Hvem ejede Brede Kirke?
Vi er i Brede(bro) mellem 1250 og 1350. Munkene fra det nærliggende Løgum kloster ville absolut havde Brede Kirke. I forvejen havde de Daler og Løgum Kirke. Niels Degn var aldrig blevet præsteviet. Det var åbenbart komplicerede ejerforhold. Nu skulle der fines en løsning. En retssag blev indledt i Brede kirke. Flere parter gjorde krav gældende. Man betvivlede ægtheden af de mange breve, der findes om denne sag. En af modstanderne af munkene sagde: ”I kan skrive breve som I vil have dem. Endelig i 1324 fik munkene fra Løgum kloster ejerskabet over Brede kirke.
Munkene ville have kirken
Ja det var måske et dumt spørgsmål at stille. Men munkene ville gerne have patronantsretten til Brede Kirke. Der eksisterer et væld af breve omkring denne historie. Men man mener ikke at alle breve i denne forbindelse er ægte.
Allerede siden 1252 havde Løgum kloster interesseret sig for kirken. De kæmpede i meget lang tid for at få kirken. Først med hertug Eriks gavebrev til Mariaalteret i klostret i 1324 og hertug Valdemars afkald på kirketiende i 1344 synes klosteret at være kommet i besiddelse af kirken. Men det er den kamp vi her skal høre om.
Kirken ligger i den østlige del af byen lige nord for Brede Å ved det gamle vadested ”Bredevad”.
Hvorfor blev Niels Degn ikke præsteviet?
Kirken bragte åbenbart munkene store økonomiske fordele. Som modydelse ville de holde en daglig messe. Det økonomiske overskud fik klosteret angiveligt ved som præst i kirken at ansætte en ringe betalt vikar og selv nyde det resterende overskud.
Kirken var taget fra den tidligere præst. Niels Degn fordi denne et år efter sin embedstiltrædelse ikke ville lade sig præstevie. Hertugen havde derved ret til at overgive patronatsretten. Hvorfor havde hertugen ikke selv sørget for at Niels Degn blev præsteviet? Var det så abbeden eller hertugen der selv havde henvendt sig til Løgum kloster?
Kompliceret ejerforhold
Så var det jo lige det at Gribslægten den 26. november 1327 sender et såkaldt anerkendelsesbrev.
Hertug Erik var ekskonge og nu hertug af Sønderjylland. Nu sad han inde med en kirke. Han rådede over et præsteembede og dets indtægter. Hertug Erik overdrager også patronatsretten til sin 10 – årige søn, Valdemar.
Men der sker så det at ribebispen Jacob overdrager kapitlets samtykke til klosteret.
Åbenbart havde munkene ramt ned i noget meget vanskeligt og kompliceret med hensyn til ejerforholdet af Brede Kirke. Nu lå Brede Sogn lige i spændingsfeltet mellem de kongerigske og de hertugelige områder. Men Gribslægtens afkald på patronatsretten fo9rpligtede slægt og familie, hvilket peger hen på rettigheder, der optrådte som uafhængige af kongehuset.
Overdragelse blev betvivlet
Brede Kirke var åbenbart for årtier forinden blevet skænket til klosteret. Men denne overdragelse var blevet betvivlet fra anden side.
Allerede den 20. marts 1276 sad der mange fornemme folk i den forårskolde Brede Kirke. Fremmødet gjaldt omstridte rettigheder til kirken. De stridbare parter sad på hver sin side. Nemlig abbeden og konventet fra Løgumkloster på den anden side.
Der skulle findes en løsning
Biskop Tyge fra Ribe skulle forsøge at finde en løsning.
Abbeden og munkene forsøgte at stævnede Hr. Mogens og deres klageskrift blev indledningsvis læst op. Munkene hævdede at kirke var deres, da de repræsenterede denne rette patron, kong Abel. Derefter havde de fået kirken på lovlig vis.
I det første indlæg hævdede ærkedegn hr. Mogens, at kongen aldrig har været den rette patron. Han har hverken bygget kirken, givet grunden eller doneret den. Derfor måtte munkenes ejerskab betvivles.
