Inden dæmningen Til Rømø  og Sild var der masser af fiskeri og skibsfart mellem Højer og Ballum. For 10 penning kunne man lave middagsmas til hele familien. pastor Jacobsen fra Skærbæk satte en masse i gang, men ak, det hele led skibbrud. På Jordsand blev det høstet. Ejeren holdt fra Land øje med en kikkert, om der blev lavet noget. Tre hjuldampere efter hinanden sejlede kurgæster fra Højer Sluse til Sild

 

Dengang – masser af liv i Vadehavet

Inden dæmningen blev bygget til Sild og Rømø var der masser af liv i Vadehavet. Om sommeren sejlede tre af de fladbundede hjuldampere ofte efter hinanden til Sild med badegæster. Det var efter at badetogene var ankommet fra Hamborg og Berlin via Tønder. Ved hver by langs kysten blev der mange sejlbåde.

 

Jordsand – sangen

Apoteker Nagel sejlede vandet tyndt med sin lille skonnert med Jens Møller fra Ballum som bedstemand. Ved Koldby kom skibe og hentede de stærke klægsten fra teglværket. Af og til kom en båd gennem Koldby leje på vej til Højer for at hente stykgods, brændsel eller is-tag. Det sidste er tagrør, som til dels blev bjerget på isen og ellers skåret fra båden, og sejlet til Højer Sluse i de såkaldte to – gangs – både, som blev bygget i Rudbøl.

Det var i Koldby den berømte løjtnant Hammer engang lå med sine kanonbåde. Når det er flod kom vandet syd og nord om Jordsand og mødes ved Koldby. Måske er var det årsag til, at det sander til.

På Jordsand var det dengang mulighed for at samle terne-æg. Dengang var der ikke måger, men de erobrede den nu sunkne ø. Dengang blev Jordsand takseret til 30 demant. Jordsandsangen lød således:

Langt imod øst sig strakte

det frodige, rige land

kun ved et lille vandløb

adskilt fra Hjerpsted strand.

 

Stakkels enke

Dengang var det også beboet, men utallige stormfloder, som den i Misthusum, drev efterhånden indbyggerne bort. Det var i 1634, at stormfloden skyllede en hel landsby bort. Det vil sige, at Markmandshuset, som hørte til landsbyen, står der endnu. Vejen, der fra Hjemsted Kilde fører ud til det gamle hus, er nu en hård vej, som kan befærdes med bil. Vejen hedder den svorne vej. Det er efter sagnet om enken, der for at redde sin uskyldigt dødsdømte søns liv, påtog sig at meje en kornager (med segl) fra sol stod op til sol gik ned Hun nåede det, men sank død om, da de sidste strå faldt for seglen. Marken hedder den dag i dag Sorgageren og er udødeliggjort af Karen Blixen.

 

Man fulgte med fra land

Da øen, Jordsand tilhørte Koldby, blev der bjerget hø på den. Et par karle, en dreng og en pige boede så derover i høstens tid. Ejerne i Koldby kunne så følge med i deres sø-kikkerter, om der blev bestilt noget.

 

En heltegerning

Man kunne også vende blikket mod rutebåden fra Rømø til Ballum. Engang for mange år siden blev der givet eneret til en mand fra Ballum til at drive denne færgefart. Manden var ombord på Trefoldigheden under Christian den Fjerde. Manden udmærkede sig, og som belønning fik han
færgeriet mellem Ballum og Rømø.

Skibene bestod af den store og den lille skonnert, kreaturbåden og is-jollen. Der blev kun sejlet med sejl. Sejlplanen skulle nogenlunde følge flodtiderne. Passagererne blev kørt ud til båden i en vogn med høje hjul.

 

Ubehageligt- især for kvinderne

Om vinteren, når alt var tilfrosset, gik to mand til fods med en slæde med postsagerne. men de måtte først langt mod nord, inden de kunne gå over og mødes med to fra Rømø. Med sig havde de naturligvis kompas og tågehorn. Men når isen brækkede, og vandet var fuld af drivis, skulle de over med is-jollen. Den var beslået med kobberplader. De rejsende, der skulle med over, måtte først gå på isen så langt, de kunne gå nogenlunde tørskoede, men blev så båret det sidste stykke vej ud til jollen. Det var kolde og våde ture. Især for kvinderne var det ubehageligt.

Men om sommeren var det et smukt syn, når skonnerten krydsede sin vej mod vestenvinden til Rømø. Da Ballum Sluse blev anlagt sammen med diget, blev færgefarten lagt derhen, hvor der kunne lægges til kaj, ligesom der kunne lægges til ved en bro ovre ved Kongsmark.

