Gammel Frederikskog – dengang
Gammel Frederikskog havde både skole, mølle, kro og en galgeplads. Her var stormfloder på stribe. Befolkningen fik 17 års frihed og ingen afgifter. Indtil da havde hertugens embedsmænd stukket afgifter i egen lomme. Men så kom der igen stormfloder på stribe, og befolkningen blev nærmest ruineret. Hertugen havde i mange år forsøgt at finde finansiering for inddigning.

 

Vi er i Tøndermarsken
Vi har jo skrevet en del om Ny Frederikskog, hvor undertegnede har så mange gode minder fra. Men hvad med Gammel Frederikskog. Ja for dem, der slet ikke er med i geografien, så kan vi fortælle, at vi befinder os i Tøndermarksen, ikke langt fra Højer.
Store tab efter stormfloder
Tilslikningen af Vidåmundingen mellem Vidding herred og Højer herred blev stærkt fremkommet efter de store landtab efter stormfloden i 1593. Jo det gik hårdt ud over vestkysten dengang. Undergangen af Rikkelbøl i 1615 og ikke mindst Gammel Nordstrands undergang i 1634. Herude i marsken er det hele tiden landtab eller landindvinding.
Hertugen havde store planer
Allerede omkring 1610 synes Vidåmundingen at have været et ret højt vadeland. Hertug Frederik havde en plan med at inddige hele bugten. Det lykkedes dog ikke. Man nøjedes i 1618, at inddige en del af Brunodde Hallig (Brunoddekog).

Hollændere blev kaldt til
Hertugen havde også store planer med Rudbøl. Det skulle være en fristad. Hertugen afsluttede i 1630 en kontrakt med hollænderen, Cornelius Claasen Pietall. Han skulle bygge et dige fra Rødenæs til Højer. Desuden skulle en kanal ved Rudbøl forsynes med 8 havsluser.
Hertugen trak overenskomsten tilbage
Da det drejede sig om en dæmning over et stort dyb, skulle disse sluser bygges i form af nedsænkede skibe. Landmand Henrik Jordtmand har sandsynligvis boet på en lille hallig uden for Vidåmunderingen, for han solgte sin ejendom til dette formål.
Ingeniøren Pieter Vingboons fra Amsterdam var længe beskæftiget med planlægningen og Cornelius Pietall var ivrigt beskæftiget med at vinde interessenter med kapital i Holland. Men anstrengelserne var så godt som resultatløse.
Hertugen trak derfor overenskomsten tilbage. Derefter fik generaldigegreve Isaak de Moll den 11. januar 1636 koncessionen på inddigningen ved Rudbøl. Men heller ikke her skete der noget som helst.

Var der et kapel?
Hele forlandet og vaderne tilhørte den gang Horsbøl herred (Vidding herred). Halligen Brunsodde lå i Vidåbugten. Dens nordlige del groede ved tilslikningen sammen med Rudbøl og Frederikskog. Den var allerede før inddigningen beboet. På halligen skulle der ifølge gamle kort ha ligget et kapel, Trindsum Kapel. Men det kan ikke spores yderligere, om dette har sin rigtighed. Men sandbankerne i vaderne blev betegnet som Trindsand. Og Trind er et hyppigt forekommende stednavn ved vestkysten.
Det er svært at efterprøve forekomsten af ældre hallig – land. En undtagelse er den såkaldte Inspektørvarf. Formentlig flød her et vandløb fra Vidåen til den bebyggelse, som man i 1692 slog en dæmning over. Det er her Meier har indtegnet kapellet på et af sine kort. Her findes også nogle højdepunkter.

Embedsmændene puttede pengene i egen lomme
De store vader lå i mange årtier hen uden diger. De blev hovedsagelig benyttet af beboerne i Horsbøl herred til græsning af kreaturer og får samt til høbjergning. Men alligevel krævede de gottorpske embedsmænd en afgift. Denne havde de ikke et retsgyldig krav på, og uden hertugens viden vandrede de da også direkte ned i disse embedsmænds lommer.
En hertugelig befaling
I året 1665 bekendtgjordes ved en hertugelig befaling fra alle prædikestole i Vidding herred, at alt vadeland uden for Rikkelsbøl og Brunodde skulle udbydes til forpagtning gennem kornskriver Peter Preuss. I den anledning krævedes i løbet af 14 dage en optegnelse over alle havdiger, mellemdiger og spadeland og af alle nydte friheder.
Digegreve og landfoged Johan Preuss på Fokkebøl protesterede. I et brev til hertugen beder han om, at dette vadeland som hidtil overlades ham som indkomster fra hans greveembede. Han skriver om det, hidtil så ringe vadeland, at det beregnes ham med årlig 20 rdl.
Heller ikke de velhavende landbesiddere såsom herredsfogeder og herredsrådmænd havde nogen interesse i inddigningen, fordi de i så fald i reglen blev tilsidesat af de hertugelige embedsmænd, som fik det nye land.

