Munkemølle i Rinkenæs Sogn
En romantisk beliggenhed. Magrete den Første og Munkemølle. Ryd Kloster. Det ældste dokument er fra 1768. I 1801 blev møllen udbygget. På et tidspunkt led møllen af vandmangel. Vi kigger på en aftægts – kontrakt fra 1820. Og så var det lige en storkøbmand fra Gråsten. Kongen skrev selv under. En kendt familie fra Holsten overtog møllen. Brand i 1868. Han fik nedsat afgiften. Det var ikke altid gode kår for Munkemølle. Savværk på Mølleriet. Noldes bror overtog savværket. Familien Wommelsdorf flyttede igen til området. Brand i 1945.
En romantisk beliggenhed
Det er smukt i Rinkenæs. Beliggenheden ud til Flensborg Fjord er perfekt. Sognet er ældgammelt. Det nævnes allerede 1335, da Biskop Helmsbert af Slesvig skænkede Domkapitlet i Slesvig al den jord, han ejede i Rinkenæs.
Men sognet havde ikke den udstrækning, som den senere fik. I det 16. århundrede blev sognet udvidet mod vest indtil bækken ved Munkemølle. På jorder tilhørende Hokkerup by, opstod dengang landsbyen Bækken.
Og her ligger Munkemølle. Det kunne næsten ikke ligge mere romantisk.
Magrethe den Første og Munkemølle
Og her provianterede den båd, hvor Dronning Magrethe den Første var om bord. Man lagde til ud for Okseøerne. Her døde dronningen. Hun var blevet smittet, da hun var på besøg i Flensborg. Myterne siger, at hun blev begravet på Lille Okseø, men senere flyttet.
Ryd Kloster
Syd for fjorden omtrent lige overfor, der hvor Lyksborg Slot nu ligger lå Ryd Kloster. Vi har allerede skrevet en artikel om dette sted. Men da nu møllen og klosteret rent historisk hører tæt sammen for det lige et kort rids.
- I Skt. Mikkels Kloster i Slesvig førte munkene og nonnerne et højst forargeligt levned. Derfor forviste Biskop Valdemar munkene med undtagelse af fire til Guldholm ved Langsøen.
- Her blev der oprettet et Cistercienser Kloster, hvis kirkegård i 1192 blev indviet af biskoppen.
- Men munkene fra Skt. Mikkels Kloster syntes ikke om de strenge ordensregler. De vendte tilbage til Slesvig. Her kom det til stridigheder med ”de Guldholmer Munke”, der stammede fra Esrom Kloster.
- Striden endte med, at Guldholm Kloster blev tilkendt alle de godser, der hørte under Skt. Mikkels Klosteret
- Men allerede i 1210 blev klosteret flyttet til Ryde. Kongen skænkede grunden og kongen gav dem tiende fra Holdnæsbrarub (Munkbrarup) , Broager og Grumtofte.
- En bekendt abbed ved klosteret var Arnfast, der havde forgivet Kong Kristoffer den Første i den hellige nadver.
- 1582 lod Hertug Hans den Yngre klosteret nedbryde og Lyksborg Slot blev opført lidt syd for stedet.
- Af godserne opstod senere Munkbrarup Herred. Hertugen havde fået klostret overdraget af Kongen og i delingsakterne fra 1582 nævnes Munkemøllen fra Rinkenæs.
Det ældste dokument er fra 1768
Det ældste dokument vedrørende møllen, der endnu er i behold, er dateret Bækken den 18. april 1768. Det er den Kongelige herredsfoged over Lundtoft Herred, Amt ”Tundern”. Hans navn var Müller – som sælger til Hans Andersen og hans arvinger i Bækken, to på Bækken Mark.
Han forbeholder sig dog forkøbsret til jorden og en årlig afgift til Mortensdag af 8 Rbm. Desuden skal køberen holde et stykke gærde, kaldet ”Bøgeskovhauge” i forsvarlig stand.
Det næste dokument er udstedt af Husfoged Petersen i gråsten og undertegnet af Jes Thomsen i Kværs som formynder for Jes Nissens datter fra Hokkerup. Det omhandler en fri gennemkørsel ved Munkemølle:
- Til frislusen over det såkaldte Møllekær.
