Af Tonny Svanekiær 

Dette er historien om Jagtvejens Mølle, også kaldet Tagens Mølle og Thorsgade Mølle. Møllen blev bygget i 1799 og fungerede i Utterslev. Det blev flyttet til Kløvermarken, hvor den stod i ca. 80 år. Vi følger møllefamilierne, Jørgensen, Larsen Møller, Dame og Jacobsen. I 1913 blev møllen nedtaget. En moderne brødfabrik opstod på stedet. Den ophørte i 1923.

På hjørnet af den nuværende Tagensvej og Jagtvej lå Jagtvejens Mølle som også kaldtes Tagens Mølle og Thorsgade Mølle. Den blev opført på matrikel 171 H ved Kløvermarken ifølge skøde af 15 marts 1811. I resten af denne beretning om møllen vil den kun kaldes for Jagtvejens Mølle. Grunden som møllen blev opført på lå meget tæt på hvor Thorsgade udmunder i Tagenvej i dag, det er formodentligt årsagen til at den også kaldtes Thorsgade Mølle.

 

Jørgen Jørgensen – den første ejer af møllen efter ny-opførslen.

Ejer fra 1811 til 1829 var Tømrermester Jørgen Jørgensen der også genopførte Jagtvejens mølle. Møllen der var en hollandsk vejrmølle blev bygget langt tidligere, omkring 1799, i Brønshøjholm i Brønshøj hvor den virkede som vandpumpe til at pumpe vandet ud af Utterslev mose således at tørvene blev blotlagte
Det var Vicerådmand Philip Lange(1757- 1803) og Murermester og Forvalter på Charlottenborg Hans Christopher Sonnin (1750- 1803) der fik opført møllen omkring 1799.

De havde forpagtet Utterslev Mose og møllen skulle primært bruges, som tidligere nævnt, til at pumpe vandet fra mosen således at man kunne skaffe tørv til indre by. Møllen havde fra starten både vandsnegl samt et enkelt maleværk der blev bevilget i 1803. Da Lange og Sonning døde, omkring, 1803 ophævede man bortforpagtningsmuligheden og Vandkommissionen overtog selv tørveskæringen. Møllen viste sig hurtigt at være underkapaciteret hvorfor den udskiftes med en langt større.  Møllen blev herefter udbudt på auktion.

Tømrermester Jørgen Jørgensen, erhvervede sig møllen ved auktion af 12 september 1811 for 5000 Rigsdaler, Jørgen Jørgensen havde dog ikke nogen grund til at genopføre møllen på; men gik i kompagniskab med en bagermester ved navn Friederich Peter Schløtzer der netop ifølge skøde af 16 august 1811 havde erhvervet en grund på matrikel 171 lod H ved Kløvermarken som området der omkransedes af Tagenvej –Jagtvejen og Lygtevejen kaldtes dengang. Møllen blev
efter flytningen til den nye grund på Kløvermarken indrettet med hele 3 kværne , 1 skallekværn og 2 sigtekværne – Jagtvejens Mølle var nu en realitet og den prydede  hjørnet af Jagtvejen og Tagensvej i over 80 år.

Bagermester Schløtzer og Møllebygger Jørgensen indgik en fællesskabs- eller sameje-kontrakt, der blev tinglyst i retten 13. april 1812.

Ifølge kontrakten skulle Jørgensen udover at nedtage og transportere møllen til grunden på Nørrebro, ligeledes opføre de fornødne husbygninger – herunder en bolig. Alle udgifter til møllens etablering, inklusive anskaffelse af møllebygning og grund, skulle føres ind i en dertil indrettet regnskabsbog, og mindst
en gang om måneden skulle regnskabet gøres op, således at Schløtzer skulle betale 1/3 mere end Jørgensen der lagde arbejdskraft til. Når møllen var færdig og regnskabet afsluttet skulle hver af dem eje halvdelen af ejendommen.