 

Den initiativrige præst

Det var også dengang, at den initiativrige præst C.J. Jacobsen fra Skærbæk oprettede et væld af foretagender med det formål at sprede tyskheden. I 1890 oprettede han således Skærbæk Bank, en arbejderforening, en væveskole, en nybyggerforening, et rederi, kurbadet på Rømø, et teglværk, et dampbageri, en tørvefabrik, en lervarefabrik, et selskab til anlæg og drift af karpedamme. Banken og de forskellige foretagender blev ledet ganske uansvarligt. Selv om Jacobsen fik masser af kapital på sine agitationsture i Tyskland, endte det hele i sammenbrud. Jacobsen var ellers udset til, at skulle være nævnt som kandidat til bispestolen i Slesvig. Det var også i Ballum Kirke placeret kanoner i tårnet, da svenskerne huserede i området.

 

Rigt fiskeri

I Vadehavet var der dengang et rigt fiskeri. Fra Emmerlev til Vesterende var der fiskegårde næsten hele vejen. De bedste gårde blev lavet af kløvede fyrrepinde. men ellers blev der brugt pil, moseris eller lignende. Til sidst blev der udelukkende brugt granris. Der blev hovedsagelig fisket middelstore rødspætter, de såkaldte Ballummer – skoll og Isinger (Bakskoll). Fiskene blev slæbt i land i lange lærredssække. Udbyttet var varierende, men nogle gange var udbyttet så stort, at man var nødt til at gå i land sammen med floden, således at vandet kunne hjælpe med til at bære sækkene. Gårdene stod op til en halv mils vej ude.

I hver by var der flere fiskere, som fiskede indtil æ slet, høhøsten begyndte. Så tog de fat igen om efteråret. En bonde kunne godt bruge en tønde fisk eller to om efteråret. Fisken blev så slagtet, saltet og skrubbet, saltet igen og skrubbet. Derefter blev de hængt til tørre, først ude, siden  i den åbne skorsten, hvor de samtidig fik lidt røg.

Vinteren igennem fik man så en dag om ugen kogte fisk eller ristede fisk med stuvede kartofler. Men de fleste blev spist, efter at de var blevet ristede på gløder sammen med brød med svinefedt – en herreret.

Der var mange, der tjente sig en skilling ved fiskeriet, og endnu flere, der fik billig føde. For en ti – penning kunne en hel familie få en middagsmad. De fleste fisk blev solgt i landsbyerne langs kysten. men var udbyttet stort, skete det, at der kom opkøbere længere inde fra.

 

De største er de ældste

Således købte Laust Rebslager fra Rejsby sommetider et læs og drog over land med det. Da fruen på Trøjborg spurgte, hvor gammel fiskene var, svarede Laust, at det vidste han ikke, men
han gik ud fra, at de største var de ældste.

 

Boisen- slægten

Vi har i tidligere artikler beskrevet Emmerlev med den berømte Boisen – slægt. En mindesten fortæller, at

• Her levede biskop P.O. Boisens forældre, gårdmand og kniplingskræmmer Boy Hansen død 1790 og hans trosstærke hustru, Geske Marie Outzen 1727 – 1783. Hendes valgsprog var: Gud sidder overlig, men ser nederlig.

At Vorherre virkelig så ned til Geske forstås, for det var armod og pest, der hærgede familien. Hun sendte sønnen Peer til universitetet i Kiel. Og åbenbart hørte Vorherre hendes bønner, for han blev senere biskop for Lolland – Falster.

 

De var bange – i Tønder

De var bange i Tønder, da Christian den Fjerde spekulerede på at anlægge en fæstning og bygge en stor havn ved Ballum. Vestkysten skulle udnyttes økonomisk såvel som militært. Hertugen havde anlagt havnebyen, Frederiksstad i 1621. Den fik en masse privilegier og religionsfrihed. Den skulle hurtigt kunne vokse sig stor. I Tønder var man ved at blive afskåret
fra havet. Man havde kun haft Ribe som konkurrent. Og planer om, at anlægge en fristad ved Rudbøl med en kanal til Østersøen var næsten for meget for dem i Tønder, nu hvor planerne for Ballum også dukkede op.

 

Kilde:

• Litteratur Tønder
• Litteratur Højer
• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• www.dengang.dk – div. artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler herunder 77 artikler fra Højer 
• Apotekeren fra Højer
• Bådfolket i Rudbøl
• Dæmningen – syd for Højer
• Emmerlev Skole
• Fiskeri ved Højer
• Heltene i Vadehavet
• Højer – som havneby
• Højer – stormflod og diger
• Rudbøls historie
• Soldater på Jordsand
• Stormflod ved Vestkysten
• Travlhed ved Højer Sluse
• Vadehavet ved Højer
• Øen Jordsand – engang ud for Højer

 

• Under Tønder (283 artikler): 
• Tønder – egnen 1814 – 1848 (1) (b)
• Tønder – egnen 1848 – 1858 (2) (b)
• Bondeslægten fra Trøjborg
• Bondeslægten fra Trøjborg – endnu mere
• Digebyggeri i Tøndermarsken
• Brorson en præst fra Tønder
• Drømmen om en havn i Tønder
• Kanal gennem Tønder
• Svenske tropper i Tønder
• Sønderjyllands Wild West
• Trøjborg Slot – nord for Tønder
• Tøndermarsken 1 – 3
• Vikinger i Vadehavet

Redigeret 15,-10. – 2021