Hvem skriver Historien?

Vi har vel alle fordomme. Derfor behøver vi nødvendigvis ikke at være racister. Vi skal fortælle hele historien også om slavehandel. Men skal vi så rive monumenter ned? Måske også palæer bygget af ”slavepenge”. Mange konger og Ludvig Holberg er i fare for at miste hovedet. Johannes V. Jensen kan miste en udnævnelse. Og måske er Karen Blixen lidt for meget racist til at få en gade opkaldt efter sig? Du skal tro på alt, hvad der står i historiebøgerne. Historieformidling er ikke entydigt. Det handler om ”Det Moralske Kompas”. Bliver det plads til at fortælle alt om Schimmelmann? Grundloven gjaldt nu heller ikke i Nordslesvig. Skal Churchillparken have nyt navn? Historieformidling handler også om alt det, der ikke bliver fortalt. Fortiden vil altid være omstridt.

 

Vi har vel alle fordomme

Er du racist, fordi du er fordomsfuld?

Vi har alle fordomme over for hinanden. Det kan knytte sig til vores køn, dialekt, kropsbygning, bopæl, beklædning, indkomst, job, holdninger, madvaner, idealer, nationalitet, ind- og udadvendthed – og naturligvis også til vores hudfarve. Men alle fordomme er ikke nødvendigvis racisme.

 

Vi skal pille monumenter ned – eller skal vi?

Ja spørgsmålet rejses, fordi vi nu skal pille monumenter ned og vi skal have omdannet vejnavne. Dette skal relateres til Danmarks tid som slavenation. Københavns Kulturborgmester siger følgende:

 

• Det er den hvide mand, der er repræsenteret alle steder. Så helt grundlæggende er det bare endnu en visualisering af et samfund, der er grundlagt på imperialisme og kapitalisme, som der lige nu er et opgør imod.

 

Hvordan skal vi skrive historien?

Men hvad så med alle de palæer vi har i Nordsjælland og København som kan relateres til vores fortid som slavenation. Skal disse også rives ned?

Og hvad bliver det næste. Skal Gunnar Nu Hansens Plads have nyt navn, fordi den gode mand havde nazistiske tilbøjeligheder?

Hvem skriver historien? Hvad er den rigtige historie? Man siger, at det er sejrherren, der skriver den.

Skal vi gå ind og håndplukke historien? Eller skal den renses for de ”sorte pletter”.

 

Man kan ikke revidere historien med tilbagevirkende kraft

Man kan ikke revidere historien med tilbagevirkende kraft. Man kan ikke viske sin fortid ud. Og man ændrer ikke historien ved at fjerne historiske monumenter og statuer. Det vil gøre os historieløse. I stedet skal vi kende vores fortid på godt og ondt.

Den sides redaktør måske også været med til at dømme fortiden med nutidens briller. Det vigtigste er man prøver at forstå fortiden.

Måske er det også den måde historien fortælles på, som vi husker. Ofte er det gennem handling, krige og erobring af nyt land. Se bare den måde Danmark fortæller historien om 1864 på. Den er præget af selvgodhed. Skoleeleverne tror næsten, at det var en sejr til os.

Det kan godt være at det er den hvide mand, der har skrevet historien, mens brune, sorte og kvinder har set passivt til. Måske bør vi i fremtiden fortælle historien ud fra en anden vinkel.

Man tror, at man kan omskrive historien ved at lade som om, den ikke har fundet sted. Men det er forkert. Vi skal vedstå historien – også den dårlige side af den.

 

Karl Marx talte heller ikke pænt om jøder

Nu skal vi nok lige passe på og ikke ende som i Polen, hvor det er staten, der bestemmer, hvilken historie, der skal fortælles. Karl Marx talte heller ikke altid lige pænt om asiater og jøder. Vi skal ikke bare omskrive historien efter forgodtbefindende.

Den offentlige historieformidling burde levne plads til diskussion og til forskellige opfattelser og vinklinger. Den dybere forståelse af fortiden kan netop gå tabt, hvis man forsyner palæer, statuer og vejnavne med en værdidom. Folk kan nu engang ikke gøre for, at de levede dengang, hvor holdningen var en hel anden.

 

Fortiden vil altid være omstridt

Fortiden vil altid være omstridt. Vi kan ikke censurere os til enighed. Vi skal ikke fjerne, censurere og gemme bort. Fortidens helte bliver ofte til nutidens skurke.

På grund af historien er ”Den Gamle redaktør” blevet smidt ud af Facebook. Og fordi www.dengang.dk ikke tolker historien som de fleste, så er vi mere eller mindre gået frivillig ud af så mange andre Facebook – grupper.