I 1801 blev møllen udbygget
Vejen skal udbedres af Jes Nielsen og den nuværende ejer Richel fra ”Fruesschau”. Dersom, der skulle udkræves ”blaat Ler” til Tætning af Slusen”, er det Møller Richel Thomsens pligt at køre det til stedet. Endvidere skal han drage omsorg for, at ledet lukkes efter brug. Dokumentet er dateret Gråsten og Hokkerup den 6. maj 1793.
I 1801 blev den gamle mølle ombygget. Den fik privilegier til brændevinsbrænderi og Bryggeri. Blandt andet blev der, da der herskede vandmangel, anbragt en kunstig vandledning af hvilken man endnu kan finde rester.
Møllen led af vandmangel
Senere har møllen ikke lidt af vandmangel.
Talrige kilder tilførte en betydelig vandkraft. Der findes også brønde på ejendommen. Her har været radiumkilde som blev stillet til publikums fri afbenyttelse. Det var meget benyttet af de flensborgske damer i sommertiden.
I 1923 var møllen blevet grundig istandsat.
En Aftægts-Kontrakt fra 1820
Men i 1820 finder vi en Overdragelse- og Aftægtskontrakt afsluttet i det ”Højfyrstelige Justitiariete” i Gråsten. Enke efter Kådner Nis Andersen i Bækken, Sophie Catharine, der ikke selv har kunnet sætte sit navn underdokumentet, men underskrevet dette ”med ført Haand” overdrager i dette ejendommen med besætning og alt inventar til sønnen Hans Andersen. Desuden nævnes 4 døtre, der også skal betænkes.
Nu har dette dokument måske ikke så meget med selve Munkemølles historie at gøre men vi ser her et typisk eksempel på datidens ”Aftægtskontrakt”.
Andersen måtte også udrede følgende aftægt til moderen:
- Aftægtshuset til bolig med have og dertilhørende gødning
- En ”stedse levende” ko og et får på foder og græs
- Årlig i korn: To tønder rug – To tønder boghvede – En tønde byg – ½ tønde malt – En skæppe havregryn.
- Årlig: ½ fedt svin. To levende fede gæs. To lispund hør. En skæppe salt
- Årlig af brændsel: Otte læs tørv, hvert læs på 1.000 stykker
- Årlig til Mikkelsdag og Kyndelmisse: Offer og håndskilling på 4 Rbm 12 4/5Sk. Og desuden fri skat. Fri afbenyttelse af vaske -, brygge- og bager-redskaber
- En forspændt vogn til købstaden og familiebrug, undtagen i pløje – og høsttiden.
Aftægtskonen stod det frit at holde to hunde.
Når moderen drager ind i aftægts-huset, må hun medtage til livsvarigt brug: To gryder, to kedler, en te-kedel, et bord, to senge, en jernkakkelovn, et skatol, et skrin, fore stole, potter og tallerkner, så mange hun har brug for.
Efter hendes ”dødelige Afgang” skal hun have en kristelig og anstændig Begravelse ”efter Sognets Sædvane”.
De ting hun har bragt med sig på ”Aftægten” tilfalder sønnen.
Skulle moderen beslutte sig for at nyde sin aftægt andet steds, vil ydelserne blive det samme. I stedet for koen skal hun have 16 Rdlr. Bolig og have bortfalder og transporten af ydelserne til hendes opholdssted skal hun selv betale.
Der følger så nogle enkelte tilføjelser til, som vi her har udeladt.
En kendt storkøbmand fra Gråsten
Den 2. december 1854 blev der skrevet en kontrakt mellem Otto Friedrich Ahlmann – en kendt Gråstensk storkøbmand og møller Chr. Jacobsen i Munkemølle.
Denne Ahlmann ejede også et kådnersted i Bækken foruden købmandsgården og Hans Ahlmanns Kro, som senere kom til at hedde Hotel Gråsten. Kådnerstedet i Bækken solgte han med bygninger og alt tilbehør til mølleren på Munkemølle for 4.800 Rigsdaler. Det hedder sig også at han solgte en særkontrakt til samme køber.
Her ser det ud til at møllen havde rettighed til Bryggeri og Brænderi – rettigheder. Og sandelig også udskænkning. Der har også været kirkestole knyttet til møllen. Og det har været til Holbøl Kirke.
Samtidig var der en forpligtelse til at levere ”en fast årlig produktion” (Kanon) af
- 25 Tønder Hvede
- 25 Tønder Byg
Dette skulle præsenteres i gode sunde og velrensede varer enten i Sønderborg, Aabenraa eller Flensborg efter bestemmelser for Hertugdømmet Slesvig.
