Sønderborgs Historie

Det begyndte ved Augustenborg Fjord. Hvem/hvad kom først. Sønderborgs ældste byområde. Hertugen udstedte et brev i 1296. Skt. Jørgensby. To offentlige skibsbroer. Længe i skyggen af Flensborg. Købstadsrettigheder fornyet 1590, Flere ulovlige havne på Als. Mange hjemmehørende skibe, Man talte dansk Krigen 1864 gik hårdt ud over Sønderborg. Stormflod i 1872. Valgret blev frataget. Fæstningsanlæg etableres. Marinestation. Den hellige side.  Fra 1888 Ringriderfest.  Arbejder – og Soldaterråd. Ny byggeplan, Sønderborg under besættelsen. Farvel til Sønderborg Kaserne.

 

Det begyndte ved Augustenborg Fjord

Den første egentlige bydannelse finder vi ved Augustenborg Fjord. Her opstod i 1100 – tallet en sæsonmarkedsplads omgivet af volde og grave. Det kaldes i dag for Brovold i landsbyen Bro.

Bedre skibe var årsag til stigende handel mellem Danmark og hansestæderne. Dette stillede også krav til en bedre og beskyttet ankerplads så nær Østersøen som muligt. Det fandt man, der hvor Alssund udløber i Flensborg Fjord. Det sted man fandt, havde færgeforbindelse til Sundeved.

 

Hvem/hvad kom først?

Hvem/hvad kom først? Byen eller borgen? Ja det ved man ikke. Begge dele blev grundlagt i 1200- tallet. Fra starten havde Sønderborg et torv, købstadsrettigheder og en borgmester.

Sønderborg stadsret er udstedt mellem 1404 og 1427. Men borgmester og råd omtales først i 1474.

Siden tog både kong Hans og Christian den Anden ofte ophold på Sønderborg Slot.

 

Sønderborgs ældste byområde

Sønderborgs ældste byområde er nok det, der ligger nærmest slottet – Brogade, Slotsgade og Rosengade. Mon ikke Humletorvet er byens første torv. Arkæologiske undersøgelse viser, at der her i slutningen af 1200 – tallet var en åben plads med plads til en brønd.

 

Hertugen udstedte et brev i 1256

I vores kilder siges det, at første kilder om byens eksistens stammer fra 1256, da hertug Valdemar 3. Abelsen udstedte et brev, dateret Synderborg Alsie”. Det er muligt at man har fundet dokumentation for noget, der er ældre.

Den første beskedne by voksede hurtigt. En gang i løbet af 1300 – 1400- tallet blev det store byområde, hvor Store og Lille Rådhusgade mødes i det lange trekantede Rådhustorv og fortsætter i Perlegade.

I torvets bund blev et muret rådhus anlagt. Det er der hvor rådhuset ligger i dag. Men det middelalderlige rådhus blev ødelagt ved det preussiske bombardement i 1864. Det nuværende rådhus er fra 1933.

Skt. Jørgensby

Samtidig voksede skipper – og fiskerbydelen langs stranden nordpå. Det må så være det nuværende Søndergade og Havbogade og op mod spedalskhedshospitalet på bakken. Dette hospitals kirke indgår i den nuværende Skt. Marie Kirke. Her voksede bydelen Skt. Jørgensby frem (Jørgensbjerg, Lillegade, Kirkegade).

 

To offentlige skibsbroer

Omkring 1510 anlagde Kong Hans orlogsværft nær ved slottet. Nogenlunde samtidig gennemførtes omfattende opfyldninger ud for Brogade og den sydlige ende af Søndergade. Helt op til 1870’erne havde byen to offentlige skibsbroer, Sønderbro og Nørrebro. Resten af strandsiden var optaget af private huse, bådebroer og pakhuse.

I perioden 1532 – 1549 sad den tidligere konge Christian den Anden i fangenskab på Sønderborg Slot. Vi har i en artikel skrevet om dette ophold.

 

Længe i skyggen af Flensborg

Sønderborg lå længe i skyggen af det store Flensborg. I 14 – 1500 – tallet havde bønder fra Als og Sundeved endda lov til at rejse uden om Sønderborg for at handle i Flensborg. Men efter Sønderborg Slot i 1571 var blevet hovedsæde i hertugdømmet Sønderborg, kom der opgangstider.

Handel og søfart blomstrede og byens indbyggertal steg. De gunstige forhold for erhvervslivet betød en befolkningsfremgang.  Fra landdistrikterne undertiden også fra Flensborg og dels af tyskere.

 

Købstadsrettigheder fornyet i 1590

I 1590 fik Sønderborg fornyet sine købstadsrettigheder, da hertug Hans den Yngre giver byen en ny markedsordning. Skatte-listen fra 1607 oplyser, at ud af 340 skatteydere var der 100 håndværkere. Håndværkerstanden udgjorde således en væsentlig del af byens borgere.

