Hvordan så Østerbro ud i begyndelsen af 1900? Vi går en tur i kvarteret. Man fik 10 øre for en død rotte. En flaske snaps om søndagen kostede 35 øre. De fine fra Vibenhus Skole havde ikke deres eget skolekøkken. Der var en kirke i bølgeblik. Man havde Sortedamslund ved Søerne og Svanholm ved Strandvejen. Man sank i til knæene på vejene i regnvejr. Ja så havde Østerbro også et isværk.

 

Lovens lange arm

De var dengang, der på Østerbro var noget, der hed Joseph Levins oplagsplads. Her var oplagsplads med gammelt jern og gamle klude. Her arbejde også en stor medarbejder fra Vestindien, der normalt var skikkelig og godmodig. Men når spritten gik ind, var det fare på færde. Alle pladsens arbejdere søgte dækning, og politiet mødte talstærkt op.

Under gadedrengens jubel blev han lagt i håndjern og transporteret til Fælledsvejens Station.

 

Østerbro Isværk

Ved siden af denne lå Østerbro Isværk. Isen blev af slisker ført ned til vognene. Plankeværket foran isværket blev brugt til ophængning af diverse plakater. Plakat – manden havde en stor taske med sammenfoldede plakater, i hånden havde han en klisterpotte med pensel samt børste til udglatning.

 

Her foran porten, stod de arbejdsløse tidlig om morgenen for at få et job. Ofte opstod der slagsmål, fordi nogle forsøgte at komme foran. Når de heldige var antaget, kunne man se dem gå på isen og gennemsave den. Isen blev ført ind under en bro til isværket, hvor mænd med en slags høtyve tog imod og langede blokke op til lugerne.

 

Om der har været flere isværker på Østerbro vides ikke. Men der lå et isværk på hjørnet af Ndr. Frihavnsgade og Randersgade. Det er omtrent, der hvor kirken ligger i dag.

 

Isen blev pakket ind i halm, så den kunne holde sig kølig.

 

Græsmark

Helt hen til Ryesgade 51 lå der en græsmark med vilde blomster. Lundingsvej, senere Trepkasgade og Søpassagen var endnu ikke gennembrudte og bebyggede.

 

Potte under forklæde

Og børnene var også her på Østerbro henvist til potterne om natten. Når de så skulle bæres ned, ja så var den skjult under et forklæde. Man var lidt ,mere fin på det.

 

For enden lå Østerallé

Et lille plankeværk lukkede for Lille Blegdamsvej. Derover på venstre side lå Péronards Ismejeri. Få enden lå Blegdamsvej med en meget livlig trafik. Her tiltrak de høje sporvogne opmærksomhed. Langs vejen var der en dyb grøft med skråtstillede gærde. Og så kom fællederne med græssende køer og heste. For enden af det hele lå Nørreallé med de mange træer.

 

Tre kvaliteter

Belysningen indendørs bestod af petroleumslamper. Der fandtes tre kvaliteter. Den bedste var den med rød etiket, som hed White Water. Den kostede 10 øre pr. pot.

Akvavitten var også i tre kvaliteter, alt efter etiketens farve. Og det var brun, rød og blå. Ja og nu hvor er ved det, så kunne man også få tre kvaliteter i mælk. Skummet, halvskummet og sød.

 

Dagrenovation

Dagrenovations – manden forkyndte, at nu kunne husmødrene komme med deres affald. Gårdens skarnkasser blev også tømt. Sandelig så fik gaden også en omgang med kost og skovl. Det så ud som om hestene vidste, hvor de skulle stoppe.

 

Mælkemanden

Man kunne også høre mælkemanden på hans blegrøde vogn. Her var der der en påskrift Københavns Mælkeforsyning i en bue mellem to sorte trekanter med kløverblomster.

Nu så man husmødre selv komme ned med spande eller kander, som fra vognens haner blev forsynet med mælk, Der blev også råbt fra vinduerne efter mælk, og så var det mælkedrengenes job at styrte op med den ønskede mælk. Så vankede der ofte to øre i drikkepenge.

 

Man kunne også hente mælk og fløde i nærmeste ismejeri. Man købte for tre eller fem øre.

 

Sandmanden

Snart genlød gaden af fiskemændene eller fiskekonernes røst. Man kendte hver især på melodien. Ry – spæ – tre godt eller ål – ål – ål . Siild – siild er godt.

Ja og lidt efter hørte man så:

       Sand – Sand – Gulvsand.

