. Arkitekt Rosen har ofte overrasket ved den frodige fantasi.  Bygningen har med sine røde mure og grønne tage sine spir og karnapper sine altaner og forsiringer med sandsten og forgyldte skjolde efterladt et imponerende indtryk. Lejlighederne er lyse og rummelige og indrettet efter alle
den moderne tids fordringer.

 

Fælledparken (1905)

Som bekendt er det meningen, at det store fællesareal som begrænses af Tagensvej, Nørre Allé, Jagtvejen, Østerbrogade og Blegdamsvejen i løbet af nogle få år skal undergå en væsentlig forandring. Man vil beholde fællederne som byens lunger. Vi er ikke forvænt med sådanne parker.

Der har i den anledning været nedsat en kommission og udskrevet en konkurrence, hvis resultat forligger. Der er dog ikke uddelt nogen førstepræmie, da ingen af de indkommende udkast syntes værdig til dette.

 

Sportsridderklubben til Hubertusjagt (1906)

Det var et oplivende syn at se 80 medlemmer af Store Vibenshus Sportsridderklub samle sig ved Posemandens Hus. De mange herrer var i røde jægerfrakker og hvide benklæder og de
elegante damer af hvilke mange red på en så moderne mode a la cavaliér. Efter et kort foredrag af Ritmester Rørdam startede den spændende hubertusjagt.

 

Blindeinstituttet (1907)

Det er 50 år siden, den danske regering ved lov vedtog oprettelsen af det institut som den dag i dag i de samme bygninger udfører sit velsignelsesrige gerning. Administrationen kræver meget arbejde, idet eleverne ikke som i andre skoler, deles i klasser efter alder, men her sysselsættes, dels efter fag i de håndværk, de lærer, dels efter evner og åndelig standpunkt.

Næsten alle instituttets elever kommer fra fattige hjem, det er husmands – og arbejderbørn, og ikke få af dem er født uden for ægteskab. De kommer ofte i en ussel tilstand, med eller de unoder en blind får, ved at blive overladt til sig selv. De skærer de frygteligste ansigter og har mange pudsige snart stygge bevægelsesvaner. Efterhånden som lægevidenskaben skrider frem, fortæller forstander Plesner, formindskes antallet af blinde. Ved folketællingen i 1896 fandtes der 1.153 og i 1901 kun 1.047.

Anstalten huser indenfor sine mure 100 elever, deraf 63 drenge og 37 piger. Drengene oplæres som kurvemagere, børstenbindere, rebslagere og skomagere, eller for de bedst begavedes
vedkommende som musikere. For øjeblikket der 15, der får musikundervisning, og deraf menes 6 – 8 stykker at kunne ernære sig derved. Instituttets elever opnår ofte stillinger som organister og 2 er endda blevet lærere i musik.

 

Fabrikken Øresund har jubilæum (1909)

Netop nu ved professor Julius Thomsens død fejrer Kryolit-fabrikken Øresund sit 50 års jubilæum. På hans undersøgelser og beregninger, på hans initiativ blev denne fabrik grundlagt og den åbnede på hans 33 årige fødselsdag.

Han opnåede i 1853 patent for 10 år på en metode til anvendelse af kryolit til fabrikation af de ret værdifulde produkter natron og lerjord. Disse kom senere i anvendelse ved fremstilling af jernkar og til fabrikation af metallet aluminium.

Øresunds chemiske fabrikker har haft en broget og ikke altid jævn blomstrende udvikling. Den startedes af firmaet Theobald Weber & Co. Og efter deres død var det Tietgen og Julius Thomsen, der førte det videre. I 1869 solgtes virksomheden ved en auktion til G.A. Hagemann og Wilh. Jørgensen. I 1902 omdannedes det til et aktieselskab.

 

Københavns Idrætspark (1910)

En stor kreds af medborgere fra alle samfundsklasser har med grosserer Emil Vett som den energiske hovedkasserer og organisator udstedt et opråb om at støtte arbejdet for ved dannelsen af en idrætshal at sikre opførslen af det store prægtige idrætshus, som arkitekt Søren Lemche har givet tegninger til.

Det er en betydningsfuld national sag, det her drejer sig om. Det store kommunale fællesanlæg vil ved sin idrætspark blive et centrum for at landets sunde og gode sportslige udvikling. Man må håbe, at denne sag får en stor vækst, thi den nation, der sætter noget ind på at give sin ungdom, en sund legemlig udvikling skal nok få at føle, at manddomskraften vil stige i de kommende tider. Hvad har ikke verdens dygtigste folk, englænderne opnået gennem deres systematisk udviklede idræt?

Når Fælledparken nu får sin afdeling for idræt, så må vi også have huset bygget, hvor gymnastikken får sit hjemsted.

