IQ 75 – Erling og åndssvageforsorgen

Vi vil hermed forsøge at anmelde ”Årets Historiske bog” 2022 af Jesper Vaczy Kragh. En rystende skildring. Og hovedpersonen er faktisk en person, som undertegnede kender. Men desværre var der ikke altid tid til at tale med Erling.

 Det startede på Vesterbro i 1940. Han kunne læse og skrive normalt. En fortælling om svigt og manglende forståelse Uegnet til at leve i et normalt samfund, sagde dem i de hvide kitler. Et tema, der er glemt i Danmarkshistorien, dog er det den 10. artikel, vi har om emnet. En rystende bog. Afsindige og ”Idioter” blev gemt væk. I Danmark gik man forrest med tvangsindgreb. Mange skeletter i skabet. En lap papir afgjorde Erlings skæbne. Hans skæbne satte sine spor. Mellem linjerne mærker man forfatterens harm.

 

Vi havde ikke altid tid til Erling

Jo jeg kendte godt lidt til Erling og hans historie. Han kom jævnligt inde i butikken på Nørrebro. Nogle gange havde vi tid til kort at tale med ham. Og frem for alt, lytte til ham. Han havde altid meget at fortælle. Men i en driftig butik er det hele tiden meget, der skal laves, så vi havde desværre ikke den tid, som Erling nok havde forventet.

Men det er skønt at se, at andre havde den tid, der skulle til. Og det var bl.a. Jesper Vaczy Kragh, der har skrevet en bog om Erling og åndssvageforsorgen. Og så er det endda blevet ”Årets Historiske Bog”. Tillykke til forfatteren men først og fremmest til Erling, der fik fortalt sin historie til en, der havde tid til at lytte til ham.

 

Det startede på Vesterbro i 1940

Erling følte sig ofte moppet. På Nørrebro er man meget fleksibel og tolerant, mener man dog selv. Men mon ikke Erling er blevet klogere på sit liv. Han prøvede på at flygte 10 gange, da han var anbragt på institution.

Erlings liv begyndte i en lille lejlighed på Vesterbro i 1940. Han blev drillet af de andre børn. Han kunne ikke høre og han kunne ikke løbe så godt som de andre. En dag kom et stykke papir, hvor der stod at de blev nødt til at fjerne ham.

 

Han kunne læse og skrive normalt

Det viser sig at Erling læser og skriver helt normalt. Han er bare noget tunghør, faktisk en mellemørebetændelse, han pådrog sig i de tidlige barneår, før han blev anbragt. Men tænk – det skulle gå 40 år før han slap ud i friheden. Ja vi nævner dette et par gange i denne anmeldelse.

På forsiden ser man Erling i frakke og korte bukser. Han lytter intens til musikken. Han står på plænen ved Nyborg Børnehjem. Og det var en af hans lyse stunder i en verden uden fri vilje.

 

En fortælling om svigt og manglende forståelse

Forfatteren til bogen har ydet et temmelig stort researcharbejde. Andre patienter har givet udtryk for deres oplevelser. Det er en benhård fortælling om svigt og manglende forståelse.

Åndssvage er tidens løb blevet kaldt mange ting. Defekte, undermålere og minusindivider. Erling Frederiksen har været anbragt i institutioner i 40 af sine 82 år. Men Erling er ikke åndssvag. Og hans IQ er over det magiske 75. Men hvorfor er man blevet afhængig af et tal.

 

Uegnet til et liv i et normalt samfund

Børn, der faldt uden for normalitetsbegrebet, bedømt efter simple prøver, fik betegnelsen åndssvag og uegnet til et liv i det almindelige samfund. Man var uegnet til et liv i det almindelige samfund.

 

Et tema, der er glemt i Danmarkshistorien!

Forfatteren siger godt nok at historien om de åndssvage er glemt. Ikke et museum eller lokalhistorie indeholder noget om de åndssvage. Her tager han måske lidt fejl. Se bare på vores hjemmeside eller se listen bag efter vores artikel

Vi har beskrevet kastration, sterilisation og det hvide snit. Herhjemme var vi begejstret for disse tvangsindgreb, Ingen satte et spørgsmålstegn ved det. Vi stolede på mændene i de hvide kitler. Vi havde fuld tiltro til den ”Kellerske filosofi”.

 

En rystende bog

I 2017 lærte forfatteren Erling at kende. Siden arbejdede han på en bogudgivelse. Den udkom i januar 2022. Det har været et omfattende arbejde med arkivundersøgelser og interviews. Vi får en masse tung viden som er beskrevet i et let sprog. Egentlig er det en rystende bog.

 

Afsindige og ”Idioter” blev gemt væk

Igen en gang skulle dem, der ikke passede ind i vores samfund gemmes væk. Det var i midten af 1800-tallet at fattiglægen Jens Rasmussen Hübertz blev opmærksom på de elendige forhold, der blev budt dem, som ikke kunne accepteres af det ”normale” samfund.

De blev betegnet som ”afsindige” og ”idioter” og gemt væk. Familier spærrede dem inde i træbure, i små loftsrum. Lænkede dem i stalde og det der var endnu værre.

For at afhjælpe den frygtelige situation fik Hübertz etableret den første anstalt for åndsvage, Gl. bakkehus på Frederiksberg i 1855. Siden kom Ebberødgård og mange andre institutioner. De Kellerske Anstalter havde op til fem adresser på Nørrebro. Her talte man ligefrem om at ”dressere” de åndssvage.

