Min barndom i Højer

Wilhelm Nagel ligger begravet i Højer. Kongen besøgte bedstefar. Dampskibsforbindelse fra Højer til England. Borgmesteren var rebslager. Pøbelen trængte ind i apoteker-haven. Indespærret i Bredstedt. Rygter om preussisk indkvartering. De gik efter postkassen. Indkvartering af ungarer. De havde jo ingen sokker. Venskab med kaptajnløjtnant Hammer. Fire flag hang ud af kirketårnet. Østrigerne forsøgte flere gange at sejle over til øerne. Hammer skød bådene i stumper og stykker. Frisiske bådsmænd lavede ballade i Højer. Fangerne blev anbragt hos apoteker Nagel. Og så fandt de Hammers gallauniform.

 

Wilhelm Nagel ligger begravet i Højer

Vi kender apoteker Nagel og hans oplevelser i Den Første Slesvigske Krig. Han blev gode venner med søhelten Hammer. Denne skal vi også høre om i denne artikel.

Men se apotekerfamilien fik en berømt søn, der hed Wilhelm Nagel. Han blev gynækolog. Han tog til Berlin og videreuddannede sig. Han uddannede sig også i England og Frankrig. Han blev professor i Berlin og blev videnskabelig forfatter.

Han døde i 1937 og ligger begravet i Højer.

Vi har kigget i hans barndomserindringer og har også kigget i Hammers eventyr ude i Vadehavet.

 

Kongen besøgte bedstefar

Omkring 1850 var det Højer, der leverede de såkaldte ”Flensborg – østers”. Knipleindustrien var en vigtig indtægtskilde. Bedstefar, Jens Wulf var den største kniplingshandler på vestkysten.

Han rejste talrige gange syd på og udvidede markedet. Derved skaffede han en masse penge til landet. Han fik også besøg af Christian den Ottende med gemalinde i 1847. Og så blev han dekoreret med den store fortjenstmedalje i Guld og med Ridderkorset.

 

Dampskibsforbindelse mellem Højer og England

Landbruget og andre erhverv arbejde under ugunstige vilkår men efter den Første Slesvigske Krig skete der en stor forbedring i landbruget også inden for handel og vandel. Der blev eksporteret en masse til England. Levende kvæg blev eksporteret via en dampskibsforbindelse mellem Højer og Lowestoft.

Marskegnene blev en af de betydeligste leverandører af fin uld på verdensmarkedet. Men man sagde at ved århundredets begyndelse var landmændenes vilkår så usle, at de måtte have hjælp hos kniplingspigerne for at kunne betale deres afgifter og skatter. Men så steg ejendomsværdierne til det dobbelte.

 

Borgmesteren var rebslager

Et nyt havdige blev anlagt ved Højer og syd på. Ved Højer blev der bygget en ny sluse for at regulere vandstanden i kogene. Den blev indviet i 1863. Den bærer endnu den dag i dag, Frederik den Tredjes navnetræk.

Moderne fyrtårne blev anlagt på øen Sild og et stort blinkfyr ved Røde Klev. Farvandene inden for vesterhavsøerne blev uddybede og godt afmærkede.

Den højeste civile myndighed i Højer var en rebslager, Andreas Andersen. Han gjorde sine ting lige så godt som senere under preussiske styre under studerede borgmestre. Og dette skønt byen havde dobbelt så mange indbyggere som senere hen.

 

Pøbelen trængte ind i apoteker-haven

Af alle årets festligheder var julen og kongens fødselsdag noget der kunne huskes. Wilhelm spurgte ofte sin far om ”Dansken havde vundet”. Og det havde de jo ikke i 1864. Dannevirkes rømning førte til optøjer og udskejelser i forskellige byer. Embedsmændene måtte flygte nord på for at undgå mishandlinger.

