Historiske strejftog – i Aabenraa (2)

Vi følger Aabenraas historie til begyndelsen af 1700-tallet. Næringslivet havde det godt. Man kunne få et godt brød. Og så var der masser af god humle i Aabenraa. De Lybske troppe ville have øl. Det blev meget dyrt for Aabenraa, da de sagde nej. Slut med bulhuse og stråtag. Da mange huse blev malet. En af de betydeligste og skønneste egne i provinsen. Da Hertugen søgte efter guld og sølv ved Kolstrup. Rådmændene. De første borgmestre i Aabenraa. Da Jens Hansen blev afsat. Tysk salmesang ved danske gudstjenester. Den genstridige provst, Troels Ahrnkiel. Gang på gang blev Aabenraa udplyndret. Aabenraa – skrædder laver kapper til den svenske konge. Den havde han på, da han gik over isen til Fyn. Aabenraa skrev til hertugen: ”Fattige, ganske forarmede og lydige undersåtter. Pest-epidemier.

 

Næringslivet havde det godt

Velkommen til Anden del af vores lille miniserie. Noget af det vi beskriver, har du sikkert læst før her på siden, men der er nu også meget nyt at læse.

Næringslivet i Aabenraa i middelalderen har haft det godt. Fiskeriet var dengang hovederhvervet i byen. Der blev fanget alle slags fisk – torsk, makreller, sild, flyndere, hvillinger, ål, rødspætter m.m.

I tiden op til 1600 var der i perioder fanget særlig mange torsk. Flere skibsladninger blev nedsaltet og blev solgt i Lybæk, Rostock og Wismar.

 

Et godt brød

Også det brød, der blev bagt i Aabenraa, var en specialitet. Hos Claus Møller lød det sådan:

• Det liflige rugbrød, som her blev bagt, er jævnligt blevet bedømt af de rejsende, som har hævdet, at de her kunne købe bedre brød end andre stede, hvorfor, vi ikke noksom kan love og prise Gud for hans rige velsignelse.

 

Masser af humle i Aabenraa

Det, Aabenraa fra de ældste tider har høstet størst berømmelse for, langt uden for landsdelens grænser, var det gode øl, der blev brygget i byen. Det var kendt under navnet Kükelhaen. Og her skriver Claus Møller:

• Fremfor fyrstendømmets andre byer har den gode Gud velsignet denne by med den skønne humle, der vokser næsten omkring hele byen, og hvoraf byens borgere ikke har nogen ringe næring.

Dygtige ølbryggere forstod at hæve øllets kvalitet og dermed dets anseelse og om øllet hedder det:

• At det er i sandhed godt øl, mage til øl, der brygges i Wismar.

Ja man sagde også dengang, at der var mange adelige i fyrstendømmet der holdt så meget af denne aabenraaske øl, at de købte rigeligt ind til deres godser.

Nu har det dog ikke altid været en fordel.

 

De Lybske tropper ville have øl

Det var i 1523, da kongens mand Benedict von der Wisch sad på Brundlund. De lybske tropper hærgede fuldstændig byen. De røvede og plyndrede. 200 lybske ryttere havde slået lejer ved Rise. De sendte en krigsmand ind til borgmester Hans Kristensen.

Her forlangte de et læs Aabenraa – øl. Men Rådet efterkom ikke deres ønske. Men de fik ikke noget Kückelhaen. Søndag nat marcherede lybækkerne ind i byen:

• Når I er sådan en tyran hengiven, skal vi nok lære jer at tappe øl.

Og så indtog de ellers byen og slottet. Desuden brændte de en del huse af. Derefter begyndte de deres røvertogt. Soldaterne greb de gejstlige og verdslige autoriteter, bandt dem og pinte dem så længe til de fik vristet ud af dem, hvor der var gemt guld og sølv.

Alle aabenraaer, der kunne bruge deres ben, flygtede ud af byen. Mænd, kvinder og børn skjulte sig i skovene omkring Aabenraa. Ved overfaldet blev flere af byens folk dræbt eller såret. En del af byens værdifulde dokumenter blev ødelagt eller forsvandt.

Heldigvis fandt man by-rettighederne, statsretten og privilegierne ubeskadiget.

 

Mange brande i Aabenraa

Nu var dette og en tidligere brand vi hørte om i første afsnit ikke den eneste brand, som Aabenraa har oplevet. Således oplevede Aabenraa den 25. oktober 1576 af en stor brand, der lagde en fjerdedel af byen i aske. Det var mest den sydlige del, det gik ud over.

