Kommunen forklarede til Indenrigsministeriet, at man ikke havde husvilde i Aabenraa. Men 5 – 6 steder i byen blev de ”opbevaret”. Mellem 150 og 160 familier tilbragte således adskillige år i barakkerne ude ved Farversmøllevej. 5 år inden de sidste barakker blev revet ned, erklærede kommunen, at de var uegnede til menneske-bolig.

Hvornår og hvorfor området ved Farversmøllevej blev kaldt Walcharei er der ingen, der ved. Det var i slutningen af 1930’erne, at området fik betegnelsen. Ja nogen kaldte det for Vridsløselille.

 

Hvad betyder Walcharei?

Valkariet eller på tysk ”Walcharei er en del af Rumænien. Man kunne også omforme ordet som fremmede og underlig. Måske kan ordet bruges som øde og fattig. Mange tyske ord havde fundet indpas i det sønderjyske sprog. For eksempel tog Aabenraa´ s befolkning afsked med Abfur, da renovationsanstalten nedbrændte i 1947. Fremover blev stedet kaldt for æ chokoladefabrik.

 

Langt væk fra ”anstændige” folk

Men tilbage til Farversmøllevej og det som det hele handler om er husvildebarakkerne. Det var en kæmpe udskiftning herude. Kun 10 pct. blev boende over en længere periode. Men alt tydede på at Aabenraa ikke havde fået løst deres husvilde-problem i tide.

Kommunen tog beslutningen om, at placere barakkerne herude (ved Fuglsang) i 1922. På det tidspunkt var der allerede husvilde-boliger ved Skibbroen
og ved Sønderport.

I den gamle navigationsskole i Bjerggade og i æ flye’hal, de senere eksportstalde var der indkvartering af husvilde.

 

Kommunen: Ingen husvilde i Aabenraa

Placeringen af de nye barakker var tilpas langt væk fra anstændige folk. Ja det var stenbarakkerne ved Bag Møllen og lidt senere ved Langebro også. Da kommunen besluttede at opføre barakkerne blev det nævnt at:

• disse Lejligheder – saaledes som Forholdene er i øjeblikket – væsentligt vil blive beboede af Familier, der sættes ud af deres Lejligheder af Kongens Foged paa grund af Huslejerestancer og som heller ikke hos Kommunen eller de dertil gjorte Erfaringer at dømme er villige til at betale Husleje.

I indberetningerne til indenrigsministeriet fortiede kommunen, at der var husvilde i Aabenraa.

 

Fire barakker ved Farversmøllevej

Barakkerne ved Farversmøllegade var rødmalede træbarakker med pap-tag. Det var i alt 4 barakker opført mellem 1922 og 1924. Hver af barakkerne indeholdt 8 ”lejligheder”.

Nogle af indbyggerne i de nye barakker var folk, der var smidt ud af deres lejligheder, fordi de ikke kunne betale huslejen. Andre indbyggere kom fra de såkaldte svampekratere i Slotsgade og Sønderport.

Privatlivets fred blev ikke altid respekteret, og fordrageligheden led fra tid til anden, skibbrud.

 

Betal ellers mister du din aldersrente

I den første tid klagede beboerne over fugt. Man ville heller ikke betale den husleje, som kommunen forlangte. Nogle betalte overhovedet ikke, andre igen betalte kun et symbolsk beløb.

Kommunen truede med, at såfremt man ikke betalte, ville dem, der have restance få et rum på kommunens fattiggård. Truslerne hjalp. Man indgik en afdragsordning med beboerne.  Kommunen ville ikke tolerere gentagelsestilfælde. Man truede med at:

• at de mister Deres Valgret og senere deres ret til nydelse af Aldersrente

Gadebelysningen i Aabenraa var indtil 1928 en sag for Gasværket. Foruden gassen anvendte man også petroleum til belysning og kogning. Dette ændrede sig ikke ved, at Sønderjyllands Højspændingsværk blev sat i værk i 1924. Først den 29. september 1936 besluttede byrådet, at barakkerne skulle have installeret el.

 

Uegnet til menneske-bolig

Da en økonomisk afmatning med arbejdsløshed til følge fulgte, blev lejen nedsat. I perioden 1924 til 1928 var der gennemsnitlig anbragt 29 familier herude.

I 1946 slog kommunen fast at de:

• meget uhyggelige Barakker ved Farversmøllevej, som gennem Aarene har været anvendt til Menneske-boliger, men som nu er i saadan en Forfatning, at der ikke mere kan forsvares at anbringe Mennesker i disse.

Sundhedskommissionen var kun to gange på besøg i de mange år. Man kiggede ikke så meget på om bygningerne var usunde at bo i, men mere på, hvor store møddingerne var udenfor.

 

Barakker ind til 1952/53

Da de første barakker blev fjernet, skulle der gå yderligere fire år, nemlig til 1950, inden næste barak blev revet ned.

I 1951 var der stadig meget kritisable forhold i de resterende barakker: Man opbevarede fødevarerne i et hul under gulvet. Vandet skulle stadig hentes ved pumpen i gården og nødtørften skulle stadig klares i retiradernes latrinspande.

Sådan klarede mellem 150 og 160 familier sig i barakkerne indtil alle barakker måtte vige pladsen for Aabenraa Andelsboligforening i 1952/53.

Kilde: 

• Litteratur Aabenraa 
• Hvis du vil vide mere: 
• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 
• Under Aabenraa finder du 169 artikler 

Redigeret 5.02.2022