Kirke, Klinik og Plejehjem i Fiskergade
Her sad Aabenraa-dammerne og lavede gode ting til soldaterne ved fronten i 195. Dr. Jansen oprettede en privatklinik på stedet. Biskoppen henvendte sig til søstrene i Breslau, da klinikken var til salg. Man havde glemt overnatnings – muligheder for søstrene. Dr. Abild indrettede sig i klinikken. Senere kom øjenlæge dr. Beyer og hudlæge dr. Unna til. Havehus blev brugt til kapel og kirke. Kirken blev bygget på et halvt år. I 1957 kom tårnet til. Orgelet var selvfølgelig fra Marcussen. Dr. Abild havde altid en selvbevidst fremtræden. Flere udvidelser fulgte. Hospitalet ophørte i 1975 og blev til plejehjem. I 2011 var der ballade i kirken. Klostret kom til salg i 2014.
Gode ting til soldaterne ved fronten
Jo det var dengang, at der var soldater i Aabenraa. Der fortælles, at I Fiskergade, der hvor klinikken senere kom til at ligge, da sad Aabenraa – damer og lavede muffediser, mavebælter, knævarmere og andre ting til de soldater, der skulle til fronten. Og ikke nok med det. De samlede også ind, så soldaterne kunne få chokolade, cigarer og mange andre ting med til fronten. Det må have været omkring 1915.
Dr. Jansen oprettede privatklinik
Da dr. Jansen den 31. december 1921 fratrådte sin stilling som ledende læge ved Aabenraa Amtssygehus havde han kort tid forinden købt Dr. Wiemers ejendom i Fiskergade. Her havde han indrettet en privatklinik med fem senge. De blev senere udvidet til 9 senge.
Biskoppen henvendte sig til søstrene
Klinikken blev afhændet til Skt. Hedvigsøstrene var Breslau.
Ja egentlig var det biskop Johs. Brems, der henvendte sig til Hedvigsøstrenes moder-hus i Breslau og bad om at der måtte komme søstre til Aabenraa. I maj 1926 havde søstrene efter store betænkeligheder sagt ja til anmodningen.
Man havde glemt at sørge for overnatning
Søstrene var kommet i øsende regnvejr. Der var arrangeret kaffebord med det hele. Men det var lige en ting, som man havde glemt. Og det var at skaffe overnatningsmuligheder til søstrene. To loftskamre blev hurtigt ordnet., så her kunne søstrene Placida og Lazarina overnatte. Søster Bernada måtte nøjes med at ligge på gulvet.
Søstrene kom fra Dalum Kloster. I løbet af årene kom der stadig flere.
Dr. Abild indrettede sig i klinikken
Nu var det sådan, at dr. Abild havde nedsat sig i byen som specialist i hals, næse- og øresygdomme. Fra 1925 kunne han ikke mere behandle sine patienter på Amtssygehuset. Så var han nødsaget til at fremskaffe operations – og sengeplads til sine patienter.
En midlertidig klinik på Missionshotellet med 8 senge viste sig at være utilstrækkelig.
Men så var der en anden mulighed. Den 15. september 1926 indrettedes en klinik med 30 senge under navnet Skt. Ansgar Klinik. Det var med Dr. Abild som læge og søster Placida som priorinde. I 1927 havde klinikken 427 patienter.
Dr. Jannsen brugte hele 1927 til at få afviklet sit hospital. Så specialklinikken var først oppe at køre fuld styrke i løbet af 1928.
Øjenlæge dr. Beyer og hudlæge dr. Unna kom til
I slutningen af 1927 nedsatte Dr. med. Alfred Beyer sig som øjenlæge i byen. Han havde også ønske om at indlægge patienter på klinikken, så Ansgar Klinikken måtte udvides. Ordenen købte derfor naboejendommen, der tilhøret Aabenraa Kommune. Sengepladserne blev nu udvidet til 50. Klinikken fik ny røntgeninstallation og Finsen – lys.
Efter 1945 var det dr. Unna, der tilsluttede sig med en hudafdeling. I 1930 havde det været indlagt 656 patienter.
Havehus til kapel og kirke
Til messen den 16. september 1926 om morgenen havde Dr. Jannsen stillet sit havehus til rådighed. Og det var med dr. Wolf. Gennem årene blev man af til nød til at holde messen på et hotel. Men ellers blev det afholdt i det lille kapel som havehuset nu blev kaldt.
I 1929 blev kapellet udvidet og tjente som kirke indtil 1937.
Planerne om at bygge en egentlig kirke fremkom snart. Man havde forskellige tanker om dennes placering, indtil man i 1934 købte klinikkens naboejendom på Søndertorv samt den bagvedliggende ejendom, hvor der hidtil havde været hestestald. Derved hindrede man også at der kom et planlagt forlystelsessted på stedet.
Menigheden var i mellemtiden vokset, idet konvertitter kom til. Den første var Frk. Marie Petersen fra Varnæs. Hun var fra 1932 ansat 40 år på klinkens kontor.
I 1957 kom tårnet til
Man havde også tænkt på at bygge en menighedssal som midlertidig kirke. Men man besluttede dog alligevel at bygge en egentlig kirke. De dygtige hovedkræfter med hensyn til arkitekturen og opførelsen af kirken stod Niels Nielsen fra Aabenraa samt pastor Hubert Messerschmidt fra Sønderborg for. Det var lidt af et kunststykke at placere en kirke på det smalle grundstykke. Men det lykkedes nu ganske godt.
Kirkens indre udsmykning kom til efterhånden. I 1957 byggedes tårnet. Samtidig blev tre klokker indviet. Tårnet blev opført or lokale bidrag, som de lokale aviser stod for.
Klokkerne var en gave fra Katolischer Männerverein zu Paderborn.