 

Østerbro – Erindringer (1912)

Det er næppe nogen bydel som Østerbro, der har forandret sig og skiftet væsen så hurtig. Det var havernes bydel, hvor lystgårde og landsteder lå. Der var udsigt ud på Øresund med de store skibe, der skummede af sted for fulde sejl. Tæt ved Sundet lå det gamle kalkbrænderi med sit mærkværdige udseende. Ovne til at brænde kalken i, og langs sundet gik strandpromenaden, omtrent hvor nu Strandboulevarden er. 

Af den gamle strandpromenade er kun en stump tilbage nedenfor Gefions Plads, men ellers er det af det rigtige gamle Østerbro næppe meget tilbage uden måske nogle træer gemt inde i en gård eller den lille trægruppe, der står på Melchiors Plads.

Alt det andet gamle idylliske, maleriske og træbevoksede Østerbro er konverteret til mursten og atter mursten med brobelægning.  Men søen, Sortedamssøen ligger stadig derude på sin gode plads, og den er da hverken blevet tilkastet eller overbygget.

Ganske rigtigt, søen ligger der. Men den er blevet stukket, og har mere karakter af bassin med særlig af-skårede kanter. Men tidligere var det en rigtig indsø med strandbred, landsteder
på begge sider og de store blegdamme med de agtpågivende vægtere med deres kohorn. I baggrunden kunne man skimte trætoppene fra den nu forsvundne Classens Have, hvis ord er knyttet til livjægerne fra 1807.

I nærheden lå den såkaldte Manchester – Fabrik, senere Meyers Voksdugsfabrik, hvor nu Soldenfeldts Stiftelse er.

I baggrunden til venstre ser man Tutein, senere Rosendal ved hjørnet af den nuværende Slagelsegade. Hvor poplerne ranker sig er nu Willemoesgade og længst til højre ligger kommandør Petersens palæagtige bygning Det hvide Hus ved hjørnet af den nuværende Classensgade, hvor Rosenkilde Senior boede i sin tid med familie.

Bag dette hus, lå en stor dyb dam, der hørte til det Iselinske Kattuntrykkeri på Rosendal. Den gik parallel med Classensgade omtrent i højde med, hvor Kastelsvejen begynder. I begyndelsen af forrige århundrede blev den brugt til svømmeøvelser for eleverne på det Nachtegalske Institut. Dette var blevet oprettet på nuværende Hauserplads af gymnastikpædagogen Nachtegal.

Går man ned af Classensgade, der indtil 1869 hed Citadelsvej, er nu næppe mange, der ved, at der i det nuværende nr. 7 i juli 1857 af en tømmermester Møller blev indrettet en badeanstalt med russiske samt varme Douche – og Styrtebade. Den bestod en halv snes år, men blev så nedlagt. Og der gik da adskillige år inden Østerbro atter fik en Varmebadeanstalt.

Når man kom til det sted, hvor nu Kastelsvejen skiller sig fra Classensgade fortsatte gaden for ca. 70 år siden af en prægtig Kastanjeallé, der bøjede mod nord og som udmundende i nuværende Livjægerallé, der er en del af Classens Haves grund.

Alléen gik langs med de gamle fiskedamme, hvor der i sin tid lå et fiskehus, der i 1746 beboedes af fiskemester Johan Wilhelm Schwermann, som her havde traktørhus. Han ejede også et hus ved det nuværende Nordre Frihavnsgade.

Dammen der senere kaldtes Aggersborg Sø, forsvandt først for ca. 30 år siden, og i denne lå der to øer, en større og en mindre.

På den større havde i midten af forrige århundrede vekselmægler H.C. Aggersborg opført en hyggelig stråtækt villa, indvendig rigt udsmykket. Villaen, der var af træ lå på den nordlige side af øen med facade mod den føromtalte allé. Adgangen til denne førte over en smal træbro. .

I søen var et svanepar, skænket af selveste Fru Heiberg. En bådebro gav adgang til villaens flåde – et par robåde. I 1898 blev det hele jævnet med jorden.

I nærheden heraf var Classens gamle hovedbygning beliggende, det lidet skjønne Justineborg.

Rosenvænget var adskilt til promenaden af en dyb grøft eller nærmere en å, i hvis vand, der forekom den sjældent forekommende røde alge, der hvis nok gav stof til en doktordisputats.

Inde i selve Rosenvænget vil man – så mærkelig det end lyder – finde et minde om det gamle kongelige teater, der på det sted forsvandt for 50 år siden. Det er nemlig de stenstøtter, som omgærder nr. 46 i Rosenvængets Allé.