Også i Højer rottede ”Pøbelen”, hovedsagelig indvandrede tyske håndværkere sig sammen. Samme aften drog de hujende gennem gaderne syngende ”Schleswig-Holstein meerumschlungen”.

 

Apoteker Nagel holdt vagt

De trængte ind i apotekets have og fortsatte deres spektakler der. Børneværelset vendte ud mod haven, så da børne gik til sengs oplevede de koncerten fra første hånd.

Børnene havde stor tiltro til deres far, der stod vagt ude i forstuen. Han skulle nok sørge for, at der ikke skete noget.

 

Indespærret i Bredstedt

Far, apoteker Herman Nagel var en høj kraftig skikkelse, født i København. Som halvvoksne drenge var det hans og hans brødres største søndagsfornøjelse at knibe hjemmefra for at hjælpe politiet med at banke løs på folk, noget der i Frederik den Sjettes tid hørte til dagens orden.

Som en af danskernes ivrige forkæmpere blev han i 1848 ved nattetid slæbt bort af tysk militær og indespærret i Bredsted, indtil våbenstilstanden samme år blev sluttet. I krigsårene 1848 – 1849 samt i 1850 deltog han aktivt i mange kampe. I 1850 også på Hammers berømte togt, der sikrede at vestkysten forblev dansk. Han blev tildelt Ridderkorset og Krigsmedaljen.

 

Alle lærerens vinduer blev smadret

Den aften i apoteker-haven vidste demonstranter godt, hvem de stod overfor. De nøjedes dog også med at synge. Efterhånden luskede de ud af haven og traskede videre. Men da de var kommet om på bagsiden af huset, voksede modet hos dem. De kastede sten gennem køkkenvinduet.

Men de følte ikke rigtig, at de havde fået det som de kom for, så turen gik videre hen til lærerboligen, hvor alle vinduer blev smadret.

 

Rygter om preussisk indkvartering

Byens flag var straks efter Dannevirkes rømning blevet bragt i sikkerhed af apotekeren og hans venner. Det blev i mange år opbevaret på apoteket. Senere befandt det sig på museet på Koldinghus.

De danske lærere i Højer blev på deres post. Og skolen fortsatte. Langt de fleste børn i Højer talte dengang dansk i byen.

Der lød snart vilde rygter om en stor preussisk indkvartering. Næsten alle værelser i apotekerhjemmet blev rømmet. Men preusserne kom ikke. De viste sig slet ikke på vestkysten. Det overlod de til deres forbundsfæller.

 

De gik efter postkassen

Endelig en dag i februar gjorde en større afdeling holdt uden for apoteket. Det var en officer og 5 – 6 mand med opplantet bajonet, der kom marcherende ind gennem haven og ind i huset.

Apoteker Nagel var nemlig tillige postmester, og det var Postvæsenets kasse det gjaldt. Nagel havde iført sig uniform og sad inde på sit kontor, hvor de to gange blev besat af soldaterne. Officeren trådte hen til Nagel og forlangte kassen udleveret. Men der var de kommet til den forkerte.

Nagel forlangte legitimation og fuldmagt, som officeren ikke var i besiddelse af. Det var først efter en heftig ordveksling og efter at officeren havde peget på sine bevæbnede og truet med at bruge magt, at man skred til at åbne postvæsnets pengeskrin.

Men Nagel havde lige til det sidste varetaget sin kongens tarv så godt, at der kun fandtes elleve (11) kobberskillinger i skrinet. Det nyttede ikke at østrigeren meget energisk råbte efter ”sølv”. Han måtte nøjes med de 11 kobberskillinger i skrinet. Dem fik han så udleveret mod behørig kvittering.

Og så gik officeren eskorteret af sine soldater. Det var ikke den mest givende ekspedition. Sølvmønterne var opbevaret et hemmeligt sted og de kom siden i de rette hænder.

