Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Andre Historier

Husker du – dengang i 60’erne og 70’erne

Februar 24, 2009

Forlaget Gyldendal har været så venlig at sende to bøger til anmeldelse. Bøgerne er skrevet af en bekendt her på Nørrebro, Ove Dahl. Og de kan varmt anbefales. Minderne vælter frem. Egentlig burde artiklen gemmes under Tønder og Aabenraa. Men artiklen er en alternativ anmeldelse af to bøger, hvis forfatter er bosiddende på Nørrebro. Læs om Ingrid og Lillebror, Jørgen Clevin, Brylcreme, Minerva, Erotiske bøger, Piratradiostationer inklusive min egen, Elvis, Jullerup Færgeby og meget mere.

Jeg var så heldig, at komme på rundvisning i Nørrebro Erindringscenter. Forinden havde vi holdt bestyrelsesmøde i Nørrebro Handelsforening i en gammel Nørrebro – lejlighed, der lå i forbindelse med dette center.

Det var lederen af Erindringscentret, Ove Dahl, der viste os rundt. Han har også skrevet to bøger om 60’erne og 70’erne, hvor mange af de effekter vi så den aften, er gengivet. En sand forsvunden verden åbenbarer sig pludselig.

Men hvorfor udgiver du ikke en bog om 50’erne, Ove?

Nu er det ikke alle effekter, jeg kan huske. Det skyldes måske, at jeg er født og opvokset i det fjerne Tønder, og 70’erne tilbragte jeg det meste af tiden i Aabenraa.

 

Det kunne du ikke være bekendt, Grethe

Jeg husker tydelig, at vi i skolen blev belønnet med stjerne, flag eller andre ting for en god diktat eller stil. Jeg fik også stor anerkendelse for en historie jeg skrev om ti – krone sedlen. Men jeg havde lånt lidt rigelig af historien i Flittige Hænder. Og Grethe havde også læst Flittige Hænder. Uheldigvis mente Fru Søndergaard på Tønder Kommuneskole, at historien skulle læses op. Og Gud Hjælpe mig, så sladrede Grethe til fru Søndergaard.

  • Det kunne du ikke være bekendt, Grethe. Det glemmer jeg aldrig

 

Transistorradioen åbnede en ny verden

I Ove’ s bog om 60’erne er der også en transistorradio. Ja det var en sensation. Jeg fik pillet så meget ved den, at jeg kunne optage musik fra den direkte til min spolebåndoptager. Og så pillede jeg endnu mere ved den, og nu åbnede der sig en helt ny verden. Jeg kunne høre Falck og Politi.

 

Eventyr på rulleskøjte

Og rulleskøjterne dengang. Vi lavede Rulleskøjte – kapløb på strækningen Lærkevej, Nordre Landevej, Ribe Landevej, Dragonevej og igen Lærkevej.

Desuden legede vi rulleskøjte – hockey. Det gav mange blå mærker og blodige sår. Vi brugte nogle ordentlige kæppe til det formål. Og ofte endte det med
slagsmål, fordi de andre snød. Og så stod vi og hamrede på hinanden med disse kæppe.

Datidens rulleskøjter var knap så elegante som nutidens rollerskates. Eller hvad de ellers hedder.

Jeg mindes også Rasmus’ s bedrifter på banen i Fælledparken eller bonusdatter Helena´ s opvisning på Vibenshus Skole’ s asfalterede fodboldbane – uden for normal skoletid. Og ved vores yndlingsplads om sommeren nede ved Svanemølle Havn.

 

Slikmutter

Slikmutter var ikke en nyskabelse i 60’erne. Hun har eksisteret i lang tid før. I Tønder var det hos købmand Lassen på Strucksallé, hvor vi fik gratis bom (bolsjer) 

Da vi flyttede ud på Lærkevej, var det hos købmand P.C. Petersen slikindkøbet foregik. Engang, da far og mor ikke var hjemme lavede min storebror og mig en aktivitetspark i haven derhjemme. Vi forlangte entré fra Lærkevejs børn. For pengene købte vi slik. Jeg tror nok vi fik mavepine bagefter.