Hr. Mogens mente ikke at munkene ikke kan præsentere sig selv og være ejer af kirken.
Kongen havde åbenbart heller ingen rettigheder
Bispen henvendte sig til den nuværende vikar i Brede Kirke og alle fremtidige vikarer i Brede Kirke. De måtte ikke lade andre end Løgum Kloster betjene Brede Kirke. Eller overlade kirkens indtægter til andre end munkene.
Den som var vikar i juli 1272 var ikke indsat af abbeden i Løgum.
Der var nogle forhold, der tegnede på at ærkedegnens krav på Brede Kirke ikke skyldtes, at han er udpeget af Kong Erik. Ærkedegnens procedure gik på at fastslå eller bevise at kongen ingen rettigheder havde i kirken.
Den 30. april 1273 mente slesvigprovsten Grumme at nogen hindrede klosterets rettigheder til kirken i Brede.
Hr. Mogens mente, at munkene ifølge kanonisk ret ikke kan besidde kirker. Det må også formodes at de havde flere kirker uden dispensation.
Sognekirken var åbenbart blevet overdraget
Lederen af Retsmødet, biskop Tyge fremlagde et dokument beseglet af Ribe-bispen Esger. Her stod det at Abel for bispen havde præsenteret klostret til kirken i Brede for at han skulle overdrage sognekirken til klosteret, hvilket Esger havde gjort med domkapitlets samtykke.
Hr. Mogens ville frakende munkene deres ret, fordi de danske konger ifølge hans påstand aldrig har haft patronatsret til kirken. Hvis Abel havde været den rette patron, så kunne han kun overdrage de samme rettigheder til klosteret som han selv havde.
Munkene besad også kirkerne i Daler og Løgum
Der henvises til at cistercienser-munkene ikke skulle besidde kirker. Men modsat står der heller ikke at de ikke måtte. Under retssagen forsøgte man fra Løgum kloster at snakke uden om. Det var ikke så godt sidde en pavelig opfordring overhørig.
På det tidspunkt besad munkene også sognekirkerne i Daler og Løgum.
Første retsmøde sluttede nu i den omstridte sønderjyske kirke. Næste retsmøde var berammet til den 5. juni i Ribe.
”I kan skrive breve just som I vil have dem”.
Spørgsmålet var, hvorfor munkene ikke havde alle relevante dokumenter med til det første møde? Havde Løgum Klosters indbyggere det på samme måde som Århus – bispen Tyge påstod var tilfældet hos munkene i Øm kloster, da han sagde:
- Vi ved nok at I har dygtige skrivere, I kan skrive breve just sådan som I vil have dem.
I klosterets brevsamling, der eksisterer som afskrift i Løgumbogen fra 1578, findes der et overordentligt stort antal breve vedrørende sognekirken i Brede. De er ikke indført i nogen bestemt kronologisk form.
Disse breve er udtryk for klosterets rettigheder, men også munkenes besidderkrav. Men de er i den grad også blevet modsagt og truet.
Munkene udvider begrebet ”besiddelse”
Gennem tiden har man diskuteret ægtheden af de mange breve. Man synes ikke at gennemgangen af retssagen er rigtig. Og så er der beskrevet et møde, hvor Abel var til stede, men ifølge andre kilder skulle han på det tidspunkt have været død i en måned.
Hertug Valdemar stadfæster den 15. juli 1256 pastonatsretten, hvilken er en udvidelse af den oprindelige gave. Åbenbart har dette noget at gøre med Svanstrup-godset.
Noget tyder tog på, at munkene udvidede begrebet ”besiddelse”. Der var en grund til at sognefolkene i Brede og omegn hindrer klosteret i en fredelig besættelse af kirken for der var ikke hjemmel for andet en hel eller delvis, formelt angiveligt ret til at repræsentere præst for kirken.
Åbenbart vandt sognebørnene første slag
Klosteret kan fremvise et overdragelsesdokument fra 1324. Klosterfolket havde ikke i den mellemliggende tid kirken i deres besiddelse. I et brev fra 1295 fremgår det en kannik ved Roskilde domkirke Jens Fod, havde modtaget flere kirker med sjælesorg bl.a. Brede kirke.