I kontrakten var indføjet nærmere regler for proceduren for et evt. salg. Der var også en særlig paragraf, der omhandlede den situation at ”om en af os ville selv bruge og bebo samme, og til den ende forlange fællesskabet ophævet”.

Denne paragraf kom i brug allerede 7 måneder efter, idet Jørgen Jørgensen afkøbte bager Schløtzer sin halvdel ved købekontrakt af 30. november 1812 (skødet tinglyst den 29. december 1812). Møllen var ved købekontraktens indgåelse knap nok færdig, og det besluttedes at Jørgensen skulle betale mestersvenden Bøysens løn, mens Schløtzer skulle betale madam Møller, der havde sørget for arbejdernes bespisning.

Jørgen Jørgensen flyttede nu med sin lille familie ind i beboelsen til den nyopførte mølle,  Jørgen Jørgensens tømrerplads i Peder Hvidtfeldtsstræde 107 var
stadig basis for tømrer- og møllebyggervirksomheden, ligesom han havde sit kontor på denne adresse.

På Jagtvejsmøllen fødtes de 5 yngste af Jørgen Jørgensens børn (egl. 6, men det yngste barn døde som spæd): Dorthea Lovise (3.2.1814), Anne Margrethe (3.5.1817), Sophie Friederiche (27.6.1819), Jens Lauritz Werner (1.5.1822) og Sara Jørgine Benedicte (9.6.1826). Sønnen Jens Lauritz Werner havde blandt
sine faddere madam Würden,der var gift med jernstøber B. von Würden, der tilhørte første generation af jernstøbere i København, og som havde lært jernstøberi hos nogle engelske jernstøbere. Würden havde Jørgensen fået kontakt med gennem sit møllebyggerarbejde.

Efterhånden, som der kom mere gang i møllebyggerarbejdet, tog Jørgensen mindre og mindre del i arbejdet på møllen, som han dog ejede og beboede indtil den 14. september 1829. Jagtvejens Mølle blev i 1829 solgt til Christian Nissen. Han ejede dog ikke møllen mere end halvandet år, så solgte han møllen
til Peter Larsen Møller, det var i 1831. I 1836 ejede Peter Larsen Møller stadig møllen.

Peter Larsen Møller drev også St. Blegdamsmøllen. Efter afståelsen af Jagtvejens mølle i 1829 beskæftigede Jørgen Jørgensen sig ikke selv med mølleri men helligede sig møllebyggeriet.

 

Peter Larsen Møller

Peter (Larsen)Møller blev født i Helsingør den 14 juli 1807 og døbt i Sankt Olai Kirke i Helsingør den 26 juli 1807 – Hans forældre var:  Lars Mattzen og Cathrine Elisabeth Widt.

Ifølge FT- 1840 og FT-1850 ejede Peter Møller stadig møllen. Han er reg. som mølleejer af Jagtvejens Mølle ved FT-1840  med familien som bestod af :

• Peter Møller, møllermester og husfader, 32 år.
• Marie Nielsen 28 år, født omkring 1812. Hustru og husmoder.

De havde følgende børn:

• Carl Møller født omkring 1831 i København
• Ida Møller født omkring 1832 i København
• Eduard Møller født omkring 1836 i København

Samboende på Møllen var Niels Christensen 29 årig møllersvend, Hans Pedersen 22 årig møllersvend, Søren Jacobsen 19 årig læredreng, Lars Larsen 22 årig
læredreng og Frederik Nielsen 18 årig læredreng , alle ugifte, herudover boede ligeledes den 25 årige soldat Jørgen Andersen og de 2 tjenestefolk Gunder Rasmussen 25 år og Jensine Christensen 22 år, alle ugifte.

Ved FT-1850 er følgende personer reg. på møllen.