Ude i Strucksallé købte vi skolebrød hos Bager Wraamann.

 

Slikmutter

En købmandsbutik fik jeg i julegave. Her kunne man så lege med havregrynspakker og meget mere. Jeg lavede også mine egne varer til købmandsbutikken. Senere blev denne aktivitet udvidet med ”betalmand”. Min far var kasserer i Mureforbundet i Tønder, så jeg arvede udgifts – og indtægt-bilag, dags dato kvitteringer og meget mere. Dette blev så alt sammen samlet i en sort kuffert, og så kunne der leges betal-mand med Per.

 

Kaptajn Mickey – og de andre

Illustrede klassikere blev slugt råt. Min far fandt dem på forskellige loftsrum, hvor han arbejdede. Der udkom i alt 227 numre fra 1955 til 1976. Men jeg samlede også på de små tegneserier med Dawy Crocket, Akim, Mickey og hvad de ellers hed. Kaptajn Mickey var datidens helt. Han kunne simpelthen klare dem alle sammen.

 

Dandy

Og så var de der billeder, der kunne bevæge sig i Dandy – pakkerne. Det var også mange andre spændende ting. Siden dengang har jeg ikke tygget tyggegummi.

 

Klokkestrengen

Klokkestrengen havde mor også hængende på væggen. Det var fra Weiss, der forærede os sådan en. Alle søskende var nævnt på den med fødselsdag osv. Den fik mor, da den allersidste, Berit ankom til denne verden.

 

Fremad  s Skattekammer

Fra Fremad  s Skattekammerbibliotek kom alle klassikkerne, Onkel Tom’ s hytte, Frændeløs, Kaptajn Grant  s Børn. Jeg lånte dem på biblioteket. Men min
far vendte hjem med Ota Solgryns klassikere. Derimod brød jeg mig ikke om De fem. Senere lærte jeg på Boghandlerfagskolen i Odder, at sådanne bøger kaldtes for triviallitteratur.

 

Julekalender og årshæfter

Julekalenderne dengang var ret avanceret. Nisse – lokomotivet krævede forældrenes hjælp. Og så skulle man også bygge en bjælkehytte med en masse sne. Til jul kom også alle årshæfterne. Ikke et øje er tørt, når man tænker på Lillegut og Knold og Tot fra Hjemmets Forlag. 

 

Min frimærkesamling

I Ole Dahl’ s billedsamling ser jeg pludselig Jan’ s Frimærkealbum. Jo sådan en, havde jeg også. De der Jan – bøger betegnede Boghandlerfagskolen også som triviallitteratur. Frimærker samlede jeg på i mange år, og har også benyttet mig af frasen Vil du med hjem og se min frimærkesamling.

 

Konfirmations – salmebogen

Salmebogen til konfirmationen havde selvfølgelig også min storebrors navn på. Ja, det var til konfirmationsforberedelsen, at jeg blev kørt hjem af præsten i hans folkevogn. Han, præsten mente, at jeg faldt i søvn i hans time, mens jeg mente, at være besvimet. Jeg var skam sygemeldt i 14 dage efter. Doktor Jark kom på overarbejde.

 

Hello Walter and Connie

Så var det Walter and Connie i TV. Alle gik rundt og talte engelsk lige som de to. Men mon ikke deres ”konversation” car bare lidt unaturligt. Det var dengang, vi havde fået TV, og vi måtte absolut følge med i de udenlandske serier, der blev vist søndag eftermiddag.

 

Brylcreme – så lignede vi Elvis

Vi skulle alle gå rundt og ligne Elvis. Vi brugte Bryl -creme. Det var noget fedtet stads i en rød tube, og så var det ellers om at rede håret tilbage. Og på en eller anden måde fik jeg fat i en slidt læderjakke. Jo, nu var det ikke langt til Elvis.

 

Store muskler

Og for at få muskler, så pigerne rigtig kunne få øje på en, brugte vi en såkaldt Bullworker. Det var en masse fjedrer man skulle trække i. Man kunne også få en
type, som jeg brugte, der skulle bøjes. Jeg ved nu ikke rigtig, hvor meget det hele hjalp.