Orgelet er selvfølgelig fra Marcussen
Orgelet blev bygget i 1959 af orgelbyggeriet Marcussen, Aabenraa. Det blev indviet Palmesøndag 1960. I maj måned samme år var der radiotransmission af en søndagsandagt. Orgelet var i det væsentlige en storstilet gave fra direktør Zachariasen, der døde kort tid efter.
Tidligere tyske flygtninge har foræret kirken et krucifiks.
Kirken bygget på et halvt år
Kirkens grundsten blev nedlagt 15. juni 1937 af biskop Brems. Allerede 15. november samme år kunne han foretage kirkens højtidelige indvielse assisteret af 28 præster fra nord og syd for grænsen.
Højtideligheden blev desuden overværet af amtmanden, borgmesteren, politimesteren samt andre officielle repræsentanter for staten og byen.
Skt. Hedvigsøstrene var repræsenteret ved generalpriorinde moder Margaretha fra Breslau, provincial – priorinden fra Dalum moder Dominica samt mange søstre fra den danske provins.
Der blev modtaget en masse gaver i løbet af dagen. Den 14. juni 1959 kunne Skt. Hedvigsøstrene fejre 100-års jubilæum.
Søstrenes arbejde i Aabenraa skete under mottoet: ”Bed og arbejd”
Dr. Abild med selvbevidst fremtræden
Arbejdet på hospitalet var forudsætningen for at søstrene kunne leve i et liv i bøn og næstekærlighed. Skt. Ansgars klinik blev til Skt. Ansgars hospital. Dette skyldtes ikke kun søstrene men også lægernes dygtighed. Dr. Abild, dr. Bayer og dr. Unna kan takkes for meget. Mange mennesker i Sønderjylland er blevet behandlet af dem.
Dr. Abild var en personlighed, som måske havde en vis selvbevidst fremtræden, der bevirkede, at man ikke glemte ham. I det ydre havde han den hårdhed, som man ofte med udrette, tillægger øre/næse og halsspecialister. Men hjertet var godt.
Han havde en tendens til at betragte det hele inklusive kirken, som sit værk. Mange anekdoter fortæller om dette. En af disse stammer fra en dame fra Haderslev. Umiddelbart før en operation, spurgte hun frygtsomt:
- Doktor. Er Gud med i Deres hjerte?
Hertil svarede dr. Abild:
- I mit hjerte? Jeg har jo bygget den katolske kirke i Aabenraa.
Hertil svarede damen:
- Ja så må Deres hjerte være virkelig stor. Jeg overgiver mig trygt i Deres hænder.
Flere udvidelser
Dr. Abild døde i 1960. Hans efterfølger blev dr. T.T. Møller, som fortsatte til hospitalets nedlæggelse. Dr. Beyer døde i 1861 og efterfulgtes af Vagn Jensen. Mens Dr. Unna efterfulgtes af sin søn, dr. Paul Unna. Begge fortsatte deres virke til 1975.
Dr. Beyer, dr. Unna og dr. Møller var i en vis udstrækning i en vis modsætning til dr. Abild de stille og fine lægetyper, hvis faglige dygtighed lå langt over det almindelige.
I 1939 fik hospitalet en udvidelse, som gav et stort og moderne køkken og en bedre præstebolig. I 1955 kom endnu en tilbygning nemlig en forlængelse af fløjen mod haven, så det blev en helt ny præstebolig, så hver kunne få sit eget.
I 1956 fik kommunen på hospitalet en afdeling for efterbehandling som blev foreslået af by – sygehuset.
Under Anden Verdenskrig og efterkrigstid kiggede søstrene ikke på nationale og politiske grænser. Dette kom ikke mindst flygtninge og andre indirekte krigsofre til gode.
Hospitalet ophørte i 1975 og blev ombygget til plejehjem
I januar 1975 ophørte Akt. Ansgar hospitalet endeligt. Men søstrene gav ikke op. Hospitalet blev ombygget og omdannet til Skt. Ansgars Plejehjem.
Efter en kort periode hvor menighed og søstre blev betjent af konventual-franciskanere, udnævntes pastor Ebbe Simonsen pr. 1. september 1972 til sognepræst for Sønderborg og Aabenraa menigheder med bolig i Sønderborg. Pastor Simonsen læste dog den daglige hverdagsmesse i Aabenraa, mens søndagsmesserne varetoges af pastor Niels Oppermann, der som pensionist boede i Bovrup.
I 2011 ballade i kirken
I 2011 kunne man pludselig læse i Kristeligt Dagblad at der gennem fem år havde været en konflikt mellem præst og menighedsråd. Det drejede sig om økonomi og manglende samarbejde mellem præst og menighedsråd. Også den katolske biskop var indblandet.
Den katolske biskop mente heller ikke at menighedsrådet skulle gå til pressen. Ved en søndagsmesse havde præsten kaldt nogle af menighedsrådsmedlemmerne for ballademagere. Den polske præst mente dog at det hele fungerede fint med menigheden.
Klosteret til salg i 2014
I starten af 2013 blev det kendt at klosteret i Aabenraa skulle sælges. Men kirken skulle bevares. Et år efter flyttede de fire søstre, der var tilbage til Provinshuset Dalum Kloster i Odense. Ejendommen i Fiskergade var ikke mere rentabel og trængte til renovering.
Kilde:
- dengang.dk – div. Artikler
www.skt-ansgarkirke-aabenraa.dk
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 1.737 artikler, herunder 166 artikler fra Aabenraa, bl.a.:
- En fysikus fra Aabenraa (b)
- Når man blev syg i Aabenraa
- Sygehuse, apoteker og læger i Aabenraa
- Syge mennesker i Aabenraa