Men vi er glade for alle de henvendelser og reaktioner som vi får. Vi har også lært at historieformidling er svært. Det er også svært at overbevise folk, der har en fastgroet mening. Det gælder især omkring Besættelsestiden og den såkaldte ”Genforening”.

 

Medierne fortæller ikke det hele

Her spiller medierne en afgørende betydning. Men det er bestemt ikke alle journalister, der er lige velegnet til historieformidling.

Vi har set et fantastisk drama omkring 1864 af Thomas Winterberg. Som drama kunne det nok ikke gøres bedre, men som historieformidling? Det samme gælder filmen Under Sandet. Filmen stemmer ikke historisk, men dramaet var igen fantastisk. Fornyelig så vi så Grænseland. Egentlig også en god serie. Men den fortalte ikke det hele.

Via pres, terror og meget andet blev de dansksindede i Nordslesvig truet. De blev frataget deres stemmeret og indflydelse. Også økonomisk blev de holdt nede. Alt imens kiggede politikerne i kongeriget den modsatte vej. I skåltaler op mod ”Genforeningsfesterne”, som mere eller mindre blev aflyst, nåede vi dog at få et vide, at man kan takke de københavnske politikere for at Nordslesvig blev en del af kongeriget. Men som du vil kun se fra vores artikler er dette ikke korrekt.

Men se den danske konge straffede også tilhængerne af den slesvig-holstenske bevægelse. De måtte ikke bruge deres flag eller sang. I Mellemslesvig skulle de tale dansk.

 

Den såkaldte ”Genforening” er ikke et glansbillede

Man nåede at fjerne en masse statuer af kejser Wilhelm. Og på Knivsbjerg sprang man resterne af Bismarck- monumentet væk i 1945. Det var efter besættelsen. Og dansk politi gjorde ikke meget for at opklare det.

Vi har set nogle fremragende artikler og udsendelser, men vi har sandelig også set det modsatte. Den såkaldte ”Genforening” er ikke et glansbillede. Og meget apropos så betalte salget af De Dansk Vestindiske Øer en del af ”Genforeningen”.

I sidste ende blander politikerne sig. Enten er gengivelsen for rød eller for blå. Men de allervigtigste er, at man får skabt en debat.

 

Du skal ikke altid tro, hvad der står i historiebøgerne

Vi skrev i 2017 en bog, man ikke gad at anmelde i København. Den fik hæderlige anmeldelser i tre aviser i det sønderjyske. Lokalt blev bogen tilsvinet og kaldt for konspiration og udokumenteret ”sludder”. De fleste dokumenter, som vi fandt, afleverede vi på det Lokalhistoriske Arkiv. Politiforeningen og PET sørgede for, at vi ikke fik yderligere adgang.

Vores omfattende arbejde og arkivbesøg lærte os, at man ikke skal tro alt, hvad der står i historiebøger, heller ikke det som står nedskrevet af historikere og i hvert fald er ikke alt, hvad myndighederne fortæller os rigtigt.

Vi fandt frem til fem mystiske dødsfald alene i Bov Kommune. Samtidig var der et par bøger, der fortalte at modstandsbevægelsen i Sønderjylland ikke havde likvideret folk!

 

Historieformidling er ikke entydig

Historieformidling er ikke entydig. Den handler ofte om, hvad du har fået fortalt og hvad det er den grundlæggende holdning. Ofte handler det også om politisk holdning.

Vi siger ikke herfra at vi altid har ret. Vi fortæller historien fordi vi er nysgerrige og fordi vi elsker at formidle enten på skrift eller via foredrag. Historieformidling handler også om det man mere eller mindre bevidst undlader at fortælle os.

 

Det moralske kompas

Det er som om, at spørgsmål omkring historien og tolkningen af den kommer i bølger. Lige nu handler nu om racisme og hvem der skal æres gennem monumenter og gadenavne. Og ind ad bagdøren får vi så at vide, at kvinderne er glemt.

Det farlige er, at man nu vil fjerne monumenter og gadenavne eller skrive en forklarende tekst til dette. Måske skal det hele også forsynes med advarselstrekant. Men igen engang, hvad er den rigtige historie og hvem skal skrive den?

Det moralske kompas er under konstant forandring. For 300 år siden var menneskerettighederne ikke engang på dagsordenen. Verden var en anden. Men det glemmer man, når man vil hugge hoveder af statuer eller smide dem i vandet.