 

Det var som regel en ældre mand, der gik ved siden af sin hesteforspændte lette vogn. Vognen var fuld af sand og ovenpå lå et skæppemål. Sand var vigtigt  dengang man hvidskurede gulve og trapper. Mødrene lå på knæ og skurede gulvene to eller tre gange om ugen. Sandet bidrog til, at holde træet glat. Det lettede så arbejdet med at fejre snavset op.

 

Grøn sæbe – brugt til meget

En gang grøn sæbe gjorde også godt. Det duftede også så dejlig frisk efter sådan en omgang. Og så kunne det også bruges til at smøre bag ørerne, for at trække tandpinen bort. Ulempen var bare, at huden skallede af bagefter.

 

Der slibes sakse

Snart efter lød gaden af følgende:

 

       Hæ – æ- ær slives kniver, h- æ -r slives sakser, sakser og kniver slives, h-æ-r-e-r skærslipren.

 

Herefter fulgte remsen med alle de forskellige skærende instrumenter, der kunne blive som nye efter en tud gennem skærslipperens apparater.

 

Rejer er godt

Om sommeren blev gadelivet suppleret af rejekonernes:

 

       R – æ – je – er godt, her er levende Ræ – je – re godt.

 

Og så fulgte prisen pr. pot.

 

Fiskemanden

Der var masser af fisk, at hente fra de forskellige sælgere. Og det endte som regel med følgende bemærkning:

 

       De ka nok se Lille madam, a je har giét Dem go´vægt.

 

Sprøjterne kom

Og gadelivet blev endnu mere kulørt, når sprøjterne kom. De forkyndte deres kommen med en kraftig klokkeringning, som betjentes af en brandmand, der sad ved siden af kusken. Sidstnævnte havde nok at gøre med, at holde styr på de stejlende heste. De øvrige brandmænd sad på hver side af vognen med ryggen mod hver andre.

 

Dampsprøjten, hvorfra gnisterne spruttede og væltede op fra, var et flot syn. Den blanke messingskorsten vakte opmærksomhed. Gadedrengene hujede i kor og sang:

 

       På ´en, På ´en, På ´en igen, lille Ferdinand Ludvigsen

 

Og når sår brandsprøjten returnerede igen:

 

       På ´en, På ´en igen, nu kører Nybor `s sprøjten hjem

 

De stakkels heste måtte spænde afsted, så skummet stod dem ud af mulerne. Men hestene fik den kærligste pleje.

 

Østerbros gader

Det varede lidt inden Østerbros gader blev brolagte, endnu længere tid inden de blev asfalteret. De blev gruset, som en almindelig landevej. På tørre sommerdage hvirvledes støvet op af blæst eller køretøjer. Men det var dog værst i regnvejr. Så var kørebanen et morads, hvor det var svært at passere uden at synke i.

 

Så måtte skotøjet først børstes af på køkkentrappen eller ud af gårdvinduet. Så kunne skotøjet behandles med blankesværte, der bestod af en sort, fast kage, der blev blødgjordt  med vand, eller spyt. Men bedst var brændevin. Det fordampede hurtigere.

 

Østerbros gader havde det bedre, når der blev lagt skærver, som blev mast ned af en stor damptromle. Men så skulle der helst ikke være heste i nærheden. Den prustende djævel fik hestene til at kaste sig fra side til side og stejle.

Sådan var det også med dampsporvognen, er en kort tid kørte fra Trianglen til Klampenborg. Hestene var fortvivlede. Og beboerne kunne da også se ikke så få løbske heste.

 

Køer, kalve og heste

Tidlig om morgenen eller sent om aftenen hørtes på Østerbro lyden af køer og kalves brølen eller hestevrinsken. Det var bønder der drev dyrene til slagtehallen eller Kvægtorvet. Tidspunktet var valt, for ikke at genere færdslen.

 

Lirekassemænd og missionskor

Foruden lirekassemænd kunne man også høre gård-  missionærerne. Og lyttede man ordentlig efter kunne man også høre missionskoret, når have prøveaftener.

Ja mange af de spillemænd, der dukkede op, var veteraner fra de slesvigske krige.

 

Panorama ved søerne

Nede ved søen lå etablissementet Sortedamslund. Det var en slags tivoli med forskellige forlystelser og smukke illuminationer. Her var lysthuse ned til søen.

Både ved Christian den Niendes og Dronning Louises guldbryllup i 1892 og Frederik den Ottendes og dennes dronnings sølvbryllup var etablissementet og Dosseringerne pragtfuldt illumineret. Der var også flotte fyrværkerier. Et storslået panorama mødte de mange spadserende langs søen.