Jagtvejs Mølleri  171- H

• Peter (Larsen) Møller 42 år møllermester og husfader
• Marie Nielsen 38 år hustru og husmoder,
• Ida Møller 18 år, datter, ugift
• Eduard Møller 14 år, søn, ugift
• Otto Møller 5 år, søn, ugift

Af tjenestefolk er disse personer reg:

• Frederik Nielsen , 26 år, ugift
• Johan Gaust, 29 år, ugift
• Wilhelm Jensen, 18 år, ugift
• Lars Lemming, 21 år, ugift
• Søren Aagesen, 22 år , ugift
• Peter Petersen, 30 år , ugift
• Karen Hansdatter, 24 år, ugift.

Flere af disse mandlige tjenestefolk kan sagtens have været møllersvende og læredrenge.

Ved FT-1860 er Peter Larsen Møller stadig reg som ejer af Jagtvejens Mølle matr. 171 H.

Der er følgende personer reg. ved folketællingen:

• Peter Larsen Møller , Møllermester og husfader 52 år.
• Else Marie , født Hielsen, hustru og husmoder, 48 år.
• Ida Christiane Margrethe Møller , datter , 28 år.
• Anne Marie Møller, datter , 9 år.
• Hans Christen Rasmussen , ugift, 19 år, møllersvend
• Matz Tei….sen , 27 år ugift, møllersvend
• Niels Hansen, ugift 21 år, møllerlærling
• Ole Pedersen, ugift, 23 år, tjenestekarl
• Peder Nielsen 59 år Enkemand , tjenestekarl
• ? Jensdatter, 53 år ugift , tjenestepige.

Hvornår Peter Larsen Møller afstod møllen vides nøjagtigt; men det må have været i 1860’erne.

 

Møllerfamilien Dame

Det vides ikke pt nøjagtigt hvornår Ludvig Carl Dame overtog Jagtvejens Mølle; men først skulle han jo uddannes som møllersvend hos en Møllermester – Ludvig Carl Dame er født i 1836 og har nok været i 20’erne da han blev møllersvend – altså omkring 1860 – hans fader Frederik Valentin Dame var forpagter
af Rye Mølle ved Roskilde til omkring 1838 da hans første 3 børn er født der.

Fra omkring 1839 ejede han Ballerup mølle, han er reg. Som mølleejer ved FT-1840 og det vides med sikkerhed at 3 af hans børn er født i Ballerup mølle. Han ejede møllen til mindst 1880 da han er reg. ved FT-1880 som ejer af Ballerup Mølle. Jeg tør dog vove den påstand at Ludvig Carl Dame har været i lære hos sin fader i Ballerup Mølle og fået hele sin mølleruddannelse her.

Ludvig Carl’s to første børn er begge født i Ballerup i 1866 og 1867 –  hans sidste-fødte barn er født i 1876 i København , så det må med overvejende sandsynlighed være et sted mellem 1868 og 1875 at Ludvig Carl har overtaget Jagtvejens Mølle, jeg er mest tilbøjelig til at tro på årene omkring 1868 . I Københavns stadsarkivs prioritets/vurderingsager fra matrikel 171 udenbyes klædebo Kløvermarken fra disse år fandt jeg netop oplysninger
omkring både vurdering af 26 oktober 1876 samt oplysning om konkursbo af 3 august 1879 – begge dokumenter er behæftet med Ludvig Carl Dame’s
navn.

Ejer/Møller år:  1879

• Ludvig  Carl Dame, Vurdering af 26 oktober 1876 – 24.600,00

Konkursbo af 3 august 1879

Ifølge februar FT-1880 er familien Dame stadig boende på møllen;  nu som ”detailhandler L.C Dame”. Familien Dame
og en anden detailhandler-familie er reg. som boende i forhuset i stuen. Følgende personer er reg. ved FT-1880.