 

Jo, Danmark var involveret i slavehandel

Jo Danmark har været involveret i slavehandel. Det har vi forsømt at skrive om her på siden. Men vi er allerede i gang med research i arkiverne. Men hvor mange slipper i grunden igennem moralske kriterier. Skal disse så bare slettes af historien – bestemt ikke.

Hvad med Jellingestenene? Er det i orden at have et symbol stående af folk, som var succesfulde ved at være barbariske? Vikingerne plyndrede, voldtog og tog slaver.

Ja det gjorde de gamle grækere, romere og andre vigtige historiske folk også. De havde også slaver.

Løsningen er ikke at rive de monumenter ned, som har noget med slaveri at gøre. Det ville være pragtfuldt at oprette et museum med vores tid som kolonialmagt både herhjemme og der, hvor det foregik. Men på De Vestindiske Øer forfalder minderne mere og mere – bygninger og sukkermøller.

 

Skal Ludvig Holberg miste hovedet?

Han gav vores land litteratur og skabte teatret i Danmark. Han var den første danske journalist. Han brugte vores lands sprog, som var foragtet og forsømt af alle dannede. Det handler om Ludvig Holberg og ordene er hvis nok Hans Scherfigs.

Nu er Holbergs hoved hvis nok i farezonen. Det er hovedet på den statue, der står lige ved Det Kongelige Teater. Jo vores gode mand er nu kommet i søgelyset, fordi han besad en obligation i Vestindisk-Guineisk Kompagni, der med Kongelig bemyndigelse stod for koloniseringen af Dansk Vestindien og transporten af 120.000 slaver dertil fra den danske koloni Guldkysten i Afrika.

Det var slaver, hvis arbejde ikke mindst med sukkerdyrkning grundlagde danske købmænds enorme formuer. Kompagniet gjorde Danmark til den syvende største slavetransportør over Atlanten. Holberg tog selv forsigtig afstand for slaveri i:

 

• Introduction til Naturens og Folke-Rettens Kundskab.

 

Han modtog 18 rigsdaler i rente på sin slave-obligation, men tjente gode penge på sit forfatterskab. Så gode, at han som ældre overlod sin store formue til Sorø Akademi. Men nu skal han altså have hovedet kappet af!

Det er komplet historieløst at sætte Ludvig Holberg i samme kategori som Belgiens Kong Leopold, der drev en af de mest grusomme slaveregimer i verdenshistorien i Congo.

 

Hvad med alle de andre?

Skal aktionæren og søhelten Niels Juel samme vej? Og for ikke at tale om storaktionærerne Christian den Femte og hans hustru Charlotte Amalie? Denne konges tilstedeværelse er krænkende. Rytterstatuen på Kongens Nytorv står der ikke fordi han oprettede Dansk Vestindisk Kompagni og satte danske slavehandel i system.

Statuen, som er Nordens ældste statue, står der, fordi det var under ham, at Torvet blev anlagt som en fin kongeplads. Nyhavn og Christianshavns Vold blev også anlagt under ham.

Uha, Christian den Femte brugte svenske tvangsarbejdere til at bygge Nyhavn.

 

Monumenter gemmer sig i krattet

Der er nok ikke chance for at monumentet for totalafholdsforeningens grundlægger Ole Syversen, der blev opført i 1914 ved Edel Sauntes alle tæt ved Fælledparken bliver revet ned. Det var i øvrigt den første kvinde, der beklædte en borgmesterpost i København.

Men omkring det omtalte monument er det så meget bevoksning, at det kun er 1. maj folk stifter bekendtskab med ham, når horder af fulde unge mænd styrter ind i bevoksningen for at tømme deres tungt lastede blærer.

 

Engelske virksomheder undskylder

Så vidt vides har danske firmaer ikke taget afstand til vores slavefortid, og det har Danmark vel heller ikke. Men det er britiske firmaer begyndt på. De har kigget på deres rolle under slavehandlen. De lover nu bod og bedring. De går bodsgang og forsøger at kompensere for fortidens synder.

En af dem, er forsikringsselskabet Lloyd of London og bryggeriet Greene King. De har tilbudt økonomisk støtte til velgørende organisationer, der arbejder for diversitet og inklusion

Også Church of England, der var med til at afskaffe slaveriet i Storbritannien har tidligere måttet undskylde for at have ejerskab af tre sukkerplantager i Caribien er kommet i klemme. Man har fundet ud af, at næsten 100 gejstlige har været direkte involveret i slaveri og tjene på det.