 

Jerusalemskirkens brand (1914)

Natten mellem den 20. og 21. januar blev Jerusalemskirken – de fattiges kirke – i Rigensgade lagt i aske. Det var hårdt, at se den smukke og brugbare kirke gå op i luer. Det var et tungt slag for menigheden. Gennem årene er der ført en række sociale tiltag fra kirken for byens fattigste. Befolkningen opfordres til at hjælpe kirken med en indsamling. Skal kirken opføres i samme skikkelse, ja så kræves der mindst 100.000 kr.

Pastor Basts virksomhed ligger nu i aske. Der kom ingen til skade, skønt både de hjemløse i krypten, Børnehjemmet og brand – og redningsmandskab ofte var i fare. Forhåbentlig vil kirken snart igen rejse sig fra sin aske.

 

Brand i Hellerup (1915)

Den brand, der for et par dage siden hærgede Hellerup Glasværk vil måske vise sig at få en større og alvorligere rækkevidde and man i første øjeblik skulle tænke. Sagen er nemlig den, at Hellerup Glasværk er det eneste i Danmark, der i udstrakt målestok beskæftiger sig med at fabrikere flasker. Og hvis flaskemaskinerne viser sig at være ødelagt, vil bryggerierne og andre flaskeaftagere på en følelig måde få det at mærke, idet det sandsynligvis vil vise sig umuligt at fremskaffe fra udlandet. Hellerup Glasværk fremstillede 50.000 flasker pr. dag.

 

Østerbro Handelsskole og Læreranstalt (1917)

Ingensinde har kravene til de unges uddannelse været større end nu. Den enkeltes kundskaber og dygtighed er en livsbetingelse ikke alene for samfundet, men også for vedkommende selv, om han eller hun da skal stå videre end til middelmådighedens trøstesløse tilværelse.

Østerbro Læreranstalt og Handelsskole har med heldig hånd løst en betydelig del af den store opgave at bibringe de unge en god uddannelse. Skolen blev oprettet den 1. marts 1915, og har i dette korte tidsrum været besøgt af ca. 700 elever.

Den enkelte elev har lærerstabens opmærksomhed. Derfor sinkes den flittige og intelligente elev ikke af den mindre fremmelige. Skolens ene afdeling – Handelshøjskolen omfatter fagene, dansk, regning, skrivning, maskinskrivning, bogføring og stenografi samt sprog.

Skolens betalingsvilkår er yderst moderate, ligesom den råder over hele og halve fripladser for flinke elever. Undervisning om aftener er selvfølgelig også en mulighed.

 

Et mærkeligt mindesmærke (1918)

Det er i disse dage, takket være en ung dansk historiker rejst en diskussion om den så miskendte danske statsmand Struensee, der den 28. april 1772 mistede livet for bøddelens økse. Han faldt som offer for den smålighed, der desværre også i tidligere tider fandt man det retfærdigt, at den dygtige statsmand blev henrettet.

Det er først i vore dage, altså næsten 150 år efter, at man har fået øjet op for hvordan Struensees reformer i hovedsagen falder sammen med nutidens demokratiske og humane krav. I virkeligheden var Struensee måske en af de største statsmænd, vi har haft.

Han fortjente et bedre mindesmærke end den skamstøtte over dansk småløshed, der rejst ude på Øster Fælled. Det var her hans hoved og højre hånd måtte falde for øksen.

 

Hans Justs Magasiner (1919)

Efter års energifyldt arbejde stod firmaet Hans Just for nogle måneder siden overfor virkeliggørelsen af en ide, der slægtled frem vil skabe det gamle og ansete monument. Det drejer sig om firmaets smukke virkelige granodiøse pakhus i Århusgade. Ved ordet pakhus forbinder man i al almindelighed sikkert begrebet om et let forhutlet, ynkværdigt træskur. Men det er langt fra tilfældet med denne bygning.

Hans Justs Magasiner er lidt af en skyskraber, der fuldstændig dominerer sine omgivelser og dertil fornem og stilfuld. Pakhusets samlede gulvareal er 13.145 m2. Den an klare en samlet belastning på 20.000.000 kg. Trappetårnets højde er 30 meter. En ikke ringe højde, når man betænker at Rundetårn er på 36 m.

Der findes i pakhuset en 1 tons og 2 tons vareelevatorer. En vognelevator kan løfte 12 tons. Så er der en personaleelevator, der kan klare amerikanske hastigheder af 60 meter i minuttet. Man har brugt ikke mindre end 1.000.000 kg cement og 330.000 kg. Jern. Man må lade firmaet, at foretagendet er dristigt og stort slået op, med sikkert blik for Københavns muligheder
som Nordens handelsmæssige stabelplads. Allerede nu er hver en plads i den store bygning optaget.

 

Kilde:

• litteratur Østerbro
• www.dengang.dk – diverse artikler
• Gamle aviser og tidsskrifter

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783artikler
• Under Østerbro finder du  101 artikler

Redigeret 2.12.2021