• Ludvig Carl Dame, møller og husfader 43 år.
• Hansine Kathrine Dame hustru og husmoder 42 år.
• Christian Valentin Dame  deres søn 13 år
• Frederik Peter Dame deres søn 12 år
• Dorthea Caroline Dame deres datter 11 år
• Lars Jensen husfader Detailhandler, 32 år
• Hanne? Marie Jensen husmoder, hans hustru, 35 år
• Karen Marie Petersen, tjenestepige, 16 år

Ludvig  Carl Dame gik som tidligere nævnt konkurs den 3 august 1879 men bor altså stadig med sin nærmeste familie på adressen Jagtvej 103 matrikel 171
H. i forhuset i stuen.

 

Om Familien Dame.

Familienavnet Dame stammer fra Damme tæt på Askeby i Fanefjord Sogn på Møn

• Peter Hansen Dame, Ludvig Carl Dame’s farfar, er født 1767 i Damme, Fanefjord sogn på Møn i Præstø Amt.
• Peter Hansen Dame blev viet omkring 1800 til Petrine Christine Walstorph . Petrine Caroline Walstorph blev født i Næstved i 1775 og døbt den 21 april 1775 i Sankt Peder Kirke i Næstved Præstø Amt – hendes forældre var Peder Walstorph og Christine Dorothea. Søster til Petrine var Karen Pedersdatter Walstorph , født samme sted 1773 døbt samme sted 8 september 1773 og død den 18 marts 1774.

Fra omkring 1800 er Peter Hansen Dame reg. som Vagtmester på Jægersborg Kaserne.  Peter Hansen Dame og Petrine Christine Wasstorph fik følgende børn:

Hansine Christine Petersdatter Dame, født i Gentofte 3 februar 1801 og døbt i Gentofte Kirke den 29 marts 1801, forældre : Vagtmester Peter Hansen Dame og Petrine Christine Walstorff. Faddere ved dåben var: Olsen, jomfru Brønsted, S……gus Schumacher (resten ulæseligt) Hansine Christine blev viet
omkring 1823 til Skolelærer og Kirkesanger Niels Christian Nielsen der var født i København omkring 1796 – de fik følgende børn:

Julie Petrine Nielsen
født omkring 1824 i Borre Sogn Præstø amt

Anna Frederikke Nielsen
født omkring 1828 i Borre Sogn Præstø amt.

Anton August Petersen Dame,
født i Gentofte 1802 og døbt i Gentofte kirke den 27 august 1802, forældre: Vagtmester Peter Hansen Dame og Petrine Christiane Walstorff

Anton August (Petersen)Dame
døde den 10 maj 1816 og blev begravet fra Gentofte kirke den 15 maj 1816 i en alder af 13 år. 3 uger efter sin fader Peter Hansen Dame.

Carl William Dame født
i Gentofte Jægersborg i 1804 – forældre: Vagtmester Peter Hansen Dame og  Petrine Christine Walstorph på Jægersborg. Faddere ved Carl Williams dåb
var:  Moderen selv, Knud Mathiesen, Sadelmager Olsen, Mathiesen og faderen selv.

Carl William Dame, skomagermester og strømpemagermester, blev viet omkring 1845 til Jacobine Wilhelmine Dame, født Møller. Hun var født omkring 1809 i København. De fik mindst et barn , en datter ved navn Anna Petrine Caroline Dame, født omkring 1845. Carl William Dame lever sine ældre dage som particulier.

Frederik Valentin Dame (den agnatiske stamfader)

Født i Gentofte, Jægersborg den  1807 Døbt i Gentofte den 5(7?) april 1807, hans forældre var: Vagtmester Dame med hustru på  Jægersborg. Faddere ved dåben var:  Knud Luplov, Jens Hartmann, Sadelmager Olsen, og Mathesen. Han blev konfirmeret den første søndag efter Påske i 1821 – han er optegnet i KB som boende på adressen Jægersborg Skole.