 

Bådejerne satte en ære i at illuminere deres både med kulørte lamper. Ofte var der arrangeret musik her nede ved søerne på de dejlige sommerdage.

 

Gåtur langs søerne

Om morgenen kunne man se unge mennesker vandre hånd i hånd langs søerne. Det var blinde fra instituttet på Kastelsvej. Man kunne også møde mennesker med forbinding hen over næsepartiet. Det var de stakkels lupuspatienter, der gik til eller fra behandling på Finsen Instituttet.

 

Lundingsgade blev anlagt og bebygget med pæne huse. Kun på hjørnerne af Sortedams Dosseringen og Ryesgade blev der indrettet butikker.

 

Sporvogne på Blegdamsvej

Og på Blegdamsvej kørte de høje sporvogne fra Blågårdsgade. De var efterhånden blevet elektrificeret. Der var et stort Ø malet på hver endevæg af 2. etage. Her sad man på hver side af skillevæggen. De høje vogne blev trukket af to heste. På seletøjet var anbragt bjælder, der ringlede under kørslen. Hos kusken hang en stor klokke med en rem i knebelen. 

 

Blegdamsvej var kun bebygget på den ene side. Der var vid udsigt for beboerne til de åbne græsareal over for.

 

Kirke i bølgeblik

Det var også dengang, man kunne gå i søndagsskole i den lille Nazareth Kirke i Ryesgade. Ja, dengang blev den kaldt for Jernkirken, fordi den var oprejst af det, man kaldte bølgeblik. Hvis man var en flittig besøgende, opnåede man det at få tildelt Ny Testamente, endda i indbunden udgave.

En meget populær pastor dengang, var jyden I.C. Holst

 

Dengang kunne man på Østerbrogade ved Classensgade se et hus under gadelinjen. Det var hvis nok en rest fra gammel tid, da Rosenkildes lå på landet herude. Dat var en flytteomnibus uden hjul anbragt på fire tønder.

 

Resterne af Classens Have

Et stykke nede i Classensgade mødte man et frodigt vildnis. Det var resterne af de Classenske Haver, der nu skulle udstykkes til byggegrunde.

Ude ved Kalkbrænderiet lå endnu et traktørsted, hvis indehaver hed Hammerich. Det var en del af De fattiges Dyrehave.

 

Øvelser på Fælleden

Jagtvejen lignede nærmest en landevej. På siden til Fælleden var der en stor grøftekant. Og de store øvelser, der blev afholdt på Fælleden, har vi omtalt under Nørrebro. Det var nu ikke alle, der mødte lige ædru op til dette. Ja og gadedrengen kunne tjene 2 øre for at bære de stolte soldaters geværer hjem efter en sådan øvelse. De kunne vel ikke selv magte det efter indtagelse af sprit.

 

På den modsatte side af Jagtvejen lå forskellige fabrikker, garveri, skotøjsfabrik og renseri. Længere ude lå chokoladefabrik m.m.

 

Fra Store Vibenhus gik der en allé ned til Trianglen. Der var flotte træer på begge sider af vejen. Her var også dybe grøfter på begge sider.

 

Langs Østerbrogade

På den ene side af Østerbrogade var der en dyb grøft ud til fælleden helt op til Skt. Jacobs Kirke. Ja fra Trianglen til Vibenhus var der høje træer. På den anden side lå gartnerier og affald fra haver. Her lå et stort raftehegn.

Her fik det største gartneri en vej opkaldt efter sig. I 1904 blev Jacobsborg bygget, og sådan gik det slag i slag.

 

Politistation på første sal

Lille Vibenhus var dengang meget landelig. Det var en lille bygning med politistation. Bag ved var en have med gynge og vippe. Det var en udflugt værd.

Ja, politistationen lå på første sal.

 

Lige ved siden lå en spækhøker, der også solgte petroleum.

 

På jagt efter en sukkerstang

Man kunne også gå til Lundehuskroen på Lyngbyvejen. Her var lysthuse og her kunne man også få kaffe og sodavand. Her var der tombola og flotte gevinster for 10 øre.

Børnene gik langt for at få den største sukkerstang. Hos bageren fik man en stor kande fløde med skum for tre øre eller en snegl for 2 øre.

 

Kvarteret omkring Nygårdsvej og Landskronagade var ikke videre rart. Der var masser af bisser og fulde mænd. I kældrene var der mange kludekræmmere.

 

I et vandhul

I et vandhul, der lå bag Hans Knudsens Plads blev der fanget aborrer og hundestejler. Og i Østerallé var marken oversprøjtet om vinteren, så man kunne løbe på skøjter. Her var også oplyst om aftenen.

