Mælkedreng på Nørrebro
Dette var en af de artikler, der var sendt til NørrebroLIV. Bagerst kan du se, hvilke andre artikler vi har skrevet om emnet. Problemet med disse mælkedrenge var, at de også skulle passe deres skole. Ikke alle lærer havde samme forståelse for drengenes problem. Og det var langt fra alle mælkedrenge, der kom med op i næste klasse. I 1910 var der 1.500 mælkedrenge i København. Vi skal også besøge Enigheden ude på Lygten.
Den første mælkedreng har vel sat den første pot mælk ved en kundes køkkendør omkring 1890. I 1910 var der hele 1.500 mælkedrenge i København.
Ved den store strejke i 1896, der førte til oprettelsen af arbejdernes eget mejeri Enigheden stillede drengene sig på kuskens side. Der blev holdt et møde på Gammel Kro på Smallegade på Frederiksberg, hvor Lyngsie inviterede på morgenkaffe og boller.
Her fortalte Lyngsie om arbejdernes grundlovssikrede ret til at danne foreninger til varetagelse af deres økonomiske interesser. Denne Lyngsie forsvarede indædt de ufaglærtes interesser. Det bragte ham flere gange på kollisionskurs med de faglærtes forbund. Ofte var han også modstander af Socialdemokratiets holdninger.
Kuskene havde taget deres drenge med til mødet. Og det blev bestemt, at drengene skulle have deres løn under strejken for ikke at arbejde for de strejkebryderne.
Københavns Mejeriforsyning forbød i 1896 deres medarbejdere, at melde sig ind i Arbejdsmændenes Fagforening. Reaktionen udeblev ikke. Alle meldte sig ind i fagforeningen. Indmeldelserne blev modsvaret fra Mejeriforsyningens side.
Den 12. marts 1897 startede man det kooperative mejeri med M.C. Lyngsie som farmand. Det var en meget svær start. Langt fra alle ville handle med socialister. I begyndelsen ville Kastrup Glasværk heller ikke. Men de kom på andre tanker.
20 nye mælkevogne havde set dagens lys. Og nu blev det ellers leveret mælk til byens borgere. Mejerivirksomheden var organiseret som et aktieselskab, hvor aktiekapitalen var indskudt af henholdsvis fagforeningen og medlemmerne.
I 1906 købte man også en gammel limfabrik fra 1888 og i 1922 købte man gården Lautrupgård i Ballerup. Det var nu ikke særlig imponerende, men det blev det. Har fremstillede man børnemælk.
Virksomheden fortsatte helt frem til 1996, hvor MD – Foods overtog virksomheden for at lukke den.
Der var stor konkurrence mellem Københavns Mælkeforsyning, Enigheden og Trifolium. Man fortalte løgnehistorier om hinanden, bl.a. at man havde mug i hanerne og jungerne. Endvidere blev det også fortalt, at disse aldrig blev renset.
Systemet med skolesøgende mælkedrenge blev afskaffet ved en bekendtgørelse fra Indenrigsministeriet i 1918. Men det blev dog ikke respekteret, Mælkedrengene fortsatte deres arbejde. Den eneste forskel var, at de undlod at gå i skole med mælkebluse.
Nu var det ikke alle, der var lige begejstret for mælkedrengenes gøren og laden. Det gjaldt blandt andet den kendte skoleinspektør på Rådmandsgades Skole, Ingvar Bondesen. Han havde skrevet et par ungdomsbøger. Han var kendt som en pligttro pædagog af den gamle skole. Og ud fra henvendelsen til Lyngsie kunne man se, at der 1897 var 11 drenge fra skolen beskæftiget på Enigheden.
Datidens mælkedrenge kunne pifte i fingrene og lugte en panser på 100 skridts afstand. De var altid klar til ar lave sjov i gaden. Nu var det heller ikke dem, der glimrede mest i skolen. Ofte måtte drengene op klokken tre om morgenen for at nå deres arbejde. De kunne med drikkepenge tjene 3-4 kr. om ugen. Det var noget, der battede i familiens husholdningsbudget.