 

Flere ulovlige havne

Købmænd og skippere nævnes også hyppigt i skatte-listerne, hvilket antyder at Sønderborg var en søfartsby. Det ældste kendte kort over Sønderborg er fra 1649. Det stammer fra Danckwerths Slesvig – Holstenske Atlas, hvortil alle kort og byplaner er tegnet af den meget dygtige kartograf Johannes Mejer fra Husum. Begge personer har vi tidligere omtalt.

I 1600 – tallet kæmpede Sønderborg mod flere ulovlige havne på Als. Flækken Nordborg fik flere handelsprivilegier. I begyndelsen af 1700 – tallet var Nordborg en alvorlig konkurrent.

 

Mange hjemmehørende skibe

Fra omkring 1650 og næsten 100 år frem oplevede byen en økonomisk stagnation og tilbagegang. Dette skyldtes de voldsomme oplevelser under svenskekrigene 1658 – 60. Det sker næsten ingen udvidelse af byen.

Det var et tab for Sønderborg at man i 1667 mistede hertughoffet.

I 1686 udarbejdes der, oven på en række år økonomisk vanskelige år. Nye bestemmelser for handel, skibsfart, håndværk og fattigforsorg. Det fik betydning for byens liv de kommende 170 år.

I 1730 havde Sønderborg 70 hjemmehørende skibe. Skibene udførte især korn, men også varer som tegl, smør og æbler. Og så hentede de træ retur. Også skibsbyggeri fik stor betydning.

 

Man talte dansk

Det meste af byen var dansktalende, men tysk var stor set enerådende i administrationen og forretningsliv og dominerede i kirke og skole.  I 1840’erne var byens borgerskab nationalt delt, men under hele Treårskrigen 1848 – 51 var byen på danske hænder, og det danske kom til at dominere.

 

Krigen 1864 gik hårdt ud over Sønderborg

Krigen mellem Danmark, Preussen og Østrig i 1864 fik alvorlige følger for Sønderborg. Den 10 uger lange belejring og beskydning af skanserne på Dybbøl Banke betød at der ofte faldt granater ned i byen.  Særlig galt gik det natten mellem den 2. og 3. april, hvor byen blev kraftig bombarderet.

Det voldsomme bombardement resulterede i mange ødelagte huse i byen. Det gik især hårdt ud over Rådhuset og hertugernes by-palæ fra 1580’erne, det såkaldte Ernst Günther Palæ i Perlegade.

Hele 80 pct. af byens huse enten nedbrændte eller på anden måde beskadiget. En masse af byens borgere udvandrede til Danmark. Til gengæld fik byen flere tyske militære institutioner.

 

Stormflod 1872

Den 13. november 1872 ramtes byen også en voldsom stormflod, som påvirkede alle byerne langs Sønderjyllands østkyst. Vandet nåede en højde på over tre meter over normal vande og står meterhøjt i mange gader.

 

Valgret blev frataget

Da byen efter krigen kom under tysk styre, betød det store omvæltninger for borgerne. Bystyret i Sønderborg var fra 16. november 1869 tysk. Den 1. januar 1870 indførtes den Slesvig – Holstenske købstadsordning. Denne ordning satte nye grænser for, hvem der kunne deltage i kommunalvalget.

I 1875 var der i Sønderborg kun 374 valgberettigede borgere, en markant nedgang i en by der på dette tidspunkt havde 4.000 indbyggere.

 

Fæstningsanlæg anlægges

I 1865 – 66 anlagde det preussiske styre en ny og forbedret fæstningsring omkring byen. både på Sundeved – siden (de nuværende skanser på Dybbøl Banke og på Alssiden. Samtidig blev Kongevej anlagt som en militærvej rundt om byen.

Af fæstningen på Alssiden er kun bevaret de materielhuse på Kongevej og i Helgolandsgade samt en rest i en privat have ved Alsgade. Da faren for et modangreb var drevet over med den tyske sejr over Frankrig 1870 – 71, blev anlægget nedlagt i 1884.

 

Marinestation

I 1905 besluttede det tyske rige, at Sønderborg sammen med Flensborg skulle være nye hovedkvarterer for den hastigt fremvoksende tyske flåde. På skrænten nord for byen rejstes den nye marinestation. Denne marinestation fik stor betydning for byens indbyggertal.

Det var især de offentlige bygninger, der førte an i de mange nybyggerier. Der blev også bygget amtssygehus, skole og gymnasium, filial af rigsbanken, domhus og posthus.

Trafikken til byen var indtil da i høj grad sket med dampskibe på Alssund og Flensborg Fjord.  I 1898 blev der anlagt smalsporet amtsbaner på Als. I 1902 fik normalsporet forbindelse til Tinglev.

 

”Den Hellige Side”

Den første bro ”Kong Frederik den Syvendes Bro over Alssund” blev 230 meter lang og gik fra Sdr. Havnegade til Sundgade. Broen blev indviet den 21. september 1856. Det var en ponton – bro, Der skulle betales bropenge for at komme over.  Dog ikke om søndagen, hvor der var kirkegang. Folkevandringen hver søndag gjorde, at Sundeved – siden i folkemunde blev kaldt ”Den hellige side”.