Den største brand i byens historie skete lørdag den 19.maj 1610. Ilden opstod nede på den nyanlagte skibbro. Det skyldtes uforsigtighed fra to tømrere, der formentlig var i gang med tømrerarbejde. Det var Per Bådbygger og Niels Ovsen, der havde tændt ild på Skibbroen til brug for deres tømrerarbejde. Fra den ild opstod den frygtelige ildebrand.

Der blæste en meget stærk østenvind. Det endte med at gnisterne fløj over og antændte en staldbygning. I løbet af 2 ½ time nedbrændte næsten hele byen. Der brændte i alt 156 huse, deriblandt rådhus og skolen samt en del af kirken.

Under branden omkom adskillige mennesker.

I 1629 nedbrændte 24 gode gavlhuse. I 1640 lagde en brand alle på Klingbjerg liggende huse helt ned til Ramsherred i aske. I 1669 nedbrændte hele Slotsgade. I 1679 gik det ud over Gildegade. Og 1680 var det Vestergade. I 1694 var det Skibbrogade. I 1707 brændte hele det i den sydlige bydel, hvor 38 huse blev offer for husene. I 1708 brændte en stor del af Ramsherred.

 

Slut med bulhuse og stråtag

Byens øvrighed havde i det 17. århundrede kæmpet mod byggemetoden med overvejende træ og stråtag. Efter brandene i 1707 og 1708 greb myndighederne ind med endnu større kraft. Efter den tid havde bulhusene og stråtagene udspillet deres rolle i selve byen. Men hvordan kom det til at se ud i Aabenraa efter disse store ildebrande?

 

Da mange huse blev malet i Aabenraa

Ja det kan vi se, når vi kigger i et par gamle skrifter, hvor forfatterne havde besøgt Aabenraa og nedskrevet deres indtryk. Således skrev magister Johan Arndt Dyssel, der var præst i Nustrup fra 1760 – 64 i 1774 ”Forsøg til en indenlands Reise”, Han havde også været i Aabenraa:

• Jeg burde vel nævne den, for den tyske vellyds skyld- Apenrade., men ingen mand hos mig kalder den andet end Aabenraae eller Aavenraae. Det er en mådelig, men meget smuk by, ligger på bjerge, med store skove rundt om. Der er smukke gader og en del ”zürlige” huse, næsten alle smukt malede.
• Et pudserligt hoved ved navn Claus Nar har bragt denne maling først i brug, samme var af håndværk en maler, kommet der til byen om efteråret ved skibslejlighed for at rejse videre. Men som søen frøs til, måtte han overvintre i Aabenraae og for at leve tilbød han først sin vært at male hans hus for en ringe betaling. Mange syntes om dette og bad ham male deres huse. (lettere redigeret)

 

En af de betydeligste og skønneste egne i Provinsen

En anden forfatter besøgte i 1806 byen. Det var L.M. Wedel, som i sin ”Inderlandske Rejse igennem de betydeligste og skjønneste Egne af de danske Provindser” nedskrev dette om Aabenraa:

• De fleste huse er smukke og med pynt. De er næsten alle udbygget med karnap. Disse har vindue til tre sider. Så kan færdslen på gaden iagttages fra begge sider og lige for.
• I denne karnap sidder fruentimmerne om dagen med deres rok, ramme eller synål for undertiden at kunne fornøje sig med at betragte de forbigående.
• Uden for dørene er der hvilebænke som især i aftenskumringen findes besat af damer og mandfolk, der på den tid hviler sig fra dagens sysler.
• Indbyggerne er meget venskabelige og høflige. Staden består mest af handlende og søfolk, skønt dragten er simpel.
• Damerne bærer silketøj og skønne guldkæder, guldlivsspænder og mange ringe.
• Ærlighed uden komplimenter og en jævn gudsfrygt uden for meget filosofi synes at være herskende i borgernes karakter. Her er masser af gæstfrihed.
• Handel, skibsfart og meget udførsel har staden. Større og mindre skibe ligger til ved de to lange og velbyggede, skønne skibsbroer, hvor der dagligt er en vrimmel af indbyggere, fremmede søfolk, bønder fra naboegnene og andre, som kommer der for at købe og sælge, losse og lade.
• Torvet er lille med et springvand i midten, hvor Neptun står. Det er meget flot lavet.
• De fleste huse er malede med store vinduer og messing på dørene.
• Gadernes antal er over 18. Rådstuen har et antikt udseende, da der også var bolig for gildebrødrene.
• Meget ege – og fyrretømmer findes opstablet især ved stranden (lettere redigeret)

Det var navnlig fiskeri, skibsfart og handel, aabenraaerne har givet sig af med. Et fantastisk projekt med at udvinde metaller i højdedragene ved Aabenraa var en skuffelse. I.A. Regensburg, der har samlet skildringer fra en række begivenheder i Aabenraa.