Det var flot, hvis en mælkedreng kunne rykke op i næste klasse. De oplevede noget hver dag – en ildebrand på Nørrebrogade eller en løbsk hest. Måske havde de set et par pansere komme slæbende med en fuld mand.
Når de endelig mødte i skole, var de trætte og lærte alt for lidt. Skoletimerne var faktisk spildt. Nogle lærere gav mælkedrengene lejlighed til at få en kort søvn. Enigheden var gået i spidsen for at give dem kortere arbejdstid og højere løn.
Nogle dage måtte man gå i skole til kl. 18. Og så var det også chance for at man også fik eftersidning, fordi man ikke havde lavet lektie.
Mælkedrengene blev forsynet med bluse, kasket, taske og bærekrog. De skulle hjælpe med at læsse vognene. Og som regel blev det lige tid til lidt varm mælk i spiselokalet. Det kunne være at kusken havde lidt kakao med. Men nogle af kuskene var strenge. De kunne finde på at slå med pisken. Ja nogle af dem teede sig som små konger.
Spande og penge skulle med tilbage. Til halvskummet mælk var der 3 og 5 potters spande. Kærnemælken var i firkantede spande. Efter lidt øvelse kunne man bare ved at løfte på dem finde ud af, hvad der var tilbage.
Nogle af mælkedrengene havde en lille firkantet lygte hængende på brystet med et stearinlys. Der var jo ingen lys på køkkentrapperne.
Der var store spande på vognene, hvor der blev tappet fra. Og kusken havde pottemål og halvpottemål. Nogle af mælkedrengene havde såkaldte mælkeklokker, som de ringede med, når de kom ind i gårdene. Så stak konerne hovederne ud af vinduerne og bestilte. Det var så en kunst at huske, hvad Fru Petersen og fru Andersen på anden havde afgivet af bestilling.
Mange steder var mælkedrengene populære. Kunderne havde smurt madpakker til dem, og de rige kunder havde gemt frugt til dem. Som halvdagsdreng måtte man ikke arbejde om søndagen. Når politiet kom, måtte man i hast gemme sig. Det gav en hel krone for at arbejde om søndagen. Når man var konfirmeret var der noget, der hed heldagsdreng. Så fik man 25 kr. om måneden.
Nogle arbejdede sig op til kusk. Det gav en ganske god løn, meget mere end, hvad en arbejdsmand tjente.
I 1941 blev man enige om, at der var alt for mange mejerier. Disse blev skåret ned til 14. Antallet af vogne blev skåret ned fra 350 til 150. Ekstra Bladet klagede over, at Enigheden havde fået lov til at overleve. De påstod, at det var borgmester Julius Hansen, der holdt hånden over Arbejderbevægelsens mejeri.
Kampen om produktion af mælk til hovedstadsområdet blev intensiveret. MD – Foods og Kløvermælk lånte 40 millioner kroner af Lønmodtagernes Dyrtidsfond for at markedsføre deres produkter på det københavnske marked.
Efterhånden bukkede mejerierne under. Enigheden klarede sig med en niche – produktion. Men virksomheden tabte efterhånden penge. Køleskabet holdt sit indtog og supermarkederne opstod på samlebånd.
50 pct. af aktiekapitalen blev solgt til Arla. Men også de resterende måtte efterhånden sælges.
Et år før sin 100 års fødselsdag måtte firmaet ude på Lygten bukke under. Det var nok en af de største virksomheder i den kooperative sammenslutning.
- På www.dengang.dk har vi netop rundet 1.400 artikler, hvoraf 266 + 27 artikler omhandler det gamle Nørrebro herunder
- Fra Mælkedreng til Pensionist
- En Mælkedreng fra Enigheden