Karsten Thomsen fra Frøslev
Det er vel ingen journalister til stede. Han har skrevet en meget kendt sang. Grænsen slår et slag mod syd. De lokale gik selv til grænsekommissionen. Kirkevejen blev spæret, der skulle kæmpes om den. Kun to ud af ni børn overlevede. Den ene var Karsten Thomsen. Han lovede sin far ikke at drikke kaffepunch. Han ville ikke kasseres, han ville kæmpe. Han ville ikke kæmpe for Preussen og flygtede. Det betød 14 dage på vand og brød. Han fik masser af tillidsposter. Der blev sat melodi til digtene. Ringridningen blev udskudt. Dagen før datterens bryllup døde han.
Det er vel ingen journalister til stede
Det er ellers mange år siden, jeg har været på Frøslev Kro. Det var dengang, Venstre havde arrangeret et møde med Peter Brixtofte, den berømte borgmester fra Farum. Mit under hans foredrag stopper han op, så kigger han stift på mig:
- Det er vel ingen journalister til stede
Og så genkender han min afdøde kone:
- Hej Sus, er du også her
Nu måtte min læge, som hvis nok var formand for det lokale Venstre så forklare, at jeg kun var kommet med, fordi jeg ville skrive referat for dem. Man vidste at jeg allerede dengang havde skrivekløe. Jeg har aldrig været medlem af Venstre.
En meget kendt sang
Men dette sted er et meget historisk sted, takket være Karsten Thomsen. Det var bl.a. ham, der skrev:
- Det æ så køhnt– Det æ så dejle
Den hørte man ofte på Giro 413, som det hed dengang med to mennesker, som senere etablerede en antikvitetsbutik i Tønder.
Grænsen slår et slag mod syd
Mange har nok undret sig over, at grænsen slår et slag mod syd ved Frøslev. Den internationale grænsekommission havde ellers bestemt, at hele Hanved Sogn (Handewit) som Frøslev hørte til, skulle med i zone to. Men borgerne i Frøslev henvendte sig direkte til Grænsekommissionen og fik udviklet, at Frøslev kom i zone et og dermed efter afstemningen kom til Danmark.
Det betød imidlertid at Frøslev blev afskåret fra Hanved Kirke og i stedet kom til Bov Kirke. Beboerne fik imidlertid fortsat ret til at blive begravet på Hanved Kirkegård som deres forfædre. Denne ret har de brugt langt op i tiden. På kirkegården er det et særligt område for Frøslev.
Karsten Thomsen havde en stor del af æren
Frøslevs tidligere krovært, Karsten Thomsen, havde en stor del af æren, for at borgerne i Frøslev i det ellers tysksindede Hanved Sogn ønskede at komme til Danmark, Gennem taler og sange på dansk øvede han en varig påvirkning i byen.
Jo byen forbindes ofte med interneringslejren Frøslev og efterfølgende Fårhus-lejren. I dag er det museum og efterskole. Dengang undertegnede boede hernede holdt vi ofte møder her.
De danske bønder forstod ikke præsten
I 1800-tallet skiftede mange landsbyer omkring Flensborg sprog fra sønderjysk til plattysk. Karsten Thomsen fik stoppet denne tendens for Frøslevs vedkommende. Karsten Thomsen fik stoppet denne tendens for Frøslevs vedkommende.
Siden Frederik den tredje havde Hanved Sogn haft højtysk kirkesprog. Hartvig Meyer hed præsten dengang. Bønderne klagede til kongen over, at de ikke kunne få sjæletrøst og syndernes forladelse på deres danske sprog. Men lige meget hjalp det. Kongen havde større tillid til sin ven Superintendent Stephan Lotz end de danske bønder i Hanved.
I Frederik den Femtes tid blev Adam Struensee landskirkens tilsynsførende i hertugdømmerne. Hanved var en af de første sogne, hvor han skulle føre tilsyn. Og han bemærkede at de danske bønder ikke fik meget ud af kirkegangen. Det var i Struensee’ s tid, at den første Karsten Thomsen kom fra Medelby Sogn.
Kirkevejen blev spæret
Han havde købt et bol i den vestlige del af byen. Dette bol forblev i slægtens eje og her kom siden en kro. Det var også i den tid at frøsleverne kæmpede med ellunderne om kirkevejen. De havde en mil til kirke i Hanved og dengang gik vejen i en bue om ad Padborg, Harrislev.
De kunne bruge byvejen mellem Frøslev og Ellund. Men dette brød man sig ikke om i Ellund. De sørgede for at sætte en stopper for dette. Da et brudepar fulgte vejen, blev den spærret af Ellund – borgere.
Men i Frøslev mente de, at have ret til at bruge vejen. Da en gammel mand skulle jordes, lod Ellund – borgerne folkene med liget gå igennem men spærrede for følget.