 

Til dans på Kildevæld

Så kunne man gå til dans på traktørstedet Kildevæld. Der var en lille sal bagved. Her kunne man også lære at danse. Og det var gymnastiklæreren på Østre Gasværk Skole, Lærer Hansen, der underviste. Hvis det var hans datter, der kom, vidste eleverne, at Hansen havde fået en for meget.

 

Kolonihaver

Man skulle ikke tro det, men der hvor Davidskirken ligger i dag i Koldinggade, lå der kolonihaver.

Og en appelsin dengang var lidt af en sensation. De var ofte sure, og der måtte drysses sukker på. Og en konfirmationsmiddag dengang kunne godt bestå af kogt torsk og budding – velbekomme.

 

Rødspætte til morgenmad

Ja tænk lægerne kunne dengang ordinere, hvad man skulle have til morgenmad. Således blev en bryggeriarbejder, der havde været indlagt i et år på Øresundshospitalet beordret til hver morgen i to år, at indtage kogt rødspætte og havregrød. Velbekomme. Det har åbenbart hjulpet, for bryggeriarbejderen blev 84 år gammel.

 

Også på Østerbro var der masser af drikkeri. Man kunne ude foran værtshusene se mødre med børn, der ville have manden med hjem.

 

 

Østre Gasværks Skole

Mange af skolerne havde sikkert overraskende for mange i dag, skolekøkken. Det gjaldt blandt andet for Østre Gasværks Skole, der lå bag Sionskirken. Her kunne man lære at lave mad, dække bord, bage, vaske tøj m.m.

Ja skolen hedder i dag Strandvejsskolen.

 

På skolen lærte man også at svømme. Det foregik først på den primitive badeanstalt Svanholm. Senere foregik undervisningen på Helgoland. Man gik i rad og række fra skolen ud til badeanstalten.

Men efterhånden kom der bruse bad i kældren på skolen. Det var dog ikke så heldig, at børnene så skulle lægge deres tøj på en bænk, for så snart havde alle elever fået lus.

 

De fine på Vibenhus Skole

Og på Vibenhus Skole følte man sig meget vigtige. Det var nemlig en betalingsskole. . Her betalte man en krone om måneden. Men de havde ingen skolekøkken. Så de måtte i rad og række gå om i Østre Gasværks Skole, for at lære at lave mad. Og der stod så eleverne og hånede de fine fra Vibenhus Skole.

Det sjove er faktisk, at da Vibenhus Skole blev bygget, var de på en åben mark.

 

Svanholm

Vi nævnte lige før, Svanholm. På et tidspunkt lå der også Svanholms Tivoli. Det gik helt ned til vandet. På sommeraftener var de kulørte lamper tændt. Så var der musik og sang. Og masser af øl, brændevin, sodavand og kaffe. Der var masser af musikere fra Italien. Og mange blev her oppe for altid.

 

En død rotte til 10 øre

På det såkaldte pæne Østerbro var der også retirader i gårdene. Her var også masser af rotter. Men fangede man en og afleverede den på politistationen i Nordre Frihavnsgade, så fik man ti øre. Det var forholdsvis mange penge dengang for et barn. Efterhånden blev man gode til at fange dyrene.

 

En flaske snaps om søndagen

Det var dengang man startede med øllebrød om morgenen. Og en meget udbredt middag var gule ærter med spegesild. Om søndagen stod den ofte på snaps. Den kostede 35 øre for en hel flaske.

 

Fattige på Østerbro

Det var nu ikke alle på Østerbro, der var lige rige. Således havde børnene opdaget, at der var nogle børn, der blev lagt i seng mens deres skjorte blev vasket og hængt til tørre. Og børnene var også ubarmhjertige dengang. De blev mobbet, fordi de var fattige.

 

Dengang posten var blå

I begyndelsen gik postbudene rundt i mørkeblå uniformer som ude på landet. Men da bydelen så langsomt blev tilknyttet København, ja så blev det til de røde uniformer.

 

Kilde: Se

       Litteratur Østerbro

 

 

Hvis du vil vide mere: Læs

       Badeanstalter på Østerbro

       Classens Have på Østerbro

       Flere steder på Østerbro

       Fra det gamle Østerbro

       Gamle havne på Østerbro

       Nord for Østerbro

       Sporvogn på Østerbro

       Steder på Østerbro

       Strandvejens historie

       Ydre Østerbro – dengang

       Østerbro – historier 1912 – 1930

       Østerbro som landsby og meget mere