I årene mellem 1850 og 1864 blomstrede byen. På skibsværfterne langs havnen blev der bygget store sejlskibe til langfart. Langs hovedgaderne blev mange af de store købmandsgårde nybygget i grundmur.

I 1860 lykkedes det også at købe slottets ladegård. Derved fik byen udvidelsesmuligheder mod øst næsten hundrede år frem. Samtidig forbedredes byens faciliteter. I 1863 anlagdes det første gasværk i nærheden af slottet.

 

Fra 1888 – Ringriderfest

I 1888 blev Sønderborg Kredsringriderforening oprettet og lige siden har man holdt ringriderfesten i Sønderborg. I nutiden er den årlige ringridning blevet en folkefest med deltagelse af ca. 500 ryttere og 40.000 gæster. Længe så har man kæmpet med Aabenraa om at få flest ryttere. Under tyskertiden måtte dampere med gæster fra Danmark gerne lægge til med gæster til ringridningen.

I 1906 vedtog man en ny byplan. Herefter blev en masse gader øst for Kongevej og hele Nystaden anlagt.  Samtidig fik en række gader tyske navne.  I Nystaden var det en hel masse gader, der blev opkaldt efter tyske digtere. Hvis kun Goethe har overlevet.

Ved Rigsdagsvalget i 1912 stemte halvdelen af befolkningen   på tyske borgerlige partier og under en fjerdedel dansk.

I 1914 fejrede tyskerne sejren ved Dybbøl. Men ikke lang tid efter startede Første Verdenskrig. I løbet af få år kunne også Sønderborg mærke sult, nød og ulykke.

 

Arbejder – og Soldaterråd

I november 1918 udbrød der revolution i hele Tyskland. Også i Sønderborg blev der oprettet et ”Arbejder – og Soldaterråd under ledelse af skrædder Bruno Topff. Rådet skulle sikre ro og orden under afviklingen af det kejserlige styre. Vi har her på siden to artikler om temaet. Måske snart tre.

I 1920 var der 44 pct., der stemte til fordel for Danmark. Den offentlige forvaltning skulle igen gøres dansk. Der skulle vælges nye by-, kommune- og sogneråd.

 

Ny byplan

Økonomisk var landsdelen meget forsømt. Det blev en stor opgave for staten. Og så var det lige den nye bro. Den blev indviet under stor festivas den 7. oktober 1930. En stor byplans – konkurrence i 1927 blev vundet af arkitekten Kai Gottlob. Det betød at en række ring – og radialgader blev anlagt: Ringgade, en del af Grundtvigs Alle, Ringridervej, Søndre Landevej og Arnkilgade.

Sønderborg voksede nu næsten eksplosivt på grund af det store Kamgarnsspinderi, væksten i margarinefabrikken og det nye amtssygehus samt en række mindre virksomheder. I 1959 steg indbyggertallet til 20.000 indbyggere og i 2000 steg befolkningstallet til over 30.000 indbyggere.

 

Sønderborg under besættelsen

Under besættelsen i dagene den 17. og 18. april 1944 var der gang i den i Sønderborg. Et tysk marinefartøj åbnede ild mod Kong Christian den Tiendes Bro, hvorved fodgængere blev dræbt.

Den 5. maj 1945 blev 11 tyske marinesoldater om natten henrettet på Alssund ombord på minestryger M 612. Det skete kun 2 km fra Sønderborg. Denne hændelse har vi også beskrevet i en artikel.

I 1981 kunne man så indvie den nye højbro over Alssund. Nu kunne den tunge fabrik lede uden om byen.

 

Farvel til Sønderborg Kaserne

Den 4. april 2014 blev flaget hejst for sidste gang på Sønderborg Kaserne. Det markerede afslutningen på Sønderborgs status som garnisonsby. Kasernen i Sønderborg havde huset soldater siden den stod færdig i 1912.

I 1966 fik skolen navnet Infanteriets Befalingsmandsskole, hvor al sergentuddannelse ved kamptropperne samledes i Sønderborg. I forbindelse med Forsvarsforliget 2013 – 2017 blev det besluttet at Hærens sergentskole skulle flytte fra Sønderborg til Varde Kaserne.

 

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• museum-sønderjylland.dk
• danmarkshistorien.dk
• da.wikipedia.org
• trap.lex.dk
• Litteratur Sønderborg (under udarbejdelse)

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.862 artikler
• Under Sønderjylland finder du 1.862 artikler:
• Sønderborg 1864
• Dengang – på Sønderborg Slot
• Sønderborg – i begyndelsen
• Egen Kirke og Kirkestald på Als
• Da Als var republik
• Da Als var republik – endnu mere (2)
• Likvideret på Alssund 5. maj 1945
• Slaget om Als
• Sagn og historier fra Als