 

Stakkels Columbus og Gandhi

Den italienske opdagelsesrejsende Christopher Columbus, der som bekendt opdagede Amerika i 1492 (var det nu ikke Erik den Røde?). Han er på mange måder et symbol på slavegørelsen af Afrikas befolkninger. Hans hoved er i fare.

5.000 mennesker har skrevet under på, at en statue af Gandhi skal fjernes. Og der på grund af dennes fortid. I 1904 opfordrede han sundhedsmyndighederne til at fjerne afrikanere fra en indisk bydel i Johannesburg.

 

Johannes V. Jensen – pas på

Og Johannes V. Jensen hvis roman ”Kongens Fald” blev udnævnt til at være Danmarkshistoriens bedste roman, skal denne udnævnelse tilbagekaldes, fordi han efter en USA – rejse havde et meget negativt syn på den sorte befolkning. Dokumentation har vi i en artikel fra 1907. Den hedder ”Den Ny verden”.

Vi skal ikke glemme, at det lykkedes europæerne at fragte i omegnen af 13 millioner afrikanske slaver over Atlanten. Rundt regnet gik en million tabt på den brutale overfart.

 

Christian den Fjerdes Heksejagt

Vi hylder Christian den Fjerde. Han står på den prominente plads mellem Børsen og Christiansborg. Han skulle hædres for alle de smukke bygninger, som han lod opføre i København. Men han var en magtfuld konge, en politisk fantast, der tømte statskassen i trediveårskrigen. Og så var han den konge, der fangede flest hekse. Skal han af med hovedet? Hans forordning fra 1607 gjorde heksejagt til et statsanliggende. 60 pct. af alle hekse dømt til døden i Danmark var alene i hans regeringstid.

 

Skal Churchillparken have nyt navn?

At diskutere Winston Churchill går aldrig af mode. Hverken som helteskikkelse eller hadeprojekt. Han er blevet kåret som Storbritanniens mest populære statsmand gennem tiderne. Han er symbolet på et Frit Europa under Anden Verdenskrig. Men nu er han også blevet kaldt racist. Falder hans hoved og skal Churchillparken i København have nyt navn?

Han betragtede ”de farvede folk” som vilde og uciviliserede, og ”den dominerende race” som hans egen. I 1897 var han udsendt som aviskorrespondent i Afghanistan. Her berettede han om ”de opsætsige muhamedanere, der fik en lektion af imperiets tropper med ødelagte landsbyer, moskeer og brønde, der blev fyldt op med sten”

Fra talerstolen i parlamentet sagde Churchill uden omsvøb:

 

• Jeg er stærk tilhænger af at bruge gas mod uciviliserede stammer”

 

Han nærede dyb afsky for inderne. Og den konservative partifælde Lord Amery bemærkede at Churchills holdning til inderne mindede om Hitlers holdning til jøderne. Amery var minister for indiske anliggender og jødiske aner, så han vidste, hvad han talte om.

Da fire millioner indere døde af sult i Bengalen i 1943 – 1944 afviste han at yde dem fødevarehjælp.

Nu brød han sig heller ikke meget om danskere. Han kaldte nogle af vores ministre for tøsedrenge. Historien om Churchill minder os om menneskets styrker og svagheder.

Flere tusinder af nordmænd har skrevet under på en nedrivning af en Winston Churchill statue.

 

Kulturministerens rolle

Det virker lidt underligt, at kulturministeren vil have nedsat en kommission, der skal kigge på danske statuer for at vurdere om nogle skal forklares yderligere. Det første problem er at finde ud af præcis hvilke vejnavne og statuer, der skal have advarselsskilte. Identitet handler også om andre ting end race og etnicitet.

Andre politikere mener, at foruden historikere skal være raceforskere ind over. Og så skal vi huske monumenter i forbindelse med Danmarks forhold til Grønland.

Måske kommer det så til at gælde alle historiske personer som levede før forrige århundrede. Og hvor meget skal det så med på de skilte? Skal de gode ting undlades?

 

Er det plads til at fortælle alt om Schimmelmann?

Det bliver da et problem for politikeren Ernst Schimmelmann, som har en vej opkaldt efter sig i Gentofte. Han var Danmarks største slaveejer, men opfordrede senere kongen til at afskaffe den transatlantiske slavehandel.

Ja denne slavehandler var også med til støtte en række kunstnere og videnskabsmænd. Men hvor meget plads er det på skiltet.

Vi har været inde på, at det er en mørk fortid. Specielt de kyniske planer for slaveimport og oprettelse af specielle farme for opdræt af slaver, som blev lanceret efter forbuddet mod slavehandel i 1792, kan få udenlandske forskere til at gispe.

