Københavns Brød – og Mælkehandlerforening

I anledning af Nørrebro Handelsforening 125 års jubilæum i 2016 fokuserer vi i en række temaartikler på detailhandelen fra dengang. Kuskene og fabrikanterne solgte direkte til kunderne. Den gik ikke. Mælkehandlerne var ikke tilfredse med sundhedsvedtægten. Man fandt alternative produkter med ringe avance. Et medlemsblad med det eksotiske navn ”Brødhandler – Tidende” blev udgivet gratis til medlemmerne. Til 25 – åre – jubilæet var der ”Lammesteg med kompot i rigelige mængder”

 

De største problemer for foreningen

I anledning af Nørrebro Handelsforenings 125 års jubilæum i 2016 kigger vi lidt på de andre butikker, dengang. Denne forening blev startet 5 år efter Nørrebro Handelsforening.

På et af foreningens første møder var dagsorden følgende:

1. Fastsættelse af en fast rabat på 7 øre på et rugbrød.
2. Ophævelse af fabrikanternes hjemmehandel med brød
3. Ophævelse af kuskens salg til private

 

Bagerne klagede

På grund af den store Lockout, måtte man fremskaffe rugbrød fra udenbys leverandører. Og det var bagerne ikke glade for. De foranstaltede et protestmøde og klagede til oldermanden for bagerlavet.

Foreningen fik en aftale med Frederikssundsvejens Brødfabrik om at aftage deres produktion de kommende ti år.

 

Aftale bedre for bagere

Før 1897 tog bagerne brødet tilbage. Det var den enkelte bager og forhandler, der aftalte prisen på brødet. Efter 1897 tog bagerne ikke mere brødet tilbage og avancen blev beregnet til 20 pct. Men forhandlerne opdagede, at aftalen var bedre for bagerne end for forhandlerne.

I midten af 1920erne ville en række bagere ikke mere levere brød til forhandlerne. Og igen engang leverede fabrikanterne direkte til slutbrugerne. Denne udvikling har vi også set i andre brancher.

 

Arbejdernes Fællesbageri ville ikke være med

Og kuskenes privathandel var svært at gøre noget ved. Det foregik op gaden hele byen rundt. Forhandlerne havde efterhånden opnået en avance på hele 7 øre pr. rugbrød. Men de eneste, der ikke ville være med på den, var Arbejdernes Fællesbageri. I 1920 opnåede man en avance på hele 12 øre pr. rugbrød.

Og så blev en del af medlemmerne truet med, at de skulle ophøre med at sælge gammelt brød, ellers ville de blive ekskluderet.

 

Mælkehandlerne var ikke tilfredse med Sundhedsvedtægt

Det har ikke været led, at finde informationer omkring mælkehandlernes første år. Men i 1899 meddeles det, at mindstesalg af fløde var en portion til 3 øre.

I begyndelsen af 1904 blev der forelagt en sundhedsvedtægt, der blev modtaget med megen uvilje fra de handlendes side. Man ville begrænse de varer, der måtte sælges sammen med mælken. Der sendtes udvalg til både justitsministeren, politidirektøren, borgerrepræsentationen og Frederiksberg Kommunalbestyrelse. Alle steder protesterede man mod indskrænkninger i erhvervsfriheden.

Trods alle protester blev indskrænkningerne alligevel indført.

 

Mejerierne forsøgte at komme ud af kontrakt

Mellem, de forenede fællesmejerier og brødhandlerforeningen var der i sin tid oprettet kontakt om bonus på mælk. Men i 1915 forsøgte mejerierne at komme ud af denne kontrakt.

 

”Standardmælk” blev aldrig populær

I 1918 var produktionen af mælk så lille, at der var udsigt til mælkemangel. For at bøde på dette, blev det påbudt kun at sælge Standardmælk med et fedtindhold på 3 pct. Men den blev aldrig populær og forhandlingen af denne ophørte allerede i 1919.

 

Foreningen oprettede eget ”Mælkeri”

På grund af det spændte forhold mellem mejerierne og forhandlerne oprettedes den 4. oktober 1919, Mælkeriet Slangerup. Dette selskab blev ejet af landmænd på Slangerup – egnen og detailhandlere i København. Dette tiltag fordoblede avancen for forhandlerne.

 

Alternative produkter

Handelen med smør, margarine, fedt, palmin og æg spillede ikke nogen rolle i tidligere tider, men efterhånden blev salget af disse produkter til den største del af omsætningen.

Men konkurrencen var så hård, at man ofte satte penge til ved at forhandle produkterne. Man oprettede Forhandlernes egen Margarinefabrik, der skulle give en væsentlig forøgelse af avance.

 

Brødhandlertidende

I 1922 fik foreningen bevirket, at man ikke skulle fjerne de varer, man ikke måtte sælge på søn – og helligdage, men blot tildække dem. Men dette vakte nu ikke den store begejstring hos urtekræmmerne. De mente, at Brød – og Mælkehandlerforeningen snød.

To gange om måneden udkom bladet med det eksotiske navn Brødhandler – Tidende. Og det var gratis for foreningens medlemmer.

Københavns Brød – og Mælkehandlerforening samarbejde med en række andre handelsforeninger og interesseorganisationer, således Københavns Mejeriforening, Dansk Smørhandlerforening og Bagermestrenes Lokalforeninger.

 

Lammesteg med kompot

I 1923 fejrede foreningen jubilæum. Og som det hedder i referaterne var det ikke nogen overdådig middag, men solid, god og velsmagende mad i rigelig mængde. Man bemærkede også at serveringen var hurtig og fuldtud tilfredsstillende. Og menuen:

• Lammesteg med Kompot, ¼ Rødvin, Is eller jordbær med fløde, kaffe i sidelokalerne.

Senere var der underholdning og bal. Det blev sent før de sidste af festdeltagerne brød op og vente tilbage til den daglige dont.

 

Kilde:

• Se litteratur Nørrebro

 

Hvis du vil vide mere:

• I kategorien ” Fra Urtekræmmer til Shawarmabar” kan du læse om Nørrebro Handelsforening og andre detailhandleres vilkår gennem historien. I øjeblikket er her 24 artikler.
• På hjemmesiden norrebro.dk er der ca. 3.600 artikler. Mange af disse fokuserer på detailhandelens vilkår i dag.