Historien bag 1920 er svær at forstå.

Brugen af ordet ”Genforening”. Nordslesvig/Sønderjylland var ikke en del af det danske Kongerige. Brugen af ordet ”Sønderjylland” er ikke neutralt. Erik Menved afstod fra sit kongelige gods. Farvel ”Sønderjylland”, Goddag ”Slesvig” Dansk selvfølelse voksede i det danske land. 6.000 mistede livet. 60.000 udvandrede fra landsdelen. Han blev kaldt for landsforræder i København og advarede tidligt mod nazismen. En kampsang fik ny tekst. Danmark blev først nationalstat i 1920

 

Brugen af ordet ”Genforening”

Det er bestemt ikke alle, der mener, at jeg fortæller sandheden, når jeg ude at fortælle om begivenhederne i 1920. Der er nogle, der er meget skeptiske. Og det er især, når det drejer sig om de danske politikeres gøren og laden op til det famøse årstal.

Ja og så er det igen omkring bruget af ordet ”Genforening”. Er det berettiget at bruge det? Ja, når man taler om følelser er det sikkert, men ikke når det drejer sig om historie. Mange vil ikke acceptere, at Slesvig-Holsten ikke var dansk i 1864. Jamen, det var jo under kongen, og det hørte jo med til den danske helstat!

Danskerne og de dansksindede sønderjyder/nordslesvigere har set grænseændringen som en genforening, hvor den dansksindede del af det gamle hertugdømme Slesvig kom tilbage til Danmark. Men den tolkning er, som vi tidligere har hævdet ikke uden problemer. Det har statsminister Neergaard allerede gjort opmærksom på i sin tale til Genforeningsfesten på Dybbøl Banke den 11. juli 1920:

 

• Vi taler om Genforening. Sagen er, at aldrig i vor tusindårige historie har Sønderjylland været et med Danmark. Først nu sker det efter sønderjydernes egen lykkelige vilje.

 

Nordslesvig/Sønderjylland var ikke en del af kongeriget Danmark

Og vi gentager også igen, at før 1864 var Sønderjylland (Nordslesvig) slet ikke en del af kongeriget Danmark, men en del af hertugdømmet Slesvig. Men Neergaards pointe blev fortiet efter festlighederne. Og i dag bliver det også fortiet i historiefortællingen. Tyskerne og de tysksindede nordslesvigere ser grænseændringen som Nordslesvigs afståelse til Danmark. Og det kan man vel ikke fortænke dem i.

 

Brugen af ordet ”Sønderjylland” er ikke neutralt

Indrømmet, det er også svært at forklare, men vi har forsøgt at forklare det i så mange andre artikler. Og så er det også brugen af ordet Sønderjylland. Ja selve ordet er meget gammelt. Det opstod ikke først efter 1920.

Men taler om ordet Sønderjylland efter 1864, ja så er det ikke et neutralt ord, så er det et dansksindet ord.

 

Ordet ”Sønderjylland” kendt fra gammel tid

I de ældste kilder skelnes ikke mellem Nørrejylland (nord for Kongeåen) og Sønderjylland. Men man kendte faktisk ordet. Og dengang havde det ikke noget at gøre med den dansk/tyske. Men allerede i 1100 – tallet blev de tre sydligste sysler i Jylland kaldet Barvidsyssel, Ellumsyssel og Istedsyssel. Det blev et dansk grænseområde styret af en jarl, en slags statholder med særlige beføjelser.

Den første med sikkerhed kendte jarl i Sønderjylland var Knud Lavard. Han var jarl fra 1115 til 1131. Han havde tilbragt sin ungdom hos hertug Lothar fra Sachsen. Han var bekendt med det tyske lensvæsen. Han var den første, der brugte titlen hertug. Men så vidt vides havde han ikke tænkt sig at frigøre Sønderjylland fra Danmark. Men han blev dog anset som en trussel mod kongeriget. Derfor blev han dræbt.

I 1187 blev Valdemar hertug. I 1202 blev han dog konge som Valdemar Sejr. I 1237 gjorde han sin yngre søn Abel til hertug af Sønderjylland. Da Erik Plovpenning i 1241 blev konge, indledte Abel sine bestræbelser på at frigøre sig fra ”vasalforholdet”.

Denne Abel var så smart at gifte sig med en datter til en holstensk greve. Hermed skabtes der dynamiske forhold mellem områderne nord og syd for Ejderen. Abels slægt fik flere og flere rettigheder af kongen. Man fik også eget landsting – Urnehoved. De holstenske grever støttede Abel – slægten.

 

Erik Menved afstod sit kongelige gods

Hertugdømmet blev endnu mere frigjort fra kongedømmet, da kong Erik Menved i 1313 de facto afstod sit kongeligt gods syd for Kongeåen til hertug Erik den Anden og i 1316 afstod kongen også retten til at udnævne hirdmænd i Sønderjylland.

 

Farvel Sønderjylland – Goddag Slesvig

Den 15. august 1326 fik Grev Gerhard i Sønderjylland et frit arveligt fanelen. Dermed var Sønderjylland blevet et selvstændigt territorium. Da Abelslægten uddøde i 1375, gik hertugdømmet til den holstenske greveslægt, Schauenburg. Disse kaldte sig så ikke mere Grever af Sønderjylland, men Grever af Slesvig.

Hermed fik vi hvis svaret på brugen af ordet af Sønderjylland og bekræftelse på Sønderjylland/Slesvig som et selvstændigt område. Og for at gøre det hele endnu mere kompliceret er det også historien om De Kongerigske Enklaver, men se dette har vi allerede skrevet to artikler om.