Som 25 årig blev Frederik V. Dame blev viet til den 22 årige jomfru Ane Dorthea Christensen den 28 december 1833 i  Høje Tåstrup. Ved vielsen tituleres Frederik Valentin Dame af Rye som møller, det vil sige at Frederik har erhvervet Rye Mølle omkring eller før 1833. Ane Dorthea Christensen var født den 10 juni 1811 og døbt den 20 august samme år, hun blev konfirmeret den 22 april 1827.

Hendes forældre var Gæstgiverægteparret Christensen i Hedehuskroen    

Ludvig Adolph Dame,
født i Gentofte 1810 og døbt i Gentofte Kirke den 13 april 1810 : forældre: Vagtmester Dame og Hustru på Jægersborg, faddere ved dåben var: Moderen selv, forpagter Bech, Kromand Knudsen.

Peter Anton Dame født  den 13 oktober 1816 i Jægersborg og døbt i Gentofte kirke den 12 november samme år. Forældre:  Petrine Christine Walstorff enke efter Vagtmester Peter Hansen Dame på Jægersborg som døde den 2 april dette år (1816) Faddere ved dåben var: Oberstløjtnantinde Boesen, Oberstløjtnant Boesen. Peter Anton Dame blev viet til Dorthea Pedersen der var født omkring 1824 i Herlufmagle sogn i Præstø Amt. De blev viet omkring 1845 i Tybjerg Sogn Præstø amt. De fik følgende børn:

• Ludvig Dame født omkring 1845 i Tybjerg Sogn
• Camilla Dame født omkring 1846 i Tybjerg Sogn
• Caroline Dame født omkring 1849 i Tybjerg Sogn

Ved FT-1850 er Peter Antons moder, enken  Petrine Christine Walstorff samboende på adressen på Tybjerg skole i en alder af 70 år. Peter Anton Dame døde
den 25 marts 1895 i en alder af 78 år.

Faderen, Vagtmester Peter Hansen Dame døde den 20 april 1816 og blev begravet fra Gentofte Kirke den 25 april 1816 i en alder af 48 år. Et halvt år før hans søn Peter Anton blev født, og 3 uger før hans søn Anton August døde.

Frederik Valentin Dame og Ane Dorothea Christensen  fik følgende børn:

Peter Christen Dame
født den 18 september 1834 i Rye , Roskilde og døbt i Rye kirke den 21 november samme år. Forældre : Mølleforpagter af Rye Mølle Frederik Valentin Dame og Ane Dorthea Christensen. Båret af Madame Hillemann på Rygård, Faddere ved dåben var:  Ane Kirstine Christensen, Hr. Fuldmægtig Jørgen Hillemann, Ludvig Adolf Dame Møllersvend i Rye og Rasmus Christensen i Hedehusene.

Peter Christian Dame, hørkræmmer,  blev omkring 1870 viet til Gunnild Elise Christiane Dame der var født omkring 1842 i Søllerød Sogn Frederiksborg Amt.

De fik følgende børn:

• Carl Emil Valentin Dame født omkring 1870 på Frederiksberg.
• Georg Dedenroth Dame født omkring 1871 på Frederiksberg
• Ida Dorthea Dame født omkring 1874 på Frederiksberg
• Caroline Luise Marie Dame født omkring 1875 på Frederiksberg
• Anna Adolphine Dame født omkring 1877 på Frederiksberg
• Valdemar Valentin Dame født omkring 1882 på Frederiksberg.

Ludvig Carl Dame
født 28 april 1836 i Rye, Roskilde og døbt i Rye Kirke den 15 juli samme år. Forældre:  Møller Frederik Valentin Dame og Ane Dorthea Christensen i Rye.Båret af Madam Balhorn i Slagelse, Kjøbmand Balhorn fra Slagelse var fadder.