Kongen skrev selv under
Den 18. juni 1854 afslutte den Kongelige Husfoged i Lundtoft Herred – Arvepagtnings -kontrakten med den hidtidige forpagter Chr. Jacobsen. Købesummen var 29.000 Rigsdaler. Den 24. juli samme år stadfæster Kong Frederik den Syvende egenhændig købet. I dokumentet, der er udstedt på Skodsborg, hedder det bl.a.:
- Vi Frederik den Syvende af Guds Naade Konge til Danmark osv. Gøre vitterligt, at vi, paa allerunderdanigst Forestilling af Vort Ministerium for Vort Hertugdømme Slesvig, ved Vor speciel Allerhøjeste Resolution af 20. marts 1854 Allernaadigst har fundet for godt at overdrage den hidtilværende Forpagter Christian Jacobsen til Arveforpagtning imod Erlæggelse af en Købesum af 29.000 Rigsdaler og en aarlig Afgift af 25 Tønder Hvede og 25 Tønder Byg.
En kendt familie fra Holsten
Seks år senere sker der et meget betydningsfuldt skifte. Ejendommen går da over i Familien Wommelsdorfs eje. De var af holstensk oprindelse. Denne familie havde flere tillidshverv. Ejeren havde endda sæde i den tyske rigsdag.
Da kontrakten blev afsluttet den 5. september 1860, må Christian Jacobsen allerede være flyttet, da han anførtes at være boende i Gråsten. I kontrakten anføres for første gang ”Vejrmøllen” Købesummen blev anført til 42.700 Rigsdaler.
Jordene i Bækken blev anført til 300 Rigsdaler. Og Kådnerstedet blev betalt med 9.000 Rigsdaler.
Brand i 1868
I sommeren 1868 brændte vejrmøllen som følge af lynnedslag. Den 28, juli samme år giver herredsfoged von Levetzow tilladelse til gårdmand Niels Andersen Godt i Rinkenæs at sælge et jordstykke af Årsbjergmark til opretholdelse af et ”egnet Familiested” til Møller Wommelsdorf på Munkemølle.
Fik nedsat afgiften
På dette grundstykke opstod Munkemølle i en ny skikkelse. Ejeren forsøgte at blive fri for den afgift, han er pålagt. I første omgang får han afslag fra Regeringen i Slesvig. Men sagen gik videre til den prøjsiske Finansministerium.
Den 30. april 1870 meddeles det mølleren fra Herredsfogeden i Gråsten, at man har accepteret en nedsættelse til 10 tønder hvede og 10 tønder byg årligt.
I 1881 blev afgiften ændret, så den fremover udgjorde 303 mark 29 Pf. Samtidig var mølleren pålagt tiende til kirken.
Ikke altid lige gode kår for Munkemølle
Det har ikke altid været lige gode kår for Munkemølle. I 1906 bestod stedet af to beboede huse og havde i alt 16 indbyggere. Det herskabelige stuehus lå vest for møllen. Ved ejendommen stod en ask, der var over 200 år gammel.
Savværk på Mølleriet
I en årrække blev der ved siden af mølleriet drevet mejeri. Efter krigen blev Munkemølle købt af Chr. Christensen, Årsbjerg. Han solgte den til tømrerhandler Lauridsen fra Ulfborg. I sin ungdom boede denne i Amerika. Det siges at han fik skabt et ægte dansk hjem.
Noldes bror drev savværket
Selve møllebygningen blev afhændet til Nicolaj Hansen, der var bror til maleren Nolde. Hansen kom til at drive savværket på møllen.
Familien Wommelsdorf kom tilbage
Ved indlemmelsen til Danmark i 1920 sagde familien Wommelsdorf endelig farvel og drog til Holsten. Men de vendte faktisk tilbage og boede nær deres hjem.
Brand i 1945
Beliggenheden var noget så idyllisk. Ryde Kloster sank i grus. Og det gjorde møllen også men først adskillige år efter. I 1945 nedbrændte det.
Kilde:
- Sprogforeningens Almanak
- dengang.dk – diverse artikler
- Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 1,838 artikler
- Under Sønderjylland finder du 215 artikler
- Under Padborg/Kruså/Bov finder du 63 artikler
- Ryd Kloster
- Okseøerne 1-2
- I Rinkenæs Sogn
- Gråsten – en flig af historien
- Klus – lige syd for grænsen