 

De mange ungdomsblade

Der kom en masse ungdomsblade. Jeg husker Beat, Vi Unge og Børge. Min senere kone, Hanne (Sus) arbejde sammen med Erik Haarest på nogle af disse blade.

 

Jomfruburet og Hit House

På et tidspunkt var vi med Tønder Kommuneskole på tur i København. Vi endte en aften på Strøget på noget, der hed Jomfruburet. Her spillede en gruppe, der kaldte sig Hitmakers. Smukke piger satte sig på skødet af en. Det var nu ikke noget, vi kendte i Tønder. De var ansat for, at vi skulle købe drinks.

Ved samme lejlighed skulle vi selvfølgelig også i Hit House. Men da skulle man have slips på, og hvis nok også være 18 år, for at komme ind.

I Radiohuset mødte vi selveste Jørgen Mylius. Det var dengang, han ikke hed de Mylius. Han var fuld af bumser dengang.

I Tønder var vi slet ikke vant til alle de kendte. Jo det vil da sige, at jeg på Schweizehallé var til koncert med Defenders.

 

Minerva blev folkekunst

Minerva – kunst blev hvermandseje. Både i form af plakater og reproduktioner klæbet på nogle plader. Der kom masser af idol plakater, og Monét og Picasso indtog de danske stuer. Vi solgte masser i Andersen og Nissens Boghandel i Tønder.

 

Min piratradiostation

Vi lyttede til Radio Luxemburg og nogle hollandske piratstationer, bl.a. Radio Veronica og Radio Northsee International. En egen hitliste lavede jeg i diverse skolehefter. Måske var det inspireret af, at Jørgen Mylius begyndte på Top 20 i 1963.

Men så skete det, at jeg vandt et Josty – Electronic byggesæt. Jeg byggede min egen piratradiostation på Lærkevej. Direkte fra spolebåndoptageren sendte jeg musik og dumme kommentarer ud i æteren. Ifølge min onkel Pulle, kunne min sender række helt til Rudbøl, ca. 10 km fra Tønder.

 

Masser af musik

Det var Danmarksmesterskab i pigtrådsmusik. The Donkeys vandt, Jo det var Keld Heick’ s gamle gruppe. Og Tommyguns fra Tønder/Højer blev nummer tre.
Det var stort

Den første spolebåndoptager, jeg havde, var en Arena FD 4. Derefter fulgte i hurtig rækkefølge Eltra, Phillips og forskellige B&O modeller. Nogle af de sidste endda med ekko – effekt. Jo det kunne godt imponere dem i Tønder Båndamatør Klub.

Mit værelse var fuldstændig dekoreret med popgrupper. Tapetet kunne man ikke længere se. Det var nu heller ikke så velset. Da dr. Jark var på besøg, gav han udtryk for, at han håbede, at de var fjernet næste gang, han kom på besøg.

 

De lange Landgangsbåde

Når vi holdt ”party” fik vi Landgangsbåde. De var uendelig lange, og svært at få styr på. Det kunne begynde med leverpostej i den ene ende og så 50 cm længere fremme at slutte med rullepølse.

 

Den første knallert

Så skulle vi jo også have en knallert. Det startede med min bedstefars SCO, som jeg malede. Derefter købte  jeg en knallert af Jørn Henrik. Den var ombygget af en Tomus, Kreidler og en Brennerborg. På et tidspunkt kunne jeg smutte fra Ingolf på hans Kreidler, indtil han fik påmonteret tuningsæt. Og en hver rask dreng fik sin knallert gearet og boret.

 

Nur für den eigenen Gebrauch

I Andersen og Nissens Boghandel solgte vi Fanny Hill og Stillinger. Og vi kiggede interesseret i den sidste. Det så for os livsfarligt ud. Der fulgte mange efter, og de blev oversat til tysk. Og de strømmede til i deres gule gummistøvler og ”Helmuth Schmidt kasketter”. Vi lærte at sige:

  • Nur für den eigenen Gebrauch

 

Den lille røde og grønne

Og med stor interesse læste jeg bogen af Jørgen Munkebo Fri hash. Så kom Mao’ s lille røde. Der fulgte adskillige efterligninger også i grønne farver.