Petrine Caroline Andrea
Dame født  den 15 marts 1838 i Rye, Roskilde, og døbt den 14 juni i Rye Kirke. Forældre: Møller Frederik Valentin Dame og hustru Ane Dorthea  Christensen i Rye Mølle. Faddere ved dåben var: Båret af Madam Kornerup i Roskilde, Jomfru Baiholm i Roskilde, Gjæstgiver Jensen i Møllehuset, Gjæstgiver Lorentzen, Maltes søn og kjøbmand Balhorn i Slagelse.

Emilie Eleonora Dame
, født 1 februar 1842 i Ballerup, møllen. Døbt den 17 juni i Ballerup Kirke. Forældre: Fredrik Valentin Dame og hustru Ane Dorthea Christensen. Faddere: Madam Christensen og Hr. Gjæstgiver Christensen, Staldmester Dame og skolelærer Dame, Madam Dame..

Frederik Theodor Dame
født den 18 juni 1844 i Ballerup, møllen, og døbt i kirken den 4 oktober samme år i Ballerup Kirke. Forældre: Ejer af Ballerup Mølle Frederik Valentin Dame og kone Anne Dorthea Christensen. Faddere ved dåben var: Gjæstgiver Christensen af Hedehusene og kone, barnets forældre og Jomfru Louise Geisling, alle af Ballerup

Frederik Theodor Edvard Dame

født 23 august 1848 i Ballerup, Møllen, og døbt den 26 november 1848 i Ballerup Kirke. Forældre: Møller i Ballerup Frederik Valentin Dame og kone Anne Dorothea Christensen. Faddere ved dåben var: Fabrikant Dame af København.

Deres  Adresse ifølge FT-1840 Smørum, Ballerup By , Møllen 89

Frederik Valentin Dame ejer af Ballerup Mølle ved FT-1880, 74 år gammel, hans ene søn Frederik Theodor Edvard Dame er ved samme Ft reg. som mølleforpagter ved Ballerup Mølle. Frederik Valentins anden søn, Carl Ludvig Dame går konkurs med Jagtvej Mølle den 3 august 1879.

Ludvig Carl Dame blev omkring 1865 viet til Ane Cathrine Dame født i Ballerup den 14 april 1837 og døbt i Ballerup Kirke den 4 juni samme år , hendes forældre var: Husmand Christian Knudsen og Bodil Andersdatter af Ballerup. Ludvig Carl Dame og  Ane Cathrine Knudsen fik følgende børn:

Christian Valentin Dame
født den 26 april 1866 i Ballerup, Møllen, og døbt den 24 juni 1866 i Ballerup Kirke. Forældre: Møllersvend i Ballerup Ludvig Carl Dame og hustru Anne Cathrine Christiansdatter Knudsen, 29 år gammel. Faddere ved dåben var: Tømrer Hans Larsens kone og pigen Anne Mortensdatter, begge af Ballerup. Tømrer Hans Larsen af Ballerup, Hr. Kjøbmand Chr. P. Dame af Kjøbenhavn og Kroforpagter Thomas Johannesen af Smørumovre.

Frederik Peter Dame
født omkring 1866 i Ballerup.

Caroline Dorthea Dame
født  den 27 oktober 1875 på Jagtvej Mølle i København og døbt i Stefans Kirken den  19 december 1875. forældre: Møller Carl Ludvig Dame og hustru  Ane Kathrine Knudsen, Jagtvej Mølle 103. Faddere ved dåben var: Moderen. Møller Theodor Dame i Ballerup, Hørkræmmer Dame Hauser Plads, Faderen.

Familien Dame var de sidste ejere af Jagtvejens Mølle da den stadig fungerede som vejrmølle. Det gjorde den i små 100 år, hvis man regner tiden den stod og pumpede vand i Utterslev Mose med.  I 1892 blev møllen nedtaget.