 

Indkvartering af ungarer

Først hen i marts blev Højer besat af ungarer, og apoteker-hjemmet fik en indkvartering af 6-8 mand. de var iført lyseblå, tætsiddende benklæder, der var forsynet med sorte og gule snore og gik ned i et par snørestøvler, hvide uniformsjakker og grå knapper.

 

De havde jo ingen sokker

Det var godmodige, mørkladne mennesker, der gav sig meget af med apoteker-børnene. Og disse opdagede, at de slet ikke gik med strømper. De viklede fødderne ind i læderlapper, der var smurt med tælle. Børnene gik med tykke uldsokker og langskaftede fedtstøvler, mens de sjokkede rundt i sølet med deres tynde snørestøvler uden strømper. Man kunne så undre sig, hvorfor disse ”Sydens Sønner” havde søgt herop mod nord. De har sikkert også senere fortrudt.

 

En ordentlig afstraffelse

Ungarerne blev efterfulgt af ”Steiermarkerne”, der i forskellige hold blev hos apoteker-familien indtil krigen holdt op. De bar grå uniformer med grøn krave og hvide distinktioner samt en mægtig stor filthat med en fjerbusk til hver side.

De var ligesom Ungarerne godmodige og børnekære mennesker som meget rundhåndede forsynede børnene med patroner, der bestod af papirhylstre, hvori der sad en spidskugle. Krudtet anvendte børnene til at anlægge minegange. Disse blev heldigvis opdaget af faderen kort forinden, at børnene ville lade dem eksplodere.

Østrigerne opførte sig som civiliserede mennesker. De havde deres egen forplejning og undgik at forulempe befolkningen. Engang havde en af underofficererne fra indkvarteringen søgt en fornøjelse i at tvinge så meget rødvin i en af de yngre brødre, at han var blevet alvorlig syg.

Dette blev stærkt straffet af kommandanten. Men ellers gik det stille og rolig med østrigerne.

 

Venskab til kaptajnløjtnant Hammer

I 1864 var den danske flåde herre i Nord – og Østersøen. Som følge heraf blev øerne forskånet for fjendtlige invasioner. Vesterhavsøernes forsvar var blevet betroet kaptajnløjtnant Hammer, og det kunne ikke være lagt i bedre hænder.

Hammer stammede fra en familie, der i tidernes løb havde taget en virksom del i Danmarks forsvar. Hans far deltog som dreng i fægtningen mod englænderne i Clasens Have i 1807. Endnu i 1850 havde Hammer et par pistoler som hans far havde modtaget af en engelsk officer, hvem han havde overvundet i kamp.

Der var opstået et venskabeligt samkvem mellem familien Nagel og Hammer. Wilhelm havde hilst på ham mange gange. Han var en lav, firskåren, noget fregnet rødlig – blond type.

 

Heltedåd under Første Slesvigske Krig

Vi har her på siden fortalt om Hammers heltedåd ude i vadehavet i forbindelse med Første Slesvigske Krig. Hans dygtighed og snilde bevirkede, at han i 1864 var selvskreven til Vesterhavsøernes forsvar. Han fik også sendt 20.000 Rigsdaler til de forskellige offentlige kasser.

Han rådede kun over en hjuldamper af træ ”Limfjorden”, nogle ro-kanonbåde og krydsfartøjer så han kunne holde fjenden borte fra øerne indtil krigens slutning.

 

Fire flag hang ud af kirketårnet

Siden østrigernes indtog i Højer vejede dag og nat fra kirketårnet fire mægtige faner:

 

• En blå – hvid – rød fane
• En sort – gul fane
• En sort – hvid fane
• En sort – rød – gul fane

 

På en eller anden måde var der misbrug for kirken tjente vel også som forsamlingshus for de dansksindede.

 

Alarm i Højer

En skøn dag hen på foråret, da ungerne ved middagstid kom hjem fra skole, så de til deres forbavselse, at flagene nu var væk fra kirketårnet. Der lød signaler i gaderne. Soldaterne ilede med fuld oppakning til deres alarmpladser.