En af de meste efterspurgte blev nok Den lille røde bog for skoleelever.

 

Væk fra far og mor

Ove Dahl har fulgt sin succes op med bogen Tilbage til 70’erne. Andre ting var kommet på dagsordenen. Energikrise, miljøbevidsthed, kønsroller, protestbevægelser og teknologiske landindvendinger.

Jeg var blevet færdig som lærling i Tønder, aftjent min værnepligt i Århus og flyttet væk fra far og mor til Aabenraa.

Det tårnhøje helvede med Steve McQueen og Poul Neumann var den første af en række dramatiske katastrofefilm. Tænk O.J. Simpson medvirkede også i filmen.

 

Cowboyjakke fra Aabenraa

I 70’erne fik jeg også cowboy – jakke. Den blev faktisk produceret af Aabenraa – firmaet Rodeo. Den har jeg stadig, og kan stadig passe den.

 

Store forandringer

70’erne startede med 24.000 arbejdsløse og sluttede med 190.000. Olieprisen steg voldsom, og Familien Danmark mærkede for alvor krisen. Supermarkeder og indkøbscentre skød op overalt. Særlig på Nørrebro betød det at hæderkronede familie – butikker måtte lukke.

Opgøret med de gamle normer sætter sit præg Vi fik Røde Mor og Forlaget Demos. EEC fik navneforandring til EU. Protesterne mod bolighajer og opfordring
til nej mod ejerlejligheder hørte til hverdagen.

 

Brun og orange

En ny flot designet telefon med trykknapper kom ud til befolkningen. Min var lige så brun som væggene på min nye lejlighed på Nybro i Aabenraa. Loftet var orange.

Jeg fik en kæreste i København, og skulle danse til sådan noget mærkeligt som Shit & Chanel.   Barbie og Action – mand dukkede frem.  Som børn legede vi med Tekno – biler. Nu dukkede Matchbox frem.

 

Jørgen Clevin imponerer

I TV underholdt Hans Henrik Ley og Jørgen Clevin. Sidstnævnte hilste jeg senere på min nye arbejdsplads Bo Bojesens Boghandel i Aabenraa Han besøgte boghandelen og tryllebandt både voksne og børn i den time, han underholdt i en stopfyldt boghandel. Vi stod alle måbende tilbage.

 

Børnebøger med anderledes sprogbrug

Det var årtiet, hvor Hjem Is startede. Stakkels børn tænkte jer, hver gang man kunne høre klokken. Vi skal heller ikke glemme overraskelserne i Kinder
– æggene.
Spillet Master Mind blev den helt store dille. Electro og Stratego solgte vi også mange af i Bo Bojesens Boghandel.

Bogen Sådan føder man et barn, sætter nye standarder for sprogbrug i danske børnebøger. Og Ole Lund Kierkegaard skrev om dem, der ikke rigtig blev accepteret.

 

Lucky Luke var langsommere end sin skygge

Lucky Luke kom på tegneserie. Mange år senere, da jeg blandede mig i markedsføringen af Aabenraa, engagerede jeg selveste Lucky Luke på Gågaden. Det blev
ikke nogen stor succes. Han var betydelig langsommere end sin skygge og en meget sur fyr. Han var næsten værre end Jan og René som jeg senere engagerede til at underholde i Aabenraa.

 

Snigpremiere på Rapport

Og i smug begyndte vi at købe Rapport. Det første nummer udkom i 1972. Klistermærker kom her og der og alle vegne. Det var klistermærker til et hvert formål. Ja, der var så mange af dem, at man begyndte at samle og bytte.

 

Solvognen

Ja, så kom Solvognen, som min kone Hanne (Sus) var en aktiv deltager i. De indvandrede Magasin og delte gaver ud til folket. Meget senere udkom der bøger om ”teatergruppen” eller hvad man skal kalde dem. Disse bøger kritiserede Hanne så sønder og sammen.