Jagtvejens Mølle og Brødfabrik A/S

I 1890 er møllen imidlertid på andre hænder idet FT-1890 har reg. følgende ejer af matriklen som nu har fået adressen Jagtvej 145 – Møller og Bagermester
Erik Jacobsen som bor i stuehuset med sin familie der består af følgende personer:

• Erik Jacobsen husfader møller og bager , 46 år, født den 6 august 1843 i Sakskøbing.
• Karen Jacobsen født Hansen, hustru og husmoder, 38 år, født den 25 maj 1851 i Stokkemarke
• Hans Jacob Wilhelm Jacobsen , deres søn , 15 år, født i København i  1875
• Martin Niels Emil Jacobsen, deres søn, 11 år, født den  1 august 1876 i København
• Hans Madsen logerende bager-Kudsk, 44 år
• Jens Frederiksen logerende bager-Kudsk, 25 år.

Herudover residerer der ligeledes i stuehuset en Detailhandler Grønfeldt med sin familie.

Ifølge FT-1906 er det stadig bagermester Erik Jacobsen med familie der bor i bygningerne der nu har nummer 103, stadig matrikel 171 lod H – Detailhandler Grønfeldt bor også stadig i stuehuset. Møllen er som bekendt for længst nedtaget(omkr.1900) ; men bageriet kører stadig videre som Jagtvejens Mølle og Brødfabrik
.A/S Jagtvejens Mølle og Brødfabrik.

I 1913 var møllen som bekendt nedtaget; men der blev på samme sted bygget et moderne bageri og brødfabrik , nu på matrikel 402- Jagtvej nr. 145.

Ifølge FT-1916 var Direktøren for aktieselskabet Jagtvejens Mølle og Brødfabrik en bagermester Jacobsen der stadig boede på matriklen  med sin familie. Han var den sidste ejer af brød-fabrikken.

A/S Jagtvejens Mølle og Brødfabrik fungerede der indtil 14 juli 1917 hvor brød-fabrikken ophørte og blev opslugt af et netop oprettet aktieselskab med Schulstad og Ludvigsen som hovedaktører. <A/S Københavns Brødfabrikker> var en realitet. Aktieselskabet bestod af i alt 9 Københavnske Brødfabrikker. Jagtvejens Mølle og Brødfabrik fortsatte dog produktionen under det ny lederskab helt frem til omkring 1923 hvor produktionen ophørte

Og brød-fabrikken lukkede helt.

Ved FT-1925 var det en blandet landhandel der lå på matrikel 402 nr. 143-145 som nu var i Urtekræmmernes Kaffebrænderiers eje. I stuen boede en 29 årig Konfekturehandler Poul Lothar Linberg  sammen med sin hustru der var ekspeditrice. I stuen ved siden af lå en beværtning og her boede en Georg Alfred Rasmussen med sin store familie på i alt 9 personer. På førstesalen over Beværtningen residerede en Norsk skrædder – der har antageligvis været udført
skrædder-hverv på etagen da der også er en ansat syerske reg. på adressen. På førstesalen ved siden af skrædderiet boede en elektriker med sin hustru – der er ligeledes reg. en kontordame på adressen.

De gamle bygninger der rummede brød-fabrikken blev nedrevet umiddelbart efter 1925. Hvilket gjorde at man nu kunne føre Thorsgade direkte gennem til Tagensvej. Dengang blev det sidste stykke af Thorsgade fra nuværende Mimersgade til Tagensvej kaldet <Thorsgades Forlængelse>. Ved FT-1925 er der stadig et mindre stykke af Thorsgade der kaldes forlængelsen fra nr. 118 helt oppe ved Tagensvej til nr. 100 der lå omkring den nuværende trekant ved Ydungades udmunding til Thorsgade. Der er jo ændret noget på husnumrene i Thorsgade siden dengang – i dag går Thorgades lige
numre kun til nr. 96.

TCASC© 

• Vi takker forfatteren

Hvis du vil vide mere:

• www.norrebro.dk indeholder 1.784 artikler 
• Under Nørrebro finder du 304 artikler 
• Ølunds Mølle

Redigeret 6. – 03- 2022