”Hvad mon der var sket?” Ungerne skyndte sig hjem for at få besked. Da de trådte ind af døren fik moderen overbragt et ”kommisbrød”, tog afsked og ilede bort.

Oppe fra loftet kunne ungerne fra en kikkert se at ude på søen lå nogle større og mindre fartøjer. Og udenfor indløbet til Højer Kanal lå et lavt fartøj fra hvis agterende et lille Dannebrogsflag lystigt flagrede i vinden.

 

Østrigerne kom ikke videre

Det var Hammer som med sin flotille var løbet ind for at alarmere østrigerne. Han havde sendt en kanonbåd ind mod Højer Kanal, som fyrede sin kanon af, hvis projektil slog ned i diget i nogen afstand fra slusen uden at eksplodere.

Siden blev denne granat gravet ud, gjort uskadelig og malet rød – hvid – blå. Den lå længe i slusebygningens gæstestue og fremvistes som trofæ.

Da østrigerne, for hvem havet var noget ukendt grufuldt, ikke foretog sig noget, gik Hammer igen til søs.

I apoteker-huset havde familien kun tre værelser til rådighed, bortset fra loftskamrene. Til sidst fik man en indkvartering af en adjudant og hans skrivestue.

 

Østrigerne forsøgte igen

De nye fjendtligheder, der endte med erobringen af Als satte gang i østrigerne, som vel syntes at måtte vove en ”Meeresübergang” som overskridelsen af det smalle Alssund efterhånden var vokset til. De begyndte at forberede erobringen af vesterhavsøerne.

Hammer havde fået nogle forstærkninger af fodfolk, et dampskib og nogle kanonbåde. Mens Hammer gik nord på og en overlegen østrigsk/preussisk flåde viste sig ud for øerne var Hammers stilling blevet vanskelig.

Først hen imod midten af juli forsøgte østrigerne sig igen. Nu havde de igen mod til at erobre øerne. Såvel fra Højer som fra sydvesthjørnet forsøgte de en overgang i både, men Hammers både fik dem snart til at vende om og skyndsomst at sejle tilbage til kysten. De sprang også ud af bådene og svømmede eller løb i land.

 

Bådene blev slået i stumper og stykker

Ved Dagebøl lige over for Før, havde østrigerne også samlet et større antal såkaldte togangs-både. Det var fladbundede fartøjer, der især blev brugt til færdsel inden for digerne. I deres ukendskab til alt, hvad der vedrører søvæsen, havde østrigerne anbragt bådene i velordnede rækker på den ene side af digerne, der vendte ud mod havet i stedet for at have dem skjult bag digerne.

Næppe havde Hammer fået øje på bådene, før han lod en afdeling af sin flotille under løjtnant Holbøl gå ind under kysten. Med nogle velrettede granater slog han bådene i stumper og stykker, så atter engang blev østrigernes vikingefærd ikke til noget.

 

Frisiske bådsmænd i Højer

Den følgende morgen (13. juli) meget tidlig drog en skare af frisiske bådsmænd til Højer for at forlange skadeserstatning af den østrigske kommandant. Da deres strømper og støvler var blevet ødelagt sammen med bådene, kom de på bare ben.

Efter at have styrket sig med kaffepunch fik de lyst til at drille de dansksindede. I sluttet trop gik de gennem gaderne i Højer og tog plads ved et stendige lige over for apoteket. De sang oprørs-viser og bandt et slesvig-holstensk flag fast til an af stolperne på apotekets haveport.

Klokken var da henved halv otte, så drengene befandt sig i haven og var vidne til hele optrinet. En af Nagels medarbejdere gik ned til porten, skar snoren over og smed flaget ud på vejen. Men friserne gik atter ned til porten og bandt det fast.