Landet overladt til inddigning
Landindvindingen i den omtalte bugt skred dog stadig fremad. Den 15. oktober 1690 udgav hertug Christian Albrecht på Gottorp en oktroj, hvori han overlod landet, som var liggende ved Horsbøl herred og Brunodde kog til inddigning.

17 års frihed
Som det var tilfældet på Nordstrand skulle beboerne nyde det nye inddigede land kvit og frit uden nogen som helst afdrag i 17 år efter inddigningens afslutning. Først efter denne tid skulle der betales ½ rbdl. Pr. demant til det fyrstelige kammer.
For landets produkter skulle der i de 17 år ingen told beregnes, og der skulle tilsikres frit erhverv.
Hvad der var behov for skulle frit kunne indføres i dette kog. Desuden skulle der tillades interessenterne, deres arvinger og efterkommere at opstille vind – og hestemølleruden for, på og inden for digerne og udnytte dem med fri malen, brygning og bagning. Man måtte have herberger, stalde samt drive andet håndværk, købmandsskab og erhverv uden afgifter og vederlag.

Egen lovgivning
Den, der ejede 60 demat var hovedparticipant og havde fri jagt og fiskeri uden og inden for diget. Fem hovedparticipanter skulle sammen med deres valgte inspektør, en dommer og tre rådmænd afsige dom. I kogen skulle Ejdersted Landret være gældende.
Kigger man rigtig efter, har det også været en plads herude, som man kaldte for Galgepladsen.

Født af havet
I året 1692 begyndte arbejdet under digegreve Paul Schabau fra Rudbøl. Den egentlige ledelse lå i hænderne hos lens – og digefoged Sibbern Carstens, gårdejer på Store Bombøl. Hans bror var den senere digegreve i Tønder Amt, Christian Sibbers.
I 1692 var arbejdet færdigt. Det var også med en vis stolthed, at disse digebyggere kunne præge valgsproget:
– ex mari natus (født af havet)
Dette er også med i Frederikskogs våben, og det står også på brudedøren til Højer kirke.

Tilhørte Rødenæs og Aventoft
Indtil hele Vidåbugtens inddigning i 1861 hørte befolkningen i Gammel Frederikskog i kirkelig henseende dels til Rødenæs, dels til Aventoft.
Præsten fra Rødenæs førte tilsyn med skolerne i Frederikskog og Rudbølkog. Frederikskogs indbyggertal lå i årene 1760 til 1895 mellem 25 og 39 personer.
En god jord
De mest markante bopladser er de endnu velholdte Kenkelhof og Inspektørvarf. I 1765 blev sidstnævnte ejet af Hans Brodersen fra Kjærgård.
Jorden i Frederikskog var særdeles god, og dens produkter nød stor anerkendelse.

Stormfloder på stribe
Landbesiddernes 17 friår løb hen uden særlige digeskader. Men så 26 år efter inddigningen kom de første store digebrud, særlig i julenatten 1717 løb den nye kog fuld af havvand. Efter at man lige havde påbegyndt udbedringen, kom der en isflod den 25. februar 1718. Den dækkede jorden med næsten to meter tykke isflager.
Allerede ved nytårsfloden 1720/21 var det galt igen. Vandet stod da én til to fod over tidligere floders vandstand. Næsten hele havdiget omkring Frederikskog blev skyllet bort og ødelagt.

Beboerne blev ruinerede
Beboerne blev fuldstændigt ruinerede. De ventende indtægter var utilstrækkelige. Dertil kom krigsbyrderne efter Den Store Nordiske Krig.
En rejse til København
I Vidding Herred gik det ikke bedre. Her var også opstået stor fattigdom efter digebruddene. Den 17. februar 1721 besluttede alle lens – og rådmænd i herredet at sende lens – og digefoged Jens Atgens fra Diedersbøl med en bønskrift til kongen i København. Samtidig skulle han varetage Frederikskogs ønsker og interesser.
Rejsen blev påbegyndt den 22. februar og gårdejer Lewe Melfsen fra Toftum betalte som forskud for herredet 150 rbdl til rejseomkostninger. Der findes faktisk en nøje rejsebeskrivelse over denne tur, der varede 33 dage.
Jens Atgens boede over for slottet foran Holmens Kirke. Flere gange blev han modtaget af kongen, og den 18. marts blev der bevilget ham 6.000 rbdl. Af krigskassen i Rendsborg. Han klagede over forhandlingernes forløb og anførte, at den samlede skade ved digerne beløb sig til 50.424 rbdl.