 

Grundloven gjaldt nu heller ikke for Slesvig-Holsten

På Christiansborgs Slotsplads står statuen af Frederik den Syvende. Den er vel også problematisk. For når vi omtaler Danmarks kolonier og deres beboere så er de ikke omfattet af grundloven. Og det var de såmænd heller ikke nede i Hertugdømmet Slesvig-Holsten. Men det glemmer vi også.

Frihedsstøtten markerer stavnsbåndets opløsning i 1788 er også et eksempel på dobbeltmoral, fordi slaveriet stod i fuldt flor i danske kolonier. Ja igen engang så eksisterede hoveriet i fuldt flor i Slesvig-Holsten inklusive Nordslesvig.

 

Skal vi også af med Frederik den Femte?

Ja, hvad med Frederik den Femte, der står ved Amalienborg. Som konge overtog han De Vestindiske Øer fra Det Vestindiske Kompagni i 1755, mens der foregik massiv slavehandel.

 

Selv Hans Egede på Grønland bliver angrebet

Og heller ikke Grønland er blevet forbigået. På Grønlands nationaldag blev statuen af Hans Egede udsat for hærværk. Den dansk – norske præst Hans Egede er kendt som ”Grønlands apostel”. Det var manden, der startede koloniseringen af Grønland. Han rejste til Grønland i 1721 i håb om at omvende efterkommere af vikingerne fra katolicisme til protestantisme. Dem fandt han aldrig. I stedet arbejdede han frem til 1736 som de facto leder af handels – og koloniprojekter. I 1725 skrev han:

 

• Grønland skal have kolonier på de folkerigeste steder og et passende antal missionærer beskikkes, så de vilde kan holdes under tugt og disciplin.

 

Udstillet i bur

Danmark har som den eneste slavenation ikke skyggen af et officielt dansk mindesmærke eller et kolonistisk center. Slaveriet var ikke et resultat af enkelte mænd var onde. De mænd var en del af et system, som præsenterede en hel gruppe mennesker som simpel arbejdskraft uden rettigheder, fornuft og ære som frit kunne udnyttes til at skabe kapital i et gryende kapitalistisk samfund. Danmark lå hvis nok på en 7. plads, når det gjaldt slavehandel.

Det var også den 7 – årige Victor Cornelius, der var efterkommer af slaver. Han blev som 7-årig i 1905 sent fra Sankt Croix til Danmark for at være en del af en såkaldt koloniudstilling i Tivoli. Han endte med at blive sat i bur under udstillingen.

 

Masser af slavepalæer

Vi skal da også lige påpege alle de palæer, der er bygget for slavepenge i København og Nordsjælland. Skal de rives ned? Så er det også lige Søbøtkers Allé opkaldt efter Johannes Søbøtker i Hellerup og De Conincks Vej i Rudersdal Kommune.

Kunne man så ikke omdanne en af disse gader til Karen Blixen – vej. Det er også problematisk fordi hendes forfatterskab indeholder racistiske tendenser.

 

Skal børn ikke lære historie i skolen

Og egentlig burde børnene vel oplyses om historie i skolen. Det er vel bedre end et skilt på et monument. Man kunne jo starte med hertugdømmerne, der var dansk inden de blev dette. Men om dette så retfærdiggør benævnelsen ”Genforening” er vel et vidtstrakt forklaringsproblem.

Og så for alle turister, så skal forklaringen på vejnavne og monumenter måske også være på Engelst, tysk og fransk og som en gestus til vort broderfolk – på svensk.

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• altinget.dk
• jyllands-posten.dk
• dr.dk
• b.dk

Hvis du vil læse mere: www.dengang.dk indeholder 1.585 artikler. Du kan læse følgende:

• Nørrebro (288 artikler)
• Tønder (255 artikler)
• Sønderjylland (187 artikler)
• København (174 artikler)
• Besættelsestiden (Før/Under/Efter) (178 + 145 artikler)
• Aabenraa (150 artikler)
• Østerbro (86 artikler)
• Højer (73 artikler)
• Padborg/Kruså/Bov (59 artikler)
• Andre Historier (59 artikler)
• Nørrebro Handelsforening (28 artikler)
• 1864 og De Slesvigske Krige (15 + 20 artikler)
• Indlemmelse, Afståelse, ”Genforening” (14 + 118 artikler)
• Industri på Nørrebro (10 artikler)
• Grænsen er overskredet (vores Bog) 5 artikler
• Akeleye Slægten (9 artikler)