 

Da hertugen gravede efter guld og sølv ved Kolstrup

Gennem tiderne, kommer således med en interessant oplysning om at Hertug Adolf af Gottorp, der levede fra 1525 til 1586 i tiden omkring 1581 lod bjergværksmestre grave efter guld og sølv i ”Colstrup Höltzung”

Til ingen nytte anvendte hertugen mange penge på dette foretagende. I efteråret 1925 fandt man rester af dette. Det var ved noget der hørte til Fredenshøj Teglværk, der lå vest for Kolstrup. Har fandt man indgangen til en underjordisk gang, der strakte sig direkte ind i det høje bakkedrag.

 

Rådmændene

Det første sted vi hører om Aabenraa Bys styrelse, er i Skraaen, hvor der er tale om Rådet og Rådmændene. Det er Rådmænd og borgere, der har ladet byens vedtægter nedskrive. Men der blev ikke talt om nogen borgmester. Denne bestilling kendtes overhovedet ikke på den tid Skraaen blev stadfæstet. Vi hører først om borgmester i 1342 i Slesvig.

Borgerne har af deres midte valgt Rådmændene. Og mon ikke de fleste af disse tilhørte de to broderskaber Skt. Knud og Skt. Nikolaj Gilde. Begreberne ”Borgmester” og ”Byråd” stammer sikkert fra Tyskland, hvor det længe havde været kendt.

 

De første borgmestre i Aabenraa

Byfogederne blev taget fra Rådmændene. Men man kunne ikke bestride begge stillinger. Vi ved at Aabenraa i 1376 havde en borgmester, der hed Peter Juel. Og i 1425 hed han Tideken Kok.

Ifølge organist Claus Møller hed den første borgmester i Aabenraa Hinrich Schmoldt. Han skulle have boet ved siden af rådhuset. Et stykke land i Løjt skulle på Claus Møllers tid have heddet ”Schmoldts Lykke”. Det menes at Schmoldt skulle have været borgmester i 1480. Han skulle så være efterfulgt af Cort Germetzen.

 

Da Jens Hansen blev afsat

En af de mest kendte borgmestre var Claus Esmarck. Han var en meget betydelig og dygtig person. Den 22. april 1610 blev han myrdet. Og så var det borgmester Jens Hansen, der også var en dygtig og initiativrig borgmester. Men han faldt i unåde hos hertugen og blev afsat i 1632.

 

Tyske salmesang ved danske gudstjenester

Efter at Aabenraa havde været i Gottorpernes rige, var tysk blevet fremherskende. Således bebudede Hertug Frederik den Fjerde, at det var hans hensigt at han ville udrydde det danske sprog i den del som han besad af Slesvig.

I begyndelsen af det 16. århundrede har det tyske sprog været brugt i enkelte af Aabenraa Amts kirker og skoler. Ved slutningen af det 18, og ind i det 19. århundrede efter at Gottorpernes tid var forbi var Højmessen på tysk. Det gamle ”uvæsen” med at man sang tysk salmesang til dansk gudstjeneste holdt sig endnu.

Skoleundervisningen var tysk. Generalsuperintendent Adler bemærker i sin Visitationsberetning i 1794:

• Die Nachmittagspredigt in Apenrade, wo der grösste Theil der Einwohner Dänisch spricht, wird sehr stark besucht

 

Den genstridige Troels Ahrnkiel

En af de mest ivrige tilhængere, som Gottorperne har haft i Aabenraa, var provst Trogillus eller Troels Ahrnkiel. Han var født i Toldsted ved Hjordkær i 1638. I 1672 blev han præst og provst i Aabenraa. Det var i hans tid, Kong Christian den Femte gjorde forsøg på at fordrive den mod kongehuset så fjendtligt indstillede fyrsteslægt.

I 1684 mente kongen atter at være stærk nok til at inddrage de gottorpske dele af Slesvig, som Hertug Christian Albrecht måtte give afkald på. Ved samme lejlighed anordnede kongen kirkebøn for det danske kongehus i kirkerne i de indlemmende landsdele.

Provst Ahrnkiel, der var et meget egenrådigt gemyt, ville hverken bede kirkebøn for den danske konge eller aflægge troskabsed. Derfor fyrede kongen ham. Pastor Christoph Krahe i Haderslev fik overdraget Aabenraa Provsti.