Ny inddigning og opmåling
Efter en ny inddigning og sikring af kongen udførtes på befaling af kammerherre og amtmand von Holstein en nøjagtig opmåling gennem landmålere.
En afvandingsgrøft
Frederikskog blev tidligere sammen med Brunoddekog afvandet gennem Rudbølkog. Slusen var i nærheden af den gamle Kongsmølle. Men siden 1843 afvandes kogen gennem Frederikskog-diget ved en afvandingsgrøft, der er gravet gennem det daværende forland. Resterne af den gamle plankesluse er for længst fjernet.

Nørremølle
I 1739 blev der i nærheden af den gamle kogs-sluse bygget en kogs-mølle. Den er kendt under navnet Nørremølle.
I de gamle skrifter kan man læse følgende:
– Anno 1738 og 1739 blev en grynmølle bygget ved Rudbøl og Frederikskog. Interessenterne er Balthasar Scmid og Hr. Jürgen Kröger, borger og handelsfolk i Tønder og Hr. Peter Petersen, der bor i Højer.
Og du kan faktisk læse mere om denne i historien En Mølle i Højer.

Kroen var en god forretning
I møllerbygningen var der også en kro. Byggeåret står angivet til 1739. Og i hvert fald så var de første år gode.
Ved inddigningen af Gammel Frederikskog var der blevet et smalt sted på forlandet mellem Frederikskogdiget og Højerdiget. Det blev poseformet dækket med klæg og fremkaldte snart tankerne om en ny inddigning.

En skole i Gammel frederikskog
På det gamle Frederikskogdige i Nørremølle blev der i 1819 bygget en skole. Her havde der også tidligere ligget en skole. Den ny skulle være en såkaldt Distriktsskole. Efter inddigningen i 1861 skulle elever fra Ny Frederikskog også gå her.
Undervisningssproget var tysk, indtil det i 1859 blev afløst af dansk, hvad der bevirkede, at den daværende lærer flyttede fra skolen. Fra 1865 til Genforeningen var undervisningssproget tysk.

Udvidelse af skolen
Skolen bestod af en lys og rummelig skolestue og en lærerbolig. Læreren havde foruden en lille kontantløn fri bolig samt græsning og foder til to køer og frit brændsel. Senere blev hans indtægter forhøjet. Omkring 1840 holdt han desuden omkring 100 får på forlandet.
På den tid blev der bygget en ny og større skolestue, fordi den gamle var alt for lille til de 18 elever. Men denne fik læreren som soveværelse. Fra 1908 gik børnene fra den nordlige del af Frederikskog i skole i Højer. Efter 1920 fortsatte skolen med en lærer, der både underviste på dansk og tysk. Det var vel den mindste skole i Tønder Amt. Således var der i 1924 kun 17 elever.
Først i 1928 blev skolen opdelt i en dansk og en tysk afdeling. Den danske afdeling blev nedlagt i 1942. Ved nedlæggelsen blev børnene henvist til Rudbøl Skole.
Ja og hvad skete der i grunden med de sluser, der skulle anlægges ved Rudbøl. Ja se det er en helt anden historie.

Kilde: 
Ludwig Andresen: Tonderner Einwohnerbuch
Ahrends: Gejsligheden i Slesvig og Holsten
Johs. Stenderup: Stednavne
Rolfs: Geschichte des Kirchenspiels Hoyer
Johan Volquardsen: Familier ved Vestkysten
Sønderjysk Månedsskrift (diverse udg.)
Folmer Christiansen: Sparekassen i Højer med træk fra byen efter 1920

 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 
  Under Højer (77 artikler):  Hvis du vil vide mere om Diger, marsk og Stormflod: Læs her:
  – En mølle i Højer
  – Landet bag Digerne
  – Syd for Højer
  – Stormflod ved Vestkysten
  – Rudbøls Historie
  – Vadehavet ved Højer
  – Bådfolket i Rudbøl
  – Soldater på Jordsand
  – Øen Jordsand – engang ud for Højer
  – Højer – stormflod og diger
  – Fiskeri ved Højer
  – Travlhed ved Højer Sluse
• Under Tønder (283 artikler) 
  – Det frisiske salt (under Tønder)
  – Emil Noldes liv – vest på (-)
  – Tønder, Marsken og Afvandingen (-)
  – Friserne – syd for Tønder (-)
  – Vikinger i vadehavet (-)
  – Tøndermarsken – under vand (-)
  – Aventoft – byen ved grænsen
  – Drømmen om en havn i Tønder (-)
  – Digebyggeri i Tøndermarsken (-)
  – Kanal gennem Tønder (-)
  – Hertugen af Tønder (-)
  – Tøndermarsken (1)
  – Tøndermarsken (2) Og mange flere

Redigeret 13.-10.-2021