Den 30. december 1298 blev der sluttet en overenskomst mellem biskop Kristian af Ribe og Løgum kloster vedrørende gæsteri. Man skulle svare gæsteri, der skyldes visitation. Og det skyldtes Løgum og Daler kirke. Brede kirke blev ikke nævnt med et ord.
Klosteret havde anklaget ærkedegnen Hr. Mogens for uretmæssigt at side på Brede kirke. Men der var mange der gjorde krav på denne kirke. Kongehus, Hertugslægt, sogneboerne, verdslige stormænd og munkene.
Men åbenbart var det sognebørnene, der vandt slaget om Brede kirke.
Kilde:
- Historisk Tidsskrift (1977)
- dengang.dk – div. Artikler
Hvis du vil vide mere: Om Brede. På www.dengang.dk finder du 1.658 artikler herunder 194 artikler om Sønderjylland inclusive:
- Brede – under Besættelsen
- Bredebro dengang
- De Fattige i Vest – Sønderjylland
Hvis du vil vide noget om: Kirker – Præster – Kirkegårde og Åndsliv:
- Under Sønderjylland:
- Flere Præster og Godtfolk (1-2)
- Flere Præster og Godtfolk (Revideret udgave)
- En berømt mand fra Hellevad
- Ude mod vest
- Ballum – dengang
- Præsten fra Ballum
- Da Christiansfeld opstod
- Indre Mission, Baptister og andre
- Pastoren fra Bylderup Sogn
- Egen kirke og Kirkestald på Als
- Under Tønder (269 artikler):
- En berømt mand fra Øster Højst
- Et strejftog af Burkals historie
- Emmerske Bedehus og Skole
- Turen går til Sæd – Ubjerg
- Visby – nord for Tønder
- Brorsons Bogtrykkeri i Tønder
- Brorson – en præst fra Tønder
- Et kloster – 15 km fra Tønder
- Løgumkloster – nordøst for Tønder
- Hostrup, Jejsing og Præsten
- Møgeltønder Kirke
- Præsten fra Daler
- Tønder Kristkirke
- Åndens Folk fra Tønder
- Vajsenhuset i Tønder 1-2
- Sygdom og andre lidelser i Tønder
- Under Højer (76 artikler):
- Den sure Præst fra Højer
- Bryllupsskikke i Højer
- Højer Kirke
- Under Aabenraa (154 artikler):
- En salmebog fra Varnæs
- En degn fra Varnæs
- Bryllup i Varnæs
- Kirker – syd for Aabenraa
- Mysteriet i Ensted
- To kirker i Aabenraa
- En pastor fra Rise
- Fra Hjordkær til Rødekro
- Rise Sogns historie
- Under Padborg/Kruså/Bov (61 artikler):
- Ligvognen fra Bov
- Livet omkring Bov kirke
- Ryd Kloster
- Under Nørrebro (293 artikler):
- Genforenet på Assistens Kirkegård
- Assistens Kirkegård – 250 år
- Assistens Kirkegård – en oase
- Begravelser på Assistens Kirkegård 1887
- Da Gertrud rejste sig fra kisten
- Dramaet i Brorsons Kirke
- Grundtvig på Nørrebro
- Kan du råbe mig Nørrebro op?
- Martha – Hjemmet på Nørrebro
- Kejserinde Dagmar på Nørrebro
- Kirker og mennesker på Nørrebro
- Livet på Assistens Kirkegård
- Johannes Kirke
- Under jorden på Assistens Kirkegård
- En kirke på Nørrebro (Helligkors Kirke)
- Samuels Kirke – 100 år
- Præster og døden på Nørrebro
- Den gale præst på Ladegården
- Under Østerbro (90 artikler):
- Det mærkelige fund i Garnisonskirken
- En engelsk kirke ved Østerbro
- Garnisons Kirkegård
- Krigergraven på Garnisons Kirkegården.