Da medarbejderen atter ville fjerne det kom de ham i forkøbet og forhindrede hans forehavende. Det var de selvfølgelig meget stolte over. De sang selvfølgelig oprørsvisen og slyngede masser af hånende ord efter medarbejderen. Stemningen blev nu mere livlig.

 

Nagel fjernede nu selv ”oprørsflaget”

Apoteker Nagel gik til adjudanten og spurgte ham, om han vidste, hvad flaget betød. Han svarede, at det nok var en af deres flag. Men Nagel svarede ham at det var en oprørsfane. Sådan en ville han ikke have hængende.

Nu ville han selv gå ned og fjerne det. Men han skulle bare vide, at der om lidt ville følge et bombardement af sten mod vinduerne. Og adjudanten ville selv lide under det for han beboede næsten alle vinduerne ud til haven.

Derpå gik Nagel ned gennem haven, skar med et rask snit flaget ned. Nu brugte han det som forsvarsvåben parat til at optage kampen. Men ingen af friserne vovede at tage det første skridt. Måske var det fordi, at det ville ende med slagsmål og så ville alle dansksindede møde op.

 

Konsulat-flaget kom op at hænge

Uden at blive angrebet gik Nagel gennem haven, stillede flaget inde i østrigernes kontor og sagde:

 

• Værs’go, der har de Deres fane.

 

Friserne var naturligvis vrede. Og danskerne glædede sig, da Nagel hejste sit konsulatsflag:

 

• Der kommer et flag op, I skal nok lade sidde.

 

Hammer ikke bekæmpet i kamp

Kort efter kom en østrigsk patrulje og ryddede pladsen. Klokken var nu blevet henad 8, og børnene blev sendt i skole af en omvej for ikke at blive forulempet af de ophidsede frisere.

Hammer fortsatte med at være herre over øerne, men blev til sidst overvundet, ikke i kamp, men ved underfundighed. Den 17. juli om morgenen blev der sendt en ekspres båd igennem de fjendtlige linjer ud til Hammer med et budskab fra generalkonsul Pontoppidan i Hamborg, at der var sluttet våbenstilstand.

Stor var Hammers forbavselse, da det op ad formiddagen blev meddelt at fjenden gik til angreb. Men sandheden var, at denne våbenstilstand først indtraf den 19. juli om morgenen.  Hammer var blevet vildledt. Han måtte nu overgive sig.

 

Fangerne blev interneret hos Nagel

De fanger som østrigerne havde taget blev landsat i Højer. De blev indkvarteret i en lade vest i byen. De skulle videre syd på. Men Nagel sørgede for, at de kom hjem i apoteker-huset som Nagels gæster. Under stor militær bevogtning blev de ført gennem byen.

De spiste i Nagels kontor bag ved apoteket. I hver af kontorets to døre stod en soldat med opplantet bajonet.

Østrigerne tog det hele meget alvorligt og passede godt på deres kostbare og surt erhvervede bytte, huset og haven var besat med. Når søfolkene skulle ud et bestemt sted, blev han til apoteker-familiens store morskab ledsaget af en skildvagt, der plantede sig foran døren. Han veg ikke fra den farefulde post, før fangen var færdig.

 

Hammers gallauniform

Da fangerne var ført bort og de østrigske vagter var væk førte moderen børnene op på en af værelserne som søfolkene havde beboet. Der viste hun børnene Hammers gallauniform, der lå skjult under en af madrasserne. Således blev den reddet fra at tjene som trofæ for østrigerne.

 

OBS: Vi vil senere skrive en artikel og Hammer, 1864 og Vadehavet.

 

Kilde:

• Sønderjyske Årbøger
• dengang.dk div. Artikler
• biografiskleksikon.lex.dk
• perbenny.dk /hammer.html

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.614 artikler, herunder 74 artikler fra Højer, herunder:
• Apotekeren fra Højer
• Heltene i Vadehavet

 

• Under Østerbro (88 artikler)
• En dansk drengs kamp i Classens Have