Nu tog Regnskabsmanden (Sognefogeden) Laust Andersen ind til Flensborg for at tale med amtmanden om sagen. Han henviste til domstolene. Den rettergang er alt for langsom, mente Laust.
- Har I da ingen knipler i Frøslev?
Ja sådan sagde amtmanden.
- Ja nu har De dan pinedød sagt nok, farvel Hr. Amtmand
Laust fik nu kaldt til stævne. Når dagen kom, skulle alle mødes til ligfærd – alle der kunne svinge en knippel. Alle skulle stille med hest og vogn. En stor skare kørte ud fra Frøslev med ligvognen først. Men ellunderne var på deres post. De havde fået forstærkning fra nabolaget.
Sognepræst Johansen hørte om det. Han udbrød:
- Ja ven de kun it skær folk ijel, så hær et da inne Nø!
Slaget om Kirkevejen stod på i 1777. Åbenbart var det dem fra Frøslev, der vandt slaget. Siden var der ingen problemer med kirkevejen.
Det siges også at samme Laust Andersen skød seks ulve på ”Frøslev Bjærge”. De blev sendt til herredsfoged Lüders i Aabenraa.
Kun to ud af ni børn overlevede
Karsten og Trinkie fik ni børn. Det var kun to, der oplevede den modne alder. Af børnene overlevede kun Marie og hendes broder Karsten Thomsen (den tredje). Han blev født på Frøslev kro i 1837.
Det gjorde et dybt indtryk på Karsten Thomsen da kanonerne den 9. april 1848 talte ved Bov, så det klirrede i frøslevernes vinduer, mens friskare – mændene i vild flugt for igennem byen ad Ellund og Hanved til.
”Æ Løjtnant” gjorde stort indtryk på ham
I Frøslev var de tyske lærere nok ikke de værste. Jo Karsten startede med at blive undervist på tysk i de første tre skoleår. I Hanved var der kommet en ny hjælpepræst, løjtnant P.H. Beck. Han gik bare under navnet ”Æ Løjtnant”.
Efter 1864 blev han afsat af preusserne. Beck fik meget stor indflydelse på Karsten Thomsen den korte tid, som han var i Hanved. Han gik til konfirmation hos ham. Og Beck fik gennemført at hele konfirmationsundervisningen foregik på dansk.
Beck kaldte Karsten for ”den lange tynde dreng fra Frøslev kro”
Ven med nabosønnen Bendix
Karsten Thomsen blev meget gode venner med nabosønnen Bendix Hansen. De udgav sammen et lille lokalt morskabsblad ”Landsbynisse”. Hans trofaste ven blev lærer i nærheden af Horsens og blev forfatter til tre bind med fortællinger, hvoraf flere emner stammede fra hans hjemegn.
”Du skal ikke drikke kaffepunch”
Og Karsten Thomsen blev de pågældende vintre hjælpelærer i Frøslev Skole. Faderen Sandemand Karsten Thomsens helbred blev dårligere. Han sagde selv og måske med rette at det var kaffepunchens skyld. På dødslejet måtte hans søn afgive det løfte, at han ikke ville indtage denne drik.
Pludselig skulle han som 22 – årig og hans søster som 20 – årig drive kroen efter forældrenes død. Farbror, Peter Thomsen, der var ugift, kom hjem og hjalp med at drive gården. Men snart døde han også.
Han ville ikke kasseres
På sessionen synes man at Karsten Thomsen ikke var egnet grunden hans spinkle legemsbygning, skønt han var høj nok. Men han ville ikke have siddende på sig at han ikke havde kæmpet for sit fædreland. Han ville heller ikke være hestepasser. Så han fik lov til at komme til 21. regiment, som lå i Flensborg. Så kunne han hurtig smutte hjem.
Således gik det til, at Karsten Thomsen kæmpede i krigen i 1864. Han fik ord for at være en god skytte. I 1867 giftede han sig med Marianne Lorentzen, datter af gårdejer og kromand Bjørn Lorentzen fra Vejbæk.
På vand og brød på grund af landflygtighed
Da Preussen skulle i krig mod Frankrig flygtede Karsten til Nørrejylland og København. Nu havde Karsten Thomsen altid omtalt landråd Krupka i Flensborg som en mand, der skånede sine undergivne for unødvendig hårdhed. Og denne var også skyld at Karsten Thomsens landflygtighed ikke blev dømt helt så hårdt.
Men alligevel blev det til 14 dage på vand og brød i Sønderborg og bagefter en tur sammen med prøjsiske soldater.
Masser af tillidsposter
Han havde næsten mistet bevillingen til Frøslev Kro. Der var desuden opstået en ny kro i Frøslev. Men den brød man sig ikke rigtig om. Nu var det ikke fordi, at han brød sig så meget om at være kromand, men han tog sig godt af gæsterne.