 

I Danmark gik man forrest med tvangsindgreb

Man talte ligefrem om ”videnskabelige” metoder til at udskille de abnorme. De måtte leve med betegnelser som debile, imbecile og nederst på skalaen idioterne. Jo i Danmark gik man forrest med tvangsindgreb. Og man løftede ikke nogen øjenbryn til trods for at man kunne se, hvad Hitler brugte racehygiejne til.  Kun få turde at tale dem i de hvide kitler imod.

Hos overlægerne var det et mantra at åndssvage ikke skulle have lov til at sætte børn i verden.  Og det oplevede Erling også. Som 30 – årig fik han hverken forklaring eller begrundelse men blev hånet af plejerne på anstalten:

• Nu er det ingen piger, der vil have dig

 

• I Danmark blev 11.000 tvangssteriliseret
• 500 blev udsat for ”Det Hvide snit”
• Et stort antal børn og unge blev anbragt uden ordentlig udredning
• At der blev lavet forsøg på at behandle homoseksuelle mænd med transplantationer af testikler fra heteroseksuelle
• Den danske læge foretog også lignende forsøg i KZ – lejre

 

Mange skeletter i skabet

Der er åbenbart mange skeletter i skabet. Nogle af disse har vi fået oprullet i denne bog. Nogle af fortidens fejltagelser og problematikker er her kommet frem. Der har været tvivlsomme metoder, tankegange og regler inden for åndssvageforsorgen

Menneskerettigheder, ligestilling og integration kom meget sent. Man begyndte desuden at sætte spørgsmålstegn ved den begejstring som den danske lægestand udviste.

Endelig fandt man så ud af, at det måske var bedre med bofællesskaber end store institutioner.

Vores hovedperson, Erling blev anbragt på børnehjemmet Norges Minde, og efter endnu to flytninger til andre børnehjem blev han anbragt på Ebberødgård.

 

En lap papir afgjorde Erlings skæbne

I 1949 afgav en psykiater sin vurdering af Erling. Det skete på en enkelt håndskreven side. Dette stykke papir skulle for afgørende betydning for ham  for hans videre tilværelse. Han blev nedskrevet som fjoget, fjollet og ukoncentreret. Og selv om hans IQ var over 75 skulle han som 8-årig anbringes under åndssvageforsorg.

 

Hans skæbne har sat sine spor

Og her var han så i 40 år under tvang og forsorg inden han kom ud i samfundet og blev egen herre. Men årene har trukket sine dybe spor. I dag er Erling 82 år med gode relationer. Men hans oplevelser har som skrevet sat sine spor.

Det fremgår heller ikke, om Erling nogensinde fik en diagnose. Og det kan undre i en tid, hvor man skal have en diagnose for at få en behandling.

 

Mellem linjerne kan man mærke forfatterens harme

Mellem linjerne kan man mærke forfatterens harme. Men fremstillingen er faktisk meget nuanceret. Han fortæller bl.a. at Jussi Adler-Olsens krimi ”Journal 64”, der bl.a. foregår på Sprogø er overdrevet. Vi får også de lyse sider beskrevet. Det er uhyggelig men oplysende læsning.

Forfatteren mener, at det skete noget, da kommunerne i højere grad skulle tage sig af de sociale opgaver. Det blev betragtet som en byrde. Og det ramte de udviklingshæmmede, mener forfatteren.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler (alle 10 artikler)
• Jesper Vaczy Kragh: IQ 75 – Erling og åndssvageforsorgen
• Poul Duedahl, Marie Clement Hagstrup: Afvigernes Ø
• Poul Duedahl: Anbragt, Steriliseret og udskrevet (artikel/Rigsarkivet)
• Poul Duedahl: Billeder fra en anden verden – De Kellerske Anstalters Historie
• Lene Koch: Nazismen, universiteterne og videnskaben i Danmark
• Lene Koch: Racehygiejne i Danmark 1920 – 1956
• Lene Koch: Tvangssterilisation i Danmark
• Karl Christian Steincke: Emigrantspørgsmålet i Danmark
• Karl Christian Steincke: Det sociale minimums politik
• Birgit Kirkebæk: Da de åndssvage blev farlige
• Birgit Kirkebæk: Defekt – og deporteret: Livø og anstalten
• Birgit Kirkebæk: Letfærdig og løsagtig – Kvindeanstalten Sprogø 1923 – 1961
• Birgit Kirkebæk: Normaliseringens periode – Dansk åndssvageforsorg 1940-1970
• Jesper Vaczy Kragh: På kanten af velfærdsstaten – anbragte og indlagte i dansk socialforsorg 1933-1980
• Jesper Vaczy Kragh: Det Hvide snit

 

• Det lykkedes ikke at få fremskaffet al litteratur: Vi nævner alle hvis vores læsere vil studere begrebet Dansk Racehygiejne noget nærmere.

 

• Hvis du vil vide mere:

 

• dengang.dk indeholder 1.957 artikler
• Under Andre Historier finder du 90 artikler
• Under Nørrebro finder du 313 artikler
• Under Besættelsestiden (før-under-efter) finder du 399 artikler

 

• Afvigernes ø
• Dansk Raceforskning
• De Kellerske Anstalter
• Sinker og Halvidioter på Nørrebro
• Jagten på det perfekte menneske
• Mandelejren på Livø
• Livø – en mandelejr – endnu mere
• De unge kvinder på Sprogø
• De Farlige kvinder (2)