 

Fjernsynets store øjeblikke

Jullerup Færgeby med ”Anton, du har revnet dine bukser” blev en af mine favoritter.

Star Wars – filmene instrueret af George Lucas var det helt store. Her i 2008 forsøger man så at genoplive denne kult. Star Treck følger, og også Lego
går i rummet. The Muppet Show var en af mine store favoritter, og på tysk TV så vi Sesam Strasse.

Det var også den serie, der indledte min og Ingolfs mindeaften om Elvis død på Nybro i Aabenraa. Den aften glemmer jeg aldrig. Pludselig kunne vi grine af det hele.

Og så var det Ingrid og Lillebror, Kojak,” McKlud” og Columbo. Ja sidstnævnte er genopstået i TV. Han har stadig den samme krøllede jakke på.

Rødder var fantastiske. Og så diskuterer man stadig, hvordan Uri Geller kunne bøje gafler og skeer. I dag bruger man ham på den tyske tv – station Pro Sieben. Hvad han bøjer i dag, ved jeg dog ikke.

 

Speedway, hønsestrik og Grease

Og så var det jo virkelig stort i Bo Bojesens Boghandel. For vi solgte spillet Speedway med vores egen sønderjyske helt, Ole Olsen.

Det var en tidsalder med hønsestrik med masser af farver. Ellers gik vi i gabardine bukser. Det var en slags syntetisk tekstil.

Snart måtte vi gå i tern, både røde og blå. Det gik så igen i både sengetøj, duge og viskestykker. Bondetern blev det kaldt.

Grease, Saturday Night Fewer og Disco – musik var sagen. Fakse – fad havde sin debut, og vi tog gerne imod.

 

Melankolsk morgenstund

Så kom Clausen og Petersen med den pragtfulde plade I Storbyens Favn. Den bedste melodi på pladen hedder hvis nok. Klokken var fem om morgenen, en hundelort lå der i siden. Og så jokkede man på den. Man kommer uvilkårligt til at tænke på, alle de morgener man vaklede hjem fra byen og kun havde lyst til en ting nemlig, at sove.

Snart overskyggede glitter – rocken det melankolske. Nu var det Sweet, Slade, Garry Glitter, Slade og T – Rex.

 

Mao’s Lyst, Dan Turréll og Christiania

Og 70’erne var også Christiania. Jeg kendte ikke så meget til det dengang. Men jeg vandrede rundt med en norsk pige, Ranveig derude. Og følte mig ikke rigtig velkommen.

Det var min kone Hanne (Sus), der invaderede staden sammen med Jacob Ludvigsen. Hun arrangerede støttefester for porcelænsarbejdere og andre derude,
lavede udstillinger i Galloperiet.

  • Hun boede i Mao´s Lyst, i et kollektiv i Forhåbningsholmsallé sammen med Dan Turréll, og i et kollektiv i Tisvilde Hegn, hvor en brand kunne have
    ødelagt meget. Det skete, hvis nok også et mord deroppe, som Kim Larsen synger op. Ja, hun smed også nogle fotos væk, som Gasolin havde betroet hende. Hun var med til den berømte happening med indianer oppe i Rebild, og lavede film i Havanna (De gale i Havanna). Hun var også med til at lave film i Sydamerika og om Jenny oppe ved vestkysten. Hun lavede alternativ Musik Festival, blev smugfotograferet til side 9 under en ø-lejr og mange andre ting.

Jeg var i gang med at skrive en bog om hendes eventyrlige liv. Men alt sammen slettede jeg ved hendes død.


Hvor er det så rart at andre kan tage over, og beskrive det sjove liv i 70’erne ligesom Ove Dahl. Og nu venter jeg spændt på en bog om 50’erne

  • denne artikel blev skrevet i 2009 – senere er Ove Dahl udkommet med adskillige flere bøger i denne serie 

 

Læs mere i

  • Ove Dahl: Tilbage til 60’erne (Gyldendal 2007)
  • Ove Dahl: Tilbage til 70’erne (Gyldendal 2008)

Hvis du vil vide mere: 

  • www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler

Redigeret 31, – 03 – 2022


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Andre Historier