 

Dansk selvfølelse voksede i det danske land

Der opstod ballade i 1848, da vi fik en demokratisk forfatning, der også omfattede Slesvig. Hertugdømmerne gjorde oprør. Borgerkrigen resulterede i krig. Dette stimulerede i den grad i den danske selvfølelse.

Men ak i 1864 fik dette en brat ende. Vi fik en åndelig rævfuld: Men vores stolthed blev bevaret. Dybbøl blev en slags national stolthed. Den nye fortælling fortalte, at vi er et humant, demokratisk, fredeligt og tolerant folkefærd. Det blev gentaget så mange gange, at fortællingen blev sandt.

I Nordslesvig måtte de dansksindede finde sig til rette under preusserne/tyskerne indtil 1920. Det var nok mest i det gamle kongerige man bevarede den største stolthed.

 

6.000 mistede livet

Efter Første Verdenskrig mistede ca. 6.000 unge sønderjyder/nordslesvigere deres liv. I Flensborgs gader vajede de trefarvede slesvig-holstenske faner, mens danske kvinder på lazaretterne gjorde noget andet. De behandlede sønderjyderne/nordslesvigerne bedre end preusserne.

 

60.000 forlod landsdelen

Og tænk engang efter 1864 skete der en sand folkevandring – 60.000 forlod Sønderjylland/Nordslesvig. Mange tog til Amerika uden at se sig tilbage.

Danmark havde bygget sin nationale selvforståelse i lyset af et enormt nederlag.

Som de fleste sikkert har glemt, så tilbød den sidste tyske regering i 1918, at Danmark kunne få Haderslev Amt. Men dette afslog den danske regering.

 

Han blev kaldt for landsforræder

I København blev han nærmest kaldt landsforræder og i Sønderjylland var han nærmest en helt. Jo det var H.P. Hanssen.

Allerede i 1890erne manede han for, at man ikke skulle kræve for meget land tilbage. Efter tyskernes nederlag fasthold han denne holdning.

Han blev lige som aldrig fremtrædende dansksindede arresteret og måtte gennem et fængselsophold. Han gik ind for en grænse ved Kruså, for han havde konstateret at Flensborg var en tysk by. H.P. Hanssen var foregangsmand for den såkaldte Aabenraa – resolution, som regeringen også gik ind for.

Han blev dog så minister for sønderjyske anliggender, men han mistede sin post, da kongen afskedigede ministeriet. Nu var kongen hvis heller ikke så begejstret for H.P. Hanssen.

Gamle fjender af ham forsøgte at udelukke ham fra genforeningsfestlighederne. Og i Dybbøl var han meget langt nede på talerlisten. Det var kun med nød og næppe at han fik lov til dette.

Tyskland inklusive Slesvig-Holsten var blevet tvunget til at overgive sig. Der var stærke kræfter, som nu for at få ”de tabte områder” tilbage.

Men det lykkedes for kræfter som H.P. Hanssen at få designet en afstemning, som på forhånd regnedes for tyske, forblev tyske, og de områder der regnedes for danske, blev danske.

Det vakte dog bitterhed i dansknationale kredse at Flensborg forblev tysk.

 

Han advarede mod nazisterne

I 1921 blev han formand for Sprogforeningen, senere også for Folkehjem og Det Sønderjyske Landsbibliotek i Aabenraa.

I 1924 fik han politisk comeback som folketingsmedlem, men et skrantende helbred og skuffende forventninger til parlamentariske arbejde bevirkede at denne karriere kun varede to år.

I 1933 proklamerede Det Tyske Mindretal ”Heim ins Reich” fra starten advarede han mod det, der skete i Tyskland. Det var før alle andre i kongeriget var klar over, hvad der skete. Han støttede også oprettelsen af bevægelsen ”Det Unge Grænseværn”. Det blev en vigtig bevægelse for danskheden i grænselandet.

 

En kampsang fik en ny tekst

Den nuværende situation har bevirket, at festlighederne omkring ”Genforeningen” er indstillet og kritikken af den ny tekst til ”Det haver så nyeligen regnet” er forstummet. Egentlig kan jeg godt forstå, at mange sønderjyder har været rasende.

Den nedgør på en måde sønderjydernes kamp for at holde fast på dansk kultur og sprog under det prøjsiske styre i 1864 – 1920. Det er jo indirekte deres skyld, at Nordslesvig kom til Danmark.

Sønderjydernes/Nordslesvigernes kamp er en vigtig del af vores danmarkshistorie. Det er lige sin sag at erstatte denne kampsangs manende vers. Og det kan da godt være, at der er sket et bedre forhold til tyskerne. Og det handler ikke mere om fremmedhad. Det handler om en historie, man ikke skal glemme.

 

Danmark blev først en nationalstat i 1920

Ja det var vel først i 1920, at Danmark blev en rigtig nationalstat, hvor det i det store og hele var overensstemmelse mellem statsgrænse og folkegrænse

 

 

Kilde:

• wikepedia.dk
• historie-online.dk
• b.dk
• Hans Schultz Hansen: Genforenings Arkitekt – H.P. Hanssen 1914 – 1936 1-2

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 1.516 artikler, herunder 126 artikler under Indlemmelse, Afståelse eller Genforening:

 

• Under artiklen ”Indlemmelse, Afståelse eller Genforening finder du en liste med 118 artikler, der relaterer til emnet, som du finder her på dengang.dk
• Syslesvig – Hvad er den sande historie
• 100-års festlighederne blev overskygget
• Afstemningsfest 10. februar 2020 på Rens Efterskole
• Manden, der skabte grænsen
• Vi skal styrke historiebevidstheden
• Da Danmark blev samlet
• Det er 100 år siden
• Tiden omkring 1920 i Sønderjylland

 

Under 1864 og De Slesvigske Krige finder du 33 artikler