I 1689 fik hertugen sine besiddelser tilbage og Ahrnkiel fik sit gamle job igen. I mellemtiden havde han været visitator ved den holstenske kirke. Denne Ahrnkiel havde let ved at komme i strid med folk. Han var i stadig konflikt med borgmester, amtmand, råd og regering.

Han var herskesyg og egenrådig. På trods af, at myndighederne havde bestemt at stråtag skulle bandlyses holdt han på sit eget. Provst Ahrnkiel døde i 1712.

 

Gang på gang blev Aabenraa udplyndret

Aabenraa kunne i den grad mærke krigene. Gang på gang blev byen udplyndret. Befolkningen gik sin fuldstændige ruin og fordærv i møde. Familie forlod deres huse, så disse stod tomme.

I marts 1645 forlangte den svenske general Wrangel en øjeblikkelig levering af 50.000 pund brød, 150 tdr. øl og 600 tdr. havre. Det skulle sammen med en lignende ordre til Løgumkloster transporteres til Egernførde og afleveres der.

 

Aabenraa-skrædder laver kappe til den svenske konge

Der var stadig spændinger mellem Danmark og Sverige og den 1. juni 1657 udstedte Danmark en krigserklæring mod Sverige. Den svenske konge befandt sig i et felttog mod Polen. Men allerede efter en måned stod han i Holsten. Aabenraa – skrædderen Peter Schade fik ordre til at sy en kappe til den svenske kong Karl Gustav. En mand, der hed Lorentz Laygaard fik 24 Skilling for at bringe den syede kappe til Fredericia, hvor kongen var ved at forberede troppernes overgang over Lillebælt. Det vides at kongen havde Aabenraa – kappen på, da han gik over isen.

 

Fattige, ganske forarmede og lydige undersåtter

Efter at kongen havde forladt Aabenraa blev en del tilbage. Forholdende blev ikke bedre, da Brandenburgerne og polakkerne i den anden svenskekrig kom Danmark til hjælp. Man kaldte også denne krig ”Polakkrigen”. Det var fordi polakkerne i særdeleshed viste en aldeles grusomhed mod byens og egnens indbyggere. Mange blev dræbt under frygtelige pinsler. De fremmede krigere bragte også pest med sig og rev mange mennesker bort.

Da krigen endelig blev afsluttet. lå der stadig en del brandenburgere og polakker liggende både i byen og ude i amtet. Man sendte en skrivelse til hertugen om de fattige, ganske forarmede lydige undersåtter.

 

Pest-epidemier

Der gik mange år før Aabenraa forvandt følgerne af følgerne af det 17. århundredes krige. Også i 1629 blev Aabenraa hærget af en alvorlig pestepidemi.

I 1711 – 12 var der udbrudt en pestepidemi i polsk Preussen og de tilstødende lande. Hertugen udsendte en række forordninger, hvorefter der i havnebyen Aabenraa blev etableret en omfattende kontrol. Der blev indført ridende strandvagter som nat og dag skulle passe på, at der ikke blev indsmuglet personer i land fra de forbi – sejlende skibe.

Mandskabet på ethvert fartøj, der løb ind i havnen, blev nøje undersøgt. Alt hvad der blev ført med af varer, klædningsstykker blev underkastet et særligt eftersyn. Hvis skibene ikke ville rette sig efter anvisningerne, blev de afvist. Ville fartøjernes fører ikke efterkomme vagtens ordre skulle han tilkalde de nærmest boende borgere, der så skulle hjælpe ham.

De skrappe regler bevirkede at Aabenraa ikke denne gang blev ramt af epidemien.

• Snart er vi tilbage med 3. del i denne serie

 

Kilde:

• dk – diverse artikler
• Kirkeskov: Sønderjylland – et historisk topografisk værk (2)
• V. Gregersen: Aabenraas ældre historie
• Claus Møller: Aabenraa By-Krønikke 1620
• Aabenraa Bys Historie 1-2
• F. Allen: Det danske sprogs historie i Hertugdømmet Slesvig eller Sønderjylland

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.052 artikler
• Under Aabenraa finder du 210 artikler

 

• Aabenraa – starten på historien (1)
• Mordet på Claus Esmarch
• Da By-sekretæren blev myrdet
• Kückenhaen – en øl fra Aabenraa
• En tolder – familie fra Hærvejen
• Hvad skete der videre i Aabenraa
• Den onde amtmand i Aabenraa
• Aabenraa i det 17. århundrede
• Aabenraa – hvordan så byen ud dengang
• Ballade i Aabenraa 1790
• Aabenraa 1764
• Aabenraas fattige
• Anekdoter fra det gamle Aabenraa
• Fra det gamle Aabenraa
• Aabenraas historie