Under de vanskelige forhold tog han imod en mængde tillidsposter, som i stort omfang optog hans tid og evner. Han var således kommuneforstander (byfoged), Civilembedsmand, der betød at han kunne foretage vielser. Han var medlem af Kredsdagen og medlem af Styrelsen for Flensborg og Omegns Sparekasse. Det var nok lige på kanten af, hvad han kunne klare.
Mange kom også langvejs fra for at få et godt råd af Karsten Thomsen.
En nordslesvigsk bonde
Men han vandt også de tyske embedsmænds agtelse. Og han blev ofte fremhævet af landråd Krupka ”selv om han var dansker”.
- Vi gjør ingen Demonstrationer, det gjør kun ondt værre
Ja sådan sagde han altid. Vi skal tage arbejdet op og se om vi kan gøre det bedre end tyskerne. I 1876 skrev Karsten Thomsen et indlæg i Flensborg Avis på ”Frøslevdansk” under mærket:
- En nordslesvigsk Bu’en
Her fremhævede han de dansksindedes ret til forening med Danmark.
Han var ikke fanatisk eller udfordrende over for tyskerne. Han var nærmest besindig.
God krovært
I 1872 købte han ekstra jord til ejendommen. Han byggede t nyt stuehus med rummelige og velindrettede værelser og med en meget stor sal til gilder og sammenkomster.
Han ville hellere end gerne fordybe sig i at skrive, men ofte når han filosoferede blev han afbrudt af gæster på sin kro, som skulle have opvartning. Men han var en god kromand både til dagligt og når der et par gange om året var fastelavn og ved midsommertid, når der var ringridning.
En månedstid inden Vinterballet eller Fastelavnsgildet udgik der en trykt rimet indbydelse, der var som en slags stemmegaffel for gildet.
Da Frøslev Sangforening blev stiftet i 1878, skrev han en sang til dem, som de straks tilegnede sig som ”vor egen sang”.
Der blev sat melodi til digtene
Det var først i 1885, da H.P. Hanssen anbefalede Morten Eskesen at besøge Karsten Thomsen, at hans digte kom frem af deres gemmer. Efterhånden som han jævnlig kom på besøg fik han lokket flere digte frem. Snart satte han melodier til dem, og de blev meget populære. I dag findes der også nogle stykker i Højskolesangbogen.
Når man gik til bords på Frøslev Kro, så var det ikke forskel på høj og lav. Bønder, daglejere og tjenestefolk sad mellem hinanden. Bondesønnen med tjenestepigen og tjenestekarlen med bondedatteren.
Ringridningen blev udsat
Den 29. april 1889 døde husets næstældste datter på 14 år. Byens koner var efter sædvane samlet. Der var sorg i huset. Og et par år efter døde den yngste søn Johannes efter en kort og heftig sygdom. Ringridningen var blevet udsat med fjorten dage. Og det var sidste gang Karsten Thomsen afholdt festen.
En ven havde spurgt ham, hvornår han igen ville begynde at skrive sange. Karsten Thomsen mente, at det kunne han gøre, når han blev gammel, men så lagde han sin højre hånd op til hjertet:
- Æ bliv’r vist it gammel, æ gær med en hjartfejl, som snår kan gør’t a’ med mæ.
Og det kom til at holde stik ca. 4 måneder efter.
Døde dagen før datterens bryllup
Karsten Thomsen havde glædet sig til at holde sin datters bryllup den 30. oktober. Men under forberedelserne segnede han sammen. Han lå kun syg i et par dage. Dagen før brylluppet skulle have foregået, døde han.
Det blev sorg i stedet for bryllupsglæde i hans hjem i Frøslev. Den 3. november blev han stedt til hvile på Hanved Kirkegård. Blandt følget så man mange danske mænd og hans mangeårige ven rigsdagsmand Gustav Johannsen. Man sagde, at det var 52 vogne, der fulgte ham på den sidste færd.
Karsten Thomsen efterlod sin en meget stor bogsamling, der også bestod af leksikon, ordbøger, lovbøger, juridisk formularbog, historiske værker og del dansk og tysk skønlitteratur.
Kilde:
- dengang.dk – diverse artikler
- da.wikipedia.org
- nordjyske.dk
- Martin N. Hansen: Karsten Thomsen fra Frøslev
- Sønderjyske Årbøger
- Stenz, R.P. Sørensen: Bov Sogn
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 1.617 artikler, herunder 61 artikler fra Padborg/Kruså/Bov herunder:
- Frøslev og Omegn – dengang
- Kolonisthusene ved Frøslev
- Ligvognen fra Frøslev
- Frøslev – dengang Sønderjyllands største landsby
- Kampen